Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Portugal afsluttet Konvention angaaende obligatorisk Voldgift. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/lta/1908/237@1908-11-07/da
Indhold
Under 20de Marts 1907 er der mellem den danske og den portugisiske Regering blevet afsluttet følgende Konvention angaaende obligatorisk Voldgift: Oversættelse
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve, ledede af Grundsætningerne i Konventionen angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder, afsluttet i Haag den 29de Juli 1899, og som ønske navnlig at fastslaa Grundsætningen om obligatorisk Voldgift i deres gensidige Forhold ved en almindelig Overenskomst af den i nævnte Konventions artikel 19 angivne art, have bestemt i dette Øjemed at afslutte en Konvention og have udnævnt til deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Hr. Greve Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau, Hans Majestæts Kammerherre og Udenrigsminister, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand o. s. v.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve: Hr. Antonio de Castro Feijo, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Kjøbenhavn, Kommandør af Dannebrog o. s. v., hvilke, efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
De høje kontraherende Parter forpligte sig til at henvise til Voldgift alle Tvistigheder, ligegyldig af hvilken Art, som maatte opstaa mellem dem, og som ikke have kunnet afgøres ad diplomatisk Vej. De ville i det Øjemed henvende sig til den ved Konventionen af 29de Juli 1899 i Haag oprettede permanente Voldgiftsdomstol, medmindre de maatte være komne overens om en anden Voldgiftsdomstol.
Artikel 2.
I hvert enkelt Tilfælde skulle de høje kontraherende Parter, før de henvende sig til den permanente Voldgiftsdomstol, undertegne en særlig Voldgiftsantagelse, der klart bestemmer Stridens Genstand, Omfanget af Voldgiftsmændenes Myndighed og de Frister, der ville være at iagttage med Hensyn til Voldgiftsrettens Sammentræden og Proceduren.
Foreligger ingen særlig Voldgiftsantagelse, skulle Voldgiftsmændene afgive Kendelse paa Grundlag af de af de to Parter formulerede Paastande.
I Fald der ikke findes voldgiftsmæssige Bestemmelser i modsat Retning, skal Voldgiftsproceduren ordnes i Overensstemmelse med de Regler, der ere fastslaaede ved den i Haag den 29de Juli 1899 undertegnede Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder med Tillæg af de suplerende Bestemmelser, der angives i efterfølgende Artikel.
Artikel 3.
Ingen af Voldgiftsmændene maa være Undersaat af de Stater, der have undertegnet nærværende Konvention, eller have Bopæl paa deres Territorium, eller være interesseret i de Spørgsmaal, som ere Genstand for Voldgiften.
Den i foranstaaende Artikel forudsatte Voldgiftsantagelse skal fastsætte en Frist, inden hvis Udløb Udvekslingen af de Indlæg og Dokumenter, der have Hensyn til Stridens Genstand, skal finde Sted mellem de to Parter. Denne Udveksling skal i hvert Tilfælde være endt før Begyndelsen af Voldgiftsrettens Møder.
Voldgiftskendelsen skal indeholde Angivelse af de Frister, inden hvilke den skal efterkommes.
Artikel 4.
Man er enig om, at medmindre Tvisten angaar Anvendelsen af en Overenskomst mellem de to Stater, eller det drejer sig om et Tilfælde af Rettens Fornægtelse, skal artikel 1 ikke være anvendelig paa Tvistigheder, der maatte opstaa mellem en Undersaat af en af Parterne og den anden kontraherende Stat, naar Domstolene i Følge denne Stats Lovgivning ere kompetente til at paadømme Stridsspørgsmaalet.
Artikel 5.
Nærværende Konvention skal forblive i Kraft i ti Aar fra Udvekslingen af Ratifikationerne at regne. I Tilfælde af, at ingen af de høje kontraherende Parter seks Maaneder før nævnte Tidsrums Udløb, har tilkendegivet sin Hensigt at lade Virkningerne af den ophøre, forbliver Konventionen bindende indtil Forløbet af seks Maaneder fra den Dag at regne, paa hvilken den ene eller den anden af de høje kontraherende Parter maatte have opsagt den.
Artikel 6.
Nærværende Konvention skal ratificeres snarest muligt, og Ratifikationerne skulle udveksles i Kjøbenhavn.
Til Bekræftelse heraf have de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i København, i dobbelt Udfærdigelse, den 20de Marts 1907.
Raben-Leventzau.
(L. S.)
A. de Castro Feijo.
(L. S.)
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Ratifikationerne under 26de Oktober d. A. ere blevne udvekslede i Kjøbenhavn.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 29de Oktober 1908. C. W Ahlefeldt-Laurvig. Nr. 237. Bek. af 29. Oktbr. om en mellem Danmark og Portugal afsluttet Konvention.