Gelex

Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og Finland afsluttet Konvention om Forligsnævn. (* 1)

GældendeVersion 1925-04-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/lta/1925/115@1925-04-17/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Under 27. Juni 1924 er der mellem den danske og den finske Regering afsluttet følgende Konvention om Forligsnævn mellem Danmark og Finland:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Republikken Finlands Præsident, som er besjælede af Ønsket om at fremme Udviklingen af Forligsbehandling i internationale Tvister i en med Folkenes Forbunds Pagt overensstemmende Aand, og som herved for deres Vedkommende har villet gennemføre Principperne i Forbundets Delegeretforsamlings Resolution af 22. September 1922 om Afslutning af Konventioner om Forligsnævn, er blevet enige om i dette Øjemed at afslutte en Konvention og har til deres Befuldmægtigede udset:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:

Hans Majestæts charge d'affaires a.i.i Stockholm Bent Fritz Falkenstjerne;

Republiken Finlands Præsident:

Dr. Werner Søderhjelm, Republikens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende

Artikler:

Artikel 1.

De kontraherende Parter forpligter sig til at henvise til et staaende Nævn, som oprettes paa den nedenfor angivne Maade, til Undersøgelse og Forligsbehandling alle Tvister, af hvad Art de maatte være, som ikke indenfor rimelig Tid har kunnet løses ad diplomatisk Vej og ikke ifølge Statuten for den faste mellemfolkelige Domstol eller anden Overenskomst mellem dem skal underkastes enten nævnte Domstols eller en Voldgiftsrets Afgørelse.

Artikel 2.

Naar en Tvist, som af den ene Part er henvist til Nævnet, af den anden Part indbringes for Domstolen eller for en Voldgiftsret i Henhold til de i Artikel 1 nævnte Bestemmelser, skal Nævnet udsætte Behandlingen af Tvisten, indtil Domstolens eller Voldgiftsrettens Beslutning angaaende deres Kompetence foreligger.

Artikel 3.

Nævnet skal bestaa af fem Medlemmer. Enhver af Parterne vælger to af disse, af hvilke den ene kan vælges blandt Statens egne Undersaatter. Det femte Medlem, som skal være Nævnets Formand, skal være af anden Nationalitet end Nævnets øvrige Medlemmer. Formanden vælges af Parterne i Forening. Skulle disse ikke kunne blive enige om Valget, skal han efter Anmodning fra en af Parternes Side vælges af Præsidenten for den faste mellemfolkelige Domstol eller, hvis denne er Statsborger i nogen af de kontraherende Stater, af Domstolens Vicepræsident.

Nævnet skal være oprettet inden seks Maaneder efter Udvekslingen af Ratifikationerne af nærværende Konvention.

Artikel 4.

Nævnets Medlemmer vælges for en Tid af tre Aar. Deres Hverv kan ikke tilbagekaldes før Udløbet af det Tidsrum, for hvilket de er valgt, med mindre Parterne derom er enige. Hvis et Medlem dør eller fratræder sin Stilling skal for Resten af Valgperioden en anden vælges i hans Sted saavidt muligt to Maaneder derefter og i ethvert Fald, saasnart Tvist henvises til Nævnet.

Artikel 5.

Inden Udløbet af fjorten Dage, efter at en Part har henvist en Tvist til Nævnet, har Parterne Adgang til for Behandlingen af den paagældende Tvist at erstatte det ene af de fra deres Side udsete Medlemmer med en Person, som med Hensyn til foreliggende Spørgsmaal er i Besiddelse af særlig Sagkundskab, dog med Iagttagelse af den i Artikel 3 fastsatte Regel angaaende Medlemmernes Nationalitet.

Den Part, som vil benytte denne Adgang, skal derom straks underrette Modparten, og denne har i saa Fald, inden fjorten Dage efter at han har erholdt denne Underretning, Adgang til at tage tilsvarende Skridt.

Artikel 6.

Hvis ved Udløbet af det Tidsrum, for hvilket et Medlem er valgt, et andet Medlem ikke er blevet udset i hans Sted, skal den paagældendes Mandat anses fornyet for tre Aar; Formandens Mandat skal dog ophøre ved Valgperiodens Udløb, hvis dette forinden er krævet af nogen af Parterne.

Et Medlem, hvis Mandat ophører, medens en Tvist er til Behandling af Nævnet, skal, selvom Efterfølger er blevet valgt, fortsætte med Behandlingen af Tvisten, indtil denne er afsluttet.

Artikel 7.

En Tvist henvises til Nævnet ved en fra en af Parterne til Nævnets Formand rettet Meddelelse. Om saadan Meddelelse skal der straks gives den anden Part Underretning. Formanden skal snarest muligt sammenkalde Nævnet.

Meddelelse om Tvistens Henvisning til Nævnet skal af vedkommende Part bringes til Folkenes Forbunds Generalsekretærs Kundskab.

Artikel 8.

Nævnet sammentræder paa det Sted, hvor Folkenes Forbund har sit Sæde, hvis Parterne ikke i særligt Tilfælde træffer anden Aftale.

Artikel 9.

Parterne forpligter sig til at tilstille Nævnet alle for dets Opgave nødvendige Oplysninger samt til iøvrigt paa enhver Maade at lette Nævnet Udførelsen af dets Hverv.

Nævnet kan hos Folkenes Forbunds Generalsekretær anmode om Sekretariatets Bistand, naar denne maatte være nødvendig for Nævnets Virksomhed.

Artikel 10.

Parterne har Ret til at udse særlige Repræsentanter ved Nævnet, hvilke ligeledes skal være Mellemled mellem dem og Nævnet.

Artikel 11.

Nævnets Forhandlinger er ikke offentlige, med mindre Beslutning derom træffes af Nævnet med Parternes Samtykke.

Artikel 12.

Forhandlingerne for Nævnet er kontradiktoriske. Nævnet fastsætter iøvrigt Reglerne for Forhandlingerne, dog saaledes, at Bestemmelserne i Kapitel III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder skal anvendes, med mindre Nævnet enstemmig beslutter Afvigelse fra disse Regler.

Artikel 13.

Nævnets Beslutninger træffes ved simpel Majoritet, naar intet andet er bestemt i nærværende Konvention. Hvert Medlem har en Stemme, og Formandens Stemme gør ved lige Stemmetal Udslaget.

Nævnet er beslutningsdygtig, hvis samtlige Medlemmer er behørigt indkaldt, og Formanden samt mindst to andre Medlemmer er tilstede.

Artikel 14.

Nævnet skal afgive Betænkning i enhver Tvist, som er henvist til det. Betænkningen skal indeholde et Forslag til Forlig, hvis Sagens Beskaffenhed dertil giver Anledning, og mindst tre af Nævnets Medlemmer er enige i saadant Forslag.

Afvigende Mening indenfor Nævnet skal sammen med Begrundelse for denne angives i Betænkningen.

Artikel 15.

Nævnet skal afslutte sit arbejde inden seks Maaneder at regne fra det Tidspunkt, Tvisten er henvist til Nævnet, hvis Parterne ikke maatte blive enige om Forlængelse af denne Frist.

I ovennævnte Frist medregnes ikke den Tid, i hvilken Nævnets Virksomhed maatte have været afbrudt paa Grund af Bestemmelsen i Artikel 2.

Artikel 16.

Nævnets Betænkning undertegnes af Formanden og skal ufortøvet bringes til Parterne og Folkenes Forbunds Generalsekretærs Kundskab.

Parterne forpligter sig til indenfor rimelig Tid at underrette hinanden om, hvorvidt de godkender Betænkningens Indhold og antager det Forslag til Forlig, som deri maatte være fremsat.

Det beror paa Overenskomst mellem Parterne, hvorvidt Nævnets Betænkning skal offentliggøres straks efter dens Afgivelse; dog kan Nævnet, hvor særlige Grunde foreligger, beslutte, at Betænkningen ogsaa uden saadan Overenskomst straks offentliggøres.

Artikel 17.

Vederlag til Nævnets Medlemmer for deres Arbejde med en til Nævnet henvist Tvist udredes saaledes, at hver af Parterne betaler Vederlag til de Medlemmer af Nævnet, som den selv har valgt, og yder Halvdelen af Formandens Vederlag.

Parterne bør søge at træffe Aftale om, at Vederlaget til de fra hver Side valgte Medlemmer udredes efter samme Grundsætninger.

Hver Part bærer selv sine egne Sagsomkostninger og Halvdelen af dem, som Nævnet erklærer for fælles.

Artikel 18.

Denne Konvention affattes paa Dansk, Finsk, Svensk og Fransk, saaledes at i Tvivlstilfælde den franske Tekst anses som den autentiske.

Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skal udveksles i København, saa snart ske kan. Den træder i Kraft straks efter Ratifikationernes Udveksling og gælder fem Aar at regne fra dette Tidspunkt. Hvis den ikke inden seks Maaneder før Udløbet af nævnte Tidsrum er blevet opsagt, gælder den yderligere fem Aar og skal fremdeles anses for forlænget for Femaarsperioder, hvis den ikke inden seks Maaneder før Udløbet af den nærmest foregaaende Femaarsperiode er blevet opsagt.

Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Stockholm den 27. Juni 1924.

Bent Falkenstjerne.

(L. S.)

Werner Søderhjelm.

(L. S.)

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab, idet bemærkes, at Ratifikationerne til Konventionen under 7. Marts d.A. er blevet udvekslet i København.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 3. April 1925. C. Moltke.

Versioner

  1. 1925-04-17