Bekendtgørelse af overenskomst af 13. juni 1976 om oprettelse af Den internationale Fond for landbrugsudvikling. (IFAD) (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1978/6@1978-04-13/da
Indhold
Ved kgl. resolution af 16. juni 1977, og efter at folketinget den 22. april s.å. havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en i Rom den 13. juni 1976 undertegnet overenskomst om oprettelse af Den internationale Fond for landbrugsudvikling.
Overenskomsten, hvis arabiske, franske og spanske tekst er udeladt her, har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST om oprettelse af Den internationale Fond for
landbrugsudvikling
PRÆAMBEL
I erkendelse af, at verdens fortsat fødevareproblem berører en stor del af befolkningen i udviklingslandene og bringer de mest fundamentale principper og værdier i forbindelse med retten til livet og menneskelige værdighed i fare,
i betragtning af behovet for at forbedre levevilkårene i udviklingslandene og for at fremme en social-økonomisk udvikling inden for rammerne af udviklingslandenes prioriteter og målsætninger med passende hensyntagen til såvel økonomisk som sociale fordele,
idet der mindes om De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisations ansvar for, inden for De forenede Nationers system, at bistå udviklingslandenes bestræbelser på at forøge fødevare- og landbrugsproduktion og denne organisation og denne organisations tekniske kompetence og erfaring på dette område,
i bevidsthed om formålene og målsætningerne i den internationale udviklingsstrategi for De forenede Nationers andet udviklingstiår og specielt behovet for at udstrække fordelene af bistand til alle,
idet der mindes om stk. (f) i 2. del (»Fødevarer«) af I. afsnit af generalforsamlingens resolution 3202 (S-VI) vedrørende handlingsprogrammet for etablering af en ny økonomisk verdensorden,
idet der også mindes om behovet for at gennemføre overførsel af teknologi til fødevare- og landbrugsudvikling af afsnit V (»Fødevarer og Landbrug«) i generalforsamlingens resolution 3362 (S-VII) vedrørende udvikling og internationalt økonomisk samarbejde, specielt med henvisning til stk. 6 i denne vedrørende oprettelsen af en international fond for landbrugsudvikling,
i erindring om stk. 13 i generalforsamlingens resolution 3348 (XXIX) og resolutionerne I og II fra Verdensfødevarekonferencen vedrørende målsætninger og strategier for fødevareproduktion og prioriteterne for udvikling af landbrug og landdistrikter,
i erindring om resolution XIII fra Verdensfødevarekonferencen, som anerkendte:
(i) nødvendigheden af en væsentlig forøgelse af investeringerne i landbrug for at forøge fødevare- og landbrugsproduktionen i udviklingslandene,
(ii) at tilvejebringelse af et tilstrækkeligt udbud og rigtigudnyttelse af fødevarer er et fælles ansvar for alle medlemmer af det internationale samfund og
(iii) at udsigterne for verdensfødevaresituationen nødvendiggør indførelsen af hurtige og koordinerende foranstaltninger af alle lande,
og som bestemte:
at en international fond for landbrugsudvikling til finansiering af landbrugsudviklingsprojekter, især for fødevareproduktion i udviklingslandene, skulle oprettes straks,
har de kontraherende parter besluttet at oprette Den internationale Fond for landbrugsudvikling, som skal underkastes følgende bestemmelser:
Artikel 1.
Definitioner.
Ved denne overenskomsts anvendelse skal de nedenfor anførte benævnelser have følgende betydning, medmindre sammenhængen kræver andet:
(a) »Fond« skal betyde Den internationale Fond for landbrugsudvikling;
(b) »fødevareproduktion« skal betyde produktion af fødevarer indbefattet udvikling af fiskeri og kvæghold;
(c) »stat« skal betyde enhver stat eller statssammenslutning, der er berettiget til at opnå medlemsskab af fonden ifølge afsnit 1 (b) i artikel 3;
(d) »frit konvertibel valuta« skal betyde:
(i) et medlemslands valuta, som fonden efter samråd med Den internationale Valutafond finder passende konvertibel over for andre medlemslandes valutaer til udførelse af fondens virksomhed eller
(ii) et medlemslands valuta, som dette medlemsland på betingelser, der er tilfredsstillende for fonden, indvilger i at veksle til valuta fra andre medlemslande til udførelse af fondens virksomhed.
»Et medlemslands valuta« skal, hvis dette medlem er en statssammenslutning, betyder valutaen fra ethvert land i denne sammenslutning;
(e) »repræsentant« skal betyde en person, som et medlemsland har udpeget som sin repræsentant til møder i repræsentantskabet;
(f) »afgivne stemmer« skal omfatte stemmer for og stemmer imod.
Artikel 2.
Formål og virksomhed.
Fondens mål skal være at tilvejebringe yderligere ressourcer, der på koncessionelle vilkår kan stille til rådighed for udvikling af landbruget i udviklingslande, som er medlemmer af fonden. Til opfyldelse af dette formål skal fonden skaffe midler først og fremmest til finansiering af projekter og programmer, der specielt er udformet til indførelse, udvidelse eller forbedring af fødevareproduktionssystemer og til styrkelse af en politk på beslægtede områder og institutioner inden for rammerne af de enkelte landes prioriteringer og strategier under hensyntagen til: nødvendigheden af en forøgelse af fødevareproduktionen i de fattigste lande med fødevaremangel, mulighederne for en forøgelse af fødevareproduktionen i andre udviklingslande og betydningen af at forbedre ernæringstilstanden for de fattigste befolkningsgrupper i udviklingslandene og disse befolkningsgruppers livebetingelser.
Artikel 3.
Medlemsskab.
Afsnit 1. Berettigelse til medlemsskab.
(a) Medlemsskab af fonden skal være åbent for enhver stat, som er medlem af De forenede Nationer eller af et af dets særorganisationer eller af Den internationale Atomenergi-organisation;
(b) medlemsskab skal også stå åbent for enhver statssammenslutning, hvis medlemmer har delegeret bemyndigelse til sammenslutningen på områder inden for fondens kompetence, og som er i stand til at opfylde alle et medlemslands forpligtelser.
Afsnit 2. Oprindelige medlemmer og ikke-oprindelige medlemmer.
(a) Oprindelige medlemmer af fonden skal være stater, der er opført i skema I, der udgør en integreret del af denne overenskomst, og som er part i denne overenskomst, og som er part i denne overenskomst i overensstemmelse med afsnit 1 (b) i artikel 13.
(b) Ikke-oprindelige medlemmer af fonden vil være sådanne andre stater, som efter at deres medlemsskab er godkendt af repræsentantskabet tager del i denne overenskomst i overensstemmelse med afsnit 1 (c) i artikel 13.
Afsnit 3. Klassificering af medlemmer.
(a) Oprindelige medlemmer skal klassificeres i en af følgende tre kategorier: I, II eller III, som fastsat i skema I i denne overenskomst. Ikke-oprindelige medlemmer skal klassificeres af repræsentantskabet med to tredjedeles flertal af det totale stemmetal og med tilslutning fra disse medlemmer, på tidspunktet for godkendelsen af deres medlemsskab.
(b) Klassificering af et medlem vil kunne ændres af repræsentantskabet med to tredjedels flertal af det totale stemmetal og med tilslutning fra dette medlem.
Afsnit 4. Ansvarsbegrænsning.
Intet medlem skal være ansvarlig i kraft af sit medlemsskab for fondens virksomhed eller forpligtelser.
Artikel 4.
Afsnit 1. Fondens midler.
Fondens midler skal bestå af:
(i) Tiltrædelsesbidrag.
(ii) Tillægsbidrag.
(iii) Særlige bidrag fra ikke-medlemstater og fra andre kilder.
(iv) Midler, der tilgår fonden ved dennes virksomhed eller på anden måde.
Afsnit 2. Tiltrædelsesbidrag.
(a) Hvert oprindeligt medlem i kategori I eller II skal, og hvert oprindeligt, mellem i kategori III kan bidrage til fondens grundkapital med det beløb i den angivne valuta, som er angivet i det ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres af denne stat i overensstemmelse med afsnit 1 (b) i artikel 13.
(b) Hvert ikke-oprindeligt medlem i kategori I eller II skal, og hvert ikke-oprindeligt medlem i kategori III kan bidrage til fondens grundkapital med et beløb, det aftales mellem repræsentantskabet og dette medlem på tidspunktet for godkendelse af det pågældende lands medlemskab.
(c) Tiltrædelsesbidraget fra hvert medlem skal forfalde og komme til udbetaling på de i denne artikels afsnit 5 (b) og (c) fastsatte måder, enten ved et engangsbeløb eller, dersom det pågældende medlem ønsker det, ved tre lige store årlige bidrag. Engangsbeløbet eller det første årlige afdrag skal forfalde den tredivte dag efter denne overenskomsts ikrafttræden for det pågældende medlems vedkommende; andet og tredje afdrag vil forfalde på første og andet års dagen for første afdrags forfaldsdag.
Afsnit 3. Tillægsbidrag.
For at sikre kontinuitet i fondens virksomhed skal repræsentantskabet med efter eget skøn passende mellemrum gennemgå tilstrækkeligheden af de fonden til rådighed stående midler, Den første gennemgang skal finde sted senest tre år efter påbegyndelsen af fondens virksomhed. Hvis repræsentantskabet som resultat af en sådan gennemgang finder det nødvendigt eller ønskeligt, kan det opfordre medlemmer til at yde tillægsbidrag til fondens midler på betingelser i overensstemmelse med afsnit 5 i denne artikel. Beslutninger ifølge dette afsnit skal vedtages med to tredjedels flertal af det totale stemmetal.
Afsnit 4. Forhøjelse af bidrag.
Repræsentantskabet kan til enhver tid bemyndige et medlem til at forhøje ethvert af dets bidrag.
Afsnit 5. Betingelser for bidragsydelser.
(a) Bidrag skal ydes uden begrænsninger med hensyn til udnyttelse og kan kun tilbagebetales til bidragudende medlemmer i overensstemmelse med afsnit 4 i artikel 9.
(b) Bidrag skal ydes i frit konvertible valutaer med undtagelse af bidrag fra medlemmer i kategori III, som kan betale i deres eget lands valuta, hvad enten denne er frit konvertibel eller ej.
(c) Bidrag til fonden skal betales kontant, eller i den udstrækning en del af sådanne bidrag ikke øjeblikkeligt er nødvendige for fondens virksomhed, kan en sådan del betales i form af ikke-omsættelige, uigenkaldelige, ikke-rentebærende statsforskrivninger eller værdipapirer på anfordring. Til finansiering af sin virksomhed skal fonden nedbringe alle bidrag (uanset betalingsformen) som følger:
(i) Bidraget skal nedbringes på pro rata-basis over rimelige
perioder, fastsat af bestyrelsen:
(ii) hvis et bidrag betales delvis kontant, skal den således betalte del nedbringes i overensstemmelse med stk. (i) før restbidraget. Ud over i det omfang, hvori det kontante bidrag således er nedbragt, kan det deponeres eller investeres af fonden med henblik på oppebærelse af indkomst til imødegåelse af fondens administrative udgifter.
(iii) Alle tiltrædelsesbidrag, såvel som forhøjelser af sådanne, skal nedbringes inden nedbringelse af tillægsbidrag. Samme regel skal anvendes for yderligere tillægsbidrag.
Afsnit 6. Særlige bidrag.
Fondens midler kan forøges ved særlige bidrag fra ikke-medlemsstater eller andre kilder på måder og betingelser, som er i overensstemmelse med denne artikels afsnit 5, og som skal godkendes af repræsentantskabet på bestyrelsens anbefaling.
Artikel 5.
Valutaer.
Afsnit 1. Anvendelse af valutaer.
(a) Medlemmer skal ikke fastholde eller pålægge nogen som helst restriktioner, hvad angår fondens beholdning eller anvendelse af frit konvertible valutaer.
(b) Valutaer fra et medlem i kategori III, som er betalt til fonden som del af dette medlems tiltrædelses- eller tillægsbidrag, kan anvendes af fonden, i samråd med det pågældende medlem, til afholdelse af fondens administrative eller andre udgifter inden for dette medlems område, eller - med dette medlems indforståelse - til betaling af varer eller tjenesteydelser med oprindelse fra dets territorium og påkrævet til udførelse af virksomhed finansieret af fonden i andre lande.
Afsnit 2. Værdiansættelse af valutaer.
(a) Fondens regningsenhed skal være Den internationale Valutafonds særlige trækningsrettighed.
(b) I denne overenskomst skal værdien af en valuta i forhold til den særlige trækningsrettighed beregnes i overensstemmelse med den af Den internationale Valutafond anvendt vurderingsmåde, forudsat at:
(i) Når det drejer sig om valutaen fra et medlem af Den internationale Valutafond, hvis værdi ikke fastsættes aktuelt, skal denne værdi fastsættes efter samråd med Den internationale Valutafond.
(ii) Hvis det drejer sig om valutaen fra et land, der ikke er medlem af Den internationale Valutafond, skal værdien af denne valuta i forhold til den særlige trækningsrettighed fastsættes på basis af et passende vekselkursforhold mellem den pågældende valuta og valutaen hos et medlemsland af Den internationale Valutafond, hvis værdi er beregnet som ovenfor anført.
Artikel 6.
Organisation og ledelse.
Afsnit 1. Fondens opbygning.
Fonden skal have:
(a) Et repræsentantskab.
(b) En bestyrelse.
(c) En præsident og det til udførelse af fondens arbejde nødvendige sekretariat.
Afsnit 2. Repræsentantskabet.
(a) Hvert medlem skal være repræsenteret i repræsentantskabet og skal udpege een repræsentant samt een stedfortræder. Stedfortræderen kan kun stemme i den udpegede repræsentants fravær.
(b) Repræsentantskabet tillægges alle fondens beføjelser.
(c) Repræsentantskabet kan delegere enhver af sine beføjelser til bestyrelsen med undtagelse af bemyndigelsen til:
(i) vedtagelse af ændringer i denne overenskomst,
(ii) godkendelse af medlemskab og bestemmelse af klassificering eller omklassificering af medlemmer,
(iii) suspension af et medlem,
(iv) afslutning af fondens virksomhed og fordeling af dens aktiver,
(v) afgørelser i appelsager vedrørende bestyrelsens beslutninger med hensyn til fortolkning eller anvendelse af denne overenskomst,
(vi) fastsættelse af præsidentens aflønning.
(d) Repræsentantskabet skal afholde et årligt møde og sådanne ekstraordinære møder, som det måtte beslutte, eller som udbedes af medlemmer med mindst en fjerdedel af samtlige stemmer i repræsentantskabet, eller som kræves indkaldt af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer.
(e) Repræsentantskabet kan ved regulativ fastsætte en procedure, hvorved bestyrelsen kan opnå en afstemning i repræsentantskabet om et bestemt spørgsmål uden indkaldelse til møde i repræsentantskabet.
(f) Repræsentantskabet kan med et flertal på to tredjedele af samtlige stemmer vedtage sådanne bestemmelser og vedtægter, som ikke er i modstrid med denne overenskomst, og som måtte være hensigtsmæssige for udførelsen af fondens virksomhed.
(g) For at et møde i repræsentantskabet kan være beslutningsdygtigt, skal et sådant bestå af repræsentanter, som råder over to tredjedele af samtlige medlemmers stemmer, forudsat at repræsentanter, som råder over mindst halvdelen af samtlige stemmer i hver af kategorierne I, II og III, er til stede.
Afsnit 3. Afstemning i repræsentantskabet.
(a) Det samlede stemmeantal i repræsentantskabet skal være 1.800, ligeligt fordelt mellem kategori I, II og III. Stemmerne i hver kategori skal fordeles blandt disses medlemmer i overensstemmelse med den formel, som er angivet for denne kategori i skema II, der udgør en integreret del af denne overenskomst.
(b) Medmindre andet er fastsat i denne overenskomst, skal repræsentantskabets beslutning træffes med almindeligt stemmeflertal i forhold til det samlede stemmeantal.
Afsnit 4. formand for repræsentantskabet.
Repræsentantskabet skal vælge en formand blandt repræsentanterne for et tidsrum af to år.
Afsnit 5. Bestyrelsen.
(a) Bestyrelsen skal bestå af 18 medlemmer af fonden, valgt på repræsentantskabets årlige møde. Repræsentanterne fra hver kategori skal i overensstemmelse med de i skema II for den pågældende kategori fastsatte procedurer vælge seks medlemmer til bestyrelsen blandt medlemmerne i denne kategori, og kan ligeledes vælge (eller med hensyn til kategori I foretage en udpegelse af) indtil seks stedfortrædere, om kun har stemmeret i et bestyrelsesmedlems fravær.
(b) Medlemmer af bestyrelsen skal vælges for et tidsrum af tre år.
Dog skal, medmindre andet er fastsat i eller i overensstemmelse med skema II, to medlemmer i hver kategori ved første valg kun vælges for et tidsrum af eet år og to medlemmer for et tidsrum af to år.
(c) Bestyrelsen skal være ansvarlig for udførelsen af fondens almindelige virksomhed, og med dette for øje skal den udøve de i kraft af denne overenskomst tillagte beføjelser eller de af repræsentantskabet delegerede beføjelser.
(d) Bestyrelsen skal træde sammen så ofte som påkrævet til udøvelse af fondens virksomhed.
(e) Et medlemlands bestyrelsesmedlem eller stedfortræder i bestyrelsen skal ikke oppebære nogen aflønning fra fonden. Repræsentantskabet kan imidlertid fastsætte det grundlag, på hvilket der kan ydes rimelige rejse- og dagpenge til et bestyrelsesmedlem og en stedfortræder for hvert land.
(f) For at et møde i bestyrelsen skal være beslutningsdygtigt, skal det bestå af medlemmer, som råder over mindst to tredjedele af det samlede stemmetal, forudsat at medlemmer, som råder over mindst halvdelen af det samlede stemmeantal i hver af kategorierne I, II og III, er til stede.
Afsnit 6. Afstemning i bestyrelsen.
(a) Det samlede antal stemmer i bestyrelsen skal være 1.800 ligeligt fordelt mellem kategori I, II og III. Stemmerne i hver kategori skal fordeles blandt disses medlemmer i overensstemmelse med den formel, som er angivet for denne kategori i skema II.
(b) Medmindre andet er fastsat i denne overenskomst, skal bestyrelsens beslutninger træffes med tre femtedele af de afgivne stemmer, forudsat at dette flertal udgør mere end halvdelen af det samlede stemmeantal i bestyrelsen.
Afsnit 7. Formand for bestyrelsen.
Fondens præsident skal være formand for bestyrelsen og skal deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Afsnit 8. Præsident og sekretariat.
(a) Repræsentantskabet skal udpege præsident med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal. Han skal vælges for et tidsrum af tre år og skal kun kunne genvælges een gang. Præsidentens valgperiode vil kunne afsluttes af repræsentantskabet med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal.
(b) Præsidenten kan udpege en vicepræsident, der skal udføre de opgaver, som præsidenten pålægger ham.
(c) Præsidenten skal lede sekretariatet, og under kontrol og ledelse af repræsentantskabet og bestyrelsen skal han være ansvarlig for udførelsen af fondens virksomhed. Præsidenten skal organisere sekretariatet samt udnævne og afskedige medlemmer af sekretariatet i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne bestemmelser.
(d) Ved ansættelsen af sekretariatet og ved fastsættelsen af ansættelsesbetingelserne skal der tages hensyn til nødvendigheden af at sikre den højst mulige effektivitet, kompetence og integritet såvel som til vigtigheden af at overholde kriteriet for en afbalanceret geografisk fordeling.
(e) Ved udførelsen af deres opgaver står præsidenten og sekretariatet kun til ansvar for fonden og skal hverken udbede sig eller modtage instruktioner vedrørende udførelsen af sådanne opgaver fra anden myndighed end fonden. Ethvert medlem af fonden skal respektere deres arbejdes internationale karakter og skal afstå fra ethvert forsøg på at øve indflydelse på dem i udførelsen af deres opgaver.
(f) Præsidenten og sekretariatet må ikke blande sig i et medlems politiske anliggender. Kun udviklingspolitiske overvejelser skal være af betydning for deres beslutninger, og disse overvejelser skal afvejes objektivt med henblik op opfyldelse af målsætninger for fondens oprettelse.
(g) Præsidenten skal være fondens retlige repræsentant.
(h) Præsidenten eller en af ham udpeget repræsentant kan deltage, uden stemmeret, i alle repræsentantskabets møder.
Afsnit 9. Fondens sæde.
Repræsentantskabet skal tage bestemmelse om fondens permanente sæde med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal. Fondens foreløbige sæde er i Rom.
Afsnit 10. Administrativt budget.
Præsidenten skal udarbejde et årligt administrativt budget, der skal forelægges bestyrelsen for videregivelse til repræsentantskabet til godkendelse med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal.
Afsnit 11. Udgivelse af rapporter og fremskaffelse af oplysninger.
Fonden skal udgive en årlig rapport indeholdende en revideret oversigt over dens regnskaber og med passende mellemrum, en samlet oversigt over fondens finansielle status og resultaterne af dens virksomhed. Kopier af sådanne rapporter, oversigter og andre publikationer i forbindelse hermed skal udsendes til alle medlemmer.
Artikel 7.
Virksomhed.
Afsnit 1. Anvendelse af midler og bistandsbetingelser.
(a) Fondens midler skal anvendes til opnåelse af det i artikel 2 angivne formål.
(b) Finansiel bistand fra fonden skal kun ydes til udviklingslande, som er medlemmer af fonden, eller til mellemstatlige organisationer, i hvilke sådanne medlemmer deltager. Hvor lån ydes til en mellemstatlig organisation, kan fonden kræve passende statsgarantier eller andre garantier.
(c) Fonden skal tage forholdsregler for at sikre, at de finansielle midler kun anvendes til det for finansieringen fastsatte formål under skyldig hensyntagen til økonomi, effektivitet og social retfærdighed.
(d) Ved midlernes fordeling skal fonden følge nedenstående prioritering:
(i) Nødvendigheden af en forøgelse af fødevareproduktionen og en forbedring af ernæringstilstanden for de fattigste befolkningsgrupper i de fattigste lande med fødevaremangel;
(ii) mulighederne for en forøgelse af fødevareproduktionen i andre udviklingslande. Der skal ligeledes lægges vægt på at forbedre ernæringstilstanden for de fattigste befolkningsgrupper i disse lande og disse befolkningsgruppers livsbetingelser.
Inden for rammerne af ovennævnte prioriteringer skal muligheden for at opnå bistand afgøres på grundlag af objektive økonomiske og sociale kriterier med særlig vægt på lavindkomstlandenes behov og disses muligheder for at forøge fødevareproduktionen, ligesom der skal tages skyldigt hensyn til en rimelig geografisk fordeling ved anvendelsen af fondens midler.
(e) Under iagttagelse af denne overenskomsts bestemmelser skal fondens finansielle bistand ledes af de generelle retningslinjer, kriterier og bestemmelser, som fra tid til anden vedtages af repræsentantskabet med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal.
Afsnit 2. Bistandsformer og -vilkår.
(a) Finansiel bistand fra fonden skal gives i form af lån og gaver, der skal ydes på sådanne vilkår, som fonden finder hensigtsmæssige under hensyntagen til medlemmets økonomiske situation og udsigten samt til den pågældende aktivitets art og behov.
(b) Hvor stor en andel af fondens midler, der kan bevilges i et hvilket som helst finansår kan bevilges i et hvilket som helst finansår til finansiering af virksomheden i de i stk. (a) anførte former, skal fra tid til anden besluttes af bestyrelsen under skyldig hensyntagen til fondens levedygtighed på langt sigt og nødvendigheden af kontinuitet i dens virksomhed. Omfanget af gaveydelser må normalt ikke overstige en ottendedel af de i et finansår bevilgede midler. En stor del af lånene skal ydes på yderst lempelige vilkår.
(c) Præsidenten skal forelægge projekter og programmer for bestyrelsen til overvejelse og godkendelse.
(d) Beslutninger angående udvælgelse og godkendelse af projekter og programmer skal træffes af bestyrelsen. Sådanne beslutninger skal træffes på grundlag af de af repræsentantskabet fastsatte generelle retningslinjer, kriterier og bestemmelser.
(e) Til vurdering af projekter og programmer, som forelægges fonden til finansiering, skal fonden som hovedregel benytte internationale institutioner og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, benytte andre kompetente organer, som er specialist på området. Sådanne institutioner og organisationer udvælges af bestyrelsen efter konsultation med modtageren og er direkte ansvarlige over for fonden ved udførelsen af vurderingen.
(f) I hvert enkelt tilfælde skal der indgås en låneaftale mellem fonden og modtageren, som er ansvarlig for udførelsen af det pågældende projekt eller program.
(g) Fonden skal for så vidt angår udbetalingen af lånet og tilsynet med gennemførelsen af det pågældende projekt eller program overlade låneadministrationen til kompetente internationale institutioner. Sådanne institutioner skal være af verdensomspændende eller regional karakter og skal i hvert enkelt tilfælde udvælges med modtagerens samtykke. Før forelæggelsen af et lån til bestyrelsen godkendes, skal fonden sikre sig, at den institution, til hvilken tilsynet vil blive betroet, er enig i resultatet af vurderingen af det pågældende projekt eller fonden og den institution eller organisation, som foretager vurderingen såvel som med den institution, der vil blive betroet tilsynet.
(h) Bestemmelserne i stk. (f) og (g) ovenfor vedrørende lån gælder også for gaver.
(i) Fonden kan yde lån til et nationalt udviklingsorgan med henblik på, at dette tilvejebringer og administrerer genudlån af disse midler til finansiering af projekter og programmer inden for låneaftalens vilkår og den af fonden tiltrådte ramme. Før bestyrelsen godkender ydelsen af et sådant lån, skal det pågældende nationale udviklingsorgan og dets program vurderes i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (e). Udførelsen af det omhandlede program er underlagt tilsyn af de institutioner, som er udvalgt i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (g).
(j) Bestyrelsen skal vedtage passende bestemmelser for køb af varer og tjenesteydelser, der skal finansieres af fondens midler. Sådanne bestemmelser skal som hovedregel være i overensstemmelse med de for internationale licitationer gældende principper og skal give hensigtsmæssig fortrinsstilling til eksperter, teknikere og forsyninger fra udviklingslandene.
Afsnit 3. Anden virksomhed.
Ud over den virksomhed, som er angivet andetsteds i denne overenskomst, kan fonden iværksætte sådan underordnet aktivitet og udøve sådanne beføjelser i tilknytning til sin virksomhed, som vil være påkrævet til fremme af dens formål.
Artikel 8.
Forholdet til De forenede Nationer og andre organisationer, institutioner og organer.
Afsnit 1. Forholdet til De forenede Nationer.
Fonden skal optage forhandlinger med De forenede Nationer med henblik på at indgå en aftale om dens tilknytning til De forenede Nationer som en særorganisation således som defineret i artikel 57 i De forenede Nationers pagt. Alle aftaler, der indgås i henhold til pagtens artikel 63, kræver repræsentantskabets godkendelse med to tredjedeles flertal af det samlede stemmeantal efter bestyrelsens anbefaling.
Afsnit 2. Forholdet til andre organisationer, institutioner og organer.
Fonden skal samarbejde tæt med De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation og andre organisationer i FN-systemet. Fonden skal også samarbejde tæt med andre mellemstatlige organisationer, internationale finansieringsinstitutioner, ikke-regeringsorganisationer og regeringsorganer inden for landbrugsudviklingsområdet. Med dette formål for øje skal fonden i sin virksomhed søge et samarbejde med De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation og andre af de ovenfor nævnte organer, ligesom fonden kan indgå aftaler eller etablere samarbejdsaftaler med sådanne organer, hvis dette besluttes af bestyrelsen.
Artikel 9.
Udtræden, suspension af medlemskab, ophør af virksomheden.
Afsnit 1. Udtræden.
(a) Bortset fra det i denne artikels afsnit 4 (a) fastsatte kan et medlem udtræde af fonden ved deponering af et instrument om opsigelse af denne aftale hos depositaren.
(b) Et medlems udtræden træder i kraft på den i opsigelsesinstrumentet angivne dato, dog i intet tilfælde tidligere end seks måneder efter deponeringen af dette instrument.
Afsnit 2. Suspension af medlemsskab.
(a) Hvis et medlem undlader at opfylde nogen af sine forpligtelser over for fonden, kan repræsentantskabet med tre fjerdeles flertal af det samlede stemmeantal suspendere dets medlemsskab. Det således suspenderede medlem ophører automatisk med at være medlem et år efter datoen for dets suspension, medmindre repræsentantskabet med samme flertal af det samlede stemmeantal beslutter at gengive medlemmet dets status.
(b) Så længe suspensionen er i kraft, er medlemmet ikke berettiget til at udøve nogen rettighed i medfør af denne overenskomst bortset fra retten til udtræden, men skal fortsat være underkastet alle sine forpligtelser.
Afsnit 3. Rettigheder og forpligtelser for stater, som ophører med at være medlemmer.
Når en stat ophører med at være medlem, enten ved udtræden eller i kraft af denne artikels afsnit 2, har den ingen rettigheder i medfør af denne overenskomst, bortset fra de i dette afsnit eller i artikel 11, afsnit 2, angivne, men den hæfter fortsat for alle påtagne finansielle forpligtelser over for fonden, det være sig som medlem, låntager eller på anden måde.
Afsnit 4. Ophør af virksomhed og fordeling af aktiver.
(a) Repræsentantskabet kan bringe fondens virksomhed til ophør med et flertal på tre fjerdedele af det samlede stemmeantal. Efter et sådant ophør af virksomheden skal fonden øjeblikkelig indstille al aktivitet med undtagelse af sådan, som er forbundet med en velordnet realisation og bevarelse af fondens aktiver samt afvikling af dens forpligtelser. Indtil den endelige afvikling af sådanne forpligtelser og fordeling af sådanne aktiver består fonden, og alle fondens og dens medlemmers rettigheder og forpligtelser i medfør af denne overenskomst forbliver uændrede bortset fra at intet medlem kan suspenderes eller udtræde.
(b) Der skal ikke foretages nogen fordeling af aktiver til medlemmer, før alle forpligtelser over for kreditorer er afviklet eller sikret dækning. Fonden skal fordele sine aktiver mellem de ydende medlemmer i forhold til de bidrag, som hvert medlem har ydet til fondens midler. En sådan fordeling skal vedtages af repræsentantskabet med et flertal på tre fjerdedele af det samlede stemmeantal og skal ske på sådanne tidspunkter og i sådanne valutaer eller andre aktiver, som repræsentantskabet skønner retfærdige og rimelige.
Artikel 10.
Retsstilling, privilegier og immuniteter.
Afsnit 1. Retsstilling.
Fonden skal betragtes som en international juridisk person.
Afsnit 2. Privilegier og immuniteter.
(a) Fonden skal inden for ethvert medlems territorium nyde sådanne privilegier og immuniteter, som er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner og for opfyldelsen af dens formål. Medlemmernes repræsentanter, præsidenten og fondens sekretariatsmedlemmer skal nyde sådanne privilegier og immuniteter, som er nødvendige for en uafhængig udførelse af deres funktioner i forbindelse med fonden.
(b) De i stk. (a) omhandlede privilegier og immuniteter skal:
(i) dersom et medlem har tiltrådt konventionen om FNs særorganisations immuniteter og rettigheder i henseende til fonden, inden for medlemmets territorium defineres som i denne konventions standardklausuler med de af repræsentantskabet som tillæg dertil godkendte modifikationer;
(ii) dersom et medlem har tiltrådt konventionen om FNs særorganisationers immuniteter og rettigheder i henseende til andre organisationer end fonden, inden for medlemmets territorium defineres som i denne konventions standardklausuler, medmindre et sådant medlem notificerer depositaren om, at klausulerne ikke finder anvendelse på fonden eller kun finde anvendelse med sådanne modifikationer, som måtte fremgå af notifikationen;
(iii) være som defineret i andre af fonden indgåede aftaler.
(c) I henseende til et medlem, som er en sammenslutning af stater, skal det sikres, at de i denne artikel omhandlede privilegier og immuniteter finder anvendelse inden for alle sammenslutningens medlemmers territorier.
Artikel 11.
Fortolkning og voldgift.
Afsnit 1. Fortolkning.
(a) Ethvert spørgsmål om fortolkning eller anvendelse af bestemmelserne i denne overenskomst, som måtte opstå mellem et medlem og fonden eller mellem medlemmer af fonden indbyrdes, skal forelægges bestyrelsen til afgørelse. Hvis spørgsmålet i særlig grad berører et medlem af fonden, som ikke er repræsenteret i bestyrelsen, skal dette medlem være berettiget til at være repræsenteret i overensstemmelse med de af repræsentantskabet vedtagne bestemmelser.
(b) I tilfælde, hvor bestyrelsen har truffet en beslutning i henhold til stk. (a), kan ethvert medlem forlange, at spørgsmålet forelægges repræsentantskabettant, hvis afgørelse er endelig. I afventen af repræsentantskabets afgørelse kan fonden, i det omfang den skønner det nødvendigt, handle på grundlag af bestyrelsens afgørelse.
Afsnit 2. Voldgift.
I tilfælde af en tvist mellem fonden og en stat, som er ophørt med at være medlem, eller mellem fonden og et medlem efter ophør af fondens virksomhed, skal en sådan tvist forelægges en voldgiftsret bestående af tre voldgiftsmænd. Den ene af voldgiftsmændene skal udpeges af fonden, den anden af medlemmet eller det tidligere medlem, medens de to parter sammen skal udpege den tredje voldgiftsmand, som skal føre forsædet. Hvis den ene af parterne ikke inden 45 dage efter, at anmodningen om voldgift er fremsat, har udpeget en voldgiftsmand, eller hvis den tredje voldgiftsmand ikke er udpeget inden 30 dage efter udpegelsen af de to førnævnte voldgiftsmænd, kan hver af parterne anmode præsidenten for Den internationale Domstol eller en sådan anden myndighed, som måtte være foreskrevet i bestemmelser vedtaget af repræsentantskabet, om at udpege en voldgiftsmand. Voldgiftsproceduren skal fastsættes af voldgiftsmændene, men formanden skal være bemyndiget til at afgøre alle procedurespørgsmål i tilfælde af uenighed herom. En afgørelse truffet af et flertal af voldgiftsmændene er tilstrækkelig til at træffe en afgørelse, som er endelig og bindende for parterne.
Artikel 12.
Ændringer.
(a) Undtagen for så vidt angår skema II:
(i) skal ethvert forslag til ændring af denne overenskomst, fremsat af et medlem eller af bestyrelsen, meddeles præsidenten, som skal underrette alle medlemmer. Forslag til ændringer af denne overenskomst fremsat af et medlem skal af præsidenten overgives til bestyrelsen, som skal fremsende sin indstilling desangående til repræsentantskabet;
(ii) skal ændringer vedtages af repræsentantskabet med et flertal på fire femtedele af det samlede stemmeantal. Ændringer træder i kraft tre måneder efter deres vedtagelse, medmindre andet er fastsat af repræsentantskabet, idet dog enhver ændring om:
(A) retten til at udtræde af fonden,
(B) det i denne overenskomst indeholdte krav om stemmeflertal,
(C) ansvarsbegrænsning, jfr. artikel 3, afsnit 4,
(D) proceduren for ændringer i denne overenskomst først træder i kraft, når præsidenten har modtaget skriftlig accept af sådanne ændringer fra alle medlemmer.
(b) Hvad angår de forskellige dele af skema II fremsættes og vedtages ændringsforslag i overensstemmelse med bestemmelserne i disse dele.
(c) Præsidenten skal øjeblikkelig underrette alle medlemmer og depositaren om alle ændringer, der vedtages, samt om ikrafttrædelsesdatoen for sådanne ændringer.
Artikel 13.
Afsluttende bestemmelser.
Afsnit 1. Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse.
(a) Denne overenskomst kan paraferes af stater, som er opført i skema
I i denne overenskomst på De forenede Nationers konference om fondens oprettelse, og skal være åben for undertegnelse i De forenede Nationers hovedkvarter i New York for de i dette skema opførte stater, så snart de deri angivne tiltrædelsesbidrag, der skal betales i frit konvertible valutaer, mindst andrager modværdien af 1 milliard US dollars (kurs pr. 10. juni 1976). Hvis de foranstående betingelser ikke er opfyldt senest den 30. september 1976, skal den af ovennævnte konference nedsætte forberedende komite indkalde til et møde senest den 31. januar 1977 for de i skema I opførte stater, som med to tredjedeles flertal i hver medlemskategori kan nedsætte det ovenfor angivne beløb, og som ligeledes kan fastsætte andre betingelser for åbningen af denne overenskomst for undertegnelse.
(b) Signatarstater kan tilslutte sig overenskomsten ved deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument. Ikke-signatarstater opført i skema I kan tilslutte sig ved deponering af et tiltrædelsesinstrument. Ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter fra stater i kategori I eller II skal angive størrelsen af det tiltrædelsesbidrag, som den pågældende stat påtager sig at yde. Undertegnelser kan foretages og ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter kan deponeres af sådanne stater indtil eet år efter denne overenskomsts ikrafttræden.
(c) Stater opført i skema I, som ikke har tilsluttet sig denne overenskomst inden for eet år efter dens ikrafttræden, og stater, som ikke er opført i skemaet, kan - efter at deres medlemsskab er godkendt af repræsentantskabet - tilslutte sig ved deponering af et tiltrædelsesinstrument.
Afsnit 2.
(a) De forenede Nationers generalsekretær er denne overenskomsts depositar.
(b) Depositaren skal sende underretninger vedrørende denne overenskomst:
(i) indtil eet år efter dens ikrafttræden til staterne opført i denne overenskomsts skema I og efter dens ikrafttræden til alle stater, som har tilsluttet sig denne, såvel som til stater, hvis medlemsskab er godkendt af repræsentantskabet,
(ii) til den af De forenede Nationers konference om fondens oprettelse nedsatte forberedende komite, så længe denne består, og derefter til præsidenten.
Afsnit 3. Ikrafttræden.
(a) Denne overenskomst træder i kraft, når depositaren har modtaget ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter fra mindst 6 stater i kategori I, 6 stater i kategori II og 24 stater i kategori III, forudsat at disse instrumenter er deponeret af stater i kategori I og II, hvis samlede tiltrædelsesbidrag som angivet i de pågældende instrumenter mindst andrager modværdien af 750 millioner US dollars (kurs pr. 10. juni 1976). Endvidere forudsættes, at de foranstående betingelser er opfyldt inden for 18 måneder fra den dato, da overenskomsten åbnes for undertegnelse eller inden en senere dato, som måtte blive vedtaget med to tredjedeles flertal i hver kategori, at de stater, som her deponeret de omhandlede instrumenter ved ovennævnte periodes udløb, og hvorom de underretter depositaren.
(b) For stater, som deponerer at ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter denne overenskomsts ikrafttræden, skal denne træde i kraft på deponeringsdatoen.
Afsnit 4. Forbehold.
Der kan kun tages forbehold over for denne overenskomsts artikel 11, afsnit 2.
Afsnit 5. Autentiske tekster.
Hver af denne overenskomsts versioner på arabisk, engelsk, fransk og spansk har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne overenskomst i eet originaleksemplar på arabisk, engelsk, fransk, og spansk.
SKEMA I.
1. Del. Stater, som kan optages som oprindelige medlemmer.
---------------------------------------------------------------------
Kategori I KategoriII KategoriIII --------------------------------------------------------------------- Amerikas forenede Algeriet Argentina Stater De forenede Bangladesh Australien arabiske Emirater Bolivia Belgien Gabon Botswana Canada Indonesien Brasilien Danmark Irak Cameroun Finland Iran Chile Frankrig Kuwait Colombia Irland Den libyske Congo Italien arabiske Republik Costa Rica Japan Nigeria Cuba Luxembourg Qatar Den dominikanske Nederlandene Saudi-Arabien Republik New Zealand Venezuela Ecuador Norge Etiopien Schweiz Ghana Spanien Grækenland Det forenede Guatemala Kongerige Storbritan- Guinea nien og Nordirland Haiti Sverige Honduras Forbundsrepublikken Indien Tyskland Israel (* 1) Østrig Jamaica Jugoslavien Kap Verde Kenya Republikken Korea Liberia Mali Malta Marokko Mexico Nicaragua Parkistan Panama Papua New Guinea Peru Philippinerne Portugal Rumænien Rawanda El Salvador Senegal Sierra Leone Somalia Sri Lanka Sudan Swaziland Den syriske arabiske Republik Tanzania Tchad Thailand Tunesien Tyrkiet Uganda Uruguay Zaire Zambia Ægypten
---------------------------------------------------------------------
2. Del. Tilsagn om tiltrædelsesbidrag. (* 2)
---------------------------------------------------------------------
Modværdi Bidrags- i særlige Stat Valuta størrelse træknings- rettigheder (* 3) --------------------------------------------------------------------- Kategori I. Amerikas forenede Stater........... US dollars 200.000.000 174.911.000 Australien....... Australske dollars 8.000.000(* 5) 8.609.840 Belgien.......... Belgiske francs 500.000.000(* 5) 11.930.855 Us dollars 1.000.000(* 5) -- Canada........... Canadiske dollars 33.000.000(* 5) 29.497.446 Danmark.......... US dollars 7.500.000(* 5) 6.559.163 Finland.......... Finske mark 12.000.000(* 5) Frankrig......... US dollars 25.000.000 21.863.875 Irland........... Pund sterling 570.000(* 5) 883.335 Italien.......... US dollars 25.000.000(* 5) 21.863.875 Japan............ US dollars 55.000.000(* 5) 48.100.525 Luxembourg....... Særlige træknings- rettigheder 320.0000(* 5) 320.000 Nederlandene..... Hollandske gylden 100.000.000 US dollars 3.000.000 43.594.265 New Zealand...... New Zealandske dollars 2.000.000(* 5) 1.721.998 Norge............ Norske kroner 75.000.000(* 5) 20.612.228 US dollars 9.981.851 Schweiz.......... Schweiziske francs 22.000.000(* 5) 7.720.709 Spanien.......... US dollars 2.000.000(* 7) 1.749.110 Det forenede Kongerige........ pund sterling 18.000.000 27.894.780 Sverige.......... Svenske kroner 100.000.000 22.325.265 US dollars 3.000.000 -- Forbundsrepublik- ken Tyskland..... US dollars 55.000.000(* 5) 48.100.525 (* 6) Østrig........... US dollars 4.800.000(* 5) 4.197.864 Delsum..... 486.149.059 Kategori II. Algeriet.... US dollars 10.000.000 8.745.550 De forenede ara- biske Emirater... US dollars 16.500 000 14.430.158 Gabon............ US dollars 500.000 437.278 Indonesien....... US dollars 1.250.000 1.093.194 Irak............. US dollars 20.000.000 17.491.100 Iran............. US dollars 124.750.000 109.100.736 Kuwait........... US dollars 36.000.000 31.483.980 Den libyske ara- biske Republik... US dollars 20.000.000 17.491.100 Nigeria.......... US dollars 26.000.000 22.738.430 Qatar........... US dollars 9.000.000 7.870.995 Saudi-Arabien.... US dollars 105.500.000 92.265.553 Venezuela........ US dollars 66.000.000 57.720.630 Delsum...... 380.868.704 --------------------------------------------------------------------- Modværdi i særlige Bidrags- trækningsrettig- Stat Valuta størrelse heder (* 3) Frit Ikke frit konver- konver- tibel tibel --------------------------------------------------------------------- Kategori III. Argentina........ Argentinske pesos 240.000.000(* 8) 1.499.237 Bangladesh...... Taka sva- rende til US dollars 500.000 437.278 Cameroun........ US dollars 10.000 8.746 Chile............ US dollars 50.000 43.728 Ecuador.......... US dollars 25.000 21.864 Ghana............ US dollars 100.000 87.456 Guinea........... Sily 25.000.000(* 5) 1.012.145 Honduras......... US dollars 25.000 21.864 Indien........... US dollars 2.500.000 2.186.388 Indiske rupier svarende til US dollars 2.500.000 2.186.388 Israel........... Israelske pund svarende til US dollars 150.000(* 5) 131.183 (* 9) Jugoslavien...... Jugoslaviske dinarer svarende til US dollars 300.000 262.367 Kenya............ Kenyanske shillings svarende til US dollars 1.000.000 874.555 Republikken Korea............ US dollars 100.000 87.456 Won svarende til US dollars 100.000 87.456 Mexico........... US dollars 5.000.000 4.372.775 Nicaragua........ Cordobas 200.000 24.894 Parkistan....... US dollars 500.000 437.278 Parkistanske rupier svaren- de til US dollars 500.000 437.278 Philippinerne... US dollars 250.000 43.728 174.911 (* 10) (* 10) Rumænien......... Lei svarende til US dollars 1.000.000 874.555 Sierra Leone..... Leone 20.000 15.497 Sri Lanka........ US dollars Sri Lankaske rupier svaren- de til US dollars 500.000 437.278 Den syriske arabiske Republik......... Syriske pund 500.000 111.409 Tanzania......... Tanzanianske shilling 300.000 31.056 Thailand......... US dollars 100.000 87.456 Tunesien......... Tunesiske dinarer 50.000 87.456 Tyrkiet.......... Tyrkiske lira svarende til US dollars 100.000 87.456 Uganda........... Ugandiske shillings 200.000 20.832 Ægypten.......... Ægyptiske pund svarende til US dollars 300.000 262.367 Delsum... 7.836.017 9.068.763
---------------------------------------------------------------------
I alt i frit konvertibel valuta........ 884.853.780(* 4)
---------------------------------------------------------------------
Tilsammen (i frit konvertibel og ikke
frit konvertibel valuta).............. 893.922.543
---------------------------------------------------------------------
SKEMA II.
Fordeling af stemmer og valg af medlemmer til bestyrelsen.
1. Del:
Kategori I.
Afsnit A: Stemmefordeling i repræsentantskabet. - B: Valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen. - C: Stemmefordeling i bestyrelsen. - D: Ændringer. 2. Del: Kategori A: Stemmefordeling i repræsentantskabet. - B: Valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen. - C: Stemmefordeling i bestyrelsen. - D: Ændringer. Del 3. Kategori III. Afsnit A: Stemmefordeling i repræsentantskabet. - B: Valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen. - C: Stemmefordelingen i bestyrelsen. - D: Ændringer.
1. Del: kategori I.
A. Stemmefordeling i repræsentantskabet.
1. 17,5 procent af stemmerne i kategori I skal fordeles ligeligt mellem denne kategoris medlemmer.
2. De resterende 82,5 procent af stemmerne skal fordeles mellem kategori I's medlemmer i forhold til den andel, som hvert medlems:
(a) tiltrædelsesbidrag, som angivet i ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet, samt
(b) tillægsbidrag og bidragsforhøjelser, ydet i overensstemmelse med artikel 4, afsnit 5 (c),
udgør af de samlede bidrag fra medlemmerne i kategori I.
3. Ved fastsættelse af stemmevægten i medfør af stk. 2 skal bidragene vurderes efter deres modværdi i særlige trækningsrettigheder på overenskomstens ikrafttrædelsesdato, og derefter, når de samlede bidrag fra medlemmerne i kategori I forhøjes som følge af optagelsen af et nyt medlem i kategori I, forhøjelse af et kategori I.medlems bidrag eller tillægsbidrag fra kategori I-medlemmer.
4. I repræsentantskabet skal hver repræsentant for et medlem i kategori I være berettiget til at afgive dette medlems stemme.
B. Valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen.
1. Alle medlemmer og stedfortrædere i bestyrelsen fra kategori I skal vælges for et tidsrum af tre år, hvilket også skal gælde for de medlemmer, som er valgt ved det første valg til bestyrelsen.
2. Ved afstemningen i forbindelse med valg af de medlemmer til bestyrelsen, som skal repræsentere medlemmerne i kategori I, skal hver repræsentant for et sådant medlem afgive samtlige de stemmer, som tilkommer dette medlem, til fordel for een kandidat.
3) Hvis antallet af kandidater ved en afstemning er det samme som antallet af medlemmer, der skal vælges, skal hver kandidat anses for valgt med det antal stemmer, som han modtager.
4. (a) Hvis antallet af kandidater ved en afstemning overstiger antallet af medlemmer, der skal vælges, skal de seks kandidater, som modtager det højeste antal stemmer, vælges, idet dog ingen kandidat, der modtager mindre end 9 procent af kategori I's samlede stemmetal, kan anses for valgt.
(b) Hvis der vælges medlemmer ved første afstemning, skal de stemmer, der er afgivet til fordel for ikke-valgte kandidater, anses for afgivet til fordel for et af ovennævnte seks medlemmer alt efter hvem hver enkelt repræsentant, der har afgivet sådanne stemmer, udpeger.
5. Når seks medlemmer ikke bliver valgt ved første afstemning, skal der foretages endnu en afstemning, ved hvilket det medlem, som modtog det laveste antal stemmer ved den første afstemning, ikke er valgbart, og ved hvilken kun følgende kan stemme:
(a) de repræsentanter, som ved den forudgående afstemning stemte på en kandidat, der ikke opnåede valg, samt
(b) de repræsentanter, hvis stemmer til fordel for et indvalgt medlem i overensstemmelse med stk. 6 anses for at have bragt dette medlems stemmetal op over 15 procent af de stemmeberettigede stemmer.
6. (a) Når det skal afgøres, om de af en repræsentant afgivne stemmer skal anses for at have bragt et medlems stemmetal op over 15 procent af de stemmeberettigede stemmer, skal de 15 procent for det første anses for at indbefatte stemmerne for den repræsentant, som afgav det største antal stemmer til fordel for dette medlem, dernæst stemmerne for den repræsentant, som afgav det næststørste antal og så fremdeles indtil de 15 procent er nået.
(b) Hvis to eller flere repræsentanter med samme antal stemmer ved en afstemning har stemt på den samme kandidat og en eller flere, men ikke alle disses stemmer kan anses for at have bragt kandidatens samlede stemmetal op over 15 procent af de stemmeberettigede stemmer, skal det afgøres ved lodtrækning, hvem der skal være berettiget til at stemme ved næste afstemning.
7. Enhver repræsentant, hvis stemmer delvis må medregnes for at bringe et medlems samlede stemmetal op over 12 procent, skal anses for at have afgivet alle sine stemmer dette medlem, selv om medlemmets stemmetal derved kommer til at overstige 15 procent.
8. Hvis seks medlemmer heller ikke bliver valgt ved anden afstemning, skal endnu en afstemning afholdes efter samme principper, indtil seks medlemmer er valgt, idet det forudsættes, at det sjette medlem, når fem medlemmer er valgt, kan vælges ved simpelt flertal af de resterende stemmer, og at de resterende stemmer anses for at have medvirket til medlemmets valg.
9. Hvert bestyrelsesmedlem kan udpege en stedfortræder blandt de medlemmer, hvis stemmer anses for at have indvalgt det.
C. Stemmefordeling i bestyrelsen.
1. I bestyrelsen skal et medlem, der er valgt af en eller flere repræsentanter for et eller flere medlemmer i kategori I, være berettiget til at afgive dette eller disse medlemmers stemmer. Hvor medlemmet repræsenterer flere end et medlem, kan det særskilt afgive stemmerne for de medlemmer, som det repræsenterer.
2. Hvis et kategori I-medlems stemmerettigheder skulle blive ændret i løbet af bestyrelsesmedlemmernes valgperiode:
(a) skal der ikke af denne grund ske nogen ændring med hensyn til disse medlemmer,
(b) skal hvert bestyrelsesmedlem stemmerettigheder tilpasses fra det tidspunkt, da ændringen af det eller de repræsenterede medlemmers stemmerettigheder trådte i kraft,
(c) kan repræsentanten for et nyt medlem i kategori I udpege et siddende medlem af bestyrelsen til er repræsentere det og afgive dets stemmer indtil det næste bestyrelsesvalg. I denne periode skal et således udpeget medlem anses for at være valgt af den udpegende repræsentant.
D. Ændringer.
1. Kategori I-medlemmers repræsentanter kan enstemmigt ændre bestemmelserne i afsnit A og B. Medmindre andet er bestemt, træder ændringen straks i kraft. Præsidenten skal underrettes om hver ændring i afsnit A og B.
2. Kategori I-medlemmers repræsentanter kan ændre bestemmelserne i afsnit C ved en beslutning truffet med et flertal på 75 procent af disse repræsentanters samlede stemmetal. Medmindre andet er bestemt, træder ændringen straks i kraft. Præsidenten skal underrettes om enhver ændring i afsnit C.
2. Del: kategori II.
A. Stemmefordelingen i repræsentantskabet.
1. 25 procent af stemmerne i kategori II skal fordeles ligeligt mellem medlemmerne af denne kategori.
2. De resterende 75 procent af stemmerne skal fordeles mellem medlemmerne i kategori II i forhold til den andel, som hvert medlems bidrag (ydet i overensstemmelse med artikel 4, afsnit 5 (c)) udgør af de samlede bidrag fra medlemmerne af denne kategori.
3. I repræsentantskabet skal hver repræsentant for et medlem i kategori II være berettiget til at afgive dette medlems stemmer.
B. Valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen.
1. Alle medlemmer og stedfortrædere i bestyrelsen fra kategori II skal vælges for tre år, hvilket også skal gælde for de medlemmer, der vælges ved det første valg til bestyrelsen.
2. Enhver kandidat til bestyrelsen kan, i samråd med alle andre medlemmer i kategori II, aftale med et andet medlem i denne kategori, at den sidstnævnte opstiller som kandidatens stedfortræder. En stemme på kandidaten skal også regnes for en stemme på dennes stedfortræder.
3. Ved afstemningen i forbindelse med valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen skal hver repræsentant afgive alle de stemmer, hvortil det medlem, der udpegede denne repræsentant, er berettiget, til fordel for een kandidat.
4. Når antallet af kandidater, på hvilke der ved en afstemning er stemt,
(a) svarer til antallet af pladser, der skal besættes, skal disse kandidater anses for valget,
(b) er mindre end antallet af pladser, der skal besættes, skal alle disse kandidater anses for valgt, og yderligere afstemninger skal afholdes for at besætte de resterende pladser,
(c) er større end antallet af pladser, der skal besættes, skal kandidaten (eller i tilfælde af stemmelighed kandidaterne), der modtog de færreste stemmer, udgå, og hvis de øvrige kandidater, på hvilke der er stemt,
(i) svarer til antallet af pladser, der skal besættes, skal alle disse kandidater anses for valgt,
(ii) er færre end antallet af de pladser, der skal besættes, skal disse kandidater anses for valgt og yderligere afstemninger foretages for at besætte de resterende pladser. Deltagelsen i disse afstemninger er begrænset til de repræsentanter, hvis stemmer ikke er medregnet til et allerede valgt medlems valg,
(iii) er flere end antallet af pladser, der skal besættes, skal yderligere afstemninger foretages. Deltagelsen i disse er begrænset til de repræsentanter, hvis stemmer ikke er medregnet til et allerede valgt medlems valg.
C. Astemmefordelingen i bestyrelsen.
1. I bestyrelsen er et medlem, valgt af en eller flere repræsentanter for et eller flere medlemmer i kategori II, berettiget til at afgive det eller disse medlemmers stemmer. Et bestyrelsesmedlem, der repræsenterer mere end et medlem, kan særskilt afgive stemmerne for de medlemmer, som det repræsenterer.
2. Hvis et kategori II-medlems stemmerettigheder ændres inden for bestyrelsesmedlemmernes valgperiode,
(a) skal der ikke af denne grund ske ændringer med hensyn til disse medlemmer,
(b) skal et bestyrelsesmedlems stemmerettigheder tilpasses fra det tidspunkt, da ændringen i det eller de repræsenterede medlemmers stemmerettigheder trådte i kraft
(c) kan repræsentanten for et nyt medlem i kategori II udpege et siddende medlem af bestyrelsen til at repræsentere det og afgive dets stemmer indtil det næste bestyrelsesvalg. I denne periode skal et således udpeget medlem anses for at være valgt af den udpegede repræsentant.
D. Ændringer.
Bestemmelserne i afsnit A - D kan ændres med stemmerne fra repræsentanterne for to tredjedele af medlemmerne i kategori II, hvis bidrag (ydet i overensstemmelse med artikel 4, afsnit 5 (c)) udgør 70 procent af de samlede bidrag fra denne kategoris medlemmer. Præsidenten skal underrettes om sådanne ændringer.
3. Del: Kategori III.
A. Stemmefordelingen i repræsentantskabet.
De 600 stemmer i kategori III skal fordeles ligeligt mellem kategoriens medlemmer.
B. Valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen.
1. Af de seks medlemmer og seks stedfortrædere i bestyrelsen, der er valgt blandt medlemmerne i kategori III, skal to medlemmer og to stedfortrædere komme fra hver af følgende regioner: Afrika, Asien og Latinamerika, således som disse er afgrænset i den af De forenede Nationers konference om handel og udvikling fulgte praksis.
2. Procedurereglerne for valg af medlemmer og stedfortrædere til bestyrelsen fra kategori III i overensstemmelse med overenskomstens artikel 6, afsnit 5 (a), og valgperioden for de medlemmer og stedfortrædere, som vælges ved det første valg i overensstemmelse med samme artikels afsnit 5 (b), skal enten vedtages før overenskomstens ikrafttræden med simpelt flertal blandt de i skema I's første del som fremtidige medlemmer af kategori III opregnede stater eller efter overenskomstens ikrafttræden med simpelt flertal blandt medlemmerne i kategori III.
C. Stemmefordelingen i bestyrelsen.
Hvert bestyrelsesmedlem fra kategori III har 100 stemmer.
D. Ændringer.
Afsnit B kan ændres fra tid til anden med to tredjedeles flertal af medlemmerne i kategori III. Præsidenten skal underrettes om sådanne ændringer.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeres hos De forenede Nationers
generalsekretær den 28. juni 1977.
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 13, afsnit 3, i kraft den
30. november 1977 for Danmark og følgende andre lande: Amerikas
forenede Stater, Australien, Bangladesh, Belgien, Botswana, Cameroun,
Canada, Cuba, Djibouti, Ecuador, Etiopien, Finland, Frankrig, Ghana,
Guinea, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Jamaica, Japan, Kap
Verde, Kenya, Kuweit, Libyen, Luxembourg, Mali, Malta, Marokko,
Mexico, Nederlandene, New Zealand, Nicaragua, Niger, Nigeria, Norge,
Parkistan, Panama, Peru, Philippinerne, Rumænien, Rwanda, El
Salvador, Somalia, Sri Lanka, Storbritannien, Sverige, Swaziland,
Tanzania, Tchad, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, Forbundsrepublikken
Tyskland, Uganda, Uruguay, Venezuela, Zaire, Zambia, Ægypten, Østrig
og Øvre Volta.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 19, januar 1978. Lise Østergaard.