Gelex

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af europæiske overenskomst af 25. oktober 1967 om undervisning og uddannelse af sygeplejersker.

GældendeVersion 1973-06-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1973/34@1973-06-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 90 af 11. september 1969, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende stater med virkning fra de vedføjede datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Strasbourg den 25. oktober 1967 undertegnede overenskomst om undervisning og uddannelse af sygeplejersker:

Schweiz......................................... 20. november 1970

Irland.......................................... 8. marts 1972 Østrig.......................................... 10. februar 1973 Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin)........................... 9. maj 1973.

De pågældende stater har ved ratifikationen taget forbehold og

afgivet erklæringer som følger:

Schweiz.

I overensstemmelse med artikel 7 forbeholder Schweiz sig ret til at afvige kapitel II i tillæg I ved at tillade optagelse på en sygeplejeskole af ansøgere. der har nået et kulturelt og intellektuelt niveau svarende til otte års almindelig skoleuddannelse, uden at disse behøver at være i besiddelse af et officielt uddannelsesbevis. Desuden forbeholder Schweiz sig ret til at fravige de i kapitel III i tillæg I indeholdte bestemmelser således, at timetallet for den teoretiske og anden planlagte undervisning fastsættes anderledes end anført.

Østrig.

Den østrigske regering forbeholder sig ret til at fravige de i kapitel II i tillæg I indeholdte bestemmelser således, at eleverne kun skal have nået et kulturelt og intellektuelt niveau, svarende til otte års almindelig skoleuddannelse, samt til at fravige de i kapitel III i tillæg I indeholdte bestemmelser således, at timetallet for den teoretiske og anden planlagte undervisning fastsættes anderledes end anført deri.

Forbundsrepublikken Tyskland.

Forbundsrepublikken Tyskland tager i overensstemmelse med overenskomstens artikel 7 forbehold over for samtlige bestemmelser i overenskomstens tillæg II.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 26. april 1973. F.M. Torben Rønne.

Versioner

  1. 1973-06-20