Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Fyrværkeri
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2021/9770@2021-10-06/da
Indhold
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Fyrværkeri
1. Overblik og tjekliste Politiet skal i politirapporten: - angive fyrværkeriets art og transportklassifikation, se pkt. 2.1. - beskrive gerningsstedet samt beliggenheden af gerningsstedet i forhold til andre bygninger, se pkt. 2.1. Herudover skal sagen forelægges for Sikkerhedsstyrelsen ved tvivl om lovlig opbevaring, se pkt. 2.2. Anklagemyndigheden skal ved tiltalerejsning eller bødeudstedelse være opmærksom på muligheden for: - forelæggelse for den myndighed, der har meddelt godkendelsen/tilladelsen, med henblik på tilbagekaldelse eller frakendelse af godkendelsen/tilladelsen i medfør af fyrværkeriloven, se pkt. 3.1. og pkt. 5.11. - konfiskation, herunder udenretlig vedtagelse af konfiskation i bødesager, se pkt. 5.12. 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Gerningsstedsundersøgelsen I forbindelse med efterforskning af sager om overtrædelse af fyrværkerilovgivningen skal politiet, såfremt der findes lagre mv. af fyrværkeri, i politirapporten angive oplysninger om fyrværkeriets art og transportklassifikation (jf. § 2, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009), der bl.a. er et udtryk for fyrværkeriets farlighed (sprængkraft), ligesom der i videst muligt omfang bør optages fotos af fyrværkeriet, eventuelle transportkasser og oplagringsstedet. Der bør endvidere udfærdiges en beskrivelse af gerningsstedet, herunder stedets beskaffenhed, f.eks. hvilken type bygning der er tale om, om der er vinduesåbninger, hvordan opbevaringen er foregået (f.eks. i lukket transportemballage), og hvad der i øvrigt er opbevaret på stedet. Afstanden til eventuelle andre bygninger, herunder beboelsesejendomme og offentlig vej, bør ligeledes fremgå. Det bør i den forbindelse nævnes, hvis opbevaringsstedet er i nærheden af beboelseskvarterer, skoler, daginstitutioner eller steder, hvor der færdes mange mennesker. Afstanden til eventuelle andre bygninger bør i givet fald anføres, og der kan eventuelt udfærdiges rids eller optages foto. 2.2. Forelæggelse ved tvivl om lovlig opbevaring Hvis der er tvivl om, hvorvidt fyrværkeri er opbevaret i overensstemmelse med reglerne i fyrværkeriloven og bekendtgørelsens kapitel 5, jf. pkt. 4.3.1., forelægges spørgsmålet for Sikkerhedsstyrelsen. 2.3. Forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse Se pkt. 3.1. vedrørende forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse. 3. Forberedelse 3.1. Forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse Inden tiltalerejsning eller udsendelse af bødeforelæg i sager, der kan begrunde en tilbagekaldelse eller frakendelse, og hvor der ikke foreligger oplysning om myndighedens stillingtagen hertil, skal der indhentes en udtalelse om spørgsmålet fra den myndighed, der har meddelt godkendelsen eller tilladelsen. Se i øvrigt pkt. 5.11. vedrørende rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse. 4. Jura Fyrværkeriområdet reguleres af: - lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (fyrværkeriloven), som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, - bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 885 af 1. juli 2013, og - bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 855 af 2. juli 2010 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. oktober 2014. 4.1. Definition af pyrotekniske artikler og fyrværkeri En pyroteknisk artikel er en artikel, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang. Fyrværkeri er en pyroteknisk artikel beregnet til underholdning. I § 3 i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 855 af 2. juli 2010 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. oktober 2014, opregnes forskellige typer fyrværkeri: - Professionelt fyrværkeri - Scenefyrværkeri - Konsumfyrværkeri - Helårsfyrværkeri Fyrværkeri inddeles i forskellige kategorier, som er angivet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen. Det drejer sig om: 1) Kategori 1: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og minimalt støjniveau, som er beregnet til anvendelse i fysisk afgrænsede områder, herunder fyrværkeri til indendørs brug i boliger. 2) Kategori 2: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet til udendørs anvendelse i fysisk afgrænsede områder. 3) Kategori 3: Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs anvendelse i større, fysisk åbne områder. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt. 4) Kategori 4: Fyrværkeri forbundet med høj risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt. 5) Kategori T1: Scenefyrværkeri med lav risiko. 6) Kategori T2: Scenefyrværkeri, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer, der er godkendt som scene- eller festfyrværkere. Andre pyrotekniske artikler inddeles ifølge § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen i følgende kategorier: 1) Kategori P1: Andre pyrotekniske artikler, som er forbundet med lav risiko. 2) Kategori P2: Andre pyrotekniske artikler, som er beregnet til kun at blive håndteret eller anvendt af personer med særlig viden om de pågældende artikler. Konsumfyrværkeri – dvs. fyrværkeri, der er beregnet til anvendelse af forbrugere – og er efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen: 1) fyrværkeri i kategori 1 og 2, 2) fontæner i kategori 3 med en NEM på indtil 750 gram og 3) batterier og kombinationer i kategori 3 med en samlet NEM på indtil 1000 gram, hvis de ele¬menter, der indgår, kan kategoriseres som kategori 2. Batterier og kombinationer må ikke indeholde delelementer, som består i fyrværkeri, der er konstrueret med ren knaldeffekt som f.eks. kanonslag, dobbelte kanonslag, kanonslag med blitzknald og knaldfrøer, eller fyrværkeri, der er konstrueret med knaldeffekt som dominerende effekt. Se pkt. 5 vedrørende definitionen af NEM. Helårsfyrværkeri – dvs. konsumfyrværkeri, der er beregnet til anvendelse hele året – og er efter § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen: - bengalske fakler - knallerter - isfontæner - håndholdte og ikke-håndholdte stjernekastere - bordbomber, herunder trækbordbomber - knaldperler - hundepropper og - knaldbånd og knaldhætter, såfremt artiklerne er omfattet af kategori 1. Professionelt fyrværkeri – dvs. fyrværkeri, der er beregnet til anvendelse af personer, der har godkendelse som festfyrværkere eller scenefyrværkere, og som ikke omfattes af begrebet konsumfyrværkeri – og er efter § 6 i bekendtgørelsen: 1) fyrværkeri i kategori 3, der ikke er konsumfyrværkeri, jf. § 5, 2) fyrværkeri i kategori 4 og 3) scenefyrværkeri i kategori T1 og T2. Scenefyrværkeri – dvs. pyrotekniske artikler, der er beregnet til indendørs eller udendørs brug, herunder i forbindelse med film- og tv-produktioner og lignende – er: 1) Fyrværkeri i kategori T1 og T2. Definitionerne af fyrværkeri har betydning for anvendelsen af reglerne i fyrværkeriloven mv., idet en række regler kun finder anvendelse for visse typer af fyrværkeri, jf. nedenfor. 4.2. Fremstilling og indførsel Fyrværkerilovens § 1, stk. 1, vedrører fremstilling og indførsel af alle former for fyrværkeri, og det følger heraf, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må fremstilles, herunder monteres, eller indføres uden tilladelse af Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil. Tilladelse efter § 1, stk. 1, gives som en godkendelse til den pågældende. Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 855 af 2. juli 2010 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. oktober 2014. Kravet om godkendelse gælder dog ikke for fremstilling og indførsel af helårsfyrværkeri og pyrotekniske artikler, der er beregnet til anvendelse som udløsermekanisme i sikkerhedsudstyr og selvoppusteligt redningsudstyr. Det fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen. Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Ved fremstilling skal der således foreligge både virksomhedsgodkendelse efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2, og tilladelse efter bekendtgørelsens § 12. I § 10 i bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december 2009 er angivet en række fyrværkeriartikler i kategori 2 og 3, der ikke må bringes i omsætning eller på anden måde gøres tilgængelige på markedet. Det drejer sig om: 1) Artikler, der ved deres anvendelse kan forveksles med nødsignaler. 2) Artikler, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med legetøj eller fødevarer. 3) Fontæner og batterier beregnet til anvendelse af forbrugere og som ikke kan stå uden brug af ekstern støtte eller fastgørelse. 4) Miniraketter, hoppende jordsole, spinnere og jordfræsere. 5) Fyrværkeri, der er konstrueret med ren knaldeffekt som for eksempel kanonslag, dobbelte kanonslag, kanonslag med blitzknald og knaldfrøer. 6) Fyrværkeri, der er konstrueret med knaldeffekt som dominerende effekt. 7) Fyrværkeri, der er forsynet med strygesats. 8) Fyrværkeri, der er konstrueret til at blive holdt i hånden under anvendelse, dog med undtagelse af stjernekastere og bengalske fakler. I bekendtgørelsens kapitel 6 er der fastsat en række mærkningskrav til fyrværkeriartikler og pyrotekniske artikler, der skal iagttages, inden de bringes i omsætning. Det fremgår endvidere af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 7, at fabrikanten skal foretage en overensstemmelsesvurdering, således at det sikres, at fyrværkeriartikler er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I til bekendtgørelsen. Når fyrværkeriartikler har gennemgået en overensstemmelsesvurdering og opfylder de relevante krav, skal fabrikanten anbringe CE-mærkning på artiklerne, en mærkeplade på artiklerne eller på emballagen, jf. bekendtgørelsens § 21. Se i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Våben – Sanktionspåstande i våbensager om anvendelse af våbenloven i forhold til fyrværkeri. 4.3. Opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse Opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri er reguleret i fyrværkerilovens § 2. Efter bestemmelsen må fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Endvidere må placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Reglen i fyrværkerilovens § 2 suppleres af reglerne i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 855 af 2. juli 2010 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. oktober 2014. Se i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Våben – Sanktionspåstande i våbensager om anvendelse af våbenloven i forhold til fyrværkeri. 4.3.1. Opbevaring I kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 er der fastsat generelle bestemmelser om opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Det fremgår af § 13, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må opbevares uden kommunalbestyrelsens tilladelse, men at følgende er undtaget fra kravet om tilladelse: 1) Opbevaring af højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der i henhold til Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S. 2) Opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, såfremt opbevaringen sker i overensstemmelse med § 20 og § 21. (Dog skal opbevaringen af fyrværkeri anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opbevaringen skal finde sted. Anmeldelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen senest 14 dage før, opbevaringen påbegyndes.) 3) Opbevaring af pyrotekniske udløsermekanismer, der er monteret i sikkerhedsudstyr og oppusteligt redningsudstyr. 4) Opbevaring ombord på skibe af typegodkendte nødsignaler, linekastningsapparater og andre pyrotekniske artikler beregnet til redningsformål. Tilladelse efter § 13, stk. 1, gives af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opbevaringen skal finde sted, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1. Tilladelsen til opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri meddeles som tilladelse for perioden fra den 24. november til og med 1. februar det følgende år. Der kan dog meddeles tilladelse til opbevaring af helårsfyrværkeri hele året, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2. Opbevaring af fyrværkeri skal ske i overensstemmelse med reglerne i de tekniske forskrifter i bilag 1, til bekendtgørelsen. Er der tale om højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der i henhold til Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S, stilles der dog ikke krav om, at opbevaring skal ske efter forskrifterne i bilag 1, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2. Se i øvrigt pkt. 2.2. vedrørende forelæggelse ved tvivl om lovlig opbevaring. 4.3.2. Overdragelse (salg) Det fremgår af § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må overdrages uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Forbuddet mod overdragelse uden tilladelse gælder ikke konsumfyrværkeri. Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 2. Konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri, må dog kun sælges i detailsalg i perioden 15.-31. december, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 3, samt § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen. Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelsen må konsumfyrværkeri endvidere kun sælges til personer, der er fyldt 18 år. Helårsfyrværkeri (f.eks. bordbomber og stjernekastere) må dog sælges til personer, der er fyldt 15 år, jf. § 25, stk. 2, i bekendtgørelsen. Bestemmelserne indebærer, at der kræves tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri og scenefyrværkeri, som ikke er omfattet af begrebet konsumfyrværkeri, jf. § 3, nr. 4, og § 6 i bekendtgørelsen. 4.3.3. Erhvervelse Det fremgår af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må erhverves uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Forbuddet mod erhvervelse uden tilladelse gælder ikke konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler omfattet af kategori P1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 31, stk. 2. Endvidere må godkendte scene- og festfyrværkere erhverve de artikler, som deres godkendelse berettiger dem til at håndtere og anvende, jf. § 31, stk. 4, i bekendtgørelsen. Bestemmelserne indebærer, at der kræves tilladelse til erhvervelse af professionelt fyrværkeri og scenefyrværkeri, som ikke er omfattet af begrebet konsumfyrværkeri, jf. § 3, nr. 4, og § 6 i bekendtgørelsen. 4.3.4. Anvendelse Det fremgår af § 33, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Forbuddet mod anvendelse uden tilladelse gælder dog ikke i følgende tilfælde: - Konsumfyrværkeri, jf. § 33, stk. 2. Se dog nedenfor vedrørende anvendelsesperioden. - Anvendelse af andre pyrotekniske artikler i kategori P1, hvis de anvendes til det formål, de er beregnet til, jf. § 33, stk. 3. - Anvendelse af andre pyrotekniske artikler i kategori P2, hvis de anvendes af en person med særlig viden og til det formål, de er beregnet til, jf. § 33, stk. 4. - Anvendelse for testlaboratorier, der er anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når anvendelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen samt for bemyndigede organer, jf. § 33, stk. 5. Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (konsumfyrværkeri) må kun anvendes i perioden 27. december – 1. januar, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 4. Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 2 og 3, gælder dette forbud dog ikke helårsfyrværkeri, eller hvis fyrværkeriet anvendes erhvervsmæssigt af en godkendt festfyrværker, og dette forinden er anmeldt til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 44, stk. 1. En festfyrværker må således også anvende konsumfyrværkeri uden for perioden. 5. Straf og andre retsfølger Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, at overtrædelser af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-4, og tilsidesættelse af oplysningspligten efter § 4, stk. 2 (pr. 1. juli 2014 § 4, stk. 4), straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 7, stk. 3. Straffen for overtrædelse af fyrværkeriloven afhænger bl.a. af mængden af eksplosivstof i fyrværkeriet. Denne mængde opgøres i ”nettoeksplosivstofmængde”, som forkortes NEM, jf. § 3, nr. 21, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009. De mængdeangivelser, som fremgår af pkt. 5.2.-5.9., er således NEM, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Det skal betragtes som skærpende omstændigheder: - hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der er voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet, eller der konkret har været fare for dette - hvis der er tale om ulovligt salg af meget store mængder fyrværkeri eller meget farligt fyrværkeri - hvis der ved overtrædelsen er opnået økonomisk gevinst eller besparelse. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der også er angivet konkrete forslag til bødestørrelser for overtrædelse af reglerne i loven. Forslag til bødestørrelser vedrørende ulovlig opbevaring af fyrværkeri fremgår af forarbejderne til lov nr. 1600 af 20. december 2006 (L 21 af 4. oktober 2006, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.). Se i øvrigt pkt. 5.1.-5.8. vedrørende strafpåstanden for de enkelte overtrædelser. 5.1. Strafpåstande ved indførsel af konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri, med henblik på videresalg, uden forudgående godkendelse Bødepåstanden i sager om indførsel af ikke-godkendt konsumfyrværkeri med henblik på videresalg i en mængde over 250 kg NEM, hvilket svarer til indholdet i en varebil, bør ikke være under 50.000 kr. Er der tale om mindre mængder, nedsættes bødepåstanden forholdsmæssigt. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15). Der skal herefter nedlægges følgende bødepåstande ved indførsel af konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri, med henblik på videresalg i strid med § 1, stk. 1: Under 50 kg NEM ikke under 5.000 kr. 50 kg til 100 kg NEM ikke under 10.000 kr. 100 kg til 150 kg NEM ikke under 20.000 kr. 150 kg til 200 kg NEM ikke under 30.000 kr. 200 kg til 250 kg NEM ikke under 40.000 kr. Over 250 kg NEM ikke under 50.000 kr. Se f.eks. TfK 2009.618V. Er der tale om indførsel med henblik på overdragelse af meget farligt professionelt fyrværkeri, som f.eks. krysantemumbomber eller kanonslag og strygere, foreligger der normalt skærpende omstændigheder, jf. pkt. 5. ovenfor, hvorfor der som udgangspunkt bør nedlægges påstand om frihedsstraf, jf. pkt. 5.8. 5.2. Strafpåstande ved overdragelse af professionelt fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i kategori P2 til personer, som ikke har tilladelse til at erhverve det Efter § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 skal den, som har opnået tilladelse til at overdrage professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, sikre sig dokumentation for, at erhververen har tilladelse til at erhverve fyrværkeriet, inden overdragelsen finder sted. Overtrædelse af § 29, stk. 1, straffes efter bekendtgørelsens § 75, stk. 1, nr. 19, med bøde. Straffen kan i visse tilfælde efter § 75, stk. 2, stige til fængsel indtil 2 år. Der skal i sager om overdragelse af professionelt fyrværkeri til andre end dem, der er berettiget til at erhverve det, nedlægges følgende bødepåstande: Under 10 kg NEM ikke under 5.000 kr. 10 kg til 50 kg NEM kke under 7.000 kr. 50 kg til 100 kg NEM ikke under 20.000 kr. Mere end 100 kg NEM ikke under 50.000 kr. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor det er fastsat, at udgangspunktet for bødepåstanden i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens § 29 bør være 5.000 kr., der forhøjes efter mængden. 5.3. Strafpåstande ved erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden tilladelse Ved erhvervsmæssig erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 50.000 kr. for en mængde på over 250 kg NEM. Er der tale om en mindre mængde, nedsættes bødepåstanden forholdsmæssigt. Herudover skal der nedlægges påstand om følgende bøder: Under 50 kg NEM ikke under 5.000 kr. 50 kg til 100 kg NEM ikke under 10.000 kr. 100 kg til 150 kg NEM ikke under 20.000 kr. 150 kg til 200 kg NEM ikke under 30.000 kr. 200 kg til 250 kg NEM ikke under 40.000 kr. Over 250 kg NEM ikke under 50.000 kr. osv. Er erhververen af det professionelle fyrværkeri forbruger, skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 2.000 kr. Er der tale om større mængder (over 100 kg NEM), skal bødepåstanden forhøjes, således at den svarer til omkring halvdelen af ovenstående bødepåstande. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af § 2, stk. 1, i forbindelse med erhvervsdrivendes og forbrugeres erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Se endvidere U 2007.1673Ø. 5.4. Strafpåstande ved anvendelse af professionelt fyrværkeri uden tilladelse Ved anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 2.000 kr., hvis overtrædelsen er begået af en forbruger. Hvis overtrædelsen begås af en erhvervsdrivende, skal bødepåstanden ikke være under 5.000 kr. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 5.5. Strafpåstande ved salg og anvendelse af konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri, uden for de tilladte perioder mv. I sager om anvendelse af godkendt konsumfyrværkeri uden for den tilladte periode skal der nedlægges påstand om en bøde, der som udgangspunkt ikke er under 2.000 kr. Hvis der er tale om en privatpersons anvendelse af meget beskedne mængder, skal bødepåstanden være i størrelsesordenen 500 til 1.000 kr. Ved salg af konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri, uden for den 15.-31. december er det i forarbejderne til 2005-loven forudsat, at der nedlægges en bødepåstand på ikke under 5.000 kr. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om anvendelse af godkendt nytårsfyrværkeri (konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri). 5.6. Strafpåstande ved salg af fyrværkeri til personer under 18 år Overtrædelse af § 25, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009, straffes efter § 75, stk. 1, nr. 19, i bekendtgørelsen som udgangspunkt med bøde. I sager om salg af fyrværkeri til personer under henholdsvis 18 og 15 år skal der nedlægges en bødepåstand på 2.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelsen som udgangspunkt begås i erhvervsforhold. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om salg af fyrværkeri til personer under henholdsvis 18 og 15 år. 5.7. Strafpåstande ved opbevaring af fyrværkeri mv. uden tilladelse I sager om ulovlig opbevaring af fyrværkeri skal der nedlægges følgende bødepåstande: Under 10 kg NE ikke under 5.000 kr. 10 kg til 50 kg NEM ikke under 7.000 kr. 50 kg til 100 kg NEM ikke under 20.000 kr. Mere end 100 kg NEM ikke under 50.000 kr. Der kan i særlige tilfælde være anledning til at nedlægge lavere bødepåstande. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en forbruger opbevarer mindre mængder fyrværkeri under omstændigheder, hvor der ikke er konkret fare for skade på personer, ejendom eller miljøet. Der bør dog ikke nedlægges bødepåstande på under 2.000 kr. Se forarbejderne til lov nr. 1600 af 20. december 2006 (L 21 af 4. oktober 2006, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 19), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om ulovlig opbevaring af fyrværkeri. Se endvidere f.eks. TfK 2007.382/2Ø. 5.8. Skærpende omstændigheder og frihedsstraf Strafferammen i fyrværkerilovens § 7, stk. 1, som er bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, blev indsat ved lov nr. 1096 af 21. december 1994. Formålet med lovændringen var at efterkomme behovet for en udvidet strafferamme i sager om grovere overtrædelser af regler og vilkår. Med skærpelsen blev der endvidere skabt overensstemmelse mellem strafferammerne for overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven. Se lovforslag L 61 af 23. november 1994, de almindelige bemærkninger, pkt. 1. Efter lovændringen idømmes der i praksis frihedsstraffe for grove tilfælde af besiddelse og/eller opbevaring af ulovligt fyrværkeri. Ved lovændringerne i 2005 og 2006 er det præciseret, at det er en skærpende omstændighed, hvis forholdet er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der er voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet, eller der har været fare for dette, jf. ovenfor pkt. 5. Det er endvidere en skærpende omstændighed, hvis der er tale om ulovligt salg af meget store mængder fyrværkeri eller meget farligt fyrværkeri, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået økonomisk gevinst eller besparelse. Formålet med lovændringerne i 2005 og 2006 var at højne sikkerheden og stramme sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen, og der forudsættes en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet – også i sager, hvor der idømmes frihedsstraf. Se f.eks. TfK 2007.253Ø, TfK 2007.580V og TfK 2013.47Ø. Det skal bemærkes, at der i nogle tilfælde kan være grundlag for også at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forbindelse med en overtrædelse af fyrværkeriloven. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor mængden, opbevaringen eller anvendelsen af fyrværkeriet har udgjort en nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, se f.eks. TfK 2007.569Ø og TfK 2013.894V. 5.9. Nedsættelsesgrunde Bøderne nedsættes for unge under 18 år og for personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område. Det er alderen og indtægtsforholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for spørgsmålet om bødenedsættelse. Se i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Straffeloven – Strafpåstanden i sager om overtrædelse af straffeloven, herunder indtægtsgrænser for bødenedsættelse, som kan findes i pkt. 2. 5.10. Konfiskation Findes nogen i besiddelse af ulovligt fyrværkeri, skal artiklerne søges beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 75-77 a. I medfør af § 1, nr. 3, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovligt fyrværkeri, pengeudbytte mv. 5.11. Rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse Efter fyrværkerilovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og § 2, stk. 1, kræves tilladelse til at fremstille, indføre, overdrage, erhverve, opbevare eller anvende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Ifølge § 2 a, stk. 5, kan en tilladelse efter § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og § 2, stk. 1, tilbagekaldes af den myndighed, der har meddelt godkendelsen (dvs. Sikkerhedsstyrelsen eller kommunalbestyrelsen), såfremt der foreligger grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om fyrværkeri eller af vilkår for godkendelsen eller tilladelsen, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet. I tilfælde, hvor det strafbare forhold pådømmes ved domstolene, kan der efter en konkret vurdering være grundlag for at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at fremstille, indføre, overdrage, erhverve, opbevare eller anvende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. straffelovens § 79. Reglen i § 2 a, stk. 5 medfører, at muligheden for administrativ tilbagekaldelse er parallel med den mulighed, der følger af straffelovens § 79. Bestemmelsen indebærer, at i det omfang, der gennemføres en sag ved domstolene, vil der af domstolen blive gjort endeligt op med spørgsmålet om tilbagekaldelse, således at myndigheden ikke efter afsagt dom kan tilbagekalde godkendelsen eller tilladelsen begrundet i det samme strafbare forhold. Muligheden for administrativ tilbagekaldelse vil dermed være aktuel, hvor det strafbare forhold ikke pådømmes ved domstolene, men for eksempel i stedet afgøres ved et udenretligt bødeforelæg eller slet ikke forfølges. Myndighederne vil dog i videst muligt omfang foretage anmeldelse af overtrædelser af lovgivningen. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9). En afgørelse om tilbagekaldelse skal på begæring af indehaveren af godkendelsen eller tilladelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3. Sagen behandles i strafferetsplejens former. Spørgsmålet om rettighedsfrakendelse bør altid søges afgjort i forbindelse med afgørelsen af selve straffesagen. Se Rigsadvokatens praksisoversigt ”Sager om rettighedsfrakendelse – fyrværkeri (opdateret juli 2015)” i Vidensbasen. Se i øvrigt pkt. 3.1. vedrørende forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse. 6. Efter dom 6.1. Underretning af særmyndigheden Politikredsene og statsadvokaterne skal i alle sager, hvor der er idømt rettighedsfrakendelse efter straffelovens §§ 78-79, sende en kopi af afgørelsen til Sikkerhedsstyrelsen. Se i øvrigt Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om forelæggelse og indberetning mv. 6.2. Domme til Vidensbasen Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase. En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen. Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen. Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes under Viden på AnklagerNet. 7. Love og forarbejder Fyrværkeriloven – seneste hovedlov - Lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (fyrværkeriloven) - Ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - L 111 af 15. januar 2014 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler Bekendtgørelser vedrørende fyrværkeri - Bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - Ændret ved bekendtgørelse nr. 885 af 1. juli 2013 om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - Ændret ved bekendtgørelse nr. 1386 af 25. november 2016 om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - Bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - Ændret ved bekendtgørelse nr. 855 af 2. juli 2010 om ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - Ændret ved bekendtgørelse nr. 1093 af 8. oktober 2014 om ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - Ændret ved bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2016 om ændring af bekendtgørelse om indførelse, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler Relevante forarbejder - Lov nr. 1600 af 20. december 2006 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven - L 21 af 4. oktober 2006 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven - Lov nr. 1060 af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven - L 12 af 5. oktober 2005 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven - Lov nr. 1096 af 21. december 1994 om ændring af lov om fyrværkeri - L 61 af 23. november 1994 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri Relevante EU-direktiver - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (omarbejdning) Andre relevante bekendtgørelser - Bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation - Bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001 om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale - Ændret ved bekendtgørelse nr. 861 af 28. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale Relevante vejledninger og cirkulæreskrivelser - Cirkulære nr. 10026 af 28. november 2008 om fyrværkeri Relevant praksis - Rigsadvokatens praksisoversigt ”Sager om rettighedsfrakendelse – fyrværkeri (opdateret juli 2015)”, Vidensbasen - TfK 2000.1V - U 2002.1080Ø - TfK 2003.466Ø - TfK 2006.51V - TfK 2007.32Ø - TfK 2007.253Ø - TfK 2007.382/2Ø - TfK 2007.569Ø - TfK 2007.580V - U 2007.1673Ø - TfK 2009.618V - TfK 2013.47Ø - TfK 2013.894V - AM2014. 09.24Ø - Østre Landsrets dom af 24. september 2014