Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1980/85@1981-02-13/da

Indhold

1. Indledning

I

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13. februar 1970 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 22 af 21. marts 1978 (Lovtidende C), meddeles det, at Forbundsrepublikken Tyskland med virkning fra den 26. juni 1979 har tiltrådt konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

Forbundsrepublikken Tyskland har ved sin tiltrædelse afgivet følgende erklæringer:

1. Anmodning om forkyndelse skal rettes til den centrale myndighed i den delstat, i hvilken forkyndelse skal finde sted. De centrale myndigheder efter konventionens art. 2, jfr. art. 18, stk. 3, er for:

Baden-Wurttemberg

Das Justizministerium

Baden-Wurttemberg

D-7000 Stuttgart

Bayern

Das Bayerische Staatsministerium

der Justiz

D-8000 Munchen

Berlin

Der Senator fur Justiz

D-1000 Berlin

Bremen

Der Prasident des

Landgerichts Bremen

D-2800 Bremen

Hamburg

Der Prasident des

Amtsgerichts Hamburg

D-2000 Hamburg

Hessen

Der Hessische Minister

der Justiz

D-6200 Wiesbaden

Niedersachsen

Der Niedersachsische

Minister der Justiz

D-3000 Hannover

Nordrhein-Westfalen

Der Justizminister des

Landes Nordrhein-Westfalen

D-4000 Dusseldorf

Rheinland-Pfalz

Das Ministerium der Justiz

D-6500 Mainz

Saarland

Der Minister fur Rechtspflege

D-6600 Saarbrucken

Schleswig-Holstein

Der Justizminister des

Landes Schleswig-Holstein

D-2300 Kiel

Den centrale myndighed er beføjet til selv at gennemføre postforkyndelse, hvis betingelserne for en forkyndelse efter konventionens art. 5, stk. 1, litra a), er opfyldt.

Uden for disse tilfælde er det Amtsgericht i distriktet, hvor forkyndelse skal finde sted, der foretager forkyndelse.

Dokumenterne, der skal forkyndes, skal være affattet på tysk eller oversat til dette sprog.

2. Erklæring efter konventionens art. 6, stk. 1 og 2, afgives af den centrale myndighed, hvis denne selv har ladet dokumenterne postforkynde, ellers afgives erklæringen af Amtsgericht.

3. Kompetent til at modtage anmodning om forkyndelse fra en fremmed konsul (konventionens art. 9, stk. 1) er den centrale myndighed i den delstat, i hvilken forkyndelse skal finde sted, samt de myndigheder, som i medfør af § 1 i lov af 18. december 1958 om gennemførelse af Haagerkonventionen af 1. marts 1954 angående civilprocessen er kompetente til at modtage anmodninger fra fremmede konsuler.

4. I medfør af konventionens artikel 21, stk. 2, litra a), modsætter Forbundsrepublikken Tysklands regering sig fremsendelsesmåderne i art. 8 og 10.

Forkyndelse gennem diplomatiske eller konsulære repræsentanter kan derfor kun finde sted, hvis dokumentet skal forkyndes for en statsborger i den stat, hvorfra dokumentet stammer.

Forkyndelse efter konventionens art. 10 kan ikke finde sted.

II USA, der tidligere har opkrævet et standardbeløb på US dollars 15,- for forkyndelse, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 6. maj 1971 (Lovtidende C), har med virkning fra den 28. juni 1978 frafaldet dette krav over for lande, herunder Danmark, som ikke opkræver gebyr for forkyndelse af amerikanske dokumenter.

III

Storbritannien, der tidligere for alle forkyndelser ved sædvanlig fremgangsmåde (konventionens art. 2-7) har opkrævet et standardgebyr på pund sterling 6.00, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 22 af 21. marts 1978, har med virkning fra 1. januar 1979 frafaldet dette krav.

I tilfælde af forkyndelse ved andre fremgangsmåder, der giver anledning til ekstraudgifter, forbeholder de britiske myndigheder sig dog ret til at kræve dækning for de faktiske udgifter.

IV Storbritannien har den 10. juni 1980 afgivet erklæring om, at man i medfør af konventionens art. 18 som ny supplerende myndighed for Nordirland har udpeget: The Master (Queen's Bench and Appeals), Royal Courts of Justice, Belfast 1. Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1980

Eigil Jørgensen

Versioner

1. 1981-02-13