Cirkulære om protokollat til aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd m.fl.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2012/9601@2012-12-15/da
Indhold
Cirkulære om protokollat til aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd m.fl.
Generelle bemærkninger Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer har indgået det vedhæftede protokollat af 13. december 2012 til aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd m.fl. I protokollatet bestemmes det, at tjenestemænd, der er fyldt 70 år, vil få pensionsbidrag til en supplerende bidragsdefineret pensionsordning udbetalt som løn, medmindre de fremsætter ønske om at få bidraget indsat på en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed. Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år.
Bilag 1
Protokollat til aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd m.fl. I medfør af § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd aftales følgende om anvendelse af pensionsbidrag af tillæg til en supplerende pensionsordning for tjenestemænd og andre ansatte med ret til en tjenestemandspensionsordning: § 1. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det aftalte pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt til en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. § 2. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. § 3. Ved udbetaling som løn gælder følgende: 3.1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet 3.2. Beløbet er ikke pensionsgivende 3.3. Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling. § 4. For så vidt angår betaling for og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage, således som disse var aftalt i bilag 2 A til aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirkulære af 29. august 2011 (Perst nr. 043-11) § 5. Hvis en ansat, der er fyldt 70 år, ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i cirkulære af 5. august 2009 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), (Perst. nr. 053-09). § 6. Protokollatet træder i kraft den 1. januar 2013. København, den 13. december 2012 Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område Flemming Vinther CO10 – Centralorganisationen af 2010 Peter Ibsen Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling Finansministeriet P.M.V. E.B. Gorm Neigaard