Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1979/116@1980-02-21/da
Indhold
Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i 1976 vedtagne konvention nr. 144 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
nr. 144 vedrørende tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, som er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd og som den 2 juni 1976 er trådt sammen til sin 61. samling, og
som henviser til bestemmelserne i bestående ILO-konventioner og -henstillinger, navnlig konvention af 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, konvention af 1949 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger samt henstilling af 1960 om forhandlinger inden for de enkelte erhvervsgrene og på nationalt plan - vedtagelser, der bekræfter arbejdsgivernes og arbejdstagernes ret til at oprette frie og uafhængige organisationer og kræver, at der træffes foranstaltninger til fremme af effektive forhandlinger på nationalt plan mellem offentlige myndigheder og arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, samt til de bestemmelser i talrige ILO-konventioner og -henstillinger, der indeholder regler om forhandlinger med arbejdsgiver- og arbejderorganisationer vedrørende de foranstaltninger, der må træffes til gennemførelse heraf, og
som har behandlet 4. punkt på mødets dagsorden, nemlig »oprettelse af et tresidet apparat til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder«, og er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,
Vedtager i dag den enogtyvende juni 1976 følgende konvention, som betegnes konvention af 1976 om tresidede forhandlinger (internationale forhandlinger (internationale arbejdsstandarder):
Artikel 1
I denne konvention betyder udtrykket »repræsentative organisationer« de mest repræsentative organisationer af arbejdsgivere og arbejdstagere, der nyder foreningsfrihed.
Artikel 2
1. Hvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer denne konvention, forpligter sig til at praktisere regler, der sikrer effektive forhandlinger mellem regerings-, arbejdsgiver- og arbejderrepræsentanter om de forhold vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations virksomhed, der er omtalt i artikel 5, stk, 1, nedenfor.
2. Arten af de i stk. 1 omhandlede regler samt deres form skal i de enkelte lande fastsættes i overensstemmelse med national praksis efter forhandling med de repræsentative organisationer, hvor sådanne organisationer findes og sådanne regler endnu ikke er indført.
Artikel 3
1. Med henblik på de i denne konvention omhandlede regler skal arbejdsgiver- og arbejderrepræsentanterne vælges frit af deres repræsentative organisationer, hvor sådanne findes.
2. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal repræsenteres på lige fod i de organer, igennem hvilke forhandlingerne finder sted.
Artikel 4
1. Den kompetente myndighed skal påtage sig ansvaret for den administrative bistand ved anvendelsen af de i denne konvention omhandlede regler.
2. Der skal træffes egnede foranstaltninger mellem den kompetente myndighed og de repræsentative organisationer, hvor sådanne findes, med henblik på finansiering af den eventuelt nødvendige uddannelse af deltagerne i det pågældende arbejde.
Artikel 5
1. De i denne konvention omhandlede regler skal tage sigte på forhandlinger om:
a) regeringens besvarelse af spørgeskemaer om punkter på dagsordenen for den internationale arbejdskonference samt regeringernes bemærkninger til udkast til vedtagelser, der skal drøftes af konferencen;
b) de forslag, der skal afgives til den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder i forbindelse med forelæggelsen af konventioner og henstillinger i medfør af artikel 19 i Den internationale Arbejdsorganisations statut;
c) en fornyet vurdering, med passende mellemrum, af uratificerede konventioner og af henstillinger, som endnu ikke er sat i kraft, for at overveje, hvilke foranstaltninger der i givet fald måtte kunne træffes for at fremme deres gennemførelse og ratifikation;
d) spørgsmål, der opstår i forbindelse med rapporter, der skal afgives til Det internationale Arbejdsbureau i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut;
e) forslag om opsigelse af ratificerede konventioner.
2. For at sikre en fyldestgørende behandling af de i stk. 1 omhandlede forhold skal der finde forhandlinger sted med passende mellemrum, der fastsættes efter aftale, dog mindst een gang om året.
Artikel 6
Den kompetente myndighed skal, når der findes anledning hertil efter forhandling med de repræsentative organisationer, hvor sådanne findes, udsende en årlig rapport om, hvorledes de i denne konvention omhandlede regler fungerer.
Artikel 7
De officielle ratifikationer af denne konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør med henblik på registrering.
Artikel 8
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet registreret hos Generaldirektøren.
2. Den træder i kraft tolv måneder efter den dato, da to medlemsstaters ratifikationer er blevet registreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder denne konvention i kraft for enhver medlemsstat tolv måneder efter den dato, da dens ratifikation er blevet registreret.
Artikel 9
1. En medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter ti års forløb efter datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Den internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. En sådan opsigelse træder først i kraft eet år efter datoen for registreringen.
2. Hver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention og som ikke inden eet år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede ti-års-periode benytter sig af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige denne konvention ved udløbet af hver ti års-periode i henhold til de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 10
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om registreringen af alle ratifikationer og opsigelser, som han modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om registreringen af ratifikation nr. 2, skal han henlede organisationens medlemmers opmærksomhed på den dato, da konventionen vil træde i kraft.
Artikel 11
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om alle ratifikationer og opsigelser, som han har registreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær med henblik på registrering.
Artikel 12
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.
Artikel 13
1. Dersom generalkonferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention uanset bestemmelserne i artikel 9, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i sin foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 14
De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 61. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den toogtyvende juni 1976.
Til bekræftelse heraf har vi påført vore underskrifter i dag den treogtyvende juni 1976.
(underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 16. maj 1978.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 6. juni 1978, hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 6, juni 1979.
Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af:
Cypern, Indien, Mexico, Norge, Storbritannien og Sverige.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 15. oktober 1979 Lise Østergåaard