Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/lta/1933/228@1933-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Bekendtgørelse om en under 31. December 1932 mellem Danmark og Sverige afsluttet Konvention angaaende Fiskeriforholdene i de til Danmark og Sverige grænsende Farvande

Ved kgl. Resolution af 11. Maj 1933 har Danmark ratificeret følgende under 31. December 1932 i Stockholm afsluttede Konvention, med tilhørende Slutprotokol, mellem Danmark og Sverige angaaende Fiskeriforholdene i de til Danmark og Sverige grænsende Farvande: Konvention angaaende Fiskeriforholdene i de til Danmark og Sverige grænsende Farvande. Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Kongen af Sverige, som er kommet overens om at afslutte en ny Konvention mellem Danmark og Sverige angaaende Fiskeriforholdene i de til de to Lande grænsende Farvande, har i dette Øjemed udnævnt til deres befuldmægtigede: Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Eduard Vilhelm Sophus Christian Greve Reventlow; Hans Majestæt Kongen af Sverige: Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Rickard Johannes Sandler; hvilke, efter at have udvekslet deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, er kommet overens om følgende Artikler: Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: Kattegat, begrænset mod Nord af rette Linier draget fra Skagens nordligste Pynt til Vinga Fyr og videre derfra til nærmeste Kyst af Hisingen, samt mod Syd af rette Linier draget fra Hasenøre til Gniben og fra Gilbjerg Hoved til Kullens Fyr, Øresund, regnet fra Linien Gilbjerg Hoved - Kullens Fyr mod Nord til en Linie draget fra Stevns Fyr til Falsterbo Fyr mod Syd, samt Østersøen, forsaavidt angaar Farvandet langs Kysten fra Falsterbo Fyr til Simrishamn Fyr og Farvandet omkring Bornholm og Øgruppen Kristiansø. Artikel 2. 1. De kontraherende Stater tillader hinandens Fiskere at drive Fiskeri i deres respektive Kystfarvande i det Omfang, som nedenfor nævnes. Denne Tilladelse indeholder ikke nogen Opgivelse af det Standpunkt, som hver af de kontraherende Stater indtager angaaende de almindelige Principer for Beregning af Søterritoriets Udstrækning. 2. I Kattegat er hvert Lands Fiskere berettiget til at udøve Fiskeri indtil en Afstand af tre Breddeminutter fra det andet Lands Kyst eller yderste der udfor liggende Holme og Skær, som ikke bestandig overskylles af Vandet. Forsaavidt angaar Bugter er begge Landes Fiskere berettiget til at udøve Fiskeri indtil en Afstand af tre Breddeminutter fra en ret Linie draget tværs over Bugten paa det Mundingen nærmest liggende Sted, hvor Bredden ikke er større end 10 Breddeminutter. Udenfor Laholmsbugten skal dog nævnte Afstand regnes fra en ret Linie draget fra Tylö til Hallands Väderö Fyr. 3. I Øresund skal Fiskeri overalt være fælles for begge Landes Fiskere, dog med den Indskrænkning, at indenfor en Dybde af 7 Meter ved Kysten maa det andet Lands Fiskere ikke drive andet Fiskeri end Sildefiskeri med Garn samt i Maanederne Juli, August, September og Oktober tillige Krogfiskeri. Som Drivgarn ved Sildefiskeri maa kun Næringer anvendes. Udenfor den nævnte 7-Meter Grænse skal ethvert Slags Fiskeri med Trawl og Vaad være forbudt syd for en Linie draget fra Ellekilde Hage til Lerberget; dog maa Agnvaad, der helt udstrakt ikke maaler mere end 7, 5 Meter mellem Armspidserne, benyttes paa Middelgrunden. Nord for nævnte Linie maa der efter de i hvert af Landene gældende Bestemmelser drives Fiskeri med Trawl samt med Snurrevaad indtil en Afstand af 3 Breddemeter fra Kysten, hvorhos det forbeholdes danske Fiskere at drive Fiskeri med Snurrevaad ved den danske Kyst indenfor denne Grænse. 4. Ved Bornholms og Øgruppen Kristiansø's Kyster samt ved den svenske Kyst fra Falsterbo Fyr til Simrishamn Fyr skal Sildefiskeri med Drivgarn være fælles for begge Landes Fiskere fra og med 1. Maj til og med 31. August. 5. Kyst- og Fiskeriejere forbeholdes de særlige Rettigheder, som maatte tilkomme dem ifølge de i hvert af Landene gældende Love. Artikel 3. Det skal være begge Landes Fiskere tilladt, naar der ikke derved sker Indgreb i særlige Rettigheder og under Iagttagelse af gældende Toldforskrifter samt andre lignende Bestemmelser, at færdes frit og ankre alle Steder i de Farvande, som denne Konvention omfatter, dog forsaavidt angaar Øresund saaledes, at i Tiden fra og med 1. Juli til og med 31. Oktober ankrede fiskerbaade skal lette, hvis det kan befrygtes, at Drivgarnsfiskernes Redskaber skal drive paa den ankrede Fiskerbaad eller dens Ankerfortøjning. Artikel 4. Ved Fiskeriets Udøvelse skal begge Landes Fiskere med den Undtagelse, som følger af Bestemmelsen i Artikel 3, iagttage, at naar nogen har indtaget en Fiskeplads og behørigt afmærket sit Redskab, maa han ikke, saalænge han har sit Redskab behørigt afmærket og benytter det til Fiskeri, fortrænges fra Stedet eller forulempes i sit Fiskeri af andre Fiskere. Sættes eller driver Fiskeredskab i anden Mands behørigt afmærkede Redskab, eller drages Vaad (Not) saaledes, at behørigt afmærket Redskab skades, eller opstaar Skade derved, at nogen i det i Artikel 3 nævnte Tilfælde undlader at lette Anker, skal Redskabets Ejer have Ret til Erstatning af den, som forvolder saadan Skade, saafremt Skaden ikke er fremkaldt ved Nødstilstand eller anden Skadevolderen utilregnelig Aarsag. For at Redskaberne skal anses som behørigt afmærket, skal følgende Regler være iagttaget: 1) Bundgarn, Aaleruser (»Aalestader«), Rejeruser og deslige Redskaber, som er fastgjort til Pæle, skal paa Hovedpælen eller den yderste Pæl være forsynet med et mørkt Flag eller en mørk Kurv, som rager mindst 1, 5 Meter over Vandet, samt fra Solens Nedgang til dens Opgang med en Lanterne, der viser fast, violet Lys Horisonten rundt. 2) Ruser, som ikke er fastgjort til Pæle, skal, naar de sættes spredt, afmærkes hver for sig med en opretstaaende Stage uden Topbetegnelse, som rager mindst 1, 2 Meter over Vandet. Sættes Ruserne i Række, kan Afmærkningen indskrænkes til en saadan Stage for de to yderste Ruser i Rækken og en Bøje eller mindre Stage for hver af de øvrige Ruser. Tejner skal afmærkes med en svømmende Træklods eller en Stage uden Topbetegnelse. 3) Andet faststaaende Redskab, hvad enten det er bundsat eller flydende, skal afmærkes for hver Ende af Lænken med en Stage med eller uden Tønde, hvis Top rager mindst 1, 2 Meter over Vandet og mærkes med et Flag, 3 Decimeter i Firkant, for den Ende af Lænken, der staar i Kompassets østlige Halvcirkel (fra Nord gennem Øst til Syd), samt to trekantede, 3 Decimeter lange Flag for den Ende, som staar i Kompassets vestlige Halvcirkel (fra Syd gennem Vest til Nord). Mellem disse Mærker skal anbringes en mindre Stage uden Topbetegnelse eller en Bøje for mindst hver 600 Meter. Forsaavidt angaar Lakselænker i Farvandene omkring Bornholm og Øgruppen Kristiansø skal Stagen i hver Ende af Lænken rage mindst 2 Meter over Vandet. Disse Mærker skal, hvor der drives Sildefiskeri med Drivgarn, være af en saadan Beskaffenhed, at Drivgarn kan gaa over dem. 4) Drivvaad skal ved Sækken eller Kalven (Kilen) være forsynet med Bøjereb samt en sortmalet Tønde eller Bøje uden Topbetegnelse. 5) Ved Fiskeri med Snurrevaad skal der fra Fartøjet være udsat en Stage med blaat Flag i den Retning, hvor Passagen er fri, eller ogsaa skal der til Beskyttelse af Redskaberne gives de Signaler, som af de kontraherende Stater er særlig tilladt i saa Henseende. 6) Drivende eller svajende Redskab skal ved den faste Ende af Lænken, der er forankret til Bunden eller fastgjort til Baad, afmærkes med en Bøje uden Stage samt ved den frie Ende med en Bøje med Stage, som rager mindst 1, 2 Meter over Vandet. Drivende Redskab skal, naar det benyttes i Øresund, om Natten føre en klar Lanterne paa denne Stage; svajende Redskab skal føre et trekantet Flag. 7) Intet Fiskemærke maa rage mere end 2, 5 Meter over Vandet. Artikel 5. Den i Artikel 4 nævnte Beskyttelse for faststaaende Redskab gælder forsaavidt angaar de omkring Bornholm og Øgruppen Kristiansø udsatte Lakseliner og Laksekroge kun fra og med 1. Oktober til og med 31. Marts. Artikel 6. Artiklerne 4 og 5 finder ikke Anvendelse paa de hvert Lands egne Fiskere udelukkende forbeholdte Fiskeri­om­raader. Artikel 7. De Fartøjer, som driver Fiskeri i de Farvande, som denne Konvention omfatter, skal være tydeligt mærket med Nummer og Hjemstedsbetegnelse, saavel paa Skroget som paa Storsejlet. Artikel 8. Overtrædelse af de i Artikel 4 givne Forskrifter paatales, paadømmes og straffes i det Land, hvortil den skyldiges Fartøj hører. Artikel 9. Tilsynet med Overholdelse af Bestemmelserne i denne Konvention udøves af begge Lande i Forening; dog maa det ene Lands Tilsyn ikke strække sig ind paa det det andet Land forbeholdte Fiskeriomraade og maa udenfor de de respektive Lande forbeholdte Fiskeriomraader kun udøves mod det andet Lands Fiskere paa en saadan Maade, at Overtrædelsen konstateres og behørig Anmeldelse gøres derom. Artikel 10. De kontraherende Stater forpligter sig til straks at træffe de Foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre Gennemførelsen at denne Konvention samt til gensidig at underrette hinanden derom. Artikel 11. Ved denne Konvention ophæves den mellem Danmark og Sverige den 14. Juli 1899 afsluttede Konvention angaaende Ordningen af Fiskeriforholdene i de til Danmark og Sverige grænsende Farvande med de deri ved Deklarationen af 23. April 1902 og Artikel I i Deklarationen af 5. Oktober 1907 foretagne Ændringer. Artikel 12. Denne Konvention skal ratificeres og Ra­ti­fi­ka­tions­do­kumenterne skal snarest muligt udveksles i Stockholm. Konventionen træder i Kraft en Maaned efter Ratifikationsdokumenternes Udveksling og forbliver gældende indtil 6-Maaneders Dagen efter, at en af Parterne har opsagt den. Til Bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl. Udfærdiget i Stockholm i to Eksemplarer paa Dansk og Svensk den 31. December 1932. (sign.) E. Reventlow. (L. S.) SLUTPROTOKOL. Ved Undertegnelsen af den Dags Dato mellem Danmark og Sverige afsluttede Konvention angaaende Fiskeriforholdene i de til Danmark og Sverige grænsende Farvande har de undertegnede befuldmægtigede i deres respektive Regeringers Navn afgivet følgende Erklæring: Der bestaar Enighed mellem de to kontraherende Stater om: 1. at Udtrykket »Fiskere« i Konventionen betyder alle i Kraft af den til enhver Tid gældende danske, respektive svenske Lovgivning om Saltvandsfiskeri (Fiskeri paa Havet) fiskeriberettigede Personer; 2. (til Artikel 2) at Forbud mod Fiskeri med Vaad (Not) indenfor 7-Meter Grænsen i Øresund principielt bør tilstræbes. Udfærdiget i Stockholm i to Eksemplarer paa Dansk og Svensk den 31. December 1932. (sign.) E. Reventlow. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab, idet bemærkes, at Ratifikationsdokumenterne til Konventionen, med tilhørende Slutprotokol, blev udvekslet i Stockholm den 22. Maj 1933. Konventionen, med tilhørende Slutprotokol, træder derefter i Henhold til dens Artikel 12 i Kraft den 22. Juni 1933.

Versioner

1. 1933-06-21