Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 24. februar 1967 om overflytning af sygehjælpsforsikrede samt om sygehjælp under midlertidigt ophold.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1967/30@1967-06-21/da
Indhold
Den 24. februar 1967 blev der i København undertegnet en overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om overflytning af sygehjælpsforsikrede samt om sygehjælp under midlertidigt ophold.
Overenskomstens ordlyd er som følger:
OVERENSKOMST
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om overflytning af sygehjælpsforsikrede samt om sygehjælp under midlertidigt ophold.
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som har tiltrådt konventionen af 15. september 1955 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social tryghed, har i henhold til artiklerne 7 og 8 i nævnte konvention besluttet at indgå følgende overenskomst:
1. Den sygehjælpsforsikrede skal have opgivet sin bopæl i det land, han flytter fra, og have taget bopæl i det land, han flytter til.
Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for overflytning af forsikrede, som for at studere eller for at arbejde skal opholde sig i det andet land i mere end 3 på hinanden følgende måneder. En forsikret, som opholder sig i et andet land for at udføre arbejde for en arbejdsgiver med bopæl eller hovedkontor i det land, han er sygehjælpsforsikret i anses dog i de første 12 måneder af opholdet for at være bosat i det land, hvor han er sygehjælpsforsikret, medmindre han åbenbart har bosat sig i det andet land.
2. Den forsikrede skal have opfyldt sine forpligtelser over for den kasse, han skal overflyttes fra.
3. Den forsikrede skal have tilmeldt sig kassen på det sted han flytter til, inden 3 måneder efter at han har taget bopæl i det land, hvortil flytningen sker, og have afleveret flytteattest til kassen udfærdiget af den kasse, han skal overflyttes fra.
En forsikret kan ikke kræve overflytning, når formålet med flytningen er at søge sygehjælp i det andet land.
Medbringer den, der anmelder flytning, ikke flytteattest, skal der gives ham en rimelig frist til at fremskaffe en sådan attest.
Formular til flytteattesten fastsættes for Danmarks vedkommende af Overflytningsnævnet, for Finlands vedkommende af »Folkepensionsanstalten«, for Islands vedkommende af »Forsikringsrådet af »Rikstrygdeverket« og for Sveriges vedkommende af »Riksforsækringsverket« efter samråd dem imellem.
Artikel 4.
1. Overflytning til en kasse i det land, hvortil flytning finder sted, regnes fra det tidspunkt, da den sygehjælpsforsikrede tager bopæl i landet.
Sker dette i direkte forbindelse med ankomsten til landet, skal overflytningen regnes fra ankomsten.
2. Har den forsikrede ikke inden 3 uger efter at have taget bopæl tilmeldt sig kassen på det sted, han er flyttet til, har han ikke ret til sygehjælp for tiden før tilmeldelsen.
3. En forsikret, som ved flytningen er syg og berettiget til sygehjælp, har for den løbende sygeperiode ret til fortsat at få sådan hjælp efter de bestemmelser, som gælder for den kasse, hvortil overflytningen sker.
4. Overflytning skal i øvrigt finde sted i overensstemmelse med de regler om overflytning mellem kasser, der gælder i det land, hvortil overflytningen sker, for så vidt disse regler kan anvendes.
1. Den sygehjælpsforsikrede skal snarest muligt og senest 14 dage efter, at han har søgt læge eller er blevet indlagt på sygehus, anmelde sygdommen til en kasse, således som omtalt i artikel 5. Senere anmeldelse kan dog godkendes, såfremt det godtgøres, at den forsikrede ikke har været i stand til at foretage anmeldelsen tidligere.
2. den forsikrede skal ved forsikringsbevis eller i mangel heraf ved en skriftlig erklæring på tro og love godtgøre, i hvilken kasse han er forsikret. For børn, der er sygehjælpsforsikrede i de lande, som omfattes af overenskomsten, skal dette dog kun kræves, såfremt vedkommende kasse finder det nødvendigt.
3. Har den forsikrede selv afholdt udgifterne til lægebehandling eller sygehusbehandling, skal han, så vidt muligt inden han forlader landet og i hvert fald inden 6 uger efter, at han har betalt regningen, sende kvitteret regning til den kasse, til hvilken anmeldelse om sygdommen er sket.
Artikel 7.
Sygehjælp i henhold til dette kapitel ydes i overensstemmelse med de for vedkommende kasse gældende bestemmelser, for så vidt ikke andet fastsættes i nærværende overenskomst. Sygehjælpen omfatter ikke dagpenge.
Sygehjælp ydes ikke ud over det tidspunkt, da den forsikredes tilstand tillader rejse til det land, i hvilket han er sygeforsikret. Sygehjælp bør dog ikke nægtes, når det under hensyn til de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise vedkommende til sygehjælp i det land, hvor han er forsikret.
Sygehusbehandling eller godtgørelse af udgifter til sygehusbehandling ydes uden hensyn til tidligere sygehjælpsperioder.
Der gælder ingen ventetid for sygehjælp efter dette kapitel.
Artikel 8.
1. Ved ulykkestilfælde indtruffet under arbejde ydes sygehjælp alene i det omfang den forsikrede ikke har ret til sygehjælp efter gældende, obligatorisk ulykkesforsikring.
2. Sygehjælp ydes ikke til sømænd for den tid, i hvilken der er sikret dem hjælp i henhold til gældende sømandslovgivning.
Artikel 9.
Er den sygehjælpsforsikrede på grund af sygdom berettiget til erstatning fra skadevolder eller andre, påhviler det ham at give kassen meddelelse herom og medvirke til, at kassen kan gøre erstatningskrav gældende.
Artikel 10.
Den kasse, der har ydet sygehjælp i medfør af dette kapitel, har ikke ret til godtgørelse (refusion) herfor fra den kasse, den pågældende er forsikret i, eller at afkræve den forsikrede medlemsbidrag.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 14. april 1967. Hans Sølvhøj.