Gelex

Cirkulære om organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet

OphævetVersion 2012-01-24fra 2012-01-24 til 2013-09-18
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/9026@2012-01-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Cirkulære om organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet

Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet har den 18. januar 2012 indgået medfølgende organisationsaftale med CO 10 – Centralorganisationen af 2010. 2. Organisationsaftalen udgør sammen med Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO 10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO 10-fællesoverenskomsten) det samlede overenskomstgrundlag. 3. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten. Ikrafttræden Dette cirkulære træder i kraft med virkning fra den 1. april 2011, og samtidig ophæves cirkulære af 28. juni 2008 om organisationsaftale for jordbrugsteknikere/jordbrugsteknologer i staten samt forsøgsteknikere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (Perst. nr. 043-08).

Bilag 1

Organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO 10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO 10 – fællesoverenskomsten). § 1. Organisationsaftalens dækningsområde Organisationsaftalen omfatter personer, der ansættes som jordbrugsteknologer eller jordbrugsteknikere, og som har gennemgået én af følgende uddannelser: 1) Landbrugstekniker fra en af de ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 8. juli 1993 om jordbrugsteknikeruddannelsen godkendte uddannelsesinstitutioner. 2) Gartneritekniker fra en af de ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 8. juli 1993 om jordbrugsteknikeruddannelsen godkendte uddannelsesinstitutioner. 3) Jordbrugsteknolog uddannet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 30. juli 2000 om erhvervsakademiuddannelser inden for jordbrug. 4) Jordbrugsteknolog uddannet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelser inden for jordbrug. 5) Tidligere godkendte landbrugstekniker- og gartneriteknikeruddannelser. Stk. 2. Organisationsaftalen omfatter personer, der inden 1. juli 1998 blev ansat som forsøgsteknikere ved Danmarks JordbrugsForskning. Stk. 3. Organisationsaftalen omfatter ikke jordbrugsteknologer eller jordbrugsteknikere ansat i stillinger, der er omfattet af andre kollektive overenskomster/organisationsaftaler. Cirkulærebemærkning til § 1: Organisationsaftalen omfatter endvidere ikke-uddannede jordbrugsteknikere og ikke-uddannede landbrugsteknikere ansat under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. Finansministeriets brev af 30. august 1977. § 2. Lønsystemet Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftalen om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale. Stk. 2. Lønsystemet er et basislønsystem, der består af basislønninger der kan suppleres med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn. Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn. Stk. 4. Alle basislønninger er anført i årligt grundbeløb (1.oktober 1997-niveau). § 3. Basisløn Basislønnen for jordbrugsteknologer og jordbrugsteknikere udgør 211.000 kr. Stk. 2. Basislønnen for forsøgsteknikere udgør 177.300 kr. Stk. 3. Forsøgsteknikere kan efter institutionens beslutning aflønnes som jordbrugsteknikere. Stk. 4. Forsøgsteknikere med jordbrugsteknikeruddannelse, ansat efter 1. april 1995, aflønnes som jordbrugsteknikere. Cirkulærebemærkning til § 3: Jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere, ansat som forsøgsteknikere efter 1. april 1995 aflønnes som jordbrugsteknikere. Jordbrugsteknikere ansat som forsøgsteknikere før 1. april 1995 aflønnes fortsat som forsøgsteknikere. § 4. Pension Pensionsbidraget udgør 13,28 pct. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 2. Pensionsordningen omfatter ansatte, der ikke er omfattet af anden obligatorisk pensionsordning, hvis den pågældende: 1) Er fyldt 20 år 2) Har været ansat i det offentlige i 9 måneder Stk. 2. Forsøgsteknikeres pensionsbidrag indbetales til PFA-pension. Stk. 3. Jordbrugsteknologers og jordbrugsteknikeres pensionsbidrag indbetales af ansættelsesmyndigheden til Nordea Pension. Den ansatte har mulighed for at indbetale frivilligt bidrag, hvilket skal aftales direkte mellem den ansatte, ansættelsesmyndigheden og Nordea Pension. § 5. Arbejdstid De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. § 6. Ikrafttræden og opsigelse Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2011 og kan opsiges skriftligt af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2013. København, den 18. januar 2012 CO 10 - Centralorganisationen af 2010 Peter Ibsen Jordbrugsteknologer i Danmark (JID) Uffe Pilegård Larsen/Peter Bromark Finansministeriet P.M.V. E.B. T. T. Lind

Versioner

  1. 2012-01-24 · til 2013-09-18