Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2018/10097@2018-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Cirkulæreskrivelse om antagelse af beneficerede advokater

1. Det fremgår af retsplejelovens § 333, stk. 1, og § 733, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, at justitsministeren for hver ret antager et passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller parter der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i retsplejeloven, og til beskikkelse som offentlig forsvarer. Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 741, stk. 1, 2. pkt. 2. Opslag om et ledigt beneficium foretages af vedkommende byretspræsident efter forudgående forelæggelse for Justitsministeriet. Et beneficium bliver som udgangspunkt ledigt, når en advokats antagelse til at udføre de nævnte hverv er ophørt. Det anføres i opslaget, hvilken retskreds hvervene vedrører, og i hvilket omfang hvervene også vedrører landsretssager, som i 1. instans har været behandlet ved eller er henvist fra den pågældende byret. I opslaget anføres desuden, at antagelsen meddeles for en periode på 10 år, og at antagelsen er personlig, således at den antagne har pligt til at møde personligt i de tildelte sager. Ansøgerne bør i stillingsopslaget orienteres om, at ansøgningerne vil blive forelagt Advokatrådet og Civilstyrelsen. Såfremt der er tvivl om opslagets udformning, eller såfremt det ledige beneficium ikke bør besættes, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet. Udvidelse af de antagne advokaters antal kan kun ske efter forudgående forelæggelse for Justitsministeriet. Forelæggelsen sker gennem landsretspræsidenten. I forbindelse med overvejelser om at indskrænke eller udvide antallet af beneficier i retskredsen kan der evt. foretages en høring af de allerede antagne advokater vedrørende arbejdsmængde, sagsantal mv. Udgiften til opslag afholdes af embedets kontorhold. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, sendes ansøgningerne med byretspræsidentens indstilling til landsretspræsidenten, der videresender ansøgningen til Justitsministeriet med sin indstilling. Justitsministeriet indhenter samtykke fra de indstillede advokater til indhentelse af oplysninger og indhenter herefter en udtalelse fra Advokatrådet, Civilstyrelsen og fra vedkommende politidirektør samt oplysninger fra kriminalregisteret. Før Justitsministeriet træffer afgørelse i sagen, foretages partshøring af ansøgerne til det pågældende beneficium over indstillingerne fra byretten og vedkommende landsretspræsident samt Advokatrådets, Civilstyrelsens og vedkommende politidirektørs udtalelser og oplysningerne modtaget fra kriminalregisteret. Når Justitsministeriet træffer afgørelse om, hvem der skal antages, følger ministeriet som altovervejende hovedregel indstillingerne fra landsretspræsidenten og byretspræsidenten. En væsentlig forudsætning herfor er imidlertid, at indstillingerne er fyldestgørende begrundet. Det bemærkes herved, at Justitsministeriet efter forvaltningsloven har pligt til at begrunde afgørelsen i forhold til de ansøgere, som modtager afslag. 4. Ligebehandlingsnævnet har i en afgørelse truffet den 3. oktober 2017 fastslået, at forskelsbehandlingsloven efter nævnets opfattelse skal fortolkes således, at der i forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om antagelse af en beneficeret advokat ikke måtte lægges vægt på kriteriet alder. Bl.a. i lyset af denne afgørelse har Justitsministeriet foretaget en vurdering af antagelseskriterierne for beneficerede advokater og fundet, at alder og køn ikke kan tillægges vægt ved antagelse af beneficerede advokater. Justitsministeriet skal derfor præcisere, at det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat. Der kan desuden lægges vægt på ansøgerens erfaring med civile – herunder familieretlige – sager. I øvrigt lægges der vægt på ansøgerens kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende retter. Endvidere kan hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen tillægges betydning ved antagelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet vurdering af ansøgeren. Justitsministeriet skal i den forbindelse anmode om, at det i indstillingerne bliver klart tilkendegivet, hvilke hensyn der er blevet tillagt vægt i den konkrete sag. Indstillingerne bør derfor indeholde en individuelt betonet angivelse af de hensyn, der har været bestemmende herfor. Dette gælder navnlig i forhold til de ansøgere, der er anledning til at overveje mere indgående, idet de pågældende umiddelbart står stærkt på en række af de punkter, der i praksis tillægges vægt ved antagelsen af beneficerede advokater, men som senere i udvælgelsesprocessen er blevet valgt fra. 5. Det bedes indberettet til Justitsministeriet, såfremt en beneficeret advokats udførelse af sagerne giver anledning til bemærkninger. 6. Et beneficium meddeles for en periode på 10 år. Der gælder ikke længere en 70-årsgrænse, hvorefter et beneficium ophører som følge af advokatens alder. Et meddelt beneficium forlænges efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten senest 1 år inden udløbet af det meddelte beneficium. Byretspræsidenten sender ansøgningen til Justitsministeriet gennem vedkommende landsretspræsident. Byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident afgiver indstilling om, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes. Justitsministeriet kan behandle en ansøgning, der er indgivet til byretspræsidenten senere end 1 år inden udløbet af det meddelte beneficium, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. For så vidt angår beneficerede advokater, der er antaget inden den 1. januar 2019, og som er fyldt eller fylder 70 år, forlænges et meddelt beneficium efter ansøgning for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten inden udgangen af den måned, hvori den beneficerede advokat fylder 69 år. Såfremt en beneficeret advokat er fyldt eller fylder 69 år inden den 1. februar 2019, skal vedkommende indgive ansøgning om forlængelse af autorisation efter 1. pkt. inden den 1. marts 2019. Byretspræsidenten sender ansøgningen til Justitsministeriet gennem vedkommende landsretspræsident. Byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident afgiver indstilling om, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes. Justitsministeriet kan behandle en ansøgning, der er indgivet efter udløbet af de 2. og 3. pkt. nævnte frister, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Manglende ansøgning efter 2. og 3. pkt. medfører, at beneficiet bortfalder, dog tidligst ved udgangen af den måned, hvori indehaveren fylder 70 år. Byretspræsidentens og vedkommende landsretspræsidents indstilling i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af et beneficium skal være konkret begrundet. I tilfælde, hvor byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident indstiller, at et beneficium ikke skal forlænges, skal det således fremgå af indstillingen, hvilke særlige grunde der taler imod, at den pågældende fortsætter som beneficeret advokat. 7. Cirkulæreskrivelse nr. 11116 af 16. april 1970, cirkulære nr. 99 af 3. juni 1971, cirkulæreskrivelse af 14. juli 1998, cirkulæreskrivelse nr. 9493 8. juli 2002 og cirkulæreskrivelse nr. 9649 af 10. oktober 2003 ophæves.

Versioner

1. 2018-12-21 · til 2020-07-02