Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om overenskomstansatte akademiske undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der er overført fra en erhvervsskole
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2017/10273@2017-12-21/da
Indhold
Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om overenskomstansatte akademiske undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der er overført fra en erhvervsskole
Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet og Akademikerne har den 19. december 2017 indgået vedlagte protokollat til overenskomst for akademikere i staten om overenskomstansatte akademiske undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der er overført fra en erhvervsskole 2. Protokollatet har virkning fra 1. januar 2017. Ikrafttræden 3. Cirkulæret træder i kraft den 20. december 2017.
Bilag 1
Bilag 1 Protokollat til overenskomst for akademikere i staten om overenskomstansatte akademiske undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der er overført fra en erhvervsskole - Protokollatet omfatter akademiske undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der er overført fra en erhvervsskole. § 1. Særlige regler for undervisere, der er fyldt 60 år Undervisere, der er fyldt 60 år eller fylder 60 år, skal i deres arbejdstidsopgørelse efter anmodning herom tillægges 175 timer årligt, som underviseren selv disponerer over. Anmodningen skal fremsættes inden udgangen af normperioden og får virkning fra begyndelsen af den følgende normperiode, dog tidligst fra begyndelsen af den normperiode, hvori underviseren fylder 60 år. Stk. 2. Undervisere, der tillægges timer efter stk. 1., kan ikke få merarbejdshonorering. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Stk. 3. Bestemmelsen finder alene anvendelse for undervisere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 58 år. § 2. Overgangsordning Undervisere, der opfylder betingelserne i § 1, får tillagt yderligere 70 timer i deres første arbejdstidsopgørelse, hvori de får tillagt timer, efter § 1, stk. 1. § 3. Ikrafttræden mv. Protokollatet har virkning fra den 1. januar 2017. Stk. 2. Protokollatet kan af Finansministeriet og Akademikerne opsiges samtidig med overenskomsten og efter reglerne i samme. København, den 19. december 2017 Akademikerne Lars Qvistgaard Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Magnus Herold Gudmundsson