Cirkulære om aftale om pensionsskalatrin for visse militære tjenestemænd m.fl. på nyt lønsystem
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2021/9701@2021-09-18/da
Indhold
Cirkulære om aftale om pensionsskalatrin for visse militære tjenestemænd m.fl. på nyt lønsystem
Generelle bemærkninger 1. Skatteministeriet og Centralorganisationen af 2010, Offentligt Ansattes Organisationer og Akademikerne har den 17. september 2021 indgået vedlagte aftale om pensionsskalatrin for militære tjenestemænd m.fl. på nyt lønsystem. Aftalen er indgået i medfør af § 1, stk. 3, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse ned nye lønsystemer, hvorefter det mellem Skatteministeriet og vedkommende centralorganisation(-er) kan aftales, at konkrete stillingsgrupper kan undtages fra aftalen. 2. Med aftalen undtages de omfattede stillingsgrupper fra aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse ned nye lønsystemer. Det betyder, at der for de omfattede tjenestemandsgrupper ikke er aftalt et tjenestemandspensionsforløb (pensionsskyggeforløb) svarende til det hidtidige anciennitetssikrede skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, jf. § 3, stk. 1, i aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse ned nye lønsystemer. Den enkelte tjenestemands lønramme-/skalatrinsforløb (pensionsskyggeforløb) er derfor som hidtil bestemt af den pågældendes grad/funktionsniveau. Ved avancement til en højere stilling/grad oprykkes tjenestemanden til det tjenestemandspensionsforløb (pensionsskyggeforløb), der gælder for den højere grad/funktionsniveau, jf. i øvrigt aftalens § 2, stk. 2 og 3. Ikrafttræden 3. Cirkulæret har virkning fra den 1. oktober 2021.
Bilag 1
Bilag Aftale om pensionsskalatrin for militære tjenestemænd m.fl. på nyt lønsystem - I medfør af § 1, stk. 3, i cirkulære af 15. marts 2007 om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse ned nye lønsystemer, aftales følgende: § 1. Anvendelsesområde Aftalen gælder for militære tjenestemænd m.fl. på nyt lønsystem, der er omfattet af de i § 2 nævnte aftaler. § 2. Pensionsskalatrin Tjenestemænd omfattet af de i nr. 1-5 nævnte aftaler, følger de pensionsskalatrinsforløb, der fastlagt i: 1) § 9, stk. 1-4, i protokollat 1 for tjenestemandsansatte officerer på det militære lederniveau til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, jf. Forsvarsministeriets cirkulære nr. 9774 af 20. august 2019. 2) § 8, stk. 1-3, i protokollat 2 for tjenestemandsansatte beredskabsofficerer på lederniveau til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, jf. Forsvarsministeriets cirkulære nr. 9775 af 20. august 2019. 3) § 6, stk. 1-3, i protokollat 3 for tjenestemandsansatte auditørfuldmægtige til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, jf. Forsvarsministeriets cirkulære nr. 9776 af 20. august 2019. 4) § 12, stk. 2-3, i overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linien og reserven, konstabelelever samt korporaler af linien og reserven af 1. april 2021, jf. Forsvarsministeriets cirkulære nr. 9620 af 7. juni 2021. 5) § 5, stk. 1, bortset fra militære mekanikere i Søværnet på gammelt lønsystem, i bilag 5 til organisationsaftale for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder indgået mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralorganisationen af 2010 og Centralforeningen for Stampersonel, jf. Forsvarsministeriets cirkulære nr. 9619 af 13. marts 2021. Stk. 2. Ved avancement til en højere stilling (grad) inden for de forhandlingsområder, der er anført i stk. 1, oprykkes tjenestemanden til det tjenestemandspensionsforløb, der gælder for den højere grad/funktionsniveau, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved ansættelse på et givet funktionsniveau, indplaceres tjenestemanden på laveste skalatrin i pensionsskyggeforløbet for funktionsniveauet. Hvis dette skalatrin er lavere end sidst oppebårne skalatrin på det hidtidige funktionsniveau, indplaceres den pågældende dog på nærmeste højere skalatrin i det nye funktionsniveau. § 3. Ikrafttræden Aftalen har virkning fra den 1. oktober 2021. Stk. 2 . Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024. København, den 17. september 2021 Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område Rita Bundgaard Centralorganisationen af 2010 Jesper Korsgaard Hansen Akademikerne Lars Quistgaard Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Frank Nielsen