Cirkulæreskrivelse om permanentgørelse af ordningen om behandling i ”anger management” som vilkår for en betinget dom over for unge lovovertrædere
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2016/9026@2016-01-19/da
Indhold
Cirkulæreskrivelse om permanentgørelse af ordningen om behandling i ”anger management” som vilkår for en betinget dom over for unge lovovertrædere
Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. oktober 2005 blev der iværksat en forsøgsordning i udvalgte politikredse med mulighed for at anvende behandling i ”anger management” (vredeshåndtering) som vilkår for en betinget dom over for unge lovovertrædere. Forsøgsordningen blev ved cirkulæreskrivelse af 18. juli 2007 udvidet til at omfatte Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi. Ved cirkulæreskrivelse af 27. november 2012 blev forsøgsordningen med virkning fra den 1. december 2012 udvidet til også at omfatte Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Senest ved cirkulæreskrivelse af 2. juli 2015 blev forsøgsordningen forlænget til den 31. december 2015. Justitsministeriet skal herved meddele, at ordningen nu gøres permanent og landsdækkende.