Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2017/10596@2017-01-01/da

Indhold

1. Indledning

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forbrydelser mod den offentlige orden og fred (§§ 133-143)

1. Overblik og tjekliste 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 4. Jura 4.1. Straffelovens § 134 a Deltagere i slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, efter straffelovens § 134 a med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Højesteret har ved dom af 2. februar 1996 (U. 1996.639H – Nørrebrosagen) tilkendegivet, at domfældelse for deltagelse i grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted er betinget af, at det godtgøres, at den enkelte tiltalte har tilsluttet sig gruppen af uromagere og fredsforstyrrere således, at vedkommende med sikkerhed kan udskilles fra tilskuere, forbipasserende, beboere og andre, der blot har været til stede og overværet hele eller dele af begivenhedsforløbet. Straffelovens § 119, stk. 4, handler om den, der lægger hindringer i vejen for blandt andet politiets arbejde. Efter § 119, stk. 4, 2. pkt., skal det indgå som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, hvis forholdet er gået i forbindelse med grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, jf. straffelovens § 134 a. Det er forudsat i forarbejderne til § 119, stk. 4, 2. pkt. (lov nr. 1107 af 1. december 2009), at der ved straffastsættelsen i sager omfattet af bestemmelsen tages udgangspunkt i et strafniveau på 40 dages fængsel i førstegangstilfælde ( L 49 af 29. oktober 2009 de specielle bemærkninger). Det fremgår samtidig af forarbejderne, at Justitsministeriet tilsluttede sig et høringssvar fra Rigsadvokaten, der pegede på, at det som følge af den nære sammenhæng mellem straffelovens § 119, stk. 4, og § 134 a kan overvejes, om det nævnte udgangspunkt for strafniveauet for overtrædelse af § 119, stk. 4, 2. pkt., i givet fald burde have afsmittende virkning på udgangspunktet for strafniveauet ved overtrædelser af straffelovens § 134 a, der efter retspraksis dengang synes at ligge på omkring 30 dages fængsel i førstegangstilfælde ( L 49 af 29. oktober 2009 de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.). Det fremgår herudover af forarbejderne, at anklagemyndigheden i givet fald vil gøre gældende, at der i sager om overtrædelse af straffelovens § 134 a bør tages hensyn til den forudsatte skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, således at straffastsættelsen fortsat afspejler, at en overtrædelse af straffelovens § 134 a normalt må anses for at være et alvorligere forhold end en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4. 5. Straf og andre retsfølger 5.1. Strafpåstande ved overtrædelse af § 134 a Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt i førstegangstilfælde nedlægge påstand om en fængselsstraf på 50-60 dage, hvis der alene er tale om en overtrædelse af straffelovens § 134 a. Anklagemyndigheden skal samtidig henvise til forarbejderne til lovændringen fra 2009, hvor straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt., blev indsat. Det fremgår af disse, at straffen for overtrædelse af § 134 a fortsat skal afspejle, at forholdet normalt må anses for at være mere alvorligt end en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt., hvor straffen som udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 40 dage. Se under pkt. 4.1. 5.2. Strafpåstande ved overtrædelse af § 134 b En overtrædelse af maskeringsforbuddet skal i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr., hvis der ikke konkret er sket forstyrrelse af den offentlige ro og orden, jf. lovforslag L 196 af 9. februar 2000, de almindelige bemærkninger, pkt. 6.4. Har overtrædelsen omvendt fundet sted under uroligheder eller optøjer, bør dette anses som en skærpende omstændighed, der som udgangspunkt fører til idømmelse af en kortere, ubetinget frihedsstraf. 6. Efter dom 6.1. Domme til Vidensbasen Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase. En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen. Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen. Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes under Viden på AnklagerNet. 7. Love og forarbejder Straffeloven - seneste hovedlov - Lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013 - Straffeloven Relevante forarbejder - Lov nr. 225 af 7. juni 1952 om ændringer i og tilføjelser til borgerlig straffelov af 15. april 1930, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939 (L 13 af 3. oktober 1951 - Forslag til lov om ændringer i og tilføjelser til borgerlig straffelov af 15. april 1930, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939) - Lov nr. 440 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven (L 196 af 9. februar 2000 - Forslag til lov om ændring af straffeloven) - Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (L 118 af 26. februar 2002 - Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven) - Lov nr. 1107 af 1. december 2009 om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (L 49 af 29. oktober 2009 - Forslag til om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed)

Versioner

1. 2017-01-01