Gelex

Cirkulære om aftale om frivillig fratræden (Til samtlige ministerier mv.)

GældendeVersion 2021-12-22
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2021/10092@2021-12-22/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2

Cirkulære om aftale om frivillig fratræden (Til samtlige ministerier mv.)

1. Generelle bemærkninger Skatteministeriet og centralorganisationerne har den 21. december 2021 indgået vedlagte aftale om frivillig fratræden. Aftalen erstatter aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger. Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 blev parterne enige om, at den hidtidige aftale om senior- og fratrædelsesordninger opdeles i to aftaler om henholdsvis seniorordninger og frivillig fratræden. Med nærværende cirkulære udsendes aftale om frivillig fratræden. Der er ikke ved overenskomstforhandlingerne i 2021 aftalt indholdsmæssige ændringer i reglerne om frivillig fratræden, men dele af aftalen er let revideret med henblik på forenkling og præcisering. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Denne placering har ikke betydning for bestemmelsens henholdsvis bemærkningens retlige status. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. 2. Rammer for indgåelse af aftaler om frivillig fratræden Ledelsen afgør, om aftalen skal anvendes lokalt. Opmærksomheden henledes på, at ledelsen i samarbejdsudvalget skal informere om arbejdspladsens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse især i forbindelse med strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Planlagte og forventede foranstaltninger skal også inddrages i denne sammenhæng, jf. samarbejdsaftalens § 3, stk. 2, nr. 2. Spørgsmål om eventuel anvendelse af mulighederne i aftalen om frivillig fratræden i den forbindelse forudsættes drøftes i samarbejdsudvalget. Aftalen kan kun anvendes under de forudsætninger, som er anført i § 2. Det betyder, at aftalen kun kan anvendes i de situationer, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af aftalen, at den ansatte selv søger sig afskediget som led i en aftale om frivillig fratræden. Aftalen rummer forskellige muligheder for aftaler om frivillig fratræden for henholdsvis tjenestemænd og andre ansatte med optjening af tjenestemandspension samt overenskomstansatte og andre ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning, jf. § 3. Etablering af en aftale om frivillig fratræden forudsætter en forståelse mellem den ansatte og dennes chef, idet ordningen hviler på et frivillighedsprincip. Der er hverken ret eller pligt til at indgå en aftale om en frivillig fratræden. De økonomiske vilkår for aftalen om frivillig fratræden aftales med den ansatte, men formaliseres af vedkommende tillidsrepræsentant inden for rammerne af aftalen. Det betyder, at tillidsrepræsentanten med sin underskrift skal tiltræde aftalen, som er indgået mellem den ansatte og dennes chef. I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås lokale aftaler om frivillig fratræden med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisationen. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen finder, at ministeriernes departementer i størst muligt omfang bør overlade kompetencen til at indgå aftaler om frivillig fratræden til de enkelte styrelser, institutioner mv. Centralorganisationerne har tilkendegivet, at de enkelte medlemsorganisationer bør overlade retten til at formalisere aftalerne til de lokale tillidsrepræsentanter med henblik på, at der bør være delegeret aftaleret i samme omfang og til samme niveau på arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Tjenestemænd med tjenestefrihed uden løn kan også omfattes af en fratrædelsesordning. Fratrædelsesbeløb efter §§ 5 og 6 kan i visse tilfælde have indflydelse på, fra hvilket tidspunkt et medlem af en arbejdsløshedskasse kan overgå til efterløn. Da det er vedkommende arbejdsløshedskasse, der som 1. instans træffer afgørelse om tidspunktet for overgang til efterløn, må den ansatte rette henvendelse til arbejdsløshedskassen for vejledning. 3. Lokal finansiering af fratrædelsesordninger Den enkelte ansættelsesmyndighed afholder selv inden for gældende bevillinger alle udgifter, der er forbundet med aftaler om frivillig fratræden. For tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder til tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsret skal ansættelsesmyndigheden indbetale et kapitalbeløb til FL § 36, jf. pkt. 5. 4. Betalingsprocedurer og – satser Betalingsprocedurerne og -satserne i dette cirkulære gælder også for folkeskoletjenestemænd i ”den lukkede gruppe” og reglementsansatte, som er medlemmer af Pensionsordningen af 1976, i det omfang der indgås aftaler om fratrædelsesordninger i henhold til de kommunale eller regionale regler. 5. Betaling for frivillige fratrædelsesordninger Supplerende ydelse En supplerende ydelse udbetales én gang årligt indtil den til enhver tid gældende folkepensionsalder, jf. § 1 a, i lov om social pension. Den supplerende ydelse til pensionerede tjenestemænd m.fl., anvises af Udbetaling Danmark via Statens Pensionssystem mod refusion fra ansættelsesmyndigheden. Udgiften til den supplerende ydelse konteres automatisk via SP-systemet. Ansættelsesmyndigheden skal anmode Udbetaling Danmark om at anvise den supplerende ydelse og oplyser til brug herfor ydelsens størrelse og delregnskabsnummer på den myndighed, som skal afholde udgiften. Ansættelsesmyndigheden skal vedlægge kopi af aftalen om frivillig fratræden i pensioneringssagen i PENSAB. Den supplerende ydelse reguleres med procentreguleringen af tjenestemandspensioner. Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder For tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder til tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret skal ansættelsesmyndigheden indbetale et kapitalbeløb til FL § 36. Pensionsvæsenet. For satser for tilkøb af ekstraordinær pensionsalder henvises til bilag 1. Der skal betales for den pensionsalder i fulde år, som den enkelte tjenestemand får tillagt. Har tjenestemanden f.eks. nået en pensionsalder på 32 år 8 måneder 10 dage på fratrædelsestidspunktet, skal der tilkøbes 3 fulde år, hvis den pågældende skal have pension efter 35 års pensionsalder. Betalingsprocedure SLS-lønnede Indbetaling af kapitalbeløb for tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder for tjenestemænd m.fl., som aflønnes via Statens Lønløsning, sker via ansættelsesmyndighedens kodning i SLS-systemet. Indbetalingen skal findes sted tidligst 4 måneder før fratrædelsen og senest 2 måneder før fratrædelsen. For nærmere information henvises til Økonomistyrelsens SLS-Guide. Først når indbetalingen er sket, skal ansættelsesmyndigheden opdatere PENSAB i overensstemmelse med aftalen om frivillig fratræden. Hvis ansættelsesmyndigheden ikke har adgang til PENSAB, skal ansættelsesmyndigheden anmode Udbetaling Danmark om at medregne den tillagte pensionsalder i den samlede pensionsalder ved pensioneringen. Ansættelsesmyndigheden skal ved tjenestemandens pensionering vedlægge kopi af aftalen om frivillig fratræden i pensioneringssagen i PENSAB. Ansættelsesmyndigheden kan kontakte Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension, hvis den i stedet for indbetaling via SLS ønsker at foretage indbetaling via en konto til Udbetaling Danmark. Andre end SLS-lønnede Med henblik på opkrævning af kapitalbeløb for tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder for tjenestemænd m.fl., som ikke aflønnes via SLS, skal ansættelsesmyndigheden sende kopi af den konkrete aftale om frivillig fratræden til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark beregner kapitalbeløbet og sender en opkrævning til ansættelsesmyndigheden. Ansættelsesmyndigheden skal opdatere PENSAB i overensstemmelse med aftalen om frivillig fratræden, når Udbetaling Danmark har fremsendt kvittering for beløbet. Hvis ansættelsesmyndigheden ikke har adgang til PENSAB, skal ansættelsesmyndigheden anmode Udbetaling Danmark om at medregne den tillagte pensionsalder i den samlede pensionsalder ved pensioneringen. Ansættelsesmyndigheden skal ved tjenestemandens pensionering vedlægge kopi af aftalen om frivillig fratræden i pensioneringssagen i PENSAB. Af hensyn til rettidig beregning og anvisning af pensionen skal ansættelsesmyndigheden iværksætte betalingsforløbet senest 2 måneder før tjenestemandens fratræden til pension. 6. Ikrafttræden Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2021. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 29. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger (Perst.nr. 043-11).

Bilag 1

Bilag Aftale om frivillig fratræden - § 1. Aftalen omfatter: 1) tjenestemænd i staten og folkekirken, 2) ansatte ved statstilskudsberettigede institutioner, som er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser og statslige pensionsordninger, 3) tjenestemandslignende ansatte i staten, folkekirken og statstilskudsberettigede institutioner med forsikringsmæssige pensionsordninger, 4) civilarbejdere i forsvaret, og 5) ansatte i staten, folkekirken og statstilskudsberettigede institutioner, der er omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Skatteministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet til disse. Kapitel 2. Frivillig fratræden § 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan indgå aftale om frivillig fratræden inden for rammerne af denne aftale. Det er en forudsætning for anvendelse af aftalen, at den ansatte selv søger sig afskediget som led i en aftale om frivillig fratræden. Stk. 2 . Aftalen kan ikke anvendes for ansatte, der afskediges uansøgt eller fratræder af andre grunde som f.eks. sygdom eller anden utilregnelig årsag. Stk. 3 . Aftalen kan kun anvendes i de situationer, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden. Stk. 4 . Aftaler om frivillig fratræden for en eller flere ansatte formaliseres - inden for de i denne aftale fastsatte rammer - mellem ansættelsesmyndigheden og vedkommende tillidsrepræsentant, idet vilkårene afstemmes efter arbejdspladsens og den enkelte ansattes forhold. Det forudsættes, at de centrale parter delegerer aftaleretten. § 3. For tjenestemænd kan aftaler om frivillig fratræden indeholde et eller flere af følgende elementer: a) en supplerende ydelse indtil den til enhver tid gældende folkepensionsalder, jf. § 4, og/eller b) tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder, jf. § 5 og/eller c) et fratrædelsesbeløb, jf. § 5. Stk. 2 . For andre ansatte med optjening af tjenestemandspension kan aftaler om frivillig fratræden indeholde enten: a) Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder, jf. § 5 og/eller b) Et fratrædelsesbeløb, jf. § 5 eller c) Et fratrædelsesbeløb, jf. § 6 og/eller d) Tjenestefrihed med løn, jf. § 7 Cirkulærebemærkning til § 3, stk. 2: Bestemmelsen omfatter andre ansatte med optjening af tjenestemandspensionsret end tjenestemænd, f.eks. civilarbejdere og medlemmer af statslige pensionsordninger m.v. Stk. 3 . For overenskomstansatte og andre ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning kan aftaler om frivillig fratræden indeholde enten: a) Et fratrædelsesbeløb, jf. § 6 og/eller b) Tjenestefrihed med løn, jf. § 7 eller c) Indbetaling af ekstraordinære pensionsbidrag, jf. § 8 Tjenestemænd § 4. Ansættelsesmyndigheden og en tjenestemand, der går på pension som led i en aftale om frivillig fratræden, kan aftale, at tjenestemanden ydes en årlig ydelse som supplement til pensionen indtil folkepensionsalderen. Størrelsen af den supplerende ydelse aftales mellem ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden frit inden for de opstillede intervaller, jf. § 4, stk. 2 og stk. 3. Cirkulærebemærkning til § 4, stk. 1: Udbetaling af den supplerende ydelse ophører ved den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Den supplerende ydelse udbetales 1 gang årligt, første gang i tilknytning til fratrædelsen. Der udbetales fuldt årsbeløb op til folkepensionstidspunktet, selv om den sidste udbetalingsperiode er mindre end et helt år. Hvis den sidste udbetalingsperiode før folkepensionsalderen falder på datoen for eller efter tjenestemandens folkepensionsalder, udbetales der ikke supplerende ydelse. Stk. 2 . Den supplerende ydelse kan for tjenestemænd, der aflønnes efter skalatrinsystemet, udgøre følgende årlige grundbeløb (okt. 1997-niveau): skalatrin 1-20: mindst 12.300 kr. og højst 17.700 kr. årlig skalatrin 21-39: mindst 17.800 kr. og højst 23.200 kr. årlig skalatrin 40-55: mindst 23.400 kr. og højst 28.700 kr. årlig For deltidsansatte reduceres den supplerende ydelse i forhold til beskæftigelsens omfang. Stk. 3. Den supplerende ydelse kan for tjenestemænd, der aflønnes efter nye lønsystemer, udgør følgende årlige grundbeløb (okt. 1997-niveau): - 199.999 kr.: mindst 12.300 kr. og højst 17.700 kr. årlig 200.000 kr. – 265.999 kr.: mindst 17.800 kr. og højst 23.200 kr. årlig 266.000 kr. og derover: mindst 23.400 kr. og højst 28.700 kr. årlig Deltidsansatte indplaceres i lønintervallerne på grundlag af den aktuelle løn omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Den supplerende ydelse reduceres herefter i forhold til beskæftigelsens omfang. Cirkulærebemærkninger til § 4: Den supplerende ydelse skal aftales i okt. 1997-niveau, da dette grundbeløb fortsat anvendes ved beregning og udbetaling af disse ydelser i Statens Pensionssystem, hvori tjenestemandspensionen tilsvarende beregnes og udbetales fra. Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 3: Den løn i de nye lønsystemer, som den supplerende ydelse skal beregnes ud fra, er basislønnen samt eventuelle kvalifikationstillæg og funktionstillæg. Stk. 4 . Den supplerende ydelse reguleres med den af skatteministeren fastsatte procentregulering af tjenestemandspensioner. § 5. Ansættelsesmyndigheden kan tillægge tjenestemænd, der kan gå på pension som led i en aftale om frivillig fratræden, op til 4 års ekstraordinær pensionsalder eller op til 6 måneders løn. Cirkulærebemærkning til § 5, stk. 1: Efter bestemmelsen kan der tillægges ekstraordinær pensionsalder eller fratrædelsesbeløb til både tjenestemænd, der rent faktisk går på pension, og tjenestemænd, der har mulighed for at gå på pension ved deres pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller senere, men som ikke ønsker det. Tillæggelse af pensionsalder forudsætter, at betingelserne herfor op opfyldt, jf. § 2, stk. 3. For deltidsansatte tjenestemænd tillægges pensionsalder i hele år som for fuldtidsansatte. Stk. 2. Ekstraordinær pensionsalder og fratrædelsesbeløb kan kombineres efter nedenstående regler: 1) ved tillæggelse af til og med 2 års pensionsalder kan der ydes 3 - 6 måneders løn 2) ved tillæggelse af mere end 2 års og til og med 3½ års pensionsalder kan der ydes op til 3 måneders løn 3) ved tillæggelse af mere end 3½ års pensionsalder kan der ikke ydes et fratrædelsesbeløb. Cirkulærebemærkning til § 5, stk. 2: Fratrædelsesbeløb til tjenestemænd udbetales ved fratrædelsen, medmindre andet er aftalt lokalt. Stk. 3. For tjenestemænd, der har en pligtig afgangsalder på 70 år, kan der maksimalt tillægges ekstraordinær pensionsalder for et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70. år. Ingen tjenestemand kan opnå mere end 37 års pensionsalder. Cirkulærebemærkning til § 5, stk. 3: Følgende tjenestemænd har en pligtig afgangsalder på 70 år: Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt præster, provster og biskopper i folkekirken. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden og en tjenestemand, der søger sig afskediget som led i frivillig fratræden uden at kunne gå på pension, kan aftale, at tjenestemanden ydes et fratrædelsesbeløb efter nedenstående regler: 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse. Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 4: Fratrædelsesbeløb til tjenestemænd, der ikke kan gå på pension, udbetales ved fratrædelsen, medmindre andet er aftalt lokalt. Ved opgørelsen af beskæftigelsesancienniteten regnes frem til fratrædelsestidspunktet. For en tjenestemand, der f.eks. når op på 15 års anciennitet på fratrædelsestidspunktet, kan der således aftales et fratrædelsesbeløb på 2 måneders løn. Stk. 5. I særlige tilfælde kan de i stk. 4 nævnte fratrædelsesbeløb forhøjes og/eller de hertil knyttede beskæftigelseskrav nedsættes, dog således at der maksimalt kan ydes et fratrædelsesbeløb svarende til: 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse. Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 5: Der henvises til cirkulærebemærkningerne under § 5, stk. 4. Stk. 6. Fratrædelsesbeløb beregnes efter bestemmelsen i § 6, stk. 3. Overenskomstansatte mfl. § 6. Ansættelsesmyndigheden og medarbejderen kan aftale, at medarbejderen ydes et fratrædelsesbeløb, hvis medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i staten eller folkekirken i 12, 15 eller 18 år. Fratrædelsesbeløbet svarer til: 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse. Cirkulærebemærkning til § 6, stk. 1: Fratrædelsesbeløb til overenskomstansatte mfl. udbetales ved fratrædelsen, medmindre andet er aftalt lokalt. Der henvises til cirkulærebemærkningerne under § 5, stk. 4. Stk. 2 . I særlige tilfælde kan de i stk. 1 nævnte fratrædelsesbeløb forhøjes og/eller de hertil knyttede beskæftigelseskrav nedsættes, dog således at der maksimalt kan ydes et fratrædelsesbeløb svarende til: 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse. Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 2: Der henvises til cirkulærebemærkningerne under § 5, stk. 4. Stk. 3 . Fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde som løn under sygdom, dog ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Der indbetales ikke eget pensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag af fratrædelsesbeløbet, ligesom der ikke betales feriepenge af fratrædelsesbeløbet. § 7. Ansættelsesmyndigheden kan som led i en aftale om frivillig fratræden imødekomme en medarbejders anmodning om at oppebære sædvanlig løn i en tjenestefrihedsperiode af indtil 7 måneders varighed umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet. Stk. 2 . Tilgodehavende ferie forudsættes i videst muligt omfang afholdt før eller i tjenestefrihedsperioden. § 8. Alternativt til aftaler efter §§ 6 og 7 kan ansættelsesmyndigheden og medarbejderen aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et ekstraordinært pensionsbidrag, hvis medarbejderen kan gå på pension i forbindelse med frivillig fratræden. Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 1: Efter bestemmelsen kan der indbetales ekstraordinært pensionsbidrag til både overenskomstansatte mfl., der rent faktisk går på pension, og overenskomstansatte mfl., der har mulighed for at gå på pension, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, men som ikke ønsker det. Indbetaling af ekstraordinært pensionsbidrag forudsætter, at betingelserne herfor op opfyldt, jf. § 2, stk. 3. Stk. 2 . Ansættelsesmyndigheden og medarbejderen kan aftale, at der indbetales op til 4 års ekstraordinært pensionsbidrag (såvel eget bidrag som arbejdsgiverbidrag) til pensionsordningen. Stk. 3 . De ekstraordinære pensionsbidrag indbetales én gang for alle og beregnes på grundlag af bidraget i den sidste normale lønudbetaling inden fratrædelsen. Ikke-tjenestemænd med tjenestemandspensionsret § 9. Bestemmelsen i § 5 kan ligeledes anvendes for ansatte ved statstilskudsberettigede institutioner, som er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser og statslige pensionsordninger og for civilarbejdere i forsvaret. Stk. 2 . Som alternativ til stk. 1 kan i stedet anvendes bestemmelserne i §§ 6 og 7. Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse § 10. Aftalen har virkning fra den 1. april 2021. Samtidig ophæves aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger. Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024. København, den 21. december 2021 Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område Rita Bundgaard CO10 - Centralorganisationen af 2010 Jesper Korsgaard Hansen Lærernes Centralorganisation Gordon Ørskov Madsen Akademikerne Lars Qvistgaard Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Frank Nielsen

Bilag 2

Bilag 1 Satser for køb af pensionsalder for tjenestemænd m.fl. - Nedenstående satser gælder, indtil Økonomistyrelsen udsender et cirkulære med nye satser for køb af pensionsalder som led i frivillig fratræden. Satserne er i aktuelt niveau og skal således ikke procentreguleres. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen genudsender nærværende cirkulære om aftale om frivillig fratræden, når der af Økonomistyrelsen er udsendt cirkulære om satser for køb af pensionsalder som led i frivillig fratræden. Betaling pr. tilkøbt pensionsalderår Skalatrin Tilkøbt pensionsalderår 1-16 17-32 33 34 35 36 37 7 55.653 47.928 32.478 32.478 32.527 35.447 39.250 8 56.548 48.695 32.989 32.989 33.039 35.959 39.762 9 57.468 49.484 33.515 33.515 33.565 36.485 40.288 10 58.414 50.294 34.055 34.055 34.105 37.025 40.828 11 59.385 51.127 34.610 34.610 34.660 37.580 41.383 12 60.383 51.982 35.180 35.180 35.230 38.150 41.953 13 61.408 52.861 35.766 35.766 35.816 38.736 42.539 14 62.462 53.764 36.368 36.368 36.418 39.338 43.141 15 63.544 54.692 36.987 36.987 37.037 39.957 43.760 16 64.657 55.645 37.623 37.623 37.672 40.592 44.395 17 65.799 56.625 38.275 38.275 38.325 41.245 45.048 18 66.974 57.632 38.947 38.947 38.996 41.916 45.719 19 68.180 58.665 39.636 39.636 39.686 42.606 46.409 20 69.420 59.728 40.344 40.344 40.394 43.314 47.117 21 70.694 60.820 41.073 41.073 41.122 44.042 47.845 22 71.968 61.912 41.800 41.800 41.850 44.770 48.573 23 73.238 63.000 42.526 42.526 42.576 45.496 49.299 24 74.544 64.120 43.272 43.272 43.322 46.242 50.045 25 75.884 65.269 44.038 44.038 44.088 47.008 50.811 26 77.259 66.447 44.824 44.824 44.874 47.794 51.597 27 78.670 67.656 45.630 45.630 45.630 46.350 49.009 28 80.118 68.898 46.458 46.458 46.458 46.458 47.178 29 81.604 70.172 47.307 47.307 47.307 47.307 47.307 30 83.129 71.479 48.178 48.178 48.178 48.178 48.178 31 84.693 72.819 49.072 49.072 49.072 49.072 49.072 32 86.299 74.196 49.989 49.989 49.989 49.989 49.989 33 87.946 75.608 50.931 50.931 50.931 50.931 50.931 34 89.637 77.057 51.897 51.897 51.897 51.897 51.897 35 91.371 78.544 52.888 52.888 52.888 52.888 52.888 36 93.151 80.069 53.905 53.905 53.905 53.905 53.905 37 94.977 81.634 54.948 54.948 54.948 54.948 54.948 38 96.886 83.270 56.039 56.039 56.039 56.039 56.039 39 98.849 84.953 57.161 57.161 57.161 57.161 57.161 40 100.862 86.679 58.311 58.311 58.311 58.311 58.311 41 102.929 88.450 59.492 59.492 59.492 59.492 59.492 42 105.049 90.267 60.703 60.703 60.703 60.703 60.703 43 107.346 92.236 62.016 62.016 62.016 62.016 62.016 44 109.706 94.259 63.365 63.365 63.365 63.365 63.365 45 112.131 96.338 64.751 64.751 64.751 64.751 64.751 46 114.623 98.474 66.175 66.175 66.175 66.175 66.175 47 119.814 102.923 69.141 69.141 69.141 69.141 69.141 48 127.756 109.730 73.679 73.679 73.679 73.679 73.679 49 136.555 117.272 78.707 78.707 78.707 78.707 78.707 50 150.663 129.365 86.769 86.769 86.769 86.769 86.769 51 168.795 144.907 97.130 97.130 97.130 97.130 97.130 52 187.828 161.221 108.006 108.006 108.006 108.006 108.006 53 209.977 180.205 120.663 120.663 120.663 120.663 120.663 54 236.578 203.006 135.863 135.863 135.863 135.863 135.863 55 266.409 228.576 152.909 152.909 152.909 152.909 152.909 55+ 283.868 243.541 162.886 162.886 162.886 162.886 162.886

Versioner

  1. 2021-12-22