Gelex

Cirkulære om tildeling af Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps

OphævetVersion 2012-05-03fra 2012-05-03 til 2018-05-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/9194@2012-05-03/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.

Cirkulære om tildeling af Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps

§ 1.

Stk. 1. Jubilæumstegnet benævnes »Jubilæumstegnet for god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps«. Det præges i sølv og formes som en medalje, der på aversen bærer et blåemaljeret mantuakors med ophøjede kanter i hvis midte Frederiksbergs Byvåben (tre falke på en kronet mur), mellem korsarmene flammer. Langs medaljens rand omskriften (for oven) *FREDRIKSBERG* og 1873 * BRAND * 1926 * VÆSEN * 1877 for henholdsvis brandloven for købstæderne, indstiftelsesåret og året for kommunernes brandreglement. Reversen: Glat. Indgraveret med indskriften FOR GOD TJENESTE og modtagerens navn, charge og jubilæumsdato.

Stk. 2. Jubilæumstegnet er ophængt i et rektangulært gennembrudt bæreled med romertallet XXV at bære i et gult silkebånd. Medaljen foreligger med to typer ophæng. Type I med ophæng til lodret montering og type II med øsken til montering af tegnet i krydsbånd. Jubilæums-tegnet bæres på venstre side af brystet i et gult silkebånd. Indehavere af danske ordener, hæderstegn og medaljer bærer hæderstegnet til venstre for disse. Tilsvarende gælder, hvor alene båndet bæres.

§ 2.

Stk. 1. Jubilæumstegnet administreres og tildeles af Frederiksberg Kommune.

§ 3.

Stk. 1. Adgangen til af få jubilæumstegnet tildelt har enhver, som har forrettet god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps i 25, 40 eller 50 år.

Stk. 2. Ved i alt 40 års god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps påhæftes jubilæumstegnets bånd et egeblad af sølv.

Stk. 3. Ved i alt 50 års god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps påhæftes jubilæumstegnets bånd et egeblad af guld.

§ 4.

Stk. 1. Personer, der har modtaget Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen, Hæderstegnet for god tjeneste ved redningsberedskabet eller Hæderstegnet for god tjeneste i brandvæsenet, kan ikke modtage Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps.

Stk. 2. Personer omfattet af denne medaljes anvendelsesområde kan ikke på grundlag af denne indsats modtage Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje.

§ 5.

Stk. 1. Når nogen, hvem jubilæumstegnet er tildelt, gør sig skyldig i forhold, som ville have udelukket den pågældende fra at få jubilæumstegnet tildelt, kan tegnet fratages den pågældende efter Frederiksberg Kommunes bestemmelse.

Stk. 2. Jubilæumstegnet er personlig ejendom.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder i givet fald også et tildelt egeblad af sølv eller guld.

Versioner

  1. 2012-05-03, til 2018-05-30