Bekendtgørelse af tillægsprotokol til den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1980/102@1981-03-11/da
Indhold
Ved kgl. resolution af 9. august 1979 har Danmark ratificeret den i Strasbourg den 15. marts 1978 vedtagne tillægsprotokol til den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 50 af 3. juli 1970, Lovtidende C.
Tillægsprotokollen har følgende ordlyd:
Oversættelse TILLÆGSPROTOKOL
til den europæiske konvention om
oplysninger om fremmed ret
Undertegnede stater, som er medlemmer af Europarådet, er,
under henvisning til den europæiske konvention om oplysninger om fremmed ret, som blev åbnet for undertegnelse den 7. juni 1968 i London (i det følgende betegnet som »konventionen«),
i betragtning af, at det er ønskeligt at udvide den gensidige internationale bistandsordning, der er etableret ved konventionen, til områderne strafferet og strafferetspleje ved en multilateral ordning, der er åben for alle konventionens kontraherende parter,
i betragtning af, at det med henblik på at fjerne sådanne økonomiske hindringer, som vanskeliggør adgangen til sagsanlæg, og på at gøre det lettere for ubemidlede at udøve deres rettigheder i medlemsstaterne, er ønskeligt at udvide den ved konventionen oprettede ordning til også at omfatte retshjælp og juridisk rådgivning i civile og handelsmæssige sager,
idet de bemærker, at konventionens artikel 1, stk. 2, bestemmer, at to eller flere kontraherende parter kan beslutte indbyrdes at udvide konventionen til at omfatte andre områder end dem, der er nævnt i konventionen,
idet de bemærker, at konventionens artikel 3, stk. 3, bestemmer, at to eller flere kontraherende parter kan beslutte indbyrdes at udvide konventionen til at omfatte anmodninger fra andre myndigheder end judicielle myndigheder,
blevet enige om følgende:
1. En kontraherende part, som ikke har oprettet eller udpeget et eller flere afsenderorganer, jfr. konventionens artikel 2, stk. 2, skal oprette eller udpege et eller flere sådanne organer, som skal sende anmodninger om oplysninger fremsat i overensstemmelse med artikel 3 i denne protokol til det kompetente udenlandske modtagerorgan.
2. En kontraherende part skal underrette Europarådets generalsekretær om navn og adresse på det eller de afsenderorganer, som oprettes eller udpeges i henhold til stk. 1.
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument erklære, at den kun vil være bundet af enten kapitel I eller kapitel II i denne protokol.
2. Enhver stat, som har afgivet sådan erklæring, kan senere til enhver tid ved meddelelse til Europarådets generalsekretær erklære, at den vil være bundet af både kapitel I og kapitel II. Sådan meddelelse får virkning fra den dag, da den modtages.
3. Enhver kontraherende part, som er bundet af både kapitel I og kapitel II, kan til enhver tid ved meddelelse til Europarådets generalsekretær erklære, at den kun vil være bundet af kapitel I eller kapitel II. Sådan meddelelse får virkning seks måneder efter den dag, da den modtages.
4. Kapitel I eller kapitel II anvendes kun mellem kontraherende parter, som er bundet af det pågældende kapitel.
Artikel 6
1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, som har undertegnet konventionen. De kan tiltræde protokollen enten ved
a. undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller ved
b. undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.
2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.
3. En stat, der er medlem af Europarådet, kan ikke undertegne denne protokol uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, eller ratificere, acceptere eller godkende den, medmindre den enten tidligere eller samtidig har ratificeret eller accepteret konventionen.
Artikel 7
1. Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den dag, da tre medlemsstater af Europarådet har tiltrådt den i overensstemmelse med artikel 6.
2. I forhold til en medlemsstat, som senere undertegner protokollen uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, eller som ratificerer, accepterer eller godkender den, træder protokollen i kraft tre måneder efter dagen for sådan undertegnelse eller for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.
Artikel 8
1. Efter protokollens ikrafttræden kan enhver stat, som har tiltrådt konventionen eller som er blevet opfordret til at tiltræde den, af ministerkomiteen opfordres til også at tiltræde protokollen.
2. Sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær og får virkning tre måneder efter den dag, da det er deponeret.
Artikel 9
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive det eller de territorier, som konventionen skal finde anvendelse på.
2. Enhver stat kan ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller senere til enhver tid ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide protokollen til at omfatte eet eller flere i erklæringen angivne territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring, der afgives i medfør af stk. 2, kan for ethvert i erklæringen angivet territorium kaldes tilbage ved meddelelse til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen får virkning seks måneder efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
Artikel 10
1. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige protokollen ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær.
2. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
3. Opsigelsen af konventionen medfører automatisk opsigelse af protokollen.
Artikel 11
Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt konventionen, om:
a. enhver undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;
b. enhver undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;
c. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;
d. enhver ikrafttræden af denne protokol i medfør af artikel 7;
e. enhver meddelelse, der er modtaget i henhold til artikel 4;
f. enhver erklæring eller meddelelse, der er modtaget i henhold til artikel 5;
g. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til artikel 9, og om enhver tilbagekaldelse af en sådan erklæring;
h. enhver meddelelse, der er modtaget i henhold til artikel 10, og om den dag opsigelsen får virkning.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Strasbourg den 15. marts 1978 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal sende bekræftede genparter til hver af de stater, som undertegner og tiltræder protokollen.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 11. oktober 1979 deponeret hos Det europæiske Råds generalsekretær, og konventionen er herefter i medfør af tillægsprotokollens bestemmelse i artikel 7, stk. 2, for Danmarks vedkommende trådt i kraft den 12. januar 1980.
Tillægsprotokollen er foruden af Danmark ratificeret af nedennævnte lande med virkning fra de angivne datoer:
Belgien....................................... 31. august 1979 Cypern........................................ 31. august 1979 Norge......................................... 31. august 1979 Østrig........................................ 26. maj 1980 Nederlandene.................................. 4. september 1980
Tillægsprotokollen er undertegnet, men ikke tiltrådt af Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal og Forbundsrepublikken Tyskland.
Cypern og Nederlandene har i medfør af bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, afgivet erklæring om, at de kun er bundet af bestemmelserne i kapitel I.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 19. december 1980 Kjeld Olesen