Gelex

Bekendtgørelse af overenskomst af 30. juni 1965 med Chile angående videnskabeligt og teknisk samarbejde.

GældendeVersion 1966-05-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1966/17@1966-05-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Under 30. Juni 1965 er der i Santiago afsluttet følgende overenskomst mellem Danmark og Chile angående videnskabeligt og teknisk samarbejde:

OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG CHILE ANGÅENDE VIDENSKABELIGT OG TEKNISK SAMARBEJDE

I ønsket om at styrke de venskabelige bånd mellem Danmark og Chile samt om at fastlægge generelle retningslinier for samarbejdet på det videnskabelige og tekniske område er

Kongeriget Danmarks regering på den ene side og Republikken Chiles regering på den anden side blevet enige om følgende:

Artikel I

Danmarks og Chiles regeringer beslutter at organisere et videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem deres to lande på de områder og efter de retningslinier, som parterne fremover fastsætter ved supplerende aftaler, for hvilke denne overenskomst tjener som basis.

Artikel II

Dette samarbejde vil blive udøvet på grundlag af fælles finansiering og iværksættes i praksis gennem eksperter og teknikere, der i almindelighed har til opgave at yde deres kundskaber og erfaringer, samt gennem udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger på de områder og under den form, som de pågældende supplerende aftaler bestemmer.

Disse supplerende aftaler bestemmer ligeledes alt vedrørende kurser for uddannelse og dygtiggørelse, ydelse af stipendier og en hvilken som helst anden from for videnskabeligt og teknisk samarbejde, som parterne måtte aftale.

Artikel III

De danske eksperter, der i henhold til nærværende overenskomst og de supplerende aftaler omtalt i Artikel I bliver sendt til Chile, vil under deres ophold i landet være underkastet følgende bestemmelser:

a) Chiles regering fritager importen eller eksporten af møbler og personlige effekter, der indføres af eksperterne og af deres familiemedlemmer, for alle told- og andre afgifter, forbud og restriktioner såvel som for en hvilken som helst anden statsafgift, i det øjeblik de pågældende begynder deres beskæftigelse i Chile. Denne franchise omfatter et automobil for laver ekspert, forudsat hans mission i Chile har varighed af mindst eet år. For så vidt angår afhændelse af automobilet eller udførsel af dette ved afslutningen af opholdet i Chile, vil det være underkastet de bestemmelser, som den chilenske regering anvender på eksperter fra De forenede Nationer og de herunder hørende særorganisationer.

b) Den chilenske regering vil over for eksperterne, deres familiemedlemmer, ejendele, formueværdier og lønninger anvende de bestemmelser, som eksperter fra De forenede Nationer og de herunder hørende særorganisationer nyder godt af.

Artikel IV

I tilfælde af, at den danske regering i overensstemmelse med de i Artikel I nævnte supplerende aftaler til den chilenske regering eller til sammenslutninger eller institutioner, der er omtalt i de konkrete aftaler, yder maskiner, instrumenter eller udstyr, vil den chilenske regering tillade import eller/og genudførsel af sådanne ydelser under fritagelse for toldafgifter, forbud og restriktioner såvel som for en hvilken som helstart af statsafgifter.

Artikel V

Hver af de kontraherende parter udpeger de teknikere, der skal samarbejde med de af den anden part udsendte eksperter til de formål, der er forudset i Artikel II eller i de respektive supplerende aftaler. De udsendte eksperter giver de teknikere, der er udpeget af det land, der modtager bistanden, alle slags oplysninger vedrørende de metoder, der anvendes inden for deres respektive områder.

Artikel VI

De supplerende aftaler, der er forudset Artikel I, skal i hvert tilfælde indeholde bestemmelser om fordelingen af de udgifter og forpligtelser, opfyldelsen af dem medfører. De skal ligeledes indeholde en klausul om deres varighed.

Artikel VII

Hver af parterne vil notificere den anden om opfyldelsen af de konstitutionelle forudsætninger for at sætte overenskomsten i kraft, hvilket sker den dag, den sidste af disse notifikationer er dateret.

Artikel VIII

Overenskomsten, der skal være gyldig for en ubestemt periode, kan af hver af de to regeringer til enhver tid opsiges til ophør 60 dage efter notifikation herom.

En sådan notifikation vil ikke omfatte igangværende videnskabeligt og teknisk samarbejde, medmindre der udtrykkeligt henvises hertil.

TIL BEKRÆFTELSE HER AF har Kongeriget Danmarks regering og Republikken Chiles regering underskrevet nærværende overenskomst den tredivte juni nittenhundrede og sekstifem i to eksemplarer på spansk og to eksemplarer på dansk, således at begge tekster har samme gyldighed og er lige autentiske.

FOR KONGERIGET DANMARKS

REGERING

J.C. Plaetner.MøIler.

FOR REPUBLIKKEN CHILES

REGERING

Pedro Rodriguez.

Overenskomsten er i medfør af artikel VII trådt ikraft den 28. december 1965.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 10. marts 1966. Per Hækkerup.

Versioner

  1. 1966-05-13