Gelex

Cirkulære om komité for monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948

GældendeVersion 2012-07-26
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/9322@2012-07-26/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.

Cirkulære om komité for monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948

§ 1.

Stk. 1. Komitéen vedrørende monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948 har til formål at foretage den nødvendige opdatering, foretage afklaring af tvivlsspørgsmål, samt føre det nødvendige tilsyn med drift og vedligeholdelse forbundet med det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948.

§ 2.

Stk. 1. Komitéen består af en formand udpeget af Forsvarsministeriet og én repræsentant fra henholdsvis Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, forsvarets personelorganisationer, De Blå Baretter samt De Danske Soldater- og Marineforeninger.

Stk. 1. Forsvarsministeriet stiller sekretariat til rådighed for komitéens arbejde.

Stk. 2. Når komitéen skal træffe beslutning om større økonomiske dispositioner vedrørende monumentet, indgår kommandanten i Kastellet og én repræsentant for henholdsvis Udenrigsministeriet og Justitsministeriet i komitéen. De pågældende kan endvidere også i øvrigt efter behov indgå i komitéen sammen med Politiforbundet.

Stk. 3. Øvrige interessenter kan inddrages efter komitéens bestemmelser.

§ 3.

Stk. 1. Komitéen, ved formanden, refererer til forsvarsministeren, der på regeringens vegne varetager det politiske ansvar for monumentet.

§ 4.

Stk. 1. Komitéen har bemyndigelse til at træffe afgørelser, jf. stk. 1.- 6.

Stk. 1. Komitéen iværksætter opdatering af navne for omkomne, jf. gældende kriterier.

Stk. 2. Komitéen iværksætter opdatering af angivelser for konflikt- og katastrofeområder, jf. gældende kriterier.

Stk. 3. Komitéen vedligeholder oversigt over navne samt konflikt- og katastrofeområder.

Stk. 4. Komitéen afklarer tvivlsspørgsmål forbundet med navne- eller områdeoptagelse på monumentet.

Stk. 5. Komitéen tilsikrer det fornødne tilsyn med monumentets og informationscenterets brug, drift og vedligeholdelse.

Stk. 6. Komitéen varetager besvarelse af henvendelser vedrørende monumentet, herunder bl.a. tilblivelse, materiale og kriterier for navne- og områdeangivelser.

§ 5.

Stk. 1. Komitéen mødes to gange årligt.

Stk. 1. Komitéen kan ved særligt presserende sager indkaldes ekstraordinært og om nødvendigt med kort varsel.

§ 6.

Stk. 1. Udgifter forbundet med deltagelse i komitéens arbejde afholdes af egen myndighed eller organisation.

§ 7.

Stk. 1. Nærværende bestemmelser er gældende fra den 5. september 2011.

Versioner

  1. 2012-07-26