Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1978/20@1978-06-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Den 13. december 1976 undertegnedes i København følgende overenskomst mellem Danmark og Rumænien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat:

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Den socialistiske Republik Rumænien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat.

Kongeriget Danmarks og Den socialistiske Republik Rumæniens regeringer,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat og at fremme og styrke økonomiske forbindelser mellem de to lande på grundlag af national suverænitet og respekt for uafhængighed, lige rettigheder, gensidig fordel og ikkeindblanding i indre forhold,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres administrative underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse,er:

a) For Rumæniens vedkommende: - skatter på indkomst af løn og arbejdsvederlag, litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, såvel som indkomst, der hidrører fra medvirken til publikationer, forestillinger, undersøgelser og andre tilsvarende kilder; - skatter på indkomster erhvervet i Rumænien af fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Rumænien; - skatter på fortjeneste indvundet af "joint ventures", der er oprettet i Rumænien med rumænsk og udenlandsk deltagelse; - skatter på indkomst, der hidrører fra erhvervsvirksomhed såsom handel, liberalt erhverv såvel som fra foretagender, der ikke er statsforetagender; - skatter på indkomst, der hidrører fra udleje af bygninger og jord; - skatter på indkomst, der hidrører fra landbrugsvirksomhed.

(herefter omtalt som "rumænsk skat").

b) For Danmarks vedkommende:

1. indkomstskatten til staten;

2. den kommunale indkomstskat;

3. den amtskommunale indkomstskat;

4. folkepensionsbidragene;

5. sømandsskatten;

6. den særlige indkomstskat;

7. kirkeskatten;

8. udbytteskatten;

9. bidrag til dagpengefonden og

10. formueskatten til staten.

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

a) udtrykket "Rumænien" betyde Den socialistiske Republik Rumæniens territorium og havbunden og de undersøiske områders undergrund, over hvilke Rumænien udøver højhedsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten og dets egen lovgivning med henblik på udforskning og udnyttelse af naturforekomster i sådanne områder;

b) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten kan udøve højhedsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Rumænien eller Danmark, alt efter sammenhængen;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person, herunder et "joint venture", der er stiftet i henhold til rumænsk lovgivning, eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde:

1) for Rumæniens vedkommende, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

2) for Danmarks vedkommende, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

h) udtrykket "statsborgere" betyde alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater, og alle juridiske personer eller andre sammenslutninger, som er oprettet i henhold til gældende lovgivning i en af de kontraherende stater;

i) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport foretaget af et skib, et luftfartøj, jernbane eller et vejbefordringsmiddel, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en af de kontraherende stater, bortset fra tilfælde hvor transporten foretages udelukkende mellem pladser i den anden kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller af formue, der beror i denne stat.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal spørgsmålet afgøres i overensstemmelse med følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

a) et sted, hvorfra foretagendets ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 12 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) varer, tilhørende foretagendet, som er udstillet inden for rammerne af en lejlighedsvis afholdt midlertidig messe eller udstilling, og som sælges, efter at den omhandlede messe eller udstilling er lukket;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken den omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.

Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed gennem et fast driftssted, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stk.3. skal der, når et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignede virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. For så vidt det har været sædvane i en af de kontraherende stater at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke den pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Transportforetagender

1. Fortjeneste ved driften af skibe, luftfartøjer, jernbaner eller vejbefordringsmidler i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken rederen er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste opnået ved, at foretagender i en af de kontraherende stater deltager i en pool, i et konsortium eller i en international trafikorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene af de kontraherende stater som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige

a) 10 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab (bortset fra et interessentskab), som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

Bestemmelsen i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende. I denne forbindelse ligestilles fortjeneste, der udloddes af rumænske "joint ventures" til deltagerne, med udbytte.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af rentebeløbet.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordeling, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en administrativ underafdeling, en lokal myndighed eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal renter, der oppebæres af en af de kontraherende stater eller af en af denne kontraherende stats institutioner, som ikke er indkomstskattepligtig i denne kontraherende stat, eller - for så vidt angår fordringer, der er garanteret, sikret eller indirekte finansieret af denne kontraherende stat eller en af dens institutioner - af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat.

Artikel 12

Provisionsindtægter

1. Provisionsindtægter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne provisionsindtægter kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 4 pct. af provisionsindtægten.

3. Udtrykket "provisionsindtægter" betyder i denne artikel betalinger til en mægler, en kommissionær eller til enhver anden person, der ifølge skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra provisionsindtægten hidrører, ligestilles med en sådan mægler eller kommissionær.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor provisionsindtægten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, med hvilket den virksomhed, der har givet anledning til provisionsindtægten, har en direkte forbindelse. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Provisionsindtægter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af denne kontraherende stat selv, af en administrativ underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler provisionen, hvad enten han er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den virksomhed, for hvilken betalingen udredes, er udført, og en sådan provision afholdes af det faste driftssted, skal en sådan provision anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager provisionen, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte provision set i forhold til den virksomhed, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af royaltybeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke eller anden tilsvarende ejendom eller rettighed, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, en administrativ underafdeling, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, hvortil rettigheden eller ejendommen, der er grundlag for royalties, har direkte forbindelse, og royalties afholdes af det pågældende faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 14

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse af skibe, luftfartøjer, jernbane- eller vejbefordringsmidler, der anvendes i international trafik, og af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken fortjeneste, der hidrører fra sådan virksomhed, kan beskattes efter artikel 8.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stk. 1 og 2 omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 15

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat, eller han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i det pågældende skatteår. Såfremt han har et sådant fast sted eller tager ophold som nævnt ovenfor, kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang den kan henføres til det faste sted eller til hans ophold.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artikelerne 17, 19, 20, 21 og 22 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i den anden kontraherende stat, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj eller i et jernbane- eller vejbefordringsmiddel i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde udført om bord på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan sådant vederlag beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16 beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Indkomst fra sådan virksomhed, der udføres inden for rammerne af en kulturaftale indgået mellem de kontraherende stater, kan kun beskattes i udsenderstaten.

Artikel 19

Pensioner, livrenter og sociale ydelser

1. Pensioner (undtagen pensioner, der omfattes af bestemmelserne i artikel 20, stk. 2) og lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og enhver livrente, der udbetales til en sådan person, kan kun beskattes i denne stat.

2. Udbetalinger i henhold til socialforsikringslovgivningen i en kontraherende stat kan, uanset bestemmelserne i stk. 1, beskattes i denne stat.

3. Ved udtrykket "livrente" forstås en fast sum, som udbetales periodisk til fastsatte tidspunkter enten for livstid eller for et bestemt angivet eller forud beregneligt tidsrum i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimelig og fuld modydelse i penge eller penges værdi.

Artikel 20

Offentlige hverv.

1. a) Vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag beskattes imidlertid kun i den anden kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er hjemmehørende i denne anden stat og

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke har taget bopæl i denne stat alene med det formål at varetage hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales direkte af - eller af fonds oprettet af - en kontraherende stat, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 19 finder anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 21

Professorer

1. En professor eller lærer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som er beskæftiget med undervisning eller forskning ved et universitet eller en anden offentligt godkendt læreanstalt i den anden kontraherende stat, kan for en periode af højst to år fra tidspunktet for påbegyndelsen af deres virksomhed kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat af indkomst, som de har modtaget for deres virksomhed.

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på vederlag for forskning, såfremt forskningen ikke er udført i offentlig interesse, men først og fremmest til en bestemt persons eller bestemte personers egen fordel.

Artikel 22

Studerende og praktikanter

1. Beløb, som til underhold, undervisning eller uddannelse modtages af en studerende, en lærling eller en praktikant, som er eller umiddelbart før et besøg i en af de kontraherende stater var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat udelukkende i undervisnings- eller uddannelsesøjemed, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat under forudsætning af, at beløbene betales til ham fra kilder uden for denne stat.

2. Den samme fritagelse gælder for indkomst, der oppebæres af de ovennævnte personer for personligt arbejde, som de udfører i den førstnævnte kontraherende stat for at tjene nødvendige ekstrabeløb til deres underhold, undervisning eller uddannelse i en periode, der er begrænset til 5 år fra ankomsten til denne stat.

Artikel 23

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Beskatning af formue

1. Formue bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stk. 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

2. Formue bestående i aktiver bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den af de kontraherende stater, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe, luftfartøjer og jernbane- og vejbefordringsmidler, der benyttes i international trafik, og aktiver bortset fra fast ejendom, som anvendes ved driften af sådanne transportmidler, kan kun beskattes i den stat, der ifølge artikel 8 har beskatningsretten til fortjeneste, der er indvundet ved driften.

4. Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 25

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal afhjælpes således:

1. For Rumæniens vedkommende skal skatter, der er betalt i Danmark af personer, der er hjemmehørende i Rumænien, og som vedrører indkomst eller formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, fradrages i det skattebeløb, der skyldes til den rumænske stat.

Fortjeneste, som rumænske statsforetagender indbetaler til statskassen, anses i denne artikel som rumænsk skat.

2. For Danmarks vedkommende:

a. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Rumænien, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c ikke medfører andet,

(1) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Rumænien;

(2) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er betalt i Rumænien.

b. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Rumænien.

c. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Rumænien, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Rumænien, eller den formue, der ejes i Rumænien.

Artikel 26

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater, skal, uanset om de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Beskatning af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

3. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af en eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

4. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 27

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger truffet af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Klagen skal indgives inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler om anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst. Hvor det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

5. De kompetente myndigheder skal fastsætte, på hvilken måde denne overenskomst skal anvendes, og særlig fastsætte de formelle regler, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, skal iagttage for i den anden kontraherende stat at kunne opnå skattefritagelser eller -nedsættelser med hensyn til indkomstarter, der er nævnt i artiklerne 10, 11, 12 og 13, og som er oppebåret i den anden stat.

Artikel 28

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger af skattemæssig karakter, som de normalt er i besiddelse af, og som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst.

Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end de judicielle eller administrative myndigheder, der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af overenskomsten.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til:

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser.

Artikel 29

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

1. Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 30

Udvidelse af overenskomstens territoriale anvendelsesområde

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal godkendes i overensstemmelse med de forfatningsmæssige bestemmelser, som er i kraft i hver af de to stater, og skal træde i kraft 30 dage efter udveksling af den sidste af de noter, som bekræfter, at begge parter har forholdt i overensstemmelse med disse bestemmelser, hvorefter den første gang skal have virkning:

a) i Den socialistiske Republik Rumænien med hensyn til de skatter, der skyldes for den løbende skatteperiode samt for de skatter, der er betalt eller tilbageholdt efter den 1. januar 1974.

b) i Kongeriget Danmark:

(1) med hensyn til indkomster, der opstår i skatteåret 1974 og efterfølgende år;

(2) med hensyn til formue, der er ansat for kalenderåret 1974 og efterfølgende år.

Artikel 32

Opsigelse

Overenskomsten skal forblive i kraft på ubestemt tid. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten inden den 30. juni i et kalenderår, der begynder tidligst 5 år efter det kalenderår, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft, ved at give meddelelse om opsigelse ad diplomartisk vej; i så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed:

a) med hensyn til indkomster, der opstår i det skatteår, der følger efter det år, i hvilket der er givet meddelelse om opsigelse, og efterfølgende år;

b) med hensyn til formue, der er ansat vedrørende det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket der er givet meddelelse om opsigelse, og efterfølgende år.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der på behørig måde har fået bemyndigelse hertil af deres regeringer underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 13. december 1976 i to originale eksemplarer på rumænsk, dansk og engelsk, således at de tre tekster har samme gyldighed. I tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser om fortolkningen af bestemmelserne i denne overenskomst, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

K.B. Andersen

For Den socialistiske Republik Rumæniens regering

G. Ploesteanu

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30, stk. 1, i kraft den 28. december 1977.

I henhold til artikel 3, stk. 1b), omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 23. februar 1978. Lise Østergaard.

Versioner

1. 1978-06-29