Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2021/9785@2021-10-07/da
Indhold
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald
1. Overblik og tjekliste Anklageren skal i sager, hvor der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald være særligt opmærksom på: - Hvornår en eventuel omgørelsesfrist efter retsplejelovens § 724 indtræder, se herom i pkt. 4. - Hvilken myndighed, der har ansvar for underretning af sigtede og parter mv., se herom i pkt. 3. - Hvordan den praktiske fremgangsmåde er ved afsendelse af underretning til sigtede og parter mv., se herom i pkt. 3.1. 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også opgive påtale efter retsplejelovens § 721 og meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1. I sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal træffes afgørelse om at opgive påtalen efter retsplejelovens § 721 eller meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-4 og 6. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens § 721 eller meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722. Det vil sige, at politikredsen skal forelægge disse sager, også når politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse eller meddeles tiltalefrafald, med mindre andet er fastsat i de gældende retningslinjer. Du kan læse mere om retningslinjerne for forelæggelse mv. i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Forelæggelse og indberetning mv . 3.1. Den praktiske fremgangsmåde for underretning Det er vigtigt, at relevante parter underrettes om afgørelser om tiltalefrafald og påtaleopgivelser. Det har således stor betydning for parterne at modtage meddelelse om anklagemyndighedens afgørelse bl.a. af hensyn til deres mulighed for at påklage afgørelsen. Anklagemyndigheden skal derfor i sager, hvor der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, efter afgørelsen er truffet underrette sigtede, forurettede, nære pårørende mv. herom. I sager, hvor anklagemyndigheden i politikredsen – uden forelæggelse for den regionale statsadvokat – træffer afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, skal politikredsen udfærdige og udsende underretningsskrivelser efter, afgørelsen er truffet. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for den regionale statsadvokat (og eventuelt Rigsadvokaten), og hvor statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten) tager stilling til, om der skal opgives påtale eller meddeles tiltalefrafald, skal statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten) som det altovervejende udgangspunkt udfærdige og udsende underretningsskrivelser efter, afgørelsen er truffet. Dette gælder også i sager, hvor der træffes afgørelse om delvis påtaleopgivelse. Udgangspunktet om, at statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten) som det altovervejende udgangspunkt udfærdiger og udsender underretningsskrivelser i disse sager, kan kun helt undtagelsesvist fraviges. I de tilfælde skal der træffes beslutning herom af ledelsen hos den myndighed, der har fået forelagt sagen. Hvis politikredsen undtagelsesvist skal underrette i sager, der er forelagt statsadvokaten (eller Rigsadvokaten), skal den regionale statsadvokat eller Rigsadvokaten meget tydeligt instruere politikredsen i korrekt angivelse af tidspunktet for beregning af omgørelsesfristen. Det kan bl.a. være en fremgangsmåde, som benyttes i sager, hvor det kun er en del af tiltalespørgsmålet, som forelægges for en overordnet myndighed. Det skal i alle tilfælde tydeligt fremgå af underretningen til sigtede og relevante parter, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen, og hvilken dato afgørelsen er truffet. Herudover skal det udtrykkeligt angives, at der gælder en omgørelsesfrist på 2 måneder fra afgørelsens dato. 4. Jura Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 1, at sigtede, forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Det samme gælder andre, der må antages at have en rimelig interesse heri. En sådan afgørelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel 10. Sigtede kan efter samme regler klage over en afgørelse om tiltalefrafald. Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse, hvis afgørelsen er meddelt den pågældende med Digital Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens dato, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, eller betingelserne for genoptagelse efter § 975 er til stede, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2. Anses påtale for opgivet efter § 718 b, stk. 2 eller 3, kan den overordnede anklagemyndighed uanset stk. 2 kun træffe bestemmelse om, at strafforfølgning skal fortsættes, hvis betingelserne for genoptagelse i § 975 er opfyldt, jf. retsplejelovens § 724, stk. 3 Fristen på 2 måneder i retsplejelovens § 724, stk. 2, regnes efter fast praksis fra datoen for afgørelsen om påtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet, uanset om underretning herom udsendes senere. Der henvises herved til ordlyden af retsplejelovens § 724, stk. 2 (”fra afgørelsens dato”). Hvis politikredsen har forelagt en sag for den regionale statsadvokat med indstilling om påtaleopgivelse, og statsadvokaten tiltræder afgørelsen, skal omgørelsesfristen således regnes fra datoen for statsadvokatens afgørelse. Dette gælder også i tilfælde, hvor en afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald træffes af den overordnede anklagemyndighed efter forelæggelse for denne, og hvor underretning om afgørelsen helt undtagelsesvist udsendes af den myndighed, der har forelagt sagen for den overordnede myndighed. Se mere om den praktiske fremgangsmåde for underretning under pkt. 3.1. 5. Straf og andre retsfølger 6. Efter dom 7. Love og forarbejder Retsplejeloven - seneste hovedlov - Lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019