Gelex

Meddelelse om kvalitet og legalitet i politikredsenes straffesagsbehandling (RM 4/2009 - rettet november 2012)

OphævetVersion 2012-11-30fra 2012-11-30 til 2013-11-28
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/10135@2012-11-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2
  4. Bilag 3
  5. Bilag 4

Meddelelse om kvalitet og legalitet i politikredsenes straffesagsbehandling (RM 4/2009 - rettet november 2012)

1. Indledning Et velfungerende politi og en velfungerende anklagemyndighed er centrale elementer i et retsvæsen, som samlet skal sikre en effektiv efterforskning af forbrydelser og gennemførelse af strafforfølgningen på et objektivt og sagligt grundlag. Dette skal ske i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen og kravene i et demokratisk retssamfund. Politi og anklagemyndighed skal sikre den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne, og straffesagsbehandlingen skal ske på en tillidvækkende, professionel og serviceorienteret måde med hensyntagen til dem, der er involveret i sagerne. Den overordnede målsætning for anklagemyndighedens virksomhed fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden ”… skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.” De grundlæggende principper fremgår også af en række yderligere bestemmelser i retsplejeloven. Objektivitetsprincippet og kravet om hurtig sagsbehandling følger tillige af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist. Anklagemyndighedens opgaver er, udover strafforfølgning af forbrydelser, at medvirke til at sikre, at politiets efterforskning tilrettelægges og gennemføres således, at straffesager behandles efter gældende regler og så grundigt og hurtigt som muligt. Anklagemyndigheden skal i øvrigt ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af straffesagsbehandlingen medinddrage de overordnede mål, der er fastsat af Justitsministeriet og i eventuelle flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden samt af Rigsadvokaten, herunder i strategier for anklagemyndigheden, og i de resultatkontrakter, som Rigspolitichefen og Rigsadvokaten indgår med politidirektørerne og statsadvokaterne. 1.1. En ny tilsynsmodel Ved lov nr. 156 af 28. februar 2012 om ændring af retsplejeloven er der vedtaget en reform af statsadvokaturerne. Reformen indebærer, at der med virkning fra den 1. januar 2013 er etableret to nye regionale statsadvokaturer. Statsadvokatreformen indebærer samtidig bl.a., at der indføres en ny model for statsadvokaternes tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene. I forarbejderne til loven er det således anført, at statsadvokaternes tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager skal ændres i retning af en mere fremadrettet og samarbejdsorienteret tilsynsmodel, hvilket bl.a. indebærer, at statsadvokaterne i højere grad skal involveres i løsningen af forskellige relevante problemstillinger i politikredsene. Denne nye samarbejdsorienterede tilsynsmodel hænger tæt sammen med de dele af statsadvokatreformen, der vedrører statsadvokaternes inddragelse i den faglige ledelse af anklagemyndigheden og samarbejdet mellem statsadvokater og politikredse. Disse dele af statsadvokatreformen er derfor kort beskrevet nedenfor i afsnit 1.2. Der henvises i øvrigt til oplæg af 15. oktober 2012 om ”Samarbejde mellem statsadvokaturer og politikredse – den nærmere tilrettelæggelse af nævningesager i 1. instans, call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel” og ”Statsadvokaturernes fremtidige rolle i den generelle faglige ledelse af anklagemyndigheden”. Oplæggene er tilgængelige på Anklagernet. 1.2. Statsadvokaternes faglige ledelse og samarbejde med politikredsene Statsadvokatreformen indebærer, at de nye statsadvokater i samarbejde med Rigsadvokaten skal spille en central rolle i den faglige og kvalitetsmæssige udvikling af anklagemyndigheden. I den forbindelse er det bl.a. en vigtig opgave for statsadvokaterne – i samarbejde med politikredsene – at identificere og følge op på særlige indsats- og fokusområder i anklagemyndigheden. Statsadvokaturerne skal derfor i tæt samarbejde med politikredsene løbende være opmærksomme på områder, hvor der i en kortere eller længere periode er behov for en særlig faglig indsats, dvs. nye indsats- og fokusområder, eller behov for fastlæggelse eller ændring af retningslinjer og procedurer mv. Det kan f.eks. komme til udtryk ved sager, som giver anledning til særlige vanskeligheder i politikredsene eller ved behandlingen i retterne. Herudover kan der f.eks. ved gennemførelse af ny (og kompliceret) lovgivning, ved indførelse af nye efterforskningsmetoder, og når nye kriminalitetsformer opstår, være behov for, at anklagemyndigheden i en periode har særlig fokus på bestemte sagstyper. Det samme kan gælde for områder med øget politisk bevågenhed og ved ændringer i politiets og anklagemyndighedens strategiske indsatsområder. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.2. Statsadvokaterne skal i samarbejde med politikredsene løbende følge op på udpegede særlige indsats- og fokusområder, som derfor f.eks. vil skulle inddrages i statsadvokaturernes tilsyn med kredsene og i politikredsenes lokale kvalitets- og legalitetsarbejde. Det nærmere arbejde med og opfølgningen på et udpeget særligt indsats- eller fokus område vil skulle fastlægges konkret for det enkelte område og efter drøftelse med politikredse, statsadvokaturer og rigsadvokaturen. Som eksempel herpå kan nævnes, at statsadvokaterne kan fastlægge retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype mv. og/eller udarbejde vejledninger, der f.eks. kan indeholde eksempler på best practice i politikredsene. Statsadvokatreformen indebærer endvidere, at statsadvokaturerne skal have en klar rolle som den naturlige faglige sparringspartner for politikredsene, således at anklagerfaglige spørgsmål i første række rettes til statsadvokaturerne. Løbende faglige sparring med politikredsene bør dermed være en vigtig del af arbejdet i en statsadvokatur, jf. også afsnit 4.3.3. Derudover inddrages statsadvokaterne i højere grad i det faglige ansvar for vidensarbejdet i anklagemyndigheden. Statsadvokaturerne skal således have et styrket fagligt ansvar for udvalgte emner i Vidensbasen på Anklagernet, og herudover skal statsadvokaterne i relevant omfang iværksætte konkrete videnstiltag i forhold til politikredsene – eksempelvis når det gælder anklagemyndighedens indsats- og fokusområder. Om statsadvokaternes uddannelsesaktiviteter mv. i forhold til politikredsene henvises til afsnit 4.3.6. Med statsadvokatreformen er der endvidere etableret en ordning, der – bl.a. i form af et styrket og mere formaliseret samarbejde mellem statsadvokaterne og politikredsene – skal sikre en bedre udnyttelse af anklagemyndighedens samlede ressourcer ved varetagelsen af de straffesager i 1. instans, der rejser særligt vanskelige juridiske spørgsmål, eller som indebærer et særligt behov for tværgående koordinering. Denne ordning er udmøntet dels i en call-in-ordning, dels ved etableringen af en generel samarbejdsmodel. Call-in-ordningen indebærer, at Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaturerne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen (og påtalen) af straffesager ved byretterne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 1, 2. pkt. Den generelle samarbejdsmodel mellem politikredse og statsadvokaturer indebærer, at der samarbejdes om udførelsen af visse konkrete straffesager i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under politikredsene. Der er bl.a. henvist til den nævnte ordning og model nedenfor under afsnit 4.3. De nærmere retningslinjer for call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel fremgår af Rigsadvokatens meddelelse om statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans. 2. Overordnede principper for politiets og anklagemyndighedens kvalitets- og legalitetsarbejde 2.1. Indledning Der skal være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politi og anklagemyndighed med gensidig respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden varetager under strafforfølgningen. Kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen indebærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt korrekte og truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler. Samtidig skal sagsbehandlingen være prioriteret og effektiv. Anklagemyndigheden skal medvirke til at sikre fasthed og ensartethed i retsanvendelsen, således at reglerne håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt og således, at reaktionsmønstret er præget af den højeste grad af forudsigelighed. Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem politikredsens anklagere og politipersonale, således at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne, hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne. En tæt daglig kontakt mellem anklagere og politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og legaliteten i politikredsens arbejde. Der skal være lokale retningslinjer i politikredsen, som sikrer en effektiv kvalitets- og legalitetskontrol samt et effektivt samarbejde mellem anklagere og politipersonale baseret på en klar rollefordeling. Det er samtidig vigtigt, at der er en tæt og løbende kontakt mellem politikredsen og statsadvokaten om straffesagsbehandlingen. Der er som nævnt en tæt indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige samarbejdsrelationer mellem politikredsene og statsadvokaten. Statsadvokatens øvrige opgaver og almindelige kendskab til politikredsens forhold og sagsgange mv. i forbindelse med den generelle, faglige ledelse af anklagemyndigheden indgår således som anført under afsnit 1.1. og 1.2. naturligt også som grundlag for statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsen. Denne meddelelse fastsætter de overordnede rammer for kvalitets- og legalitetssikring i politikredsene og navnlig for indholdet af de lokale retningslinjer, jf. afsnit 3, og for statsadvokaternes tilsyn og kvalitetsarbejde i samarbejde med politikredsene, jf. afsnit 4. 2.2. Anklagemyndighedens fagudvalg om kvalitet og legalitet For at sikre den overordnede koordinering og vidensudveksling i kvalitets- og legalitetssikringen er der nedsat et fagudvalg med repræsentation af dem, der er ansvarlige for legalitetssikring mv. i politikredsene, statsadvokaturerne og rigsadvokaturen. Fagudvalget skal medvirke ved fastsættelsen af aktuelle indsats- og fokusområder og ved tilrettelæggelsen af tilsynet og kvalitetsarbejdet i straffesagsbehandlingen. Fagudvalget skal følge udviklingen med henblik på eventuelle nye initiativer og følge op på kvalitets- og legalitetsindsatsen. 3. Politikredsenes kvalitets- og legalitetssikring 3.1. Indledning Der er følgende tre hovedelementer i kvalitets- og legalitetssikringen: 1. procedurer for straffesagsbehandlingen (afsnit 3.2.) 2. kontrol og opfølgning (afsnit 3.3.) 3. dokumentation og afrapportering (afsnit 3.4.) Det påhviler i første række den enkelte medarbejder i forbindelse med behandlingen af straffesager at påse, at egen sagsbehandling opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Det gælder såvel politiuddannede som kontoruddannede og juridisk uddannede medarbejdere. Det påhviler dernæst den enkelte medarbejders nærmeste leder at kontrollere kvaliteten og legaliteten i medarbejderens sagsbehandling. Det påhviler endelig den enkelte anklager i forbindelse med behandlingen af straffesagerne at påse, at sagsbehandlingen i sin helhed opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Der påhviler således anklagemyndigheden et generelt og tværgående ansvar for straffesagens behandling. Politidirektøren har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af politikredsens arbejde og for at sikre, at straffesagerne behandles så grundigt og så hurtigt som muligt. Politidirektøren skal ligeledes sikre, at politikredsen når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, herunder at de mål, der er fastsat for f.eks. sagsbehandlingstider, overholdes. Politidirektøren skal – gennem chefanklageren og de politiuddannede ledere – ved fastsættelse af lokale retningslinjer og gennem den daglige kvalitets- og legalitetssikring sørge for, at de fastsatte retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet opfyldes i politikredsens straffesagsbehandling. Der skal fastsættes retningslinjer for hvert af de ovennævnte hovedelementer, jf. afsnit 3.2. – 3.4. 3.2. Procedurer for straffesagsbehandlingen Retningslinjerne for straffesagsbehandlingen skal bl.a. omfatte sagsgange for hele straffesagsprocessen og sikre, at kvalitets- og legalitetssikringen indgår som et naturligt led i sagsbehandlingen. Retningslinjerne skal som minimum omfatte følgende områder: • Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå • Visitation og prioritering mv. • Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence • Sagsbehandlingen for visse sagstyper og særlige fokusområder • Anklagervirksomhed • Straffesagens afsluttende behandling • Regelimplementering Retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring bør generelt udarbejdes under inddragelse af statsadvokaten. Statsadvokaten vil i forbindelse med sin årlige rapportering til Rigsadvokaten bl.a. skulle angive sin vurdering af politikredsens retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring, jf. afsnit 4.1. og 4.4. 3.2.1. Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå Der skal fastsættes retningslinjer for, hvordan ansvaret for den daglige kvalitets- og legalitetssikring skal fordeles mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere og for den ledelsesmæssige opfølgning. 3.2.2. Visitation og prioritering mv. Der skal hurtigst muligt efter en anmeldelse om strafbart forhold foretages en registrering og visitation af sagen med henblik på at placere sagen i den rette afdeling. Der skal fastsættes retningslinjer for, hvem der har ansvaret for visitation. Det skal ved visitationen vurderes, om der skal indledes efterforskning, hvordan sagen skal prioriteres, og om der skal ske juridisk visitation af sagen. Det skal generelt påses, om der på sagsområdet gælder særlige retningslinjer og sagsbehandlingsfrister, og om sagen i øvrigt er hastende. I den forbindelse skal det bl.a. påses, om sagen er omfattet af en call-in-ordning eller en generel samarbejdsmodel for et bestemt sagsområde. Ved sager af mere kompliceret karakter, eller som kræver særlig eller omfattende efterforskning, skal det juridiske personale i anklagemyndigheden deltage i visitationen af sagen og skal i øvrigt så tidligt som muligt involveres i sagsbehandlingen. Det gælder, uanset om der er modtaget en anmeldelse, eller politiet af egen drift påbegynder efterforskning. Hvor der er anledning til det, bør politikredsen i øvrigt så tidligt som muligt drøfte med statsadvokaten, om der konkret bør etableres et samarbejde med statsadvokaten om udførelsen af en sag, der kompetencemæssigt hører under politikredsen (den generelle samarbejdsmodel). Det kan navnlig være relevant i sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle spørgsmål inden for strafferettens almindelige del om nødværge, medvirken, sanktionsvalg eller strafudmåling mv., eller i sager der rejser særligt vanskelige spørgsmål uden for strafferettens almindelige område, f.eks. ”tværgående” spørgsmål vedrørende EU-ret, menneskerettigheder eller forfatnings- eller forvaltningsret. Det skal påses, at unødvendige sagsvandringer undgås. Eventuel forelæggelse af sagen for andre myndigheder skal så vidt muligt ske samtidig med sagens øvrige behandling. Den generelle sagsfordeling mellem de enkelte politiafdelinger og de enkelte advokaturer skal fastlægges. Der skal løbende følges op på medarbejdernes og afdelingernes verserende sager, sagsantal, sagsbehandlingstid og kvalitet. Sager, hvor der ikke er efterforskningsmuligheder, skal henlægges. 3.2.3. Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence a) Sagsbehandlingsskridt/beslutninger under efterforskningen Der skal fastsættes en klar fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende sagens behandling, herunder kompetencen til at iværksætte eller godkende straffeprocessuelle tvangsindgreb og særlige efterforskningsskridt. Der skal foretages en sådan registrering af sagen og indgrebet, at der efterfølgende kan ske identifikation af sager og indgreb til brug for kvalitets- og legalitetssikringen. Der skal bl.a. fastsættes retningslinjer om kompetencefordelingen på følgende områder: • anholdelse og udstrækning af frihedsberøvelse • øvrige tvangsindgreb • foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge efterforskningsskridt • orientering af sigtede om muligheden for strafnedsættelse som følge af forklaringer om medgerningsmænd • fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske myndigheder • særlige efterforskningsskridt, herunder brugen af anonyme vidner, meddelere og agenter Det skal fastlægges, hvorvidt anmodninger til retten om iværksættelse eller godkendelse af tvangsindgreb helt undtagelsesvis kan forelægges for retten af andre end anklagemyndighedens juridiske personale. Dette bør kun forekomme, hvor det måtte være praktisk udelukket at overdrage sagen til eller forelægge sagen telefonisk for anklagemyndighedens juridiske personale. b) Afgørelser efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722 Som overvejende hovedregel tilkommer kompetencen til at afvise anmeldelser efter retsplejelovens § 749, stk. 1, at indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 2, at opgive påtale efter retsplejelovens § 721, og at meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 anklagemyndighedens juridisk uddannede personale. Anmeldelser, der er åbenbart grundløse, eller hvor det anmeldte åbenbart ikke er strafbart, kan afvises af politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser. Sigtelser, f.eks. i forbindelse med visitation for euforiserende stoffer og våben, der viser sig åbenbart grundløse, kan opgives på stedet af politiuddannet personale. På visse konkrete sagsområder kan særligt udpegede medarbejdere, der i medfør af retsplejelovens § 104 er tilknyttet den lokale anklagemyndighed, eller andre medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger, bemyndiges til i øvrigt at afgøre sager efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722. Konkrete sagsområder, hvor der kan ske delegation, omfatter f.eks. færdselsområdet og mindre alvorlige straffesager, så som hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre mindre alvorlige berigelsesforbrydelser. ”Mindre alvorlige straffesager” omfatter f.eks. ikke voldssager og lignende samt sager, der er omfattet af særlige indsats- og fokusområder, forelæggelsesordninger mv. ”Mindre alvorlige berigelsesforbrydelser” omfatter kun indbrudssager i det omfang, der ikke er fundet brugbare spor på gerningsstedet, der ikke er mistanke til en gerningsmand, og det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere afgørelseskompetencen. Der skal føres juridisk kontrol med de sagsområder, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf. afsnit 3.3. 3.2.4. Sagsbehandlingen for særlige indsats- og fokusområder Retningslinjerne skal bl.a. omfatte den juridiske kontrol med behandlingen af særlige indsats- og fokusområder, herunder sagsområder, hvor der er givet forskrifter fra Rigsadvokaten om sagsbehandlingen samt forelæggelses- og indberetningsordninger. Retningslinjerne vil på nogle områder kunne udarbejdes efter eventuel angivelse eller vejledning af statsadvokaten, f.eks. på sagsområder der skal overtages af politikredsen efter i en call-in-periode at have været behandlet af statsadvokaten. Det vil endvidere være naturligt, at statsadvokaten generelt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger, jf. afsnit 4.3.4. 3.2.5. Anklagervirksomhed Det skal fastsættes, hvornår andre ansatte end anklagemyndighedens juridiske personale kan bemyndiges efter retsplejelovens § 104, stk. 1, til at varetage udførelsen af mindre komplicerede straffesager ved byretten. Der kan gives bemyndigelse til polititjenestemænd, der har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger. Der skal fastsættes en ansvarsfordeling for den løbende kvalitetssikring af anklagernes retsarbejde, f.eks. i forhold til tiltalerejsning, sanktionspåstande og gennemgang af frifindende domme. Der skal føres juridisk kontrol med de sager, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf. afsnit 3.3. 3.2.6. Straffesagens afsluttende behandling a) Opbevaring og destruktion af efterforskningsmateriale Der skal fastlægges en ansvarsfordeling for opbevaring, destruktion og kontrol med efterforskningsmateriale, herunder af materiale fra • indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 791 • observation, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8 • dataaflæsning, jf. retsplejelovens § 791 b, stk. 4 • legemsbesigtigelse og legemsindgreb, jf. retsplejelovens § 792 f b) Opbevaring, udlevering og destruktion af bevismidler mv. Der skal fastlægges ansvarsfordeling for og være kontrol med beslaglagte og konfiskerede genstande ( bevismidler ), herunder opbevaring, udlevering og destruktion heraf. 3.2.7. Regelimplementering Der skal fastsættes retningslinjer for implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter mv. Fordelingen af ansvaret for opgaveløsningen skal fremgå af retningslinjerne. Det vil ofte være naturligt, at statsadvokaten inddrages og bistår med vejledning i forbindelse med politikredsens implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et strafferetligt område eller er af væsentlig betydning for straffesagsbehandlingen, eller som omfatter mere komplicerede strafferetlige problemstillinger, jf. afsnit 4.3.3. 3.3. Kontrol og opfølgning 3.3.1. Indledning Kvalitets- og legalitetssikringen af straffesagsbehandlingen skal omfatte samtlige lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager. Der skal afholdes regelmæssige møder mellem anklagemyndighedens jurister og lokalpolitistationer/afdelinger. Der skal føres notater over møder og relevante drøftelser, herunder vedrørende nuværende og tidligere indsats- og fokusområder. 3.3.2. Ansvarsfordelingen for kontrol og opfølgning Der skal fastsættes en fordeling af ansvaret for kontrol og opfølgning mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere, herunder ansvaret for den juridiske kontrol med frihedsberøvede og navnlig udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter og frihedsberøvelse af børn under 15 år. 3.3.3. Centrale områder for politikredsens egen kvalitets- og legalitetskontrol Kontrol og opfølgning i politikredsen skal navnlig omfatte følgende områder: • afgørelseskompetence • afgørelsens hjemmel og rigtighed • forvaltningsretlige spørgsmål • kvaliteten af det skriftlige arbejde, herunder politirapporternes kvalitet • kvaliteten af efterforskningen • kvaliteten af retsarbejdet • lovligheden af tvangsindgreb og efterforskningsskridt • frihedsberøvede • prioritering og ressourceanvendelse • sagsbeholdning, herunder antallet af ubehandlede sager bl.a. ved den enkelte medarbejder eller afdeling • sagsbehandlingstid og frister • uddelegerede sagsområder • særlige indsats- og fokusområder • områder overtaget fra statsadvokaten efter en call-in-periode Der skal føres daglig kontrol med frihedsberøvede og særligt udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter, herunder isolationsfængslede. Der skal være særlig opmærksomhed på frihedsberøvelse af børn under 15 år. 3.3.4. Særligt om brug af døgnrapporter og udtræk af sagsbehandlingssystemer Kontrollen skal bl.a. omfatte anvendelsen af døgnrapporter og regelmæssige udtræk fra sagsbehandlings- og ledelsesinformationssystemer. Det skal fremgå, hvem der har ansvaret for at foretage disse udtræk. 3.3.5. Intern kontrol med lokalpolitistationer og politiafdelinger a) Besøg Der skal fastsættes retningslinjer for regelmæssige besøg på alle lokalpolitistationer og i politiafdelinger, hvor der behandles straffesager. Det skal fremgå, hvilke elementer der skal indgå i kontrollen, hyppigheden, hvem der har ansvaret, samt hvordan kontrollen dokumenteres. Som led i det almindelige samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten vil det være naturligt, at statsadvokaturen lejlighedsvis deltager i de nævnte besøg og dermed har mulighed for at få et godt kendskab til politikredsens lokale forhold og sagsgange og til kvalitets- og legalitetsarbejdet i kredsen. Politikredsen skal føre notater over besøg og relevante drøftelser, herunder vedrørende nuværende og mulige fremtidige indsats- og fokusområder. Det vil f.eks. kunne ske ved anvendelse og samling af notater i en logbog som bilag 1 . b) Stikprøver Med henblik på kontrolindsatsen kan der på udvalgte sagsområder foretages målrettede stikprøver, hvis det er hensigtsmæssigt og kan give et reelt billede af kvalitets- og legalitetsproblemer. Vurderingen heraf bør baseres på overvejelser om risikoen for og væsentligheden af eventuelle problemer i forhold til de enkelte sagsområder og den enkelte lokalpolitistation/politiafdeling. Ved eventuelle stikprøver kan modellen i bilag 2 eksempelvis anvendes. 3.3.6. Opfølgning på straffesagsbehandlingen og samarbejde herom med statsadvokaten Der skal fastsættes procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af straffesagsbehandlingen. Der bør herunder fokuseres på: • væsentlige sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder samt opfølgning herpå • sager om politikredsens brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb • udfaldet af behandlingen af erstatningssager • frifindende domme • omgørelsessager • klagesager • indberetninger fra domstolene • politiklagesager • særlige indsats- og fokusområder • politikredsens indberetninger til statsadvokaten og Rigsadvokaten mv. Det skal sikres, at opfølgningen sker ensartet i politikredsen, og at læring og erfaring nyttiggøres og udbredes i politikredsen. Som anført ovenfor under afsnit 3.2.4. bør statsadvokaten naturligt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger. Politikredsen skal endvidere sikre, at der i forbindelse med opfølgningen på den daglige straffesagsbehandling er opmærksomhed om mulige nye, generelle faglige og/eller tilsynsmæssige indsats- og fokusområder i anklagemyndigheden. Også i forbindelse med kontakt til retterne, særmyndigheder eller andre samarbejdspartnere bør politikredsen være opmærksom på mulige indsats- og fokusområder. Opfølgning på straffesagsbehandlingen skal indgå i det løbende samarbejde med statsadvokaten, og det forudsættes, at politikredsen og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder. Der vil eksempelvis i politikredsen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal og central opfølgning eller udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag til mulige nye indsats- og fokusområder. Se også afsnit 4.3.2. 3.4. Dokumentation og afrapportering 3.4.1. Ansvarsfordelingen for dokumentation i politikredsen Der skal fastsættes retningslinjer for følgende: • medarbejderens egendokumentation Den enkelte medarbejder skal i forbindelse med den daglige sagsbehandling kunne dokumentere, at de handlinger og den sagsbehandling, der foretages, er lovlige og opfylder kvalitetskravene. Dette vil normalt fremgå direkte af sagens akter. • lederens kontroldokumentation Den enkelte medarbejders nærmeste leder skal kunne dokumentere den kontrol med kvaliteten og legaliteten, som er foretaget. Ved videresendelse af sagen skal det således fremgå, at den nærmeste leder har godkendt kvaliteten og legaliteten i sagen. 3.4.2. Løbende indsamling og dokumentation Sagsgangene skal – med henblik på opfølgning på straffesagsbehandlingen, jf. afsnit 3.3.6. – tilrettelægges således, at der også i forbindelse med den daglige straffesagsbehandling kan ske en løbende indsamling af oplysninger af særlig interesse for kvalitets- og legalitetssikringen. Dette indebærer f.eks., at det i alle led skal være muligt at se, om sagsbehandlingen er korrekt, samt at overlevering af sager mellem medarbejdere og afdelinger skal registreres og foregå forsvarligt. Dokumentationen af den løbende indsamling af oplysninger kan f.eks. ske ved oprettelse af årlige kontrolsager, samlinger af kontrolskemaer eller lignende. Statsadvokaten bør naturligt inddrages ved tilrettelæggelsen heraf, jf. afsnit 4.3.4. 3.4.3. Halvårsrapport til statsadvokaten Politikredsen udarbejder halvårligt en samlet, generel rapport om kvalitets- og legalitetssikringen mv. i kredsen til statsadvokaten. Rapporten skal omfatte de oplysninger, der er anført i bilag 3 og give en samlet opfølgning med hensyn til behandling af de aktuelle indsats- og fokusområder, herunder centrale indberetningsordninger, samt eventuelle mulige nye indsats- og fokusområder i straffesagsbehandlingen. 4. Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde vedr. politikredsenes behandling af straffesager mv. 4.1. Generelt om formålet Statsadvokaten er overordnet politidirektøren med hensyn til behandlingen af straffesager og kan give generelle og konkrete pålæg om behandlingen af sagerne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2. Statsadvokaten fører samtidig tilsyn med politidirektørens behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektøren vedrørende strafforfølgning. Statsadvokatens opgaver skal ses i naturlig sammenhæng med politidirektørens rolle som øverste ansvarlig for både politiet og anklagemyndigheden i 1. instans. Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn skal medvirke til at sikre, at der findes nødvendige retningslinjer for straffesagsbehandlingen, at retningslinjerne følges, og at sagerne behandles med den rette kvalitet og effektivitet. Statsadvokaten skal samtidig medvirke til, at der sker en løbende udvikling af kvaliteten af politikredsenes straffesagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer. Gennem den faglige ledelse og tilsynet vil statsadvokaten dermed bl.a. kunne bidrage til, at politikredsene når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, under iagttagelse af hensynet til retssikkerheden. Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsene omfatter bl.a. politikredsenes implementering og anvendelse af regler og retningslinjer for behandlingen af straffesager, politikredsenes tiltalepraksis, sanktionspåstande, afgørelser og iagttagelse af tidsfrister, herunder navnlig på særlige indsats- og fokusområder. Tilsynet og kvalitetsarbejdet omfatter såvel politikredsenes generelle sagsbehandlingsrutiner og -retningslinjer som behandlingen af enkeltsager. I forbindelse med sit tilsyn og kvalitetsarbejde vurderer statsadvokaten politikredsenes egen kvalitets- og legalitetssikring samt effektiviteten i straffesagsbehandlingen, jf. nærmere nedenfor under 4.2. Statsadvokaten vurderer i den forbindelse politikredsenes retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring i alle lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager, og om retningslinjerne følges. Endvidere vurderes ledelsens opfølgning i tilfælde af kvalitets- og legalitetsproblemer. Gennem sit tilsyn og samarbejde med politikredsene skal det sikres, at statsadvokaten til enhver tid har et tilstrækkeligt indgående kendskab til forholdene i den enkelte politikreds til at kunne varetage sine opgaver, herunder med hensyn til at kunne medvirke til kvalitets- og kompetenceudvikling i politikredsene. 4.2. Grundlag og afgrænsning Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde med straffesagsbehandlingen tilrettelægges i samarbejde med politikredsene med fokus på at sikre en løbende udvikling og styrkelse af kvaliteten i politikredsens straffesagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer. Grundlaget for statsadvokatens virksomhed er bl.a. statsadvokatens daglige behandling af konkrete anke- og klagesager mv. fra politikredsen samt statsadvokatens inddragelse i tilrettelæggelsen af politikredsenes egen kvalitets- og legalitetssikring. Herudover vil forhold af betydning for tilrettelæggelsen af tilsynet og kvalitetsarbejdet bl.a. kunne indgå i forbindelse med statsadvokatens løbende samarbejde og kontakt med politikredsene på andre områder og under møder og (tilsyns) besøg i politikredsene. Det forudsættes, at statsadvokaten som led i et fremadrettet og mere samarbejds- og løsningsorienteret tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsene vil have en mere tæt og bred kontakt til kredsene i forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem aktiviteter af den karakter, der er angivet nedenfor under afsnit 4.3. Statsadvokatens elektroniske adgang til via QlikView at indhente oplysninger om bl.a. sagsantal og sagsbehandlingstider i politikredsene vil ligeledes kunne anvendes til at identificere f.eks. sagsområder eller enkeltsager, der bør være genstand for opmærksomhed i tilsyns- og kvalitetsarbejdet. Statsadvokaten vil også via QlikView kunne få et indtryk af status og udvikling i politikredsenes sagsbehandling på særlige indsats- og fokusområder, der bl.a. vil kunne anvendes i forbindelse med tilsyns- og kvalitetsarbejdet med politikredsene. Ved eventuel etablering af direkte elektronisk adgang for statsadvokaterne til politiets sagsstyringssystem POLSAS vil dette ligeledes kunne inddrages i arbejdet. Mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsenes straffesagsbehandling varetages af rigsadvokaturen. Rigsadvokaten fastsætter på baggrund af en forhandling de overordnede mål for straffesagsbehandlingen i en politikreds. Det vil bl.a. kunne omfatte generelle produktionskrav til f.eks. antallet af tiltaler og mål for sagsbehandlingstider, herunder mål for sagsbehandlingstiden for bestemte sagstyper eller sagsskridt. Målene for straffesagsbehandlingen i en politikreds vil efter omstændighederne også kunne fastsættes under inddragelse af eventuelle oplysninger om særlige indsats- eller fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. under statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejdet sammen med politikredsen. Som led i mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsene er det ligeledes rigsadvokaturen, der varetager opfølgningen på, om politikredsene har nået de overordnede mål, der er fastsat for straffesagsbehandlingen. Ved fastsættelse af målene for politikredsene aftales det samtidig mellem rigsadvokaturen og statsadvokaterne, hvis statsadvokaterne eventuelt skal medvirke til en faglig vurdering af politikredsenes opfyldelse af konkrete mål. Statsadvokaten skal som anført nedenfor under afsnit 4.3. som led i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde bl.a. være opmærksom på, om den enkelte politikreds’ sagsgange er tilrettelagt hensigtsmæssigt bl.a. med henblik på at sikre effektivitet i straffesagsbehandlingen. Statsadvokaten vil som nævnt også f.eks. via QlikView kunne blive opmærksom på, at f.eks. sagsbehandlingstiden eller antallet af verserende sager på et bestemt sagsområde eller i en bestemt afdeling i en periode er stigende i en politikreds. Statsadvokaten bør følge op på forhold af denne karakter og drøfte dem med politikredsen som led i det almindelige samarbejde og kvalitetsarbejde med kredsen. De nævnte forhold bør også i relevant omfang indgå i politikredsens og statsadvokatens rapporter om kvalitets- og legalitetssikring i politikredsen, jf. afsnit 3.4.3. og 4.4. Statsadvokaten vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte retningslinjer til politikredsen om sagsbehandlingen og eventuelt vejlede politikredsen om best practice for håndteringen af lignende forhold eller sagsområder og om sagsgange mv. i andre politikredse, jf. også afsnit 4.3.6. Ansvaret for politikredsens ressourceanvendelse og prioritering mv. og for, at politikredsen efterlever givne retningslinjer og når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, påhviler politidirektøren. 4.3. Udførelse 4.3.1. Statsadvokatens daglige sagsbehandling mv. I forbindelse med statsadvokatens daglige sagsbehandling af ankesager og klagesager mv. skal statsadvokaten vurdere, om politikredsenes sagsbehandling er gennemført med den rette legalitet, kvalitet og effektivitet. Statsadvokaten skal bl.a. vurdere, om der er forhold ved politikredsenes sagsbehandling, som i det konkrete tilfælde bør tages op over for den enkelte politikreds, eller som mere generelt bør følges op som led i det almindelige kvalitetsarbejde med kredsene. Ved gennemgang af konkrete sager skal statsadvokatens opmærksomhed være på kvalitets- og legalitetssikring, kompetenceforhold, tidsforbrug, hensigtsmæssige sagsgange og forvaltningsretlige spørgsmål, herunder begrundelseskrav, klagevejledning og evt. partshøring mv. I forbindelse med behandlingen af ankesager indgår herudover bl.a. politikredsens udformning af anklageskrift, tiltalepraksis, sanktionspåstand og øvrige forberedelse samt udførelsen af sagen ved byretten, herunder iagttagelse af straffeprocessuelle regler og retningslinjer. Statsadvokaten indhenter efter behov yderligere materiale fra politikredsene og foretager eventuelt gennemgang af konkrete sager i den enkelte kreds. 4.3.2. Opmærksomhed om særlige indsats- og fokusområder Statsadvokaten skal i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde navnlig være opmærksom på politikredsenes behandling af sager inden for allerede fastlagte særlige indsats- og fokusområder. Statsadvokaten skal samtidig løbende være opmærksom på, om der er områder, hvor der fremadrettet synes at kunne være behov for en særlig faglig indsats eller for at fastlægge eller ændre retningslinjer og procedurer mv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en bestemt sagstype giver anledning til særlige vanskeligheder i politikredsene eller ved behandlingen i retterne. Det vil også kunne være tilfældet på områder med øget politisk bevågenhed eller ved ændringer i politiets strategiske indsatsområder. Opfølgningen skal indgå i det løbende samarbejde med politikredsene, og det forudsættes, at politikredsene og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder. Der vil eksempelvis i statsadvokaturen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal eller mere generel opfølgning, eller der kan udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag om nye indsats- og fokusområder. Se også afsnit 3.3.6. om eventuelle tilsvarende initiativer i politikredsene. Statsadvokaturerne bør løbende koordinere, hvilke særlige indsats- og fokusområder der kan være grund til at tage op, herunder hvilke områder der i givet fald skal tages op lokalt eller regionalt, og hvilke områder der eventuelt bør tages op generelt, eventuelt over for rigsadvokaturen med henblik på mulige landsdækkende tiltag. 4.3.3. Vejledning om ny lovgivning, call-in områder mv. Statsadvokaten vil som led i den generelle faglige ledelse af anklagemyndigheden være politikredsenes daglige sparringspartner med hensyn til straffesagsbehandlingen. Det vil derfor også være naturligt, at statsadvokaten efter aftale – og eventuelt efter drøftelse med Rigsadvokaten eller i det relevante fagudvalg – inddrages og bistår med vejledning mv. i forbindelse med politikredsenes implementering af ny lovgivning eller administrative forskrifter. Det vil navnlig være relevant, hvor der er tale om lovgivning eller administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et strafferetligt område eller er af væsentlig betydning for straffesagsbehandlingen, eller som omfatter mere komplicerede strafferetlige problemstillinger, jf. også afsnit 3.2.7. Statsadvokaten forudsættes tilsvarende at bistå politikredsene med vejledning mv. på sagsområder, der har været behandlet af statsadvokaten i forbindelse med en call-in-periode, og som herefter lægges ud til udførelse i politikredsene. 4.3.4. Vejledning om opfølgning på straffesagsbehandlingen mv. Politikredsene skal som anført under afsnit 3.3.6. fastlægge procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af straffesagsbehandlingen. Det vil være naturligt, at statsadvokaten generelt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger. 4.3.5. Evaluering af efterforskning og retsforfølgning Statsadvokaten bør i samarbejde med politikredsene løbende være opmærksom på, om der i en bestemt sag, eller på bestemte sagsområder kan være anledning til at foretage en evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen sammen med kredsene. Det vil både kunne være tilfældet i enkeltstående større sager, der udføres af en politikreds, og i tilfælde, hvor der efter den generelle samarbejdsmodel samarbejdes mellem statsadvokaten og en politikreds om udførelsen af en konkret sag i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under politidirektøren. Endvidere vil både politikredsene og statsadvokaten i forbindelse med behandlingen og udførelsen af straffesager kunne blive opmærksom på forhold med hensyn til f.eks. efterforskningens tilrettelæggelse og nye efterforskningsteknikker eller anvendelsen og fremlæggelsen af bevismidler mv., der generelt eller i bestemte sagstyper bør tages op til en bredere evaluering. Er der tale om evaluering af forhold med hensyn til efterforskningen af strafbare forhold, er det naturligvis vigtigt, at politipersonalet inddrages i evalueringen sammen med statsadvokaturen og politikredsen(e)s anklagere. På områder, hvor en særmyndighed er involveret i sagens behandling, bør det overvejes, om særmyndigheden også skal inddrages i evalueringen. Det er samtidig vigtigt at sikre, at resultatet af evalueringen formidles videre, så det i relevant omfang kan anvendes af andre. 4.3.6. Uddannelsesaktiviteter og udbredelse af best practice mv. Politikredsene har naturligvis ansvaret for, at medarbejderne i anklagemyndigheden i kredsene gennem bl.a. relevant uddannelse har de kompetencer, der skal til for at kunne løse arbejdsopgaverne. I kraft af statsadvokatens opgaver, kompetence og erfaring vil statsadvokaten imidlertid på en række områder naturligt kunne bidrage til den løbende udvikling af politiets og anklagemyndighedens kompetencer som led i kvalitetsarbejdet sammen med kredsene. Som anført ovenfor forudsættes statsadvokaterne f.eks. på relevante områder at bistå politikredsene med vejledning bl.a. om ny lovgivning, om behandlingen af straffesager, der lægges ud til politikredsene efter en call-in-periode, og om udformningen af retningslinjer for opfølgningen på straffesagsbehandlingen. Evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen på bestemte områder og arbejdet med hensyn til særlige indsats- og fokusområder vil tilsvarende kunne danne grundlag for iværksættelse af videnstiltag i politikredsene. Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn med anklagemyndigheden giver derudover generelt mulighed for at indsamle erfaringer og koordinere på tværs af politikredsene. Statsadvokaten vil herigennem bl.a. kunne foretage relevant benchmarking og medvirke til at sikre udbredelse af best practice mellem politikredsene f.eks. med hensyn til tilrettelæggelsen af sagsgange på bestemte områder. Gennem sin generelle erfaring med udførelsen af straffesager ved landsretten og med baggrund i bl.a. behandlingen af ankesagerne fra den enkelte politikreds vil statsadvokaten også kunne vejlede politikredsen med hensyn til retsarbejdet, herunder om tilrettelæggelsen og udførelsen af straffesagerne i retten. Statsadvokaten bør løbende drøfte med politikredsene, på hvilke områder der kan være behov for videnstiltag i kredsene. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning lokalt i politikredsene, eventuelt i forbindelse med statsadvokaturens deltagelse i juristmøder i kredsene. Statsadvokaturen vil efter behov også kunne afholde egentlige undervisningsseminarer eller temadage mv. enten lokalt eller hos statsadvokaturen. Videnstiltag bør naturligvis i relevant omfang omfatte også andre medarbejdere i politikredsen end anklagere. Det forudsættes, at statsadvokaturerne har en tæt indbyrdes koordination af behovet for og udformningen af videnstiltag i politikredsene, og at der sker den fornødne koordination med rigsadvokaturen med hensyn til mulige landsdækkende initiativer, herunder i forhold til indholdet i anklagemyndighedens kursuskatalog. 4.3.7. Statsadvokatens møder og besøg i politikredsen Som anført ovenfor under afsnit 4.2. forudsættes det, at statsadvokaten som led i et fremadrettet og mere samarbejds- og løsningsorienteret tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsene har en mere tæt og bred kontakt til kredsene i forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem de aktiviteter, der er angivet ovenfor. Den løbende kontakt mellem statsadvokaten og politikredsene forudsættes bl.a. at finde sted i forbindelse med statsadvokatens vejledning og undervisning mv. som led i opfølgningen på tilsyn og kvalitetsarbejdet i øvrigt sammen med politikredsen. Som anført under afsnit 3.3.5. vil det endvidere være naturligt, at statsadvokaturen som led i det almindelige samarbejde med kredsene lejlighedsvis deltager i kredsenes egne, regelmæssige tilsynsbesøg på politistationerne og i politiafdelingerne. Med henblik på at sikre et tæt og struktureret samarbejde mellem statsadvokaturen og politikredsene bør der aftales en regelmæssig og hensigtsmæssig mødestruktur mellem statsadvokaturen og den enkelte politikreds, hvor der udover møder eller drøftelser med politikredsens ledelse også indgår møder med medarbejderne i anklagemyndigheden og eventuelt politipersonale. Eksempelvis vil mulighed for deltagelse i juristmøder i politikredsen eller i møder med advokaturcheferne kunne være en naturlig del af statsadvokatens kontakt til kredsen og samtidig understøtte statsadvokaturens funktion som daglig faglig sparringspartner for politikredsen med hensyn til straffesagsbehandlingen. Statsadvokaten foretager mindst et årligt tilsynsbesøg i hver politikreds. Statsadvokaten skal både ved tilsynsbesøg og i forbindelse med det løbende samarbejde og tilsyn med politikredsene navnlig sikre sig, at der i politikredsene er særlig opmærksomhed om behandlingen og identificeringen af indsats- og fokusområder. Statsadvokatens tilbagemelding på tilsynsbesøg kan ske skriftligt til politikredsene eller foretages f.eks. i forbindelse med et efterfølgende besøg i politikredsene, hvor hovedtemaerne i statsadvokatens konklusioner og eventuelle særlige fokus-/problemområder efter behov kan gennemgås og drøftes med politikredsens ledelse og/eller medarbejdere. 4.4. Dokumentation Statsadvokaten skal via notater, mødereferater og samlesager mv. dokumentere tilsyns- og kvalitetsarbejdet i forhold til straffesagsbehandlingen i de enkelte politikredse. Statsadvokaten skal sikre, at der er det fornødne grundlag for at kunne give en årlig afrapportering til rigsadvokaturen om status for kvalitets- og legalitetssikringen mv. i politikredsen. Rapporten skal omfatte de oplysninger, der er anført i bilag 4 og give en samlet opfølgning med hensyn til de aktuelle indsats- og fokusområder, herunder centrale indberetningsordninger, samt eventuelle mulige nye indsats- og fokusområder i straffesagsbehandlingen. 5. Ikrafttræden Denne reviderede meddelelse træder i kraft den 1. januar 2013.

Bilag 1

Bilag 1 Logbog for kvalitets- og legalitetssikring Dette skema kan anvendes i forbindelse med møder og drøftelser mellem lederne på lokalpolitistationerne/i politiafdelingerne og den relevante advokaturchef mv. Tilsyn vedrørende kvalitets- og legalitetssikring Politikreds: Dato: Sted: lokalpolitistationen/politiafdelingen i Deltagere: Emner drøftet (generelt/konkret) samt konklusioner/beslutninger: I forbindelse med tilsynet/mødet blev foretaget flg. stikprøver (eventuelt kvalitetsskema vedlagt): Andet: Udfyldt af: Dato:

Bilag 2

Bilag 2 Kvalitetsskema Kvalitetsskema Politikreds Stikprøve på lokalpolitistation/i politiafdeling *: Kontroldato: Kontrol foretaget af: Følgende sag gennemgået ved stikprøve: J.nr.: Bemærkninger/udtaget til opfølgning for så vidt angår: Emne: Bemærkning: Tvangsindgreb (herunder anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse, teleoplysninger mv.) Har betingelserne været opfyldt? Er evt. politirapport(er) om indgreb på øjemedet fyldestgørende? Er fastsatte procedurer for forelæggelse mv. fulgt? Er sagsbehandling iværksat hurtigst muligt? Er den tidsmæssige udstrækning af indgrebet begrundet og proportionalt med sagens karakter mv.? Er der givet korrekt klagevejledning i forbindelse med eventuelle indgreb? Afhøringer Er formregler iagttaget? Efterforskning i øvrigt Er kvaliteten af efterforskningen i orden? Herunder: - Politirapporter (vejledning/underskrift) - Overholdelse af retningslinjer for evt. særlige efterforskningsskridt (herunder kildeførere, fotokonfrontation) Påtaleopgivelse/henlæggelse Korrekt afgørelse, tilstrækkeligt grundlag, forvaltningslovens krav om underretning, begrundelse, klagevejledning opfyldt? Tiltale/bødeforelæg Korrekt grundlag, lovfortolkning, påstand? Afgørelsesniveau Korrekt personale-/ kompetenceniveau? Sagsgange mv. Hensigtsmæssige og ressourcemæssigt fornuftige (f.eks. generel sagsvandring)? Har eventuelle særlige retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype været fulgt, herunder f.eks. prioritering/ressourceanvendelse? Sagsbehandlingstid Er generelle eller særlige retningslinjer/ frister overholdt? Sprogbrug Er sprogbrugen hensigtsmæssig for borgeren? Særligt indsats- og fokusområde Er generelle eller særlige retningslinjer mv. overholdt? Omfattet af forelæggelsespligt/ indberetningsordning Er reglerne om forelæggelse/indberetning til statsadvokaten, Rigsadvokaten, Justitsministeriet fulgt? Registrering mv. Er der anvendt rette gerningskode? Har brug af evt. undersøgelsesnr. været korrekt? Er sagsdata mv. registreret og opdateret korrekt i Polsas? Samlet vurdering Har gennemgangen af sagen givet anledning til initiativer, er der fulgt op på evt. problem? Andet Udfyldt af: Dato:

Bilag 3

Bilag 3 Model for halvårsrapport Halvårsrapport om kvalitets- og legalitetssikring af straffesagsbehandlingen i (politikreds) for (halvår) Udarbejdet af (politikreds), den (dato) 1. Generelle forhold vedr. kvalitets- og legalitetssikringen 1.1. Kortfattet, generelt om personalesituationen i anklagemyndigheden, hvis der er særlige forhold vedr. antal ansatte og/eller personalesammensætning (alder/erfaring mv.): 1.2. Kortfattet , hvis der er relevante organisationsændringer i anklagemyndigheden og/eller eventuelle justeringer særligt mht. organisering af kvalitets- og legalitetssikringen: 1.3. Kortfattet , hvis der er større projekter og indsatser mht. straffesagsbehandlingen og/eller andre større projekter og indsatser med direkte relevans for kvalitets- og legalitetssikring: 1.4. Kortfattet , hvis der er ændringer siden sidste halvårsrapport i politikredsens retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikringen, jf. RM 4/2009, pkt. 3 (dato og ændring anføres): 2. Sammenfattende om kontrol og opfølgning 2.1. Er der i politikredsen fastsat retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikringen, der opfylder RM 4/2009, pkt. 3? (ja/nej) - hvis nej, anføres bemærkninger samt opfølgning: 2.2. Kortfattet angivelse af politikredsens retningslinjer for hyppigheden af besøg ved lokalpolitistationer og efterforskningsafdelinger mv.: Er disse retningslinjer overholdt? (ja/nej) - hvis nej, anføres bemærkninger samt opfølgning: 2.3. Er der foretaget tematiserede besøg eller målrettede stikprøvekontroller) (ja/nej) - hvis ja, anføres hvilke samt resultat og vurdering heraf: 2.4. Er der i øvrigt foretaget kontrol og opfølgning i overensstemmelse med de fastlagte procedurer og RM 4/2009, pkt. 3.3.? (ja/nej) - hvis nej, anføres bemærkninger samt opfølgning: 3. Særlige fokusområder 3.1. Generelle indberetningsordninger 3.1.1. Våbensager Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af indberetningsordningen samt særlig opmærksomhed om sagsbehandlingstid mv. vedr. våbensager? (ja/nej) Halvårsindberetningerne (via skemaet i bilag 3 til RM 11/2008) af sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder vedlægges som særskilt bilag til denne halvårsrapport. Eventuelle særlige bemærkninger vedrørende våbensagerne kan anføres her eller vedlægges. Der henvises til bemærkningen i RM 11/2008 om, at såfremt der er grund til det, suppleres indberetningerne med nærmere oplysning om særlige årsager til, at sager er fremsendt til retten senere end foreskrevet i målsætningerne for sagsbehandlingstid: Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af våbensager fremgår af RM 11/2008 3.1.2. Voldtægtssager Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af indberetningsordningen samt særlig opmærksomhed om sagsbehandlingstid mv. vedr. voldtægtssager? (ja/nej) Halvårsindberetningerne (via skemaet i bilag 2 til RM 11/2008) af voldtægtssager vedlægges som særskilt bilag til denne halvårsrapport. Der skal redegøres for , hvad politikredsen har gjort for at sikre, at målene for sagsbehandlingstiden overholdes. I det omfang politikredsen ikke har opfyldt målsætningerne om sagsbehandlingstider (jf. RM 11/2008, afsnit 3), redegøres herfor . Redegørelsen skrives enten her eller i et vedlagt bilag: Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af voldtægtssager fremgår af RM 11/2008 3.1.3. Langvarige varetægtsfængslinger Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af indberetningsordningen og forelæggelsesordningen samt særlig opmærksomhed om sagsbehandlingstid mv. i sager med langvarige varetægtsfængslinger? (ja/nej) Politikredsens bemærkninger vedrørende udviklingen i antallet og længden af langvarige varetægtsfængslinger, baggrunden herfor samt tiltag til at begrænse omfanget af langvarige varetægtsfængslinger (anføres her eller i et særskilt bilag): Ved 2. halvårsrapport vedlægges skemaerne om indberetning af langvarige varetægtsfængslinger (jf. RM 6/2008, afsnit 6.3) som bilag til halvårsrapporten. Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af langvarige varetægtsfængslinger fremgår af RM 6/2008 3.1.4. Langvarige sigtelser Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af indberetningsordningen samt særlig opmærksomhed om sagsbehandlingstid mv. i sager med langvarige sigtelser? (ja/nej) Politikredsens bemærkninger vedrørende udviklingen i antallet og længden af langvarige sigtelser, baggrunden herfor samt tiltag til at begrænse omfanget af langvarige sigtelser (anføres her eller i et særskilt bilag): Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af langvarige sigtelser fremgår af RM 5/2008 3.1.5. Isolationsfængslinger Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af indberetningsordningen og forelæggelsesordningen samt særlig opmærksomhed om sagsbehandlingstid mv. i sager med isolationsfængslinger? (ja/nej) Politikredsens bemærkninger vedrørende udviklingen i antallet og længden af isolationsfængslinger, baggrunden herfor samt tiltag til at begrænse omfanget af isolationsfængslinger (anføres her eller i et særskilt bilag): Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af isolationsfængslinger fremgår af RM 4/2008 3.2. Fælles indsats- og fokusområder 3.2.1. Økonomiske straffesager (milepælssager) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer a) visitation og oprettelse af milepælsplaner i alle relevante større sager (herunder også undersøgelsessager) om økonomisk kriminalitet, b) betydelig fremdrift i behandlingen af disse milepælssager samt c) vurdering af muligheden for beslaglæggelse/konfiskation? (ja/nej) Eventuelle særlige bemærkninger vedrørende de økonomiske straffesager – ud over det, som anføres nedenfor under punkt 5.14.: 3.2.2. Hvidvask-sager Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer efterforskning af alle modtagne underretninger om hvidvask) (ja/nej) Eventuelle særlige bemærkninger vedrørende hvidvask-sager: 3.2.3. Sager om organiseret kriminalitet (milepælssager) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer a) visitation og oprettelse af milepælsplaner i alle relevante større sager om organiseret kriminalitet, b) betydelig fremdrift i behandlingen af disse milepælssager samt c) vurdering af muligheden for beslaglæggelse/konfiskation? (ja/nej) Eventuelle særlige bemærkninger vedrørende milepælssagerne: 3.2.4. Indberetning vedrørende sædelighedssager mod børn af beskæftigede med børn Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelsen af indberetninger i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29/7-2005, som ændret ved cirkulære nr. 81 af 5/10-2005 og cirkulære nr. 43 af 31/5-12? (ja/nej) Det skal anføres, hvilke tiltag der i politikredsen er gjort for at sikre overholdelse af retningslinjerne for disse sager – enten her eller i et vedlagt bilag: Eventuelle yderligere særlige bemærkninger vedrørende disse sager: 3.2.5. Domstolsprøvelse (sprogprojektet om skriftlig kommunikation) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelsen af domstolsprøvelse efter udlændingelovens § 50 b? (ja/nej) Eventuelle særlige bemærkninger vedrørende disse sager eller de etablerede procedurer: Retningslinjer for behandlingen af sager efter udlændingelovens § 50 b fremgår af RM 5/2006 pkt. 2.10.4. 3.2.6. Slutningsskrivelser (sprogprojektet om skriftlig kommunikation) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer, at den skriftlige kommunikation med borgerne lever op til de principper for gode breve, som er opstillet i RA’s pjece ”Bedre breve”? (ja/nej) Det skal anføres, hvilken kontrol der i politikredsen er foretaget med hensyn til den skriftlige kommunikation, og om der er konstateret generelle problemer med f.eks. for kortfattede begrundelser ved anvendelsen af de nye koncepter. Bemærkningerne kan anføres her eller i et vedlagt bilag: Eventuelle yderligere særlige bemærkninger vedrørende slutningsskrivelser: 3.2.7. Tilbageholdelse/enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle lavalder Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelsen af reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle lavalder? (ja/nej) Politikredsen bedes redegøre for antallet af sager og udviklingen heri samt baggrunden herfor. Det skal tillige anføres, hvilke procedurer der er etableret, både med hensyn til selve tilbageholdelsen/enerumsanbringelsen af mistænkte børn under den kriminelle lavalder og med hensyn til udfyldelsen af skemaer. Det skal anføres, hvilke tiltag der er gjort for at sikre overholdelse af procedurerne. Politikredsens redegørelse kan anføres her eller i et vedlagt bilag: Reglerne herom fremgår af rpl’s § 75 b. Se også RA’s brev af 8/11-12. I referatet fra møde den 24/10-12 i Fagudvalget om kvalitet og legalitet er anført kravene til indholdet af SA’s redegørelse til RA. 3.2.8. Voldssager Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer særlig opmærksomhed om sagsbehandlingsfrister mv. i voldssager? (ja/nej) Hvis udviklingen i politikredsens sagsbehandlingstid er negativ, herunder set i forhold til landsgennemsnittet, skal der redegøres herfor, enten her eller i et vedlagt bilag: Retningslinjer for behandlingen af voldssager, herunder sagsbehandlingsfrister, fremgår af RM 11/2008 3.3. Lokale indsats- og fokusområder Evt. særlige indsats- og fokusområder fastsat lokalt af statsadvokaten eller af politikredsen anføres her: Beskrivelse af arbejdet med det enkelte område samt om resultatet og vurderingen af de fastlagte procedurer og praksis samt evt. opfølgning anføres her eller i et særskilt bilag: 4. Andre generelle forhold og problemstillinger mv. Har politikredsen konstateret væsentlige, generelle forhold på følgende områder, der evt. kan give anledning til, at området tages op som lokalt eller fælles indsats- og fokusområde? 4.1. Udstrækningen af anholdelser (ja/nej) 4.2. Behandlingen af sager vedr. eftersøgninger (fx sikre løbende opfølgning) (ja/nej) 4.3. Forkyndelser (fx visitation, prioritering og dokumentation af forsøg på forkyndelse) (ja/nej) 4.4. Kvaliteten af politirapporter (fx vejledninger, underskrift) (ja/nej) 4.5. Datakvalitet (særligt registreringer/opdateringer i POLSAS) (ja/nej) 4.6. Tvangsindgreb (fx øjemedsindgreb, manglende godkendelser og fejl/mangler i politirapporter vedr. øjemedsindgreb) (ja/nej) 4.7. Brug af undersøgelsesnumre frem for gerningskoder (ja/nej) 4.8. Straffuldbyrdelse (fx sagsbehandlingstiden) (ja/nej) 4.9. Overholdelse af retningslinjer for særlige efterforskningsskridt, herunder fotokonfrontationer (ja/nej) 4.10. Overholdelse af retningslinjer for kildeførere (ja/nej) - Hvis ja, anføres for vedkommende område, hvilke forhold samt politikredsens evt. opfølgning: Forslag til fælles eller lokale indsatser anføres nedenfor under pkt. 6. 5. Sagsbelastningen i politikredsen Status på de følgende områder anføres (eller vedlægges) pr. hver måned siden sidste halvårsrapport: 5.1. Antallet af straffesager til fremtagelse, fordeling og sagsbehandling (FREM, FORD og SABH) ved de enkelte advokaturer, efterforskningsafdelinger, lokalpolitistationer samt hos politianklagere og evt. politisekretariat, 5.2. Antallet af straffesager ældre end 1½ år fra anmeldelse uden sigtelse, 5.3. Antallet af sager i retten, fordelt på berammede og uberammede. Hvis politikredsens tal for udviklingen på nedenstående områder afviger negativt og ikke uvæsentligt fra egen seneste halvårsrapport eller landsgennemsnittet, bedes politikredsen forholde sig til udviklingen . 5.4. Antallet og alderen på verserende straffesager fordelt på sager med og uden sigtelser, 5.5. Antallet og alderen på straffesager til fremtagelse, fordeling og sagsbehandling (FREM, FORD og SABH) ved de enkelte advokaturer, efterforskningsafdelinger, lokalpolitistationer samt hos politianklagere og evt. politisekretariat, 5.6. Berammelsestiden i retten og antallet af berammede / uberammede sager 5.7. Antallet af straffesager med sigtelser ældre end 1½ år 5.8. Antallet af straffesager uden sigtelse ældre end 1½ år - Bemærkninger om udviklingen anføres her eller vedlægges som bilag: Såfremt politikredsen er i besiddelse af tal vedrørende nedenstående punkter 5.9.-5.13. anføres/vedlægges bemærkninger om udviklingen: 5.9. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid: - Fra anmeldelse til sigtelse - Fra sigtelse til tiltale - Fra anmeldelse til tiltale 5.10. Domfældelsesprocenten 5.11. Antallet af tiltaler og tiltaleprocenten 5.12. Antallet af sigtelser og sigtelsesprocenten 5.13. Antallet af politikredsens sager sluttet efter rpl. §§ 721 eller 749 5.14. Politikredsen bedes forholde sig særligt til udviklingen vedrørende straffesager om økonomisk kriminalitet , således som den fremgår af ”øko-lis” udsendt af RA (den nyeste på Anklagernet): Bemærkninger anføres her eller vedlægges som bilag: 6. Særlige bemærkninger og evt. forslag til nye særlige indsats- og fokusområder Eventuelle særlige og yderligere bemærkninger om kvalitets- og legalitetssikringen af straffesagsbehandlingen i politikredsen samt om eventuelle aktuelle initiativer /ønsker til fremtidige initiativer , herunder f.eks. i samarbejde med statsadvokaten, kan anføres her eller vedlægges som bilag. Endvidere anføres eventuelle forslag til nye særlige indsats- og fokusområder, som er identificeret f.eks. under pkt. 4: 7. Konklusion Kortfattet sammenfatning om udvikling og status med hensyn til resultatet og vurderingen af politikredsens kvalitets- og legalitetssikring i straffesagsbehandlingen:

Bilag 4

Bilag 4 Model for årsrapport Årsrapport om kvalitets- og legalitetssikring af straffesagsbehandlingen i (politikreds) for (år) Udarbejdet af (statsadvokat), den (dato) 1. Generelle forhold vedr. kvalitets- og legalitetssikringen 1.1. Dato(er) for modtagelse af halvårsrapporter fra politikredsen (datoer) 1.2. Dato(er) for tilsynsbesøg i politikredsen (datoer) 1.3. Har politikredsen fastsat retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikringen, jf. RM 4/2009, pkt. 3? (ja/nej) - Giver retningslinjerne anledning til bemærkninger? (ja/nej) - Hvis ja, anføres hvilke, her eller i et vedlagt bilag: 2. Forhold i politikredsens halvårsrapporter 2.1. Indeholder halvårsrapporterne i relevant omfang oplysninger om resultat og vurdering af kredsens kvalitets- og legalitetssikring? (ja/nej) - hvis nej, anføres bemærkningerne her eller i et vedlagt bilag: 2.2. Er der forhold i tidligere halvårsrapporter mv., der krævede opfølgning af kredsen? (ja/nej) - Er der i givet fald fulgt adækvat op på forholdet? (ja/nej) - hvis nej, anføres bemærkninger samt statsadvokatens opfølgning, her eller i et vedlagt bilag: 2.3. Har politikredsen anført områder i halvårsrapportens pkt. 4, jf. pkt. 6, som bør tages op f.eks. som fælles eller lokale indsats- og fokusområder? (ja/nej) - hvis ja, anføres hvilke samt for hvert enkelt område den påtænkte indsats og statsadvokatens indstilling hertil, her eller i et vedlagt bilag: 3. Særlige indsats- og fokusområder 3.1. Generelle indberetningsordninger Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af indberetningsordningen samt særlig opmærksomhed om sagsbehandlingstider mv. på følgende områder: 3.1.1. Våbensager (ja/nej) Statsadvokatens bemærkninger om politikredsens behandling af våbensager, herunder oplysninger om opfyldelsen af målsætninger for sagsbehandlingstiden og om evt. årsager til overskridelse heraf, anføres her eller i et vedlagt bilag: Halvårsindberetningerne (via skemaet i bilag 6 til RM 11/2008) for 2. halvår vedlægges som særskilt bilag til årsrapporten. Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af våbensager fremgår af RM 11/2008 3.1.2. Voldtægtssager (ja/nej) Statsadvokatens bemærkninger om politikredsens behandling af voldtægtssager, herunder oplysninger om opfyldelsen af målsætninger for sagsbehandlingstiden og om evt. årsager til overskridelse heraf, anføres her eller i et vedlagt bilag: Politikredsens redegørelse (i halvårsrapportens pkt. 3.1.2.) indsættes her eller i et vedlagt bilag: Halvårsindberetningerne (via skemaet i bilag 5 til RM 11/2008) for 2. halvår vedlægges som særskilt bilag til årsrapporten. Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af voldtægtssager fremgår af RM 11/2008 3.1.3. Langvarige varetægtsfængslinger (ja/nej) Statsadvokatens bemærkninger om udviklingen i antallet og varigheden af politikredsens langvarige varetægtsfængslinger, baggrunden herfor og de iværksatte tiltag for at begrænse omfanget anføres her eller i et vedlagt bilag: Indberetningsskemaerne (bilag 2 til RM 6/2008) vedlægges som særskilte bilag til årsrapporten. Statsadvokaten skal endvidere i et særskilt bilag anføre en kort sagsomtale og en nærmere redegørelse for baggrunden for varigheden af den langvarige varetægtsfængsling i hver enkelt af de sager, hvor varetægtsfængsling har været anvendt ud over fristerne i retsplejelovens § 768 a, jf. RM 6/2008, pkt. 6. Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af langvarige varetægtsfængslinger fremgår af RM 6/2008 3.1.4. Langvarige sigtelser (ja/nej) Statsadvokatens bemærkninger om udviklingen i antallet af langvarige sigtelser samt om baggrunden herfor og om de iværksatte tiltag for at begrænse varighed og antal, anføres her eller i et vedlagt bilag: Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af langvarige sigtelser fremgår af RM 5/2008 3.1.5. Isolationsfængslinger (ja/nej) Statsadvokatens bemærkninger om udviklingen i antallet og varigheden af isolationsfængslinger, baggrunden herfor samt tiltag til at begrænse omfanget, tillige med bemærkninger vedrørende de lokale/regionale forskelle i antallet og andelen af varetægtsfængslinger i isolation, anføres her eller i et vedlagt bilag: Indberetningsskemaerne (jf. RM 4/2008, pkt. 5) vedlægges som særskilte bilag til årsrapporten. Retningslinjer for behandlingen og indberetningen af isolationsfængslinger fremgår af RM 4/2008 3.2. Fælles indsats- og fokusområder 3.2.1. Økonomiske straffesager (milepælssager) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer a) visitation og oprettelse af milepælsplaner i alle relevante større sager (herunder også undersøgelsessager) om økonomisk kriminalitet, b) betydelig fremdrift i behandlingen af disse milepælssager samt c) vurdering af muligheden for beslaglæggelse/konfiskation? (ja/nej) Materiale/redegørelse , som skal indsendes til Rigsadvokaten i henhold til kontraktmål mv. for så vidt angår økonomiske straffesager, vedlægges som særskilt bilag til denne årsrapport (sendes som separat fil). 3.2.2. Hvidvask-sager Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer efterforskning af alle modtagne underretninger om hvidvask? (ja/nej) Materiale/redegørelse , som skal indsendes til Rigsadvokaten i henhold til kontraktmål mv. for så vidt angår hvidvask-sager, vedlægges som særskilt bilag til denne årsrapport (sendes som separat fil). 3.2.3. Sager om organiseret kriminalitet (milepælssager) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer a) visitation og oprettelse af milepælsplaner i alle relevante større sager om organiseret kriminalitet, b) betydelig fremdrift i behandlingen af disse milepælssager samt c) vurdering af muligheden for beslaglæggelse/konfiskation? (ja/nej) Materiale/redegørelse , som skal indsendes til Rigsadvokaten i henhold til kontraktmål mv. for så vidt angår sager om organiseret kriminalitet, vedlægges som særskilt bilag til denne årsrapport (sendes som separat fil). 3.2.4 Indberetning ved sædelighedssager mod børn af beskæftigede med børn Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelsen af indberetninger i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29/7-2005, som ændret ved cirkulære nr. 81 af 5/10-2005 og cirkulære nr. 43 af 31/5-12? (ja/nej) Eventuelle bemærkninger til politikredsens behandling af disse sager og statsadvokatens tilsyn hermed anføres her eller i et vedlagt bilag: 3.2.5. Domstolsprøvelse efter udlændingelovens § 50 b Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelsen af domstolsprøvelse efter udlændingelovens § 50 b? (ja/nej) Eventuelle bemærkninger til politikredsens behandling af disse sager og statsadvokatens tilsyn hermed anføres her eller i et vedlagt bilag: Retningslinjer for behandlingen af sager efter udlændingelovens § 50 b fremgår af RM 5/2006 pkt. 2.10.4. 3.2.6. Slutningsskrivelser (skriftlige kommunikation/sprogprojekt) Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer, at den skriftlige kommunikation med borgerne lever op til de principper for gode breve, som er opstillet i RA’s pjece ”Bedre breve”? (ja/nej) Politikredsens bemærkninger (halvårsrapporten pkt. 3.2.6.) indsættes her eller i et vedlagt bilag: Statsadvokatens bemærkninger til politikredsens skriftlige kommunikation, herunder slutningsskrivelser og udformningen af de individuelle begrundelser i afgørelserne, eller procedurer herfor, anføres her eller i et vedlagt bilag: 3.2.7. Tilbageholdelse/enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle lavalder Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer iagttagelsen af reglerne om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle lavalder? (ja/nej) Politikredsens bemærkninger (halvårsrapportens pkt. 3.2.7.) vedlægges i et særskilt bilag. Statsadvokaten bedes i tilknytning hertil i et bilag redegøre for sin gennemgang af politikredsens konkrete sager , hvor der er sket tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle lavalder, jf. det anførte i referatet af møde den 24. oktober 2012 i Fagudvalget om kvalitet og legalitet om kravene til indholdet af statsadvokatens redegørelse. Reglerne herom fremgår af rpl’s § 75 b. Se også RA’s brev af 8/11-12. I referatet fra møde den 24/10-12 i Fagudvalget om kvalitet og legalitet er anført kravene til indholdet af SA’s redegørelse til RA. 3.2.8. Voldssager Har politikredsen etableret procedurer, der sikrer særlig opmærksomhed om sagsbehandlingsfrister mv. i voldssager? (ja/nej) Bemærkninger vedrørende politikredsens behandling af voldssager, herunder bemærkninger vedrørende opfyldelsen af målsætninger for sagsbehandlingstiden, kan anføres her eller i et vedlagt bilag: Retningslinjer for behandlingen af voldssager, herunder sagsbehandlingsfrister, fremgår af RM 11/2008 3.3. Lokale indsats- og fokusområder Evt. særlige indsats- og fokusområder fastsat lokalt af statsadvokaten eller af politikredsen anføres her: - Evt. bemærkninger til de enkelte områder kan anføres her: 4. Statsadvokatens behandling af konkrete sager fra politikredsen samt oprettede ”tilsynssager” mv. Antal oprettede sager pr. år Forrige år Sidste år Aktuelle år Ankesager Klagesager Erstatningssager Foranstaltningssager Anmeldte straffesager mod polititjenestemænd Rejste tiltaler mod polititjenestemænd § 119- og § 121-sager Tilsynssager Er der konstateret systemfejl/gentagne fejl? (ja/nej) - hvis ja, anføres hvilke samt opfølgning herpå, her eller i et vedlagt bilag: Evt. andre særlige bemærkninger om karakteren af tilsynssagerne? (ja/nej) - hvis ja, anføres bemærkninger samt evt. opfølgning, her eller i et vedlagt bilag: Angivelse af domfældelsesprocenten i politikredsens straffesager Antallet af tiltaler og tiltaleprocenten i politikredsens straffesager Antallet af sigtelser og sigtelsesprocenten i politikredsens straffesager Antallet af politikredsens sager sluttet efter rpl. §§ 721 eller 749 Antallet af klager til statsadvokaten i sager sluttet efter rpl. §§ 721 eller 749 Det samlede antal omgjorte sager ud af klagesager efter rpl. §§ 721 eller 749 5. Sagsbelastningen i politikredsen Giver politikredsens angivelse af sagsbelastningen (jf. politikredsens halvårsrapporter, pkt. 5) anledning til bemærkninger? (ja/nej) - hvis ja, anføres bemærkninger samt eventuel opfølgning, her eller i et vedlagt bilag: 6. Særlige bemærkninger og evt. forslag til nye særlige indsats- og fokusområder Evt. særlige/yderligere bemærkninger om kvalitets- og legalitetssikringen af straffesagsbehandlingen i politikredsen og om evt. aktuelle eller fremtidige initiativer anføres her eller i et vedlagt bilag: Endvidere anføres eventuelle forslag til nye særlige indsats- og fokusområder for straffesagsbehandlingen: 7. Konklusion Statsadvokatens samlede bedømmelse af status for kvalitets- og legalitetssikringen af og tilsynet med straffesagsbehandlingen i politikredsen: (sæt X) Tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

Versioner

  1. 2012-11-30 · til 2013-11-28