Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/10323@2012-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans

Version 30. marts 2016 1. Indledning Ved lov nr. 156 af 28. februar 2012 om ændring af retsplejeloven er der vedtaget en reform af statsadvokaturerne. Lovændringen, der træder i kraft den 1. januar 2013, bygger på betænkning nr. 1523/2010 om en fremtidig statsadvokatordning. Statsadvokatreformen indebærer bl.a., at det fremover som udgangspunkt er politikredsene, der varetager udførelsen af nævningesager i 1. instans , men således at statsadvokaten i særlige tilfælde kan bestemme, at en nævningesag i 1. instans skal føres af statsadvokaten. Endvidere etableres der med statsadvokatreformen en ordning, der – bl.a. i form af et styrket og mere formaliseret samarbejde mellem statsadvokaterne og politikredsene – skal sikre en bedre udnyttelse af anklagemyndighedens samlede ressourcer i varetagelsen af de straffesager i 1. instans, der rejser særligt vanskelige juridiske spørgsmål, eller som indebærer et særligt behov for tværgående koordinering. Denne ordning udmøntes dels i en call-in-ordning , dels ved etableringen af en generel samarbejdsmodel . På denne baggrund fastsættes der i denne meddelelse retningslinjer for anvendelsen mv. af call-in-ordningen, jf. afsnit 3, og den generelle samarbejdsmodel, jf. afsnit 4. Der fastsættes endvidere retningslinjer for de særlige tilfælde, hvor det kan bestemmes, at en nævningesag i 1. instans skal føres af statsadvokaten, jf. afsnit 2. 2. Statsadvokaturernes udførelse af nævningesager i 1. instans i særlige tilfælde 2.1. Indledning Lov nr. 156 af 28. februar 2012 indebærer, at politikredsene som udgangspunkt fører nævningesager i 1. instans. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at en nævningesag i 1. instans skal føres af statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 104, stk. 1, 2. pkt. Det gælder både de egentlige nævningesager og domsmandssager med fravalgt nævningeting efter tiltaltes beslutning i medfør af retsplejelovens § 687. 2.2. Tilfælde, hvor en nævningesag i 1. instans undtagelsesvis bør føres af statsadvokaten (undtagelsesreglen) Det er den altovervejende hovedregel, at nævningesager i 1. instans varetages af politikredsene. Det gælder, uanset om den pågældende sag f.eks. har et meget betydeligt omfang eller på anden måde kan være omfattende og vanskelig. Der er dog nævningesager, der rummer så komplicerede problemstillinger, at de mest hensigtsmæssigt varetages af en statsadvokatur. Dette vil navnlig kunne være relevant at overveje i følgende sagstyper (jf. betænkning nr. 1523/2010, s. 68): ▪ Sager, der rejser spørgsmål ud over den ”egentlige” strafferet, herunder i forhold til menneskerettigheder, EU-ret eller anden international ret. ▪ Sager om overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 (terrorsager mv.). ▪ Sager, der i øvrigt måtte være så vanskelige eller specielle, at behovet for statsadvokaturens involvering i sagen ikke kan imødekommes ved anvendelse af samarbejdsmodellen. ▪ Hvis der er tale om den første sag på et område, der er udpeget som særligt indsats- eller fokusområde for anklagemyndigheden, eller hvor der i øvrigt gør sig særlige principielle eller generelle forhold gældende, f.eks. om anvendelse af nye bevismidler eller efterforskningsmetoder mv. 2.3. Den praktiske administration af undtagelsesreglen vedrørende udførelsen af nævningesager i 1. instans Statsadvokaturerne og politikredsene skal løbende have fokus på, om der er nævningesager, som – uanset hovedreglen – bør udføres af statsadvokaturerne i 1. instans. Statsadvokaturerne vil også have anledning hertil i forbindelse med afgørelsen af tiltalespørgsmålet, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2. Det er statsadvokaturen, der – efter drøftelse med politikredsen – kan beslutte, at en nævningesag i 1. instans skal føres af statsadvokaturen. Såfremt statsadvokaturen beslutter, at en nævningesag i 1. instans skal føres af statsadvokaturen, vil det – afhængig af sagens omfang og karakter – kunne være relevant at inddrage medarbejdere fra politikredsen, f.eks. den anklager, der har været tilknyttet politiets efterforskning. Det bemærkes i øvrigt, at call-in-ordningen, jf. herom nedenfor under afsnit 3, vil kunne anvendes uafhængigt af, om de pågældende sager skal føres som nævningesager eller domsmandssager. Statsadvokaturerne vil derfor også på dette grundlag kunne varetage udførelsen af nævningesager i 1. instans. Såvel statsadvokaturerne som politikredsene skal i fornødent omfang fastlægge procedurer og tiltag mv. med henblik på at kunne identificere de nævningesager, som bør udføres af statsadvokaturerne i 1. instans. Der henvises til afsnit 5. 3. Call-in-ordningen 3.1. Indledning Call-in-ordningen indebærer, at Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaturerne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen (og påtalen) af straffesager ved byretterne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 1, 2. pkt. 3.2. Anvendelsesområdet Det er navnlig relevant at overveje call-in-ordningen på følgende sagsområder (jf. betænkning nr. 1523/2010, s. 59 f.): ▪ Sagsområder, hvor der er et særligt behov for tæt styring og koordinering på landsplan, og hvor det derfor er hensigtsmæssigt, at sagerne i en periode samles hos statsadvokaturerne. Det vil navnlig kunne være i forbindelse med implementering af ny lovgivning, hvor f.eks. karakteren af de tilknyttede forarbejder indebærer behov for særlig indgående koordinering i fortolkningen af regelsættet, eller på områder, hvor der i øvrigt er et særligt behov for samordning af praksis. ▪ Sagsområder, hvor der i øvrigt vurderes at være et særligt behov for tæt styring og koordinering, uden at baggrunden nødvendigvis er implementering af ny lovgivning eller et særligt ”retspolitisk fokus”. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i Højesteret eller ved EU- eller Menneskerettighedsdomstolen træffes afgørelser, som i en periode nødvendiggør en særlig tæt styring af EU- eller menneskeretlige spørgsmål, f.eks. vedrørende udvisning eller lignende. Det kan også være tilfældet på områder, som for tiden er undergivet særlig retspolitisk opmærksomhed. ▪ Sagsområder, der i anklagemyndigheden er udpeget som særlige indsats- eller fokusområder. 3.3. Initiativ mv. Det er som nævnt rigsadvokaturen, der kan beslutte at iværksætte en call-in-ordning, og rigsadvokaturen vil være opmærksom herpå i forbindelse med sagsområder med politisk fokus og ny lovgivning mv. Statsadvokaturerne skal – i samarbejde med politikredsene – have fokus på at identificere sagsområder, hvor det kan være relevant at anvende call-in-ordningen. Statsadvokaturerne og politikredsene skal derfor i fornødent omfang fastlægge procedurer og tiltag mv. med henblik på at kunne identificere sagstyper, hvor call-in-ordningen kan tænkes anvendt. Der henvises i den forbindelse til afsnit 5. 3.4. Ordningens praktiske administration Ved etableringen af en call-in-ordning vil rigsadvokaturen foretage en nærmere afgrænsning af de omfattede sager og af ordningens varighed. Rigsadvokaturen fastsætter samtidig retningslinjer for statsadvokaturernes orientering til rigsadvokaturen om ordningens forløb, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 6. Ved etableringen af en call-in-ordning skal statsadvokaturerne informere de relevante samarbejdspartnere – herunder navnlig domstolene og eventuelle særmyndigheder – om, at det er statsadvokaterne, der står for sagernes udførelse i byretten. Politikredsene skal ved visitation af sager påse, om der er sager, der er omfattet af en call-in-ordning. Statsadvokaturen underrettes om alle sager, der er omfattet af en call-in-ordning. Statsadvokaturen skal løbende inddrages i politiets efterforskning af sager, der er omfattet af en call-in-ordning, herunder hvis politiets efterforskere under efterforskningen har behov for at drøfte juridiske problemstillinger med anklagemyndigheden. Den nærmere tilrettelæggelse heraf sker i samarbejde mellem statsadvokaten og politikredsene i de enkelte tilfælde, herunder f.eks. således at der i komplekse sager også tilknyttes en anklager fra politikredsen. Når efterforskningen af en sag, der er omfattet af en call-in-ordning, er afsluttet, sendes sagen til statsadvokaturen. Statsadvokaturerne skal indbyrdes foretage en tæt koordinering af de pågældende sager for at sikre den fornødne koordinering på landsplan. 4. Den generelle samarbejdsmodel 4.1. Indledning Den generelle samarbejdsmodel mellem politikredse og statsadvokaturer indebærer, at der samarbejdes om udførelsen af visse konkrete straffesager og sagsområder i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under politikredsene. Samarbejdsmodellen skal også ses i sammenhæng med, at statsadvokaturerne skal være den naturlige faglige sparringspartner for politikredsene. 4.2. Anvendelsesområdet Det er navnlig relevant at overveje den generelle samarbejdsmodel på følgende sager eller sagstyper (jf. betænkning nr. 1523/2010, s. 62 f.): ▪ Sager eller sagstyper, der rejser særligt vanskelige eller principielle spørgsmål inden for strafferettens almindelige del om nødværge, medvirken, sanktionsvalg eller strafudmåling mv., eller i sager, der rejser særligt vanskelige spørgsmål uden for strafferettens almindelige område, f.eks. ”tværgående” spørgsmål vedrørende EU-ret, menneskerettigheder eller forfatnings- eller forvaltningsret. ▪ Særligt ”profilerede” sager, hvor det må anses for sandsynligt, at sagen til sin tid vil komme for landsretten, og hvor det er særlig vigtigt, at bevistemaer mv. allerede fra begyndelsen tilrettelægges optimalt i forhold til også den videre behandling af sagen. ▪ Sager på områder, der af anklagemyndigheden er udpeget som særlige indsats- eller fokusområder. ▪ Sager eller sagstyper på visse specialiserede områder, herunder eksempelvis visse særlovsområder, som både kan give anledning til vanskeligheder i anklagemyndighedens sagsbehandling i politikredsene og i forhold til de pågældende særmyndigheder. Den generelle samarbejdsmodel kan også anvendes i forbindelse med politikredsenes udførelse af nævningesager i 1. instans. 4.3. Initiativ mv. Statsadvokaturerne og politikredsene skal løbende være opmærksomme på sager, hvor der kan være anledning til at anvende den generelle samarbejdsmodel. Statsadvokaturerne skal som led i deres løbende kontakt og samarbejde med politikredsene generelt have fokus på, om der er konkrete sager eller sagsområder, hvor den generelle samarbejdsmodel kan anvendes. Derudover vil der kunne være anledning for statsadvokaturerne til at tage initiativ til et samarbejde om en konkret straffesag eller en sagstype, når statsadvokaturen forholder sig til tiltalespørgsmålet, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2 og 3. Politikredsene skal tage initiativ til et samarbejde om en konkret straffesag eller en sagstype, hvis politikredsen vurderer, at sagen i særlig grad nødvendiggør faglig sparring og koordinering, eller at det i øvrigt vil være hensigtsmæssigt at gøre brug af statsadvokaturernes kompetencer. Såvel statsadvokaturerne som politikredsene skal i fornødent omfang fastlægge procedurer og tiltag mv. med henblik på at kunne identificere konkrete sager og sagsområder, hvor den generelle samarbejdsmodel bør anvendes. Der henvises til afsnit 5. 4.4. Ordningens praktiske administration Når statsadvokaturen og politikredsen har besluttet at anvende den generelle samarbejdsmodel i en konkret sag eller på et sagsområde, tilrettelægger statsadvokaturen og politikredsen det nærmere indhold af samarbejdet og det videre forløb. Samarbejdet kan f.eks. bestå i, at statsadvokaturen rådgiver politikredsen om de særlige problemstillinger, som den konkrete sag rejser, herunder om hvordan disse spørgsmål efter statsadvokaturens opfattelse bør håndteres i retten. Der vil også kunne være tale om, at statsadvokaturen medvirker ved forberedelsen af sagen og/eller ved selve udførelsen af sagen i byretten. Omfanget af samarbejdet og ansvarsfordelingen mellem statsadvokaturen og politikredsen i de enkelte sager eller sagstyper aftales mellem statsadvokaturen og politikredsen fra sag til sag eller fra sagstype til sagstype. 5. Procedurer mv. til understøttelse af call-in-ordningen, den generelle samarbejdsmodel og undtagelsesreglen vedrørende udførelsen af nævningesager i 1. instans Rigsadvokaturen vil løbende være opmærksom på, om der er sagsområder mv., hvor navnlig call-in-ordningen bør anvendes, ligesom spørgsmålet om anvendelse af call-in-ordningen, den generelle samarbejdsmodel og undtagelsesreglen vedrørende udførelsen af nævningesager i 1. instans vil være et tilbagevendende punkt på møder i anklagemyndighedens fagudvalg. Herudover skal der hos såvel statsadvokaturerne som politikredsene etableres de nødvendige procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere de konkrete sager og sagstyper mv., som bør omfattes af den generelle samarbejdsmodel, call-in-ordningen og undtagelsesreglen vedrørende udførelsen af nævningesager i 1. instans. Det kan eksempelvis være: ▪ Jævnlige møder mellem statsadvokaturen og politikredsen, evt. med deltagelse af advokaturcheferne efter nærmere aftale med politikredsen, hvor anvendelsen af call-in-ordningen, den generelle samarbejdsmodel eller undtagelsesreglen i aktuelle sager drøftes. ▪ Muligheden for anvendelse af samarbejdsmodellen, call-in-ordningen eller undtagelsesreglen er et fast punkt på juristmøder i statsadvokaturer og politikredse. ▪ Repræsentanter for statsadvokaturerne kan jævnligt deltage i juristmøder i politikredsene og herunder bl.a. drøfte, om der er sager, hvor den generelle samarbejdsmodel, call-in-ordningen eller undtagelsesreglen kan anvendes. ▪ Udpegning af en eller flere nøglepersoner i statsadvokaturerne, som også har ansvaret for at koordinere arbejdet med anvendelse af samarbejdsmodellen, call-in-ordningen og undtagelsesreglen. Tilsvarende nøglepersoner kan udpeges i politikredsene. ▪ Anvendelse af call-in-ordningen, den generelle samarbejdsmodel og undtagelsesreglen er et fast punkt i forbindelse med statsadvokaturernes tilsynsmøder med politikredsene. ▪ I forbindelse med visitation af sager i politikredsen er der løbende fokus på, om der er sager, hvor call-in-ordningen, den generelle samarbejdsmodel eller undtagelsesreglen kan anvendes, jf. også Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet straffe i sagsbehandlingen, pkt. 3.2.2. 6. Opfølgning og afrapportering mv. i forbindelse med call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel Ved etablering af den enkelte call-in-ordning fastsætter rigsadvokaturen nærmere retningslinjer for statsadvokaturens underretning til rigsadvokaturen om ordningens forløb mv., jf. ovenfor under afsnit 3.4. Når en call-in-ordning ophører, skal statsadvokaturerne iværksætte den fornødne vidensdeling i form af undervisning mv. i forhold til politikredsene på baggrund af den erfaring med det pågældende sagsområde, som statsadvokaturerne har opbygget i den periode, hvor sagerne har været udført af statsadvokaturens medarbejdere. Statsadvokaturerne vil endvidere – i fornødent omfang under inddragelse af rigsadvokaturen – kunne udarbejde retningslinjer/procedurer/vejledninger mv. for behandlingen af sager på det pågældende sagsområde. Herudover skal statsadvokaturerne ved ophøret af en call-in-ordning over for rigsadvokaturen redegøre for erfaringerne med ordningen samt de tiltag, undervisning mv., der er iværksat efter ordningens ophør. Anvendelse af den generelle samarbejdsmodel kan også give anledning til undervisningstiltag mv. eller udarbejdelse af retningslinjer/procedurer/vejledninger mv. Derudover kan et samarbejde mellem statsadvokaten og politikredsen om en enkelt sag eller en sagstype give anledning til, at statsadvokaten sammen med politikredsen foretager en mere samlet evaluering af efterforskningen og/eller retsforfølgningen i bestemte sagstyper. Ved anvendelse af den generelle samarbejdsmodel på bestemte sagsområder skal statsadvokaturerne endvidere orientere rigsadvokaturen om erfaringerne med ordningen samt de tiltag, undervisning mv., der er iværksat efter ordningens ophør. Rigsadvokaturen vil i øvrigt – navnlig i den første tid efter statsadvokaturreformen – løbende følge anvendelsen af call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel i praksis. Ole Hasselgaard

Versioner

1. 2012-12-21 · til 2022-02-21