Cirkulære om organisationsaftale for bygningskonstruktører i staten
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2019/10040@2019-11-21/da
Indhold
Cirkulære om organisationsaftale for bygningskonstruktører i staten
Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet har den 24. juni 2019 indgået medfølgende organisationsaftale med Konstruktørforeningen. 2. Organisationsaftalen udgør sammen med Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) det samlede overenskomstgrundlag. Konstruktørforeningen er per 1. januar 2019 blevet medlem af Akademikerne. I forbindelse hermed er det aftalt, at bygningskonstruktørerne omfattes af nærværende organisationsaftale med virkning fra 1. januar 2019 3. Organisationsaftalen har virkning fra den 1. januar 2019. 4. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærkninger". Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten. Ikrafttræden Dette cirkulære træder i kraft den 24. juni 2019 og har virkning fra den 1. april 2019. Samtidig ophæves cirkulære 13. april 2016 (Modst. nr. 020-16).
Bilag 1
Bilag 1 Organisationsaftale for bygningskonstruktører i staten Kapitel 1. Organisationsaftalens område § 1. Organisationsaftalens område Organisationsaftalen omfatter bygningskonstruktører uddannet efter de fra 1970 gældende regler for uddannelse af bygningskonstruktører. Stk. 2. Organisationsaftalen omfatter ansættelse i staten eller ved selvejende institutioner der er berettiget til statstilskud, og for hvilke Finansministeriet har kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper. Kapitel 2. Løn mv. § 2. Lønsystemet Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale. Stk. 2. Lønsystemet består af en basisløn der kan suppleres med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter, undervisningstillæg til bygningskonstruktører, lokalt aftalte funktionstillæg og kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn Stk. 3. Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn. Stk. 4. Alle basislønninger samt undervisningstillæg er anført i grundbeløb pr. år (31. marts 2012-niveau). § 3. Basisløn Basislønnen for bygningskonstruktører er: 321.112 kr. § 4. Undervisningstillæg Til bygningskonstruktører, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 42.500 kr. årligt. Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 52.300 kr. pr. år. Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med andet generelt undervisningstillæg. Tillægget bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder. Til deltidsansatte, der underviser ved konstruktøruddannelsen, ydes tillægget forholdsmæssigt. Stk. 2. Til bygningskonstruktører, der underviser ved de videregående teknikeruddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser eller tilsvarende og højere niveauer, og som ikke oppebærer det under stk. 1 nævnte tillæg ydes et årligt tillæg på 28.400 kr. Cirkulærebemærkning til § 4: Det præciseres, at de ovenfor nævnte undervisningstillæg fortsat ikke er pensionsgivende. § 5. Pension Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg, jf. rammeaftalens § 10. Stk. 2. Der indbetales et pensionsbidrag på 16,81 pct. af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg. 1/3 af pensionsbidraget anses for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til den af Finansministeriet godkendte pensionsordning i PFA Pension § 6. Valgfrihed mellem pension og løn Den enkelte ansatte kan vælge, at pensionsbidrag der overstiger 15,31 pct. i stedet for indbetaling til pensionskassen udbetales som løn. Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få forhøjelsen udbetalt som løn, sker det på følgende vilkår: 1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet 2. Beløbet er ikke pensionsgivende 3. Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, medregnes beløbet ikke i årslønnen Cirkulærebemærkning til § 6 stk. 2: I alle andre henseender indgår de 1,5 pct. i lønnen for bygningskonstruktører, og pensionsbidraget udgør 15 pct. hvis den ansatte har valgt at få pensionsbidrag over 15,31 pct. udbetalt som løn. Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidragsforhøjelsen fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidragsforhøjelsen udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelsen til ansættelsesmyndigheden. Kapitel 3. Arbejdstid § 7. Arbejdstid De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Stk. 2. Ansatte der er ansat som bygningskonstruktører i ledende stillinger er ikke omfattet af højeste arbejdstid, men er i stedet omfattet af reglerne om merarbejde. Stk. 3. Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg. Stk. 4. Bygningskonstruktører ansat ved erhvervsskolerne er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne. Kapitel 4. Ikrafttræden og opsigelse § 8. Ikrafttræden og opsigelse Organisationsaftalen har virkning fra den 1. januar 2019 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021. København, den 24. juni 2019 Konstruktørforeningen Gert Johansen Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Louise Christensen