Gelex

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 12. maj 1954, som ændret i 1962, til undgåelse af olieforurening af havet

GældendeVersion 1978-06-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1978/30@1978-06-29/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 14. juli 1958 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 94 af 4. oktober 1976, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har tiltrådt den i London den 12. maj 1954 undertegnede konvention, som ændret i 1962, til undgåelse af olieforurening af havet:

Bahama ............................. 22. oktober 1976 Argentina .......................... 30. december 1976 Bulgarien .......................... 28. januar 1977 Suriname ........................... 1. marts 1977 Chile .............................. 2. november 1977

Bahama har erklæret, at landets tiltrædelse er betinget af, at artikel XI skal forstås således, at den forbeholder konventionsdeltagerne ret til selv at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for havområder, over hvilke de har jurisdiktion. Bahama har endvidere taget forbehold over for artikel VIII, idet man fralægger sig ansvar for eksistensen af tilstrækkelige bortskaffelsesfaciliteter i landet. Endelig har Bahama erklæret, at man kun vil føle sig bundet af ændringer i konventionen, foretaget efter proceduren i art. XVI, stk. 2, såfremt man udtrykkeligt har godkendt disse.

Argentina har taget forbehold over for artikel XIII om indbringelse for Den internationale Domstol af tvistigheder om konventionens anvendelse og har endvidere erklæret, at landet for så vidt angår ændringer til konventionen, vedtaget i medfør af artikel XVI, stk. 4, kun vil føle sig bundet af sådanne, som landet udtrykkeligt har godkendt.

Bulgarien har taget det forbehold over for konventionen, at tvistigheder om konventionens anvendelse kun skal kunne behandles ved Den internationale Domstol eller ved voldgift, når alle parter i tvistigheden er enige herom.

Chile har taget forbehold over for artikel VIII, idet man fralægger sig ansvar for eksistensen af tilstrækkelige bortskaffelsesfaciliteter i landet.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 17. april 1978. F.M. Eigil Jørgensen

Versioner

  1. 1978-06-29