Cirkulæreskrivelse om ophævelse af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen af sager om meddelelse af advarsel i henhold til straffelovens § 265 m.v.\n(Til politi og anklagemyndighed)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/9061@2012-03-01/da
Indhold
Cirkulæreskrivelse om ophævelse af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen af sager om meddelelse af advarsel i henhold til straffelovens § 265 m.v. (Til politi og anklagemyndighed)
Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning træder i kraft den 1. marts 2012. Med loven samles reglerne om tilhold, opholdsforbud (geografisk bestemte tilhold) og bortvisning i én ny hovedlov. Samtidig ophæves straffelovens § 265. Tilhold vil pr. 1. marts 2012 skulle udstedes med hjemmel i § 1 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Overtrædelse af tilhold efter lovens § 1 straffes efter lovens § 21, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Som det fremgår af forarbejderne til lovens § 1, jf. lovforslag nr. L 10, Folketingstidende 2011-12, erstatter tilholdslovens §§ 1 og 21 straffelovens § 265. Lovens § 21 finder tilsvarende anvendelse i forhold til overtrædelser af tilhold udstedt i medfør af straffelovens § 265. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen af sager om meddelelse af advarsel i henhold til straffelovens § 265 ophæves med virkning fra den 1. marts 2012.