Gelex

Bekendtgørelse af konvention af 3.september 1976 om den internationationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT) og den dertil knyttede driftsoverenskomst. (* 1)

GældendeVersion 1981-02-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1980/89@1981-02-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

KONVENTION OM DEN INTERNATIONALE MARITIME SATELLIT-ORGANISATION (INMARSAT)

DE I DENNE KONVENTION DELTAGENDE STATER ER

I BETRAGTNING AF det princip, der er udtrykt i resolution nr. 1721 (XVI) fra De forenede Nationers generalforsamling om, at kommunikation ved hjælp af satellitter på global og ikke-diskriminerende basis bør være til rådighed for verdens nationer, så snart det er muligt,

I BETRAGTNING AF de relevante bestemmelser i den under 27. januar 1967 afsluttede traktat om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, og i særdeleshed artikel 1, der fastslår. at det ydre rum skal udnyttes til gavn for alle lande og i alle landes interesse,

IDET DE TAGER HENSYN TIL, at en meget stor del af verdenshandelen er afhængig af skibe,

IDET DE ER OPMÆRKSOMME PÅ, at der kan opnås væsentlige forbedringer for de maritime nød- og sikkerhedssystemer samt for kommunikationsleddet mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og deres rederier m. v. såvel som mellem besætning eller passagerer om bord og personer i land ved benyttelse af satellitter.

IDET DE ER BESLUTTET PÅ til dette formål ved hjælp af den mest fremskredne rumteknik, der er til rådighed, til gavn for skibe fra alle nationer at tilvejebringe de mest effektive og økonomiske muligheder, som kan forenes med den mest effektive og den mest retfærdige anvendelse af radiofrekvensspektret og af satellitbaner,

IDET DE ERKENDER, at et maritimt satellitsystem omfatter mobile jordstationer og jordstationer i land såvel som satellitafsnittet,

ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention skal:

a) »driftsoverenskomst« betyde driftsoverenskomsten om Den internationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT) inklusive dens tillæg;

b) »deltager« betyde en stat, for hvilken denne konvention er trådt i kraft;

c) »signatar« betyde enten en deltager eller et organ udpeget i overensstemmelse med artikel 2, pkt. 3. for hvilken (hvilket) driftsoverenskomsten er trådt i kraft;

d) »satellitafsnit« betyde satellitterne samt udstyr og anlæg til sporing, telemetri, kommando, kontrol, overvågning og andre dermed beslægtede funktioner, som er nødvendige til at opretholde driften af disse satellitter;

e) »INMARSAT-satellitafsnit« betyde det satellitafsnit, der ejes eller lejes af INMARSAT;

f) »skib« betyde et fartøj af enhver type, der fungerer på havet. Det omfatter bl.a, hydrofoilbåde, luftpudefartøj er, fartøj er beregnet til undervandssejlads, pontonfartøjer og platforme, der ikke er permanent fortøjet;

g) »ejendom« betyde alt, hvad der kan være genstand for en ejendomsret, herunder kontraktmæssige rettigheder.

Artikel 2

Oprettelsen af INMARSAT

1) Den internationale maritime Satellitorganisation (INMARSAT), i det følgende benævnt »organisationen«, oprettes herved.

2) Driftsoverenskomsten skal afsluttes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og skal åbnes for undertegnelse samtidig med denne konvention.

3) Enhver deltager skal underskrive driftsoverenskomsten eller skal udpege et kompetent organ, offentligt eller privat, der er underkastet denne deltagers jurisdiktion, til at underskrive driftsoverenskomsten.

4) Telekommunikationsstyrelserne og -organerne kan under iagttagelse af deres gældende interne lovgivning direkte føre forhandlinger om og indgå de nødvendige trafikaftaler om deres benyttelse af de telekommunikationsmuligheder, der tilvejebringes i henhold til denne konvention og driftsoverenskomsten, såvel som med hensyn til tjenester, der skal ydes offentligheden, installationer, fordeling af indtægter og dermed beslægtede forretningsmæssige ordninger.

Artikel 3

Formål

1) Organisationens formål er at tilvejebringe det satellitafsnit, der er nødvendigt til at forbedre de maritime kommunikationer, og derved bidrage til at forbedre kommunikationen for nød- og sikkerhedstjenesten til søs; effektiviteten og dirigeringen af skibe, maritime offentlige korrespondancetjenester og mulighederne for radiopejling.

2) Organisationen skal søge at betjene alle de områder, i hvilke der er behov for maritime kommunikationer.

3) Organisationen skal udelukkende handle i fredeligt øjemed.

Artikel 4

Forholdet mellem en deltager og det af denne udpegede organ

Hvor en signatar er et organ, der er udpeget af en deltager, skal

a) forholdene mellem deltageren og signataren bestemmes af deres gældende interne lovgivning.

b) deltageren give den vejledning og de direktiver, der er passende og forenelige med dens interne lovgivning, for at sikre, at signataren opfylder sine forpligtelser.

c) deltageren ikke være ansvarlig for forpligtelser, som opstår i henhold til driftsoverenskomsten. Deltageren skal dog garantere, at signataren ved udøvelsen af sine forpligtelser inden for organisationen ikke vil handle på en sådan måde, at det krænker forpligtelser, som deltageren har accepteret i henhold til denne konvention eller i henhold til dermed forbundne internationale overenskomster.

d) Såfremt signataren udtræder eller dennes medlemskab bringes til ophør, skal deltageren handle i overensstemmelse med 1 artikel 29, pkt. 3, eller artikel 30, pkt. 6.

Artikel 5

Organisationens driftsmæssige og økonomiske principper

1) Organisationen skal finansieres ved bidrag fra signatarerne. Enhver signatar skal have en økonomisk interesse i organisationen i forhold til sin investeringandel, der skal fastsættes i overensstemmelse med driftsoverenskomsten.

2) Enhver signatar skal bidrage til organisationens kapitalbehov og modtage tilbagebetaling af kapital samt godtgørelse for anvendelse af kapital i overensstemmelse med driftsoverenskomsten.

3) Organisationen skal arbejde på et sundt økonomisk og finansielt grundlag under hensyntagen til anerkendte forretningsmæssige principper.

Artikel 6

Tilvejebringelse af satellitafsnittet

Organisationen kan eje eller leje satellitafsnittet.

Artikel 7

adgang til satellitafsnittet

1) INMARSAT satellitafsnittet skal være åbent for benyttelse af skibe fra alle nationer på betingelser, der fastsættes af rådet, ved fastsættelsen af disse betingelser skal rådet ikke diskriminere mellem skibene på gundlag af disses nationalitet.

2) Rådet kan på grundlag af afgørelse af hver sag for sig tillade adgang til INMARSAT-satellitafsnittet fra andre jordstationer end skibe, når disse jordstationer befinder sig på konstruktioner, der opererer på havet, såfremt og så længe driften af sådanne jordstationer ikke i væsentlig grad påvirker tilvejebringelsen af tjenester for skibe.

3) Jordstationer på land, der kommunikerer via INMARSAT- satellitafsnittet, skal være beliggende på et landområde, der er under en deltagers jurisdiktion, og skal fuldt ud ejes af deltagere eller organer under disses jurisdiktion. Rådet kan give anden tilladelse, såfremt det finder, at dette er i organisationens interesse.

Artikel 8

Andre satellitafsnit

1) En deltager skal underrette organisationen i tilfælde af, at denne deltager eller nogen person inden for dens jurisdiktion individuelt eller i fællesskab har i sinde at tilvejebringe eller begynde at anvende særskilte satellitafsnitsinstallationer for at opfylde nogle af eller samtlige INMARSAT satellitafsnittets formål, for at sikre teknisk kompatibilitet og undgå væsentlig økonomisk skade for INMARSAT-systemet.

2) Rådet skal udtrykke sine synspunkter i form af en anbefaling af ikke-bindende karakter med hensyn til den tekniske kompatibilitet og skal fremsætte sine synspunkter over for forsamlingen for så vidt angår økonomisk skade.

3) Forsamlingen skal udtrykke sine synspunkter i form af anbefalinger af ikke-bindende karakter inden for et tidsrum af ni måneder fra den dato, da de forholdsregler, om hvilke der er truffet bestemmelse i denne artikel, blev indledt. Der kan indkaldes til et ekstra møde i forsamlingen med henblik herpå.

4) Den underretning, der skal gives i henhold til stk. 1, herunder tilvejebringelsen af relevante tekniske oplysninger, og de efterfølgende samråd med organisationen skal finde sted under hensyntagen til de relevante bestemmelser i Den internationale Telekommunikationsunions radioreglement.

5) Denne artikel skal ikke gælde for oprettelse, erhvervelse, benyttelse eller fortsættelse af særskilte satellitafsnitsinstallationer til nationale sikkerhedsformål eller installationer af denne art, der er kontraheret, oprettet, erhvervet eller benyttet forud for denne konventions ikrafttræden.

Artikel 9

Organisationen

Organisationens organer skal være:

a) Forsamlingen.

b) Rådet.

c) Direktoratet under ledelse af en generaldirektør.

Artikel 10

Forsamlingen - Sammensætning og møder

1) Forsandingen skal bestå af samtlige deltagere.

2) Ordinære møder i forsamlingen skal afholdes hvert andet år. Ekstraordinære møder skal sammenkaldes efter anmodning fra en tredjedel af deltagerne eller efter rådets anmodning.

Artikel 11

Forsamlingen - Forretningsgang

1) Enhver deltager skal have een stemme i forsamlingen.

2) Beslutninger i sager af væsentlig betydning skal træffes ved to tredjedeles flertal og i proceduremæssige sager ved simpelt flertal blandt de deltagere, der er til stede og afgiver deres stemme. Deltagere, der afholder sig fra at stemme, skal anses for ikkestemmeafgivende.

3) Afgørelser af, hvorvidt et spørgsmål er af proceduremæssig karakter eller af væsentlig betydning, skal træffes af formanden. Sådanne afgørelser kan underkendes ved to tredjedeles flertal blandt de deltagere, der er til stede og afgiver deres stemme.

4) Et møde i forsamlingen er beslutningsdygtigt, når det består af et flertal af deltagerne.

Artikel 12

Forsamlingen - Funktioner

1) Forsamlingens funktioner skal være:

a) at overveje og gennemgå organisationens virksomhed, formål, almindelige politik og langsigtede mål samt udtrykke sine synspunkter og fremsætte, anbefalinger derom over for rådet;

b) at sikre, at organisationens virksomhed er forenelig med denne konvention og med De forenede Nationers pagts formål og principper såvel som med enhver anden traktat, af hvilken organisationen i overensstemmelse med sin beslutning måtte blive forpligtet;

c) efter rådets anbefaling at tillade oprettelse af yderligere satellitafsnitsfaciliteter, hvis særlige eller primære formål er at tilvejebringe radiopejlings-, nød- eller sikkerhedstjenester. Dog kan de satellitafsnitsfaciliteter, der er oprettet for at tilvejebringe maritime offentlige korrespondancetjenester, anvendes til telekommunikation i nød, sikkerheds- og radiopejlingsøjemed uden sådan tilladelse;

d) at træffe beslutninger vedrørende andre anbefalinger fra rådet og udtrykke sine synspunkter vedrørende rapporter fra rådet;

e) at vælge fire repræsentanter til rådet i overensstemmelse med artikel 13, pkt, 1 b);

f) at træffe beslutninger i spørgsmål vedrørende de formelle forbindelser mellem organisationen og stater, hvad enten de er deltagere eller ej, og internationale organisationer;

g) at træffe beslutninger vedrørende enhver ændring af nærværende konvention i henhold til artikel 34 eller af driftsoverenskomsten i henhold til dennes artikel XVIII;

h) at overveje og træffe beslutning om, hvorvidt medlemskab skal bringes til ophør i overensstemmelse med artikel 30;

i) at udføre alle andre funktioner, der er tillagt den i nogen anden artikel i denne konvention eller i driftsoverenskomsten.

2) ved udøvelsen af sine funktioner skal forsamlingen tage hensyn til alle relevante anbefalinger fra rådet.

Artikel 13

Rådets Sammensætning

1) Rådet skal bestå af toogtyve repræsentanter for signatarerne sammensat på følgende måde:

a) Atten repræsentanter for de signatarer eller grupper af signatarer, der ikke på anden måde er repræsenteret, som har aftalt at være repræsenteret som en gruppe, der har de største investeringsandele i organisationen. Såfremt en gruppe signatarer og en enkelt signatar har lige store investeringsandele, skal sidstnævnte have fortrinsret. Såfremt antallet af repræsentanter i rådet ville overstige toogtyve som følge af, at to eller flere signatarer har lige store investeringsandele, skal alle ikke desto mindre undtagelsesvis være repræsenteret.

b) Fire repræsentanter for signatarer, der ikke på anden måde er repræsenteret i rådet, valgt af forsamlingen uanset deres investeringsandele for at sikre, at der tages hensyn til princippet om en retfærdig geografisk repræsentation med passende hensyntagen til udviklingslandenes interesser. Enhver signatar, der er valgt til repræsentere et geografisk område, skal repræsentere enhver signatar i det pågældende geografiske område, der har indvilliget i at være repræsenteret på denne måde, og som ikke på anden måde er repræsenteret i rådet. Er valg skal være gældende fra det første møde i rådet, der følger efter dette valg, og skal vedblive at være gældende indtil forsamlingens næste ordinære møde.

2) Det forhold, at antallet af repræsentanter i rådet er utilstrækkeligt, indtil en ledig plads besættes, skal ikke ugyldiggøre rådets sammensætning.

Artikel 14

Rådet Forretningsgang

1) Rådet skal mødes så ofte, som det er nødvendigt for den effektive udøvelse af dets funktioner, men mindst tre gange om året.

2) Rådet skal bestræbe sig på at træffe enstemmige beslutninger. Såfremt det ikke er muligt at på enstemmighed, skal beslutningerne træffes på følgende måde: Beslutninger i væsentlige spørgsmål skal træffes ved et flertal blandt de repræsentanter i rådet, der repræsenterer mindst to tredjedele af den samlede stemmedeltagelse for samtlige signatarer og grupper af signatarer, som er repræsenteret i rådet. Beslutninger vedrørende proceduremæssige spørgsmål skal træffes ved simpelt flertal af de repræsentanter, der er til stede og afgiver deres stemme, idet hver har een stemme. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et bestemt spørgsmål er af proceduremæssig eller af væsentlig art, skal afgøres af rådets formand. Formandens afgørelse kan underkendes ved to tredjedeles flertal blandt de repræsentanter, som er til stede og afgiver deres stemme. Rådet kan vedtage en anden afstemningsprocedure for besættelse af poster i rådet.

3) a) Hver repræsentant skal have en stemmedeltagelse, der svarer til den investeringsandel eller de investeringsandele, som han repræsenterer. Dog kan ingen repræsentant på een signatars vegne besidde mere end 25 procent af den samlede stemmedeltagelse i organisationen undtagen efter den i stk. b), iv), fastsatte bestemmelse.

b) Uanset bestemmelserne i artikel V, pkt, 9, 10 og 12, i driftsoverenskomsten gælder følgende:

i) Såfremt en signatar, der er repræsenteret i rådet, på grundlag af sin investeringsandel er berettiget til en stemmedeltagelse, der overstiger 25 procent af den samlede stemmedeltagelse i organisationen, kan den pågældende signatar tilbyde andre signatarer en del af eller hele den del af sin investeringsandel, der overstiger 25 procent.

ii) Andre signatarer kan meddele organisationen, at de er parate til at acceptere en del af eller hele den således overskydende del af investeringsandelen, Såfremt den samlede sum af de beløb, der er givet meddelelse om til organisationen, ikke overstiger det beløb, der er til rådighed til fordeling, skal sidstnævnte beløb af rådet fordeles til de pågældende signatarer i overensstemmelse med de meddelte beløb. Såfremt den samlede sum af de meddelte beløb overstiger det beløb, der er til rådighed til fordeling, skal sidstnævnte beløb af rådet fordeles på den måde de pågældende signatarer måtte blive enige om, eller såfremt der ikke opnås enighed, i forhold til de meddelte beløb.

iii) Enhver sådan fordeling skal foretages af rådet på det tidspunkt, da investeringsandelene fastsættes i henhold til artikel V i driftsoverenskomsten. En eventuel fordeling skal ikke forøge nogen signatars investeringsandel ud over 25 procent.

iv) I det omfang en signatars investeringsandel ud over 25 procent, der er tilbudt til fordeling, ikke er fordelt i overensstemmelse med den i nærværende punkt fastsatte fremgangsmåde, kan stemmedeltagelsen for den pågældende signatars repræsentant overstige 25 procent.

c) I det omfang en signatar beslutter sig til ikke at tilbyde andre signatarer sin overskydende investeringsandel, skal den tilsvarende stemmedeltagelse ud over 25 procent for den pågældende signatar fordeles ligeligt mellem alle de øvrige repræsentanter i rådet.

4) Et beslutningsdygtigt flertal for ethvert møde i rådet skal bestå af et flertal af de repræsentanter i rådet, der repræsenteret mind st to tredjedele af den samlede stemmedeltagelse for samtlige signatarer og grupper af signatarer, som er repræsenteret i rådet.

Artikel 15

Rådet - Funktioner

Rådet skal med behørig hensyntagen til forsamlingens synspunkter og anbefalinger være ansvarligt for at tilvejebringe det satellitafsnit, der er nødvendigt for at opfylde organisationens formål på den mest økonomiske, virkningsfulde og effektive måde, der kan forenes med denne konvention og driftsoverenskomsten. For at kunne opfylde denne forpligtelse skal rådet have beføjelse til at udføre alle nødvendige funktioner, herunder:

a) Fastsættelse af krav vedrørende maritime satellit-telekommunikationer og vedtagelse af politik, planer, programmer, fremgangsmåder og foranstaltninger vedrørende planlægningen, udviklingen, konstruktionen, oprettelsen, erhvervelsen ved køb eller leje, driften, vedligeholdelsen og benyttelsen af INMARSAT-satellitafsnittet, herunder tilvejebringelsen af eventuelle opsendelsestjenester til at imødekomme sådanne krav.

b) vedtagelse og gennemførelse af administrative ordninger, der vil kræve, at generaldirektøren afslutter kontrakt om tekniske og driftsmæssige funktioner, når som helst dette måtte være mere fordelagtigt for organisationen.

c) Vedtagelse af kriterier og fremgangsmåder vedrørende godkendelse af jordstationer på land, på skibe samt på konstruktioner på havet til brug i forbindelse med INMARSAT-satellitafsnittet og til afprøvning og overvågning af ydeevne af de jordstationer, der er tilsluttet og benytter INMARSAT-satellitafsnittet. Med hensyn til jordstationer på skibe bør kriterierne være tilstrækkelig udførlige til at kunne anvendes af nationale licensgivende myndigheder efter deres skøn til typegodkendelsesformål.

d) Forelæggelse af anbefalinger for forsamlingen i henhold til artikel 12. pkt. 1 c).

e) Forelæggelse for forsamlingen af periodiske rapporter om organisationens virksomhed, herunder om økonomiske forhold.

f) Vedtagelse af anskaffelsespraksis, regler og kontraktvilkår samt godkendelse af kontrakter vedrørende anskaffelser, der er forenelige med nærværende konvention og driftsoverenskomsten.

g) Vedtagelse af økonomisk politik, godkendelse af de økonomiske regler, det årlige budget og årsregnskaberne, periodisk fastsættelse af afgifterne for benyttelse af INMARSAT-satellitafsnittet samt beslutninger med hensyn til alle andre økonomiske forhold, herunder investeringsandele og kapitalloft, der er forenelige med denne konvention og driftsoverenskomsten.

h) Fastsættelse af ordninger om samråd på varigt grundlag med organer, der af rådet er anerkendt som repræsentanter for redere, søfartspersonel og andre brugere af maritime telekommunikationer.

i) Udpegning af en voldgiftsmand, når organisationen er part i en voldgiftssag.

j) Udøvelse af alle andre funktioner, der er tillagt det i nogen anden artikel i denne konvention eller driftsoverenskomsten, eller enhver anden hensigtsmæssig funktion til opfyldelse af organisationens formål.

Artikel 16

Direktoratet

1) Generaldirektøren skal udpeges af rådet blandt kandidater, der er foreslået af deltagerne eller af signatarerne gennem deltagerne, under forbehold af deltagernes godkendelse. Depositaren skal omgående underrette deltagerne om udpegningen. Udpegningen er godkendt, medmindre mere end en tredjedel af deltagerne inden tres dage efter meddelelsen skriftligt har underrettet depositaren om deres indsigelse mod udpegningen. Generaldirektøren kan overtage sine funktioner efter udpegningen og i afventen af godkendelsen.

2) Generaldirektørens embedsperiode skal være seks år. Dog kan rådet efter egen beføjelse fjerne generaldirektøren tidligere. Rådet skal afgive rapport til forsamlingen om årsagerne til fjernelsen.

3) Generaldirektøren skal være den øverste leder af og den juridiske repræsentant for organisationen og skal være ansvarlig over for samt handle under rådets ledelse.

4) Organisation, personaleniveauer samt standardarbejdsvilkår for overordnede og funktionærer såvel som for konsulenter og andre rådgivere ved direktoratet skal godkendes af rådet.

5) Generaldirektøren skal udpege direktoratets medlemmer. Udpegningen af højere overordnede, der refererer direkte til generaldirektøren, skal godkendes af rådet.

6) Det hensyn, der skal gå forud for alle andre ved udnævnelsen af generaldirektøren og andet personale i direktoratet, skal være nødvendigheden af at sikre den højeste grad af retskaffenhed, kompetence og duelighed.

Artikel 17

Repræsentation ved møder

Alle de deltagere og signatarer, der i henhold til denne konvention eller driftsoverenskomsten er berettiget til at overvære og/eller deltage i organisationens møder, skal have adgang til at overvære og/eller deltage i sådanne møder såvel som ethvert andet møde, der holdes under organisationens auspicier, uanset hvor mødet måtte finde sted. De aftaler, der træffes med et værtsland, skal være i overensstemmelse med disse forpligtelser.

Artikel 18

Omkostninger ved møder

1) Enhver deltager eller signatar skal afholde sine egne omkostninger ved repræsentation på organisationens møder.

2) Udgifter i forbindelse med møder i organisationen skal betragtes som administrative omkostninger for organisationen. Dog skal intet møde i organisationen afholdes uden for dennes hovedsæde, medmindre den eventuelle vært indvilliger i at afholde de ekstra udgifter, som dette medfører.

Artikel 19

Fastsættelse af brugsafgifter

1) Rådet skal specificere måleenhederne for de forskellige former for brug af INMARSAT-satellitafsnittet og skal fastsætte afgifterne for sådan brug. Disse afgifter skal have til formål at indtjene tilstrækkelige indtægter til organisationen til dækning af dens drifts-, vedligeholdelses- og administrationsomkostninger, tilvejebringelsen af sådanne driftsmidler, som rådet måtte fastsætte som nødvendige, afskrivning af investeringer foretaget af signatarer samt godtgørelse for anvendelse af kapital i overensstemmelse med driftsoverenskomsten.

2) Satserne for brugsafgiften for enhver form for brug skal være de samme for alle signatarer for den pågældende form for brug.

3) For andre organer end signatarer, der i overensstemmelse med artikel 7 er bemyndiget til at anvende INMARSAT-satellitafsnittet, kan rådet fastsætte satser for brugsafgifter, der afviger fra dem, der er fastsat for signatarer. Satserne for enhver form for brug skal være de samme for alle sådanne organer for den pågældende form for brug.

Artikel 20

Anskaffelser

1) Rådets anskaffelsespolitik skal være af en sådan art, at den i organisationens interesse opmuntrer til verdensomspændende konkurrence i forbindelse med leveringen af varer og tjenesteydelser. Med henblik herpå skal:

a) Anskaffelsen af de effekter og tjenesteydelser, der kræves af organisationen, hvad enten det er ved køb eller leje, finde sted ved tildeling af kontrakter på grundlag af tilbud fremkommet ved åbne internationale offentlige udbud.

b) Kontrakterne tildeles de tilbudsgivere, der tilbyder den bedste kombination af kvalitet, pris og den gunstigste leveringstid.

c) Såfremt der foreligger tilbud, som frembyder sammenlignelige kombinationer af kvalitet, pris og den gunstigste leveringstid, skal rådet tildele kontrakten på en sådan måde, at den fremmer den ovenfor omhandlede anskaffelsespolitik.

2) I følgende tilfælde kan der dispenseres fra kravet om åbne internationale offentlige udbud i overensstemmelse med fremgangsmåder, der er godkendt af rådet, forudsat rådet derved i organisationens interesse opmuntrer til verdensomspændende konkurrence ved leveringen af effekter og tjenesteydelser:

a) Når den skønsmæssige værdi af kontrakten ikke overstiger 50.000 US dollars, og tildelingen af kontrakten ikke som følge af anvendelse af dispensationen vil stille en kontrahent i en sådan situation, at det på et senere tidspunkt ville påvirke rådets effektive udøvelse af den ovenfor omhandlede anskaffelsespolitik. I det omfang dette måtte være berettiget som følge af ændringer i priserne på verdensmarkedet, som det afspejler sig i relevante pristal, kan rådet revidere den økonomiske grænse.

b) Når anskaffelsen er påtrængende nødvendig for at imødegå en akut situation.

c) Når der kun findes een leverandør til en specifikation, der et nødvendig for at imødekomme organisationens krav, eller hvor antallet af leverandører er så stærkt begrænset, at det hverken ville være praktisk muligt eller i organisationens interesse at pådrage sig de udgifter og bruge den tid, der v il medgå ved åbne internationale udbud; det er herved en forudsætning, at der i de tilfælde, hvor der er mere end een leverandør, gives alle mulighed for at afgive tilbud på lige fod.

d) Når behovet er af en sådan administrativ karakter, at det hverken vil være praktisk muligt eller gennemførligt at benytte åbne internationale udbud.

e) Når anskaffelsen vedrører personlige tjenesteydelser.

Artikel 21

Opfindelser og tekniske oplysninger

1) I forbindelse med ethvert arbejde, der udføres af organisationen eller på dens vegne for dens regning, skal organisationen erhverve rettigheder til opfindelser og tekniske oplysninger, men også kun de rettigheder, der er nødvendige i fælles interesse for organisationen og for signatarerne i deres egenskab af signatarer. Når der er tale om arbejde udført i henhold til en kontrakt, skal alle således opnåede rettigheder være på ikke-eneretligt grundlag.

2) For så vidt angår bestemmelserne i pkt. 1 skal organisationen under hensyntagen til sine principper og formål samt alment accepteret industriel praksis i forbindelse med sådant arbejde, der indebærer et væsentligt studie-, forsknings- eller udviklingsmæssigt element, sikre sig:

a) Retten til vederlagsfrit at få fremlagt alle de opfindelser og tekniske oplysninger, der er frembragt ved sådant arbejde.

b) Retten til over for deltagerne og signatarerne og andre inden for enhver deltagers jurisdiktion at fremlægge og få fremlagt sådanne opfindelser og tekniske oplysninger samt ret til at anvende dem og bemyndige samt få bemyndiget deltagerne og signatarerne og sådanne andre til at anvende disse opfindelser og tekniske oplysninger uden vederlag i forbindelse med INMARSAT-satellitafsnittet og enhver jordstation på land eller enhver skibsstation, der virker i forbindelse hermed.

3) Når der er tale om arbejde udført i henhold til en kontrakt, skal kontrahenten bevare ejendomsretten til rettigheder vedrørende de opfindelser og tekniske oplysninger, der er frembragt i henhold til kontrakten.

4) Organisationen skal ligeledes sikre sig retten til på antagelige og rimelige vilkår og betingelser at anvende og lade anvende de opfindelser og tekniske oplysninger, der direkte er anvendt ved udførelsen af arbejde, som er præsteret på dens vegne, men ikke er omfattet af bestemmelserne i pkt. 2, i det omfang en sådan anvendelse er nødvendig for rekonstruktion eller ændring af ethvert produkt, der faktisk er leveret i henhold til en kontrakt finansieret af organisationen, og i det omfang, hvori den person, der har udført et sådant arbejde, er berettiget til at indrømme en sådan ret.

5) Rådet kan i enkelte tilfælde godkende, at der afviges fra den i pkt. 2 b) og pkt. 4 fastsatte politik, når det under forhandlinger godtgøres over for rådet, at en undladelse af at afvige ville være skadelig for organisationens interesser.

6) Rådet kan ligeledes i enkelte tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder gør det berettiget, godkende, at der afviges fra den i pkt. 3 fastsatte politik, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Når det er godtgjort over for rådet, at en undladelse af at afvige ville være til skade for organisationens interesser.

b) Når rådet bestemmer, at organisationen bør være i stand til at sikre sig patentbeskyttelse i ethvert land.

c) Når og i det omfang en kontrahent er ude af stand til eller uvillig til at sikre en sådan patentbeskyttelse inden for den nødvendige tid.

7) For så vidt angår opfindelser og tekniske oplysninger, til hvilke der på anden måde end i henhold til pkt. 2 er erhvervet rettigheder af organisationen, skal organisationen, i det omfang den har ret til at gøre det, efter anmodning:

a) Fremlægge eller få fremlagt sådanne opfindelser og tekniske oplysninger for enhver deltager eller signatar mod godtgørelse af ethvert beløb, der måtte blive betalt eller krævet af organisationen for udøvelsen af denne ret til fremlæggelse.

b) For enhver deltager eller signatar stille retten til rådighed til at fremlægge eller få fremlagt for andre inden for enhver deltagers jurisdiktion samt til at anvende og bemyndige til at anvende eller få bemyndiget disse andre til at anvende sådanne opfindelser og tekniske oplysninger:

i) uden vederlag i forbindelse med INMARSAT-satellitafsnittet eller enhver jordstation til lands eller til vands, der opererer i forbindelse med dette;

ii) til ethvert andet formål på antagelige og rimelige vilkår og betingelser, der skal afgøres mellem signatarerne eller andre inden for enhver deltagers jurisdiktion og organisationen eller ejeren af opfindelserne og de tekniske oplysninger eller enhver anden bemyndiget enhed eller person, der har en ejendomsmæssig interesse deri, og med forbehold af godtgørelse af ethvert beløb, der måtte blive betalt eller krævet af organisationen for udøvelsen af disse rettigheder.

8) Fremlæggelsen og anvendelsen af samt vilkårene og betingelserne for fremlæggelse og anvendelse af alle de opfindelser og tekniske oplysninger, til hvilke organisationen har erhvervet eventuelle rettigheder, skal ske på ikke-diskriminerende basis for så vidt angår alle signatarer og andre inden for deltagernes jurisdiktion.

9) Intet i denne artikel skal udelukke organisationen fra om ønskelig at indgå kontrakter med personer under iagttagelse af interne love og bestemmelser vedrørende fremlæggelsen af tekniske oplysninger.

Artikel 22

Ansvar

Deltagerne er ikke i deres egenskab af deltagere ansvarlige for organisationens handlinger og forpligtelser undtagen i forhold til ikke-deltagere eller fysiske eller juridiske personer, som de måtte repræsentere, for så vidt som et sådant ansvar måtte følge af traktater, der er i kraft mellem deltageren og den pågældende ikke- deltager. Imidlertid udelukker det foranstående ikke en deltager, som det er blevet pålagt at betale erstatning i henhold til en sådan traktat til en ikke deltager eller til en fysisk eller juridisk person, som denne måtte repræsentere, fra at påberåbe sig eventuelle rettigheder, som deltageren i henhold til denne traktat måtte have over for nogen anden deltager.

Artikel 23

Udgifter, der ikke medregnes

Skatter af en signatars indtægter, der hidrører fra organisationen, skal ikke medregnes i organisationens udgifter.

Artikel 24

Revision .

Organisationens regnskaber skal revideres årligt af en uafhængig revisor udpeget af rådet. Enhver deltager eller signatar skal være berettiget til at gennemgå organisationens regnskaber.

Artikel 25

Status som juridisk person

Organisationen skal have status som juridisk person og skal være ansvarlig for sine handlinger og forpligtelser. Med henblik på dens rette funktion skal den i særdeleshed have habilitet til at afslutte kontrakter, til at erhverve, leje, besidde og sælge løsøre og fast ejendom, til at være part i retslige handlinger samt til at afslutte overenskomster med stater eller internationale organisationer.

Artikel 26

Privilegier og immuniteter

1) Inden for det virkefelt, der er godkendt ifølge denne konvention, skal organisationen og dens ejendom i alle stater, der er deltagere i nærværende konvention, være fritaget for enhver national indkomstbeskatning og direkte national ejendomsbeskatning samt for toldafgifter på kommunikations-satellitter og komponenter og dele til sådanne satellitter, der skal opsendes t il anvendelse i INMARSAT-satellitafsnittet. Enhver deltager påtager sig at gøre sit bedste for i overensstemmelse med den gældende interne praksis at tilvejebringe sådanne yderligere fritagelser for indkomstbeskatning og direkte ejendomsbeskatning samt toldafgifter, som måtte være ønskelige i betragtning af organisationens særlige karakter.

2) Alle signatarer, der handler i deres egenskab af signatarer, skal med undtagelse af den signatar, der er udpeget af den deltager, inden for hvis område hovedsædet er beliggende, være fritage for national beskatning af indkomst oppebåret fra organisationen inden for denne deltagers område.

3) a) Så snart som muligt efter denne konventions ikrafttræden skal organisationen med enhver deltager, inden for hvis område organisationen opretter sit hovedsæde, andre kontorer eller installationer, afslutte en overenskomst, der skal forhandles af rådet og godkendes af forsamlingen, angående privilegier og immuniteter for organisationen, dens generaldirektør, dens personale, for eksperter, der udfører opgaver for organisationen, samt for repræsentanter for deltagere og signater, medens de opholder sig inden for værtsregeringens område i den hensigt at udøve deres funktioner.

b) Overenskomsten skal være uafhængig af nærværende konvention og skal ophøre med at gælde efter aftale mellem værtsregeringen og organisationen eller såfremt organisationens hovedsæde flyttes fra værtsregeringens område.

4) Alle andre deltagere end en deltager, der har afsluttet en overenskomst som den i pkt. 3 omhandlede, skal så snart som muligt efter denne konventions ikrafttræden afslutte en protokol angående privilegier og immuniteter for organisationen, dens generaldirektør, dens personale, for eksperter, der udfører opgaver for organisationen, samt for repræsentanter for deltagere og signatarer, medens de opholder sig inden for deltagernes område med det formål at udøve deres funktioner. Protokollen skal være uafhængig af nærværende konvention og skal indeholde bestemmelser om vilkårene for dens ophør.

Artikel 27

Forbindelse med andre internationale organisationer

Organisationen skal samarbejde med De forenede Nationer og De dertil knyttede organer, der har med den fredelige anvendelse af det ydre rum og havene at gøre, med FN's særorganer såvel som andre internationale organisationer i sager af fælles interesse. I særdeleshed skal organisationen tage Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisations relevante resolutioner og rekommandationer i betragtning, Organisationen skal overholde de relevante bestemmelser i den internationale telekommunikationskonvention og reglementer udfærdiget i henhold til denne og skal ved planlægningen, udviklingen, konstruktionen og oprettelsen af INMARSAT- satellitafsnittet samt ved den forretningsgang, der fastsættes for at ordne driften af INMARSAT-satellitafsnittet og af jordstationerne, tage passende hensyn til Den internationale Telekommunikationsunions organers relevante resolutioner, rekommandationer og procedurer.

Artikel 28

Underretning til Den internationale Tefekommunikationsunion

Efter anmodning fra organisationen skal den deltager, inden for hvis område organisationens hovedsæde er beliggende, koordinere de frekvenser, der skal benyttes til satellitafsnittet, og skal for enhver deltager, der samtykker heri, underrette Den internationale Telekommunikationsunion om de frekvenser, der skal benyttes på denne måde, samt give andre oplysninger som fastsat i de til den internationale telekommunikationskonvention knyttede radioreglementer.

Artikel 29

Udtræden

I) Enhver deltager eller signatar kan ved skriftlig underretning til depositaren efter eget ønske når som helst udtræde af organisationen. Så snart der i henhold til gældende intern lovgivning er truffet beslutning om, at en signatar kan udtræde, skal depositaren underrettes skriftligt om denne udtræden af den deltager, som har udpeget signataren, og meddelelsen skal give udtryk for, at den pågældende deltager accepterer denne udtræden. Såfremt en deltager udtræder i sin egenskab af deltager, skal det medføre samtidig udtræden for en eventuel signatar, der er udpeget af deltageren eller af deltageren i sin egenskab af signatar, alt efter omstændighederne.

2) Når depositaren har modtaget en meddelelse om udtræden, skal den udtrædende deltager og den signatar, som denne har udpeget, eller den signatar, med hensyn til hvilken der er givet meddelelse om udtræden, alt efter omstændighederne, ophøre med at have nogen repræsentations- og stemmerettigheder i noget organ inden for organisationen og skal ikke påføres nogen forpligtelser efter datoen for en sådan modtagelse. Dog skal en udtrædende signatar, medmindre rådet træffer anden bestemmelse i henhold til artikel XIII i driftsoverenskomsten, være forpligtet til at yde sin andel af de kapitalbidrag, som er nødvendige til at dække kontraktmæssige forpligtelser, der udtrykkeligt er godkendt af organisationen før modtagelsen, samt forpligtelser, der opstår som følge af handlinger eller undladelser forud for modtagelsen, Bortset fra sådanne kapitalbidrag og fra bestemmelserne i artikel 31 i denne konvention og artikel XVI i driftsoverenskomsten skal en udtræden træde i kraft, og nærværende konvention og/ eller driftsoverenskomsten skal ophøre med at være i kraft for den pågældende deltager og/eller signatar tre måneder efter datoen for depositarens modtagelse af den skriftlige meddelelse, der er omhandlet i pkt. 1.

3) Såfremt en signatar udtræder, skal den deltager, der har udpeget denne, før den effektive dato for en sådan udtræden og med virkning fra denne dato udpege en ny signatar, påtage sig egenskaben af signatar i overensstemmelse med pkt. 4 eller udtræde. Såfremt den pågældende deltager intet har foretaget inden den effektive dato, skal deltageren anses for at være udtrådt fra denne dato. Enhver ny signatar skal være ansvarlig for alle den tidligere signatars udestående kapitalbidrag og for den forholdsmæssige andel af eventuelle kapitalbidrag, som er nødvendige til at dække kontraktmæssige forpligtelser, der udtrykkeligt er godkendt af organisationen, samt forpligtelser, der opstår som følge af handlinger eller undladelser, efter datoen for meddelelsens modtagelse.

4) Såfremt en deltager af nogen grund ønsker selv at træde i stedet for sin udpegede signatar eller at udpege en ny signatar, skal en sådan deltager give skriftlig meddelelse derom til depositaren. Når den nye signatar har påtaget sig alle den tidligere udpegede signatars udestående forpligtelser, som omtalt i sidste sætning i pkt. 3, og har underskrevet driftsoverenskomsten, skal denne overenskomst træde i kraft for den nye signatar og skal ophøre med at være i kraft for den tidligere signatar.

Artikel 30

Suspension og ophør

1) Mindst et år efter, at direktoratet har modtaget skriftlig meddelelse om, at en deltager synes at have undladt at opfylde en forpligtelse i henhold til denne konvention, kan forsamlingen efter at have overvejet eventuelle forestillinger, der er gjort af vedkommende deltager, såfremt den kommer til det resultat, at der virkelig foreligger en undladelse af at opfylde en forpligtelse, og at en sådan undladelse svækker organisationens effektive drift, beslutte, at den pågældende deltagers medlemskab er ophørt. Denne konvention skal da ophøre med at være i kraft for den pågældende deltager fra datoen for beslutningen eller fra en sådan senere dato, som forsamlingen måtte fastsætte. Et ekstraordinært møde i forsamlingen kan indkaldes til dette formål. Et ophør skal medføre samtidig udtræden for en eventuel signatar, udpeget af den pågældende deltager eller for deltageren i dennes egenskab af signatar, alt efter omstændighederne. Driftsoverenskomsten skal ophøre med at være i kraft for den pågældende signatar fra den dato, da denne konvention ophører med at være i kraft for den pågældende deltager, undtagen med hensyn til de kapitalbidrag, som er nødvendige til at dække kontraktmæssige forpligtelser, der udtrykkeligt er godkendt af organisationen før ophøret, samt forpligtelser opstået som følge af handlinger eller undladelser forud for ophøret, og bortset fra bestemmelserne i artikel 31 i denne konvention og artikel XVI i driftsoverenskomsten.

2) Såfremt en signatar i sin egenskab af signatar undlader at opfylde en forpligtelse i henhold til denne konvention eller til driftsoverenskomsten, med undtagelse af forpligtelser i henhold til artikel III, pkt. 1, i driftsoverenskomsten, og undladelsen ikke er afhjulpet inden tre måneder efter, at vedkommende signatar er blevet underrettet skriftligt om en resolution fra rådet, der har noteret sig undladelsen af at opfylde forpligtelsen, kan rådet efter at have overvejet eventuelle forestillinger, der er gjort af den pågældende signatar og eventuelt vedkommende deltager, suspendere signatarens rettigheder. Såfremt rådet efter et tidsrum af yderligere tre måneder og efter at have overvejet eventuelle forestillinger, der er gjort af vedkommende signatar og eventuelt den pågældende deltager, konstaterer at forpligtelsen endnu ikke er opfyldt, kan forsamlingen efter rådets anbefaling beslutte at den pågældende signatars medlemskab skal ophøre. Ophøret får virkning fra datoen for en sådan beslutning, og driftsoverenskomsten skal ophøre med at være i kraft for vedkommende signatar.

3) Såfremt en signatar undlader at betale et beløb, som den skylder i henhold til artikel III, pkt. 1. i driftsoverenskomsten, inden fire måneder efter, at beløbet er forfaldet til betaling, skal signatarens rettigheder i henhold til denne konvention og til driftsoverenskomsten automatisk suspenderes. Såfremt signataren ikke inden tre måneder efter suspensionen har betalt alle de skyldige beløb eller den deltager, der har udpeget signataren, ikke har indsat en anden i stedet i henhold til bestemmelserne i artikel 29, pkt. 4, kan rådet efter at have overvejet eventuelle forestillinger, der er gjort af den pågældende signatar eller den deltager, der har udpeget signataren, beslutte, at den pågældende signatars medlemskab er ophørt. Fra datoen for denne beslutning skal driftsoverenskomsten ophøre med at være i kraft for signataren.

4) I en periode, hvori en signatars rettigheder er suspenderet i henhold til pkt. 2 eller 3, skal signataren fortsat have alle en signatars forpligtelser i henhold til denne konvention og driftsoverenskomsten.

5) En signatar skal ikke påføres nogen forpligtelse efter ophøret, bortset fra at signataren skal være forpligtet til at yde sin andel af de kapitalbidrag, som er nødvendige til at dække kontraktmæssige forpligtelser, der udtrykkeligt er godkendt før ophøret, samt forpligtelser opstået som følge af handlinger eller undladelser forud for ophøret, og bortset fra bestemmelserne i artikel 31 i denne konvention og artikel XVI i driftsoverenskomsten.

6) Såfremt en signatars medlemskab bringes til ophør, skal den deltager, der har udpeget signataren, inden tre måneder efter datoen for ophøret og med virkning fra denne dato udpege en ny signatar, påtage sig egenskaben af signatar i overensstemmelse med artikel 29, pkt. 4, eller udtræde, Såfremt den pågældende deltager intet har foretaget sig inden udløbet af det nævnte tidsrum, skal deltageren betragtes som værende udtrådt fra datoen for ophøret. og denne konvention skal ophøre med at være i kraft for den pågældende deltager fra denne dato.

7) Når som helst denne konvention er ophørt med at være i kraft for en deltager, skal afregningen mellem organisationen og en eventuel signatar udpeget af den pågældende deltager eller den pågældende deltager i dennes egenskab af signatar gennemføres i overensstemmelse med de i artikel XIII i driftsoverenskomsten fastsatte bestemmelser.

Artikel 31

Afgørelse af tvister

1) Tvister, der opstår mellem deltagerne eller mellem deltagerne og organisationen i forbindelse med rettigheder og forpligtelser i henhold til denne konvention, bør afgøres ved forhandling mellem de pågældende parter, Såfremt der ikke inden for eet år fra det tidspunkt, da en deltager har anmodet om en afgørelse, er nået en sådan afgørelse, og såfremt parterne i tvisten ikke er blevet enige om at forelægge den for Den internationale Domstol eller om nogen anden procedure for afgørelse af tvister, kan tvisten, såfremt dens parter giver deres samtykke, indbringes til voldgift i overensstemmelse med tillægget til denne konvention. En eventuel beslutning truffet af en voldgiftsdomstol i en tvist mellem deltagerne eller mellem deltagerne og organisationen skal ikke hindre eller berøre en beslutning truffet af forsamlingen i henhold til artikel 30, pkt. 1, om at konventionen skal ophøre med at være i kraft for en deltager.

2) Medmindre der på anden måde er truffet gensidig aftale herom, skal tvister opstået mellem organisationen og en eller flere deltagere i henhold til overenskomster, der er afsluttet mellem dem, såfremt de ikke er afgjort ved forhandling inden for eet år fra det tidspunkt, da en deltager har anmodet om en afgørelse, efter anmodning fra enhver part i tvisten indbringes til voldgift i overensstemmelse med tillægget til denne konvention.

3) Tvister, der opstår mellem en eller flere deltagere og en eller flere signatarer i deres egenskab af sådanne, i forbindelse med rettigheder og forpligtelser i henhold til denne konvention eller driftsoverenskomsten, kan indbringes til voldgift i overenstemmelse med tillægget til denne konvention, såfremt den pågældende deltager eller de pågældende deltagere og den pågældende signatar eller de pågældende signatarer indvilliger i en sådan voldgift.

4) Denne artikel skal fortsat gælde for en deltager eller signatar, der ophører med at være deltager eller signatar, for så vidt angår tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser opstået som følge af, at den pågældende har være deltager eller signatar.

Artikel 32

Undertegnelse og ratifikation

1) Denne konvention skal forblive åben for undertegnelse i London, indtil den træder i kraft, og skal derefter forblive åben for tiltrædelse. Alle stater kan blive deltagere i konventionen ved:

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller

c) tiltrædelse.

2) Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering af det relevante instrument hos depositaren.

3) En stat kan, når den bliver deltager i denne konvention, eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter ved skriftlig meddelelse til depositaren angive, for hvilke skibsregistre under dens myndighed og for hvilke jordstationer på land under dens jurisdiktion konventionen skal gælde.

4) Ingen stat skal blive deltager i denne konvention, før den selv eller det af den udpegede organ har undertegnet driftsoverenskomsten.

5) Der kan ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention eller driftsoverenskomsten.

Artikel 33

Ikrafttræden

1) Denne konvention skal træde i kraft tres dage efter den dato, da stater, der repræsenterer 95 procent af anlægsinvesteringsandelene, er blevet deltagere i konventionen.

2) Uanset bestemmelsen i pkt. 1 skal konventionen ikke træde i kraft, såfremt den ikke er trådt i kraft inden seksogtredive måneder efter den dato, på hvilken den blev åbnet for undertegnelse.

3) For en stat, der deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter den dato, på hvilken konventionen er trådt i kraft, får ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen virkning på datoen for deponeringen.

Artikel 34

Ændringer

1) Ændringer i denne konvention kan foreslås af enhver deltager. Forslag om ændringer skal forelægges direktoratet, der skal underrette de øvrige deltagere og signatarer. Der kræves tre måneders varsel, før en ændring kan behandles af rådet, som skal forelægge sine synspunkter for forsamlingen inden for et tidsrum af seks måneder fra datoen for udsendelsen af ændringsforslaget. Forsamlingen skal tidligst seks måneder derefter behandle ændringsforslaget, idet den tager hensyn til eventuelle synspunkter udtrykt af rådet, Dette tidsrum kan i ethvert særligt tilfælde afkortes af forsamlingen ved en selvstændig (ikke proceduremæssig) beslutning.

2) Såfremt ændringen godkendes af forsamlingen, skal den træde i kraft et hundrede og tyve dage efter, at depositaren har modtaget meddelelse om accept fra to tredjedele af de stater, der var deltagere på det tidspunkt da forsamlingens godkendelse fandt sted og som repræsenterede mindst to tredjedele af de samlede investeringsandele. Ved ikrafttrædelsen skal ændringen blive bindende for alle deltagere og signatarer herunder også dem der ikke har accepteret den.

Artikel 35

Depositar

1) Depositaren for denne konvention skal være generalsekretæren i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation.

2) Depositaren skal omgående underrette samtlige undertegnende og tiltrædende stater samt alle signatarer om:

a) Enhver undertegnelse af konventionen.

b) Deponeringen af ethvert ratifikationsaccept- godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

c) Konventionens ikrafttræden.

d) vedtagelsen af enhver ændring af konventionen og ændringens ikrafttræden.

e) Enhver meddelelse om udtræden.

f) Enhver suspension eller ethvert ophør.

g) Andre meddelelser og kommunikationer vedrørende konventionen.

3) Ved konventionens ikrafttræden skal depositaren sende en bekræftet kopi til De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende konvention.

UDFÆRDIGET I LONDON den tredje september nitten hundrede og seksoghalvfjerds på det engelske, franske, russiske og spanske sprog, idet alle tekster er lige autentiske, i et enkelt originaleksemplar, der skal deponeres hos depositaren, som skal sende en bekræftet kopi til regeringen i hver af de stater, der var indbudt til at deltage i den internationale konference om oprettelsen af et internationalt maritimt satellitsystem og til regeringen i enhver anden stat, der undertegner eller tiltræder denne konvention.

TILLÆG

Procedurer for afgørelse af de i artikel 31 i konventionen og artikel XVI i driftsoverenskomsten omhandlede tvister

Artikel 1

Tvister, der i henhold til artikel 31 i konventionen eller artikel XVI i driftsoverenskomsten kan prøves af en domstol, skal behandles af en voldgiftsdomstol med tre medlemmer.

Artikel 2

Enhver klager eller gruppe af klagere, der ønsker at indbringe en tvist for en voldgiftsdomstol, skal til hver indstævnt samt til direktoratet aflevere et dokument, der indeholder:

a) En fuldstændig beskrivelse af tvisten, årsagerne til, at det kræves, at hver af de indstævnte deltager i voldgiftsbehandlingen, samt de foranstaltninger, der ønskes.

b) Motiverne for, at det omtvistede spørgsmål falder inden for en domstols kompetence og for, at de ønskede foranstaltninger kan følges, hvis domstolen afgør sagen til fordel for klageren.

c) En forklaring på, hvorfor klageren har været ude af stand til at opnå en bilæggelse af tvisten ved forhandling eller ved andre midler end voldgift.

d) Bevis for, at der foreligger enighed eller samtykke fra de stridende parter, når dette er en betingelse for voldgiftsbehandling.

e) Navnet på den person, som af klageren er udpeget til at være medlem af voldgiftsdomstolen.

Direktoratet skal omgående fordele et eksemplar af dokumentet til hver deltager og signatar.

Artikel 3

I) Inden tres dage efter den dato, da eksemplarer af det i artikel 2 beskrevne dokument er modtaget af alle de indstævnte, skal disse kollektivt udpege en person til at være medlem af voldgiftsdomstolen. Inden for det nævnte tidsrum kan de indstævnte, i fællesskab eller enkeltvis, til enhver part og til direktoratet aflevere et dokument, der angiver deres individuelle eller kollektive svar På det i artikel 2 omhandlede dokument og indeholder de eventuelle modkrav, der måtte opstå i forbindelse med det omstridte spørgsmål.

2) Inden tredive dage efter udpegningen af de to medlemmer af domstolen skal disse enes om at udpege et tredje medlem. Dette medlem skal ikke være af samme nationalitet som eller være bosiddende inden for nogen stridende parts område eller være i en sådans tjeneste.

3) Såfremt enten den ene eller den anden af de stridende parter undlader at udpege et medlem af voldgiftsdomstolen inden for den fastsatte tidsfrist eller såfremt det tredje medlem af voldgiftsdomstolen ikke er udpeget inden for den fastsatte tidsfrist, kan præsidenten for Den internationale Domstol eller, såfremt han er forhindret i at handle eller er af samme nationalitet som en af parterne i tvisten, vicepræsidenten eller, såfremt han er forhindret i at handle eller er af samme nationalitet som en af parterne i tvisten, den ældste dommer, der ikke er af samme nationalitet som en af parterne i tvisten, efter anmodning fra enten den ene eller den anden af de stridende parter udpeget et eller flere medlemmer af voldgiftsdomstolen. alt efter omstændighederne.

4) Det tredje medlem af voldgiftsdomstolen skal fungere som domstolens præsident.

5) Domstolen er nedsat, så snart præsidenten er valgt.

Artikel 4

1) Såfremt der af en årsag, som parterne i tvisten efter præsidentens eller domstolens øvrige medlemmers skøn ikke er herre over, eller som kan forenes med voldgiftssagens behørige behandling, opstår en ledig plads i voldgiftsdomstolen, skal en sådan ledig plads besættes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) Såfremt pladsen bliver ledig ved, at et af en af parterne i tvisten udpeget medlem trækker sig tilbage, skal den pågældende part udpege en afløser inden ti dage efter, at pladsen er blevet ledig.

b) Såfremt pladsen bliver ledig ved, at præsidenten eller et medlem udpeget i henhold til artikel 3. pkt. 3. trækker sig tilbage, skal der på den i artikel 3, henholdsvis pkt. 2 eller pkt. 3, beskrevne måde vælges en afløser.

2) Såfremt der opstår en ledig plads af nogen anden grund, eller såfremt en ledig plads, der opstår i henhold til pkt. 1, ikke besættes, skal domstolens øvrige medlemmer, uanset bestemmelserne i artikel 1, have beføjelse til efter anmodning fra en af parterne i tvisten at fortsætte behandlingen og træffe domstolens endelige afgørelse.

Artikel 5

1) Domstolen fastsætter selv tid og sted for sine møder.

2) Forhandlingerne skal foregå i lukkede møder, og alt materiale, der forelægges domstolen, skal være fortroligt. Dog skal organisationen og enhver deltager, der har udpeget en signatar, som er part i tvisten, have ret til at være til stede og skal have adgang til det forelagte materiale. Når organisationen er part i tvisten, skal alle deltagere og alle signatarer have ret til at være til stede og skal have adgang til det forelagte materiale.

3) I tilfælde af, at der opstår uenighed om domstolens kompetence, skal domstolen behandle dette spørgsmål først.

4) Forhandlingerne skal foregå skriftligt, og hver af parterne skal have ret til at forelægge skriftligt bevismateriale til støtte for sine påstande om faktiske og juridiske forhold. Der kan dog afgives mundtlig argumentation og mundtlige vidneudsagn, såfremt domstolen finder det hensigtsmæssigt.

5) Forhandlingerne skal indledes med forelæggelse af klagerens sagsfremstilling omfattende dennes argumentation, relevante kendsgerninger støttet af beviser samt angivelse af de retsgrundsætninger, der påberåbes. Klagerens fremstilling skal efterfølges af indstævntes svarskrift. Klageren kan fremlægge replik mod indstævntes svarskrift, og indstævnte kan fremlægge duplik. Yderligere indlæg skal kun fremføres, såfremt domstolen afgør, at de er påkrævede.

6) Domstolen skal behandle og afgøre modkrav, der opstår i direkte forbindelse med det omtvistede spørgsmål, såfremt sådanne modkrav ligger inden for dens kompetence, således som denne er defineret i artikel 31 i konventionen og artikel XVI i driftsoverenskomsten.

7) Såfremt de stridende parter indgår forlig under sagen, skal forliget registreres i form af en afgørelse truffet af domstolen med de stridende parters samtykke.

8) Når som helst under forhandlingerne kan domstolen afslutte disse, såfremt den finder, at tvisten ligger uden for dens kompetence, således som denne er defineret i artikel 31 i konventionen eller artikel XVI i driftsoverenskomsten.

9) Domstolens voteringer skal være hemmelige.

10) Domstolens afgørelser skal fremsættes skriftligt og skal være underbygget af en skriftlig udtalelse. Dens kendelser og afgørelser skal tiltrædes af mindst to medlemmer. Et medlem, der afgiver dissentierende votum, kan fremlægge en særskilt skriftlig fremstilling af sin opfattelse.

11) Domstolen skal fremsende sin afgørelse til direktoratet, der skal fordele den til samtlige deltagere og signatarer.

12) Domstolen kan anvende yderligere procedureregler, som er forenelige med de ved dette tillæg fastsatte, når sådanne regler er hensigtsmæssige for forhandlingerne.

Artikel 6

Såfremt den ene af parterne undlader at fremføre sine synspunkter, kan den anden part anmode domstolen om at afgøre sagen på grundlag af dennes sagsfremstilling. Før domstolen træffer sin afgørelse, skal den forvisse sig om, at den har kompetence hertil, og at fremstillingen er sagligt og retligt begrundet.

Artikel 7

1) Enhver deltager, hvis signatar er part i en sag, skal være berettiget til at indtræde og blive en yderligere part i sagen, Indtræden skal ske ved, at der gives skriftlig meddelelse derom til domstolen og til de øvrige parter.

2) Enhver anden deltager, enhver signatar eller organisationen kan anmode domstolen om tilladelse til at indtræde og blive en yderligere part i sagen. Domstolen skal give sin tilladelse, såfremt den finder, at den, der fremsætter et sådant andragende, har en væsentlig interesse i sagen.

Artikel 8

Domstolen kan på opfordring af en af parterne i tvisten eller på eget initiativ udpege eksperter til at bistå sig.

Artikel 9

Enhver deltager, enhver signatar samt organisationen skal afgive alle de oplysninger, der måtte blive krævet af domstolen efter anmodning fra en af parterne i sagen eller på sit eget initiativ, når disse oplysninger er nødvendige for behandlingen og afgørelsen af tvisten.

Artikel 10

I afventen af den endelige afgørelse kan domstolen angive eventuelle foreløbige foranstaltninger, som den skønner, at der bør træffes for at beskytte parternes respektive rettigheder.

Artikel 1 1

1) Domstolens afgørelse skal være i overensstemmelse med international ret og skal være baseret på:

a) Konventionen og driftsoverenskomsten.

b) Almindeligt anerkendte retsgrundsætninger.

2) Domstolens afgørelse, herunder en eventuel afgørelse nået ved et forlig mellem parterne i henhold til artikel 5, pkt. 7, skal være bindende for alle tvistens parter og skal opfyldes af dem i god tro. Såfremt organisationen er part i en sag, og domstolen afsiger kendelse om, at en beslutning truffet af et af organisationens organer er ugyldig, fordi den ikke har hjemmel i eller ikke er i overensstemmelse med konventionen og driftsoverenskomsten, skal domstolens afgørelse være bindende for samtlige deltagere og signatarer.

3) Såfremt der opstår uenighed om betydningen eller rækkevidden af domstolens kendelse, skal domstolen fortolke den efter anmodning fra enhver af parterne i tvisten.

Artikel 12

Medmindre domstolen på grund af sagens særlige omstændigheder træffer anden beslutning, skal domstolens udgifter, herunder vederlag til domstolens medlemmer, bæres af begge parter med lige dele. Når den ene part består af mere end een impliceret, skal domstolen fordele denne parts andel på de på den pågældende side implicerede. Når organisationen er part i tvisten, skal dens udgifter i forbindelse med voldgiftssagen betragtes som administrative udgifter for organisationen.

DRIFTSOVERENSKOMST

om Den internationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT)

NÆRVÆRENDE DRIFTSOVERENSKOMSTS SIGNATARER ER:

I BETRAGTNING AF, at de stater, der er deltagere i konventionen om Den internationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT), deri har påtaget sig at undertegne eller at udpege et kompetent organ til at undertegne denne driftsoverenskomst.

ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel I

Definitioner

1) I denne overenskomst skal:

a) »Konvention« betyde konventionen om Den internationale maritime Satellit-organisation (INMARSAT) samt dens tillæg.

b) »Organisation« betyde Den internationale maritime Satellit- organisation (INMARSAT), der er oprettet ved konventionen.

c) »Amortisering« omfatte afskrivning; det omfatter ikke godtgørelse for anvendelse af kapital.

2) De i konventionens artikel 1 indeholdte definitioner skal gælde for denne overenskomst.

Artikel II

Signatarernes rettigheder og forpligtelser

1) Enhver signatar opnår de rettigheder, der er fastsat for signatarer i konventionen og denne overenskomst, og påtager sig at opfylde de forpligtelser, der er pålagt en signatar ved disse to dokumenter.

2) Enhver signatar skal handle i overensstemmelse med alle bestemmelser i konventionen- og denne overenskomst.

Artikel III

Kapitalbidrag

1) Enhver signatar skal yde bidrag til organisationens kapitalbehov i forhold til sin investeringsandel og skal modtage tilbagebetaling af kapital samt godtgørelse for anvendt kapital som fastsat af rådet i overensstemmelse med konventionen og denne overenskomst.

2) Kapitalbehov omfatter:

a) Alle direkte og indirekte omkostninger ved planlægningen, udviklingen, erhvervelsen, konstruktionen og oprettelsen af INMARSAT-satellitafsnittet, ved erhvervelsen af kontraktmæssige rettigheder gennem leje samt ved organisationens øvrige ejendom.

b) De midler, der er nødvendige til organisationens drifts-, vedligeholdelses- og administrationsomkostninger, indtil der er indtægter af en sådan størrelse, at de kan dække disse omkostninger, samt i henhold til artikel VIII, pkt. 3.

c) Betalinger fra signatarer i henhold til artikel XI.

3) Der skal til ethvert beløb, som henstår ubetalt efter den af rådet fastsatte dato for betalingen, lægges rente efter en sats, der fastsættes af rådet.

4) Såfremt det samlede beløb af de kapitalbidrag, som det i tidsrummet indtil den første fastsættelse af investeringsandelene på grundlag af brugen i henhold til artikel V kræves af signatarerne, at de skal betale i noget finansår, overstiger 50 procent af den i henhold til artikel IV fastsatte beløbsramme, skal rådet overveje vedtagelse af andre ordninger, herunder midlertidig finansiering ved gæld for at gøre det muligt for de signatarer, der måtte ønske det, at betale sådanne yderligere bidrag i afdrag i de følgende år. Rådet skal fastsætte rentesatsen for sådanne tilfælde idet der skal tages hensyn til de ekstra udgifter for organisationen.

Artikel IV

Kapitalloft

For summen af signatarernes nettokapitalbidrag samt for organisationens udestående kontraktmæssige kapitalforpligtelser skal der fastsættes en beløbsramme. Denne sum skal bestå af de kumulative kapitalbidrag, der er betalt af signatarerne i henhold til artikel III minus den kumulative kapital, der er tilbagebetalt dem i henhold til denne overenskomst, plus det udestående beløb for organisationens kontraktmæssige kapitalforpligtelser. Den indledende beløbsramme skal være 200 millioner US dollars. Rådet skal have beføjelse til at regulere beløbsrammen.

Artikel V

Investeringsandele

1) Signatarernes investeringsandele skal fastsættes på grundlag af brugen af INMARSAT-satellitafsnittet. Hver signatar skal have en investeringsandel, der er lig med signatarens procentdel af samtlige signatarers samlede brug af INMARSAT-satellitafsnittet. Brug af INMARSAT-satellitafsnittet skal måles på grundlag af de afgifter, der opkræves af organisationen for brug af INMARSAT-satellitafsnittet i henhold til artikel 19 i konventionen og artikel VII i denne overenskomst.

2) For så vidt angår fastsættelsen af investeringsandelene skal brugen i begge retninger deles i to lige store dele, en skibsandel og en landandel. Den andel, der vedrører et skib, hvorfra trafikken udgår, eller hvor den ender, skal tillægges signataren for den deltager, under hvis myndighed skibet hører. Den andel, der vedrører et landområde, hvorfra trafikken udgår, eller hvor den ender, skal tillægges den deltagers signatar, fra hvis område trafikken udgår, eller hvori den ender. Dog skal der, når forholdet mellem skibsandelen og landandelen for nogen signatar overstiger 20 : 1, efter anmodning til rådet tildeles den pågældende signatar en brug, der er lig med det dobbelte af landandelen eller en investeringsandel på 0,1 procent, alt efter hvilken der er størst. Konstruktioner, der arbejder på havet, og som rådet har tilladt adgang til INMARSAT- satellitafsnittet, skal betragtes som skibe for så vidt angår bestemmelserne i dette punkt.

3) Forud for fastsættelsen af investeringsandelene på grundlag af brug i henhold til pkt. 1, 2 og 4 skal enhver signatars investeringsandele fastsættes i overensstemmelse med tillægget til denne overenskomst.

4) Den første fastsættelse af investeringsandele på grundlag af brug i henhold til pkt. 1 og 2 skal foretages ikke mindre end to og ikke mere end tre år fra starten af den driftsmæssige brug af INMARSAT- satellitafsnittet inden for områderne Atlanterhavet, Stillehavet og Det indiske Ocean, idet den nøjagtige dato for fastsættelsen skal bestemmes af rådet. Med henblik på denne første fastsættelse skal brugen måles i den periode på et år, der ligger forud for en sådan fastsættelse.

5) Efter den første fastsættelse på grundlag af brug skal investeringsandelene fastsættes på ny til ikrafttræden:

a) Med etårige mellemrum regnet efter den første fastsættelse af investeringsandele på grundlag af brug, baseret på samtlige signatarers brug i det forudgående år.

b) Fra den dato, da denne overenskomst træder i kraft for en ny signatar.

c) Fra den dato. da en signatars udtræden eller en signatars medlemskabs ophør får virkning.

6) For en signatar, der bliver signatar 1 efter den første fastsættelse af investeringsandele på grundlag af brug, skal investeringsandelen fastsættes af rådet.

7) I det omfang en investeringsandel fastsættes i henhold til pkt. 5, b eller c, eller pkt. 8. skal alle de øvrige signatarers investeringsandele reguleres i forhold til deres respektive investeringsandeles indbyrdes størrelse forud for en sådan regulering. Når en signatar udtræder eller en signatars medlemskab ophører, skal investeringsandele på 0.05 procent der er fastsat i overensstemmelse med pkt. 8. ikke forhøjes.

8) Uanset enhver bestemmelse i denne artikel skal ingen signatar have en investeringsandel på mindre end 0.05 procent af de samlede investeringsandele.

9) Ved enhver ny fastsættelse af investeringsandele skal ingen signatars andel på een gang forhøjes med mere end 50 procent af den pågældende signatars oprindelige andel eller nedsættes med mere end 50 procent af den pågældende signatars løbende andel.

10) Eventuelle ikke tildelte investeringsandele efter anvendelse af pkt. 2 og 9 skal stilles til rådighed og af rådet fordeles blandt de signatarer, der ønsker at forhøje deres investeringsandele. En sådan ekstra tildeling skal ikke forhøje nogen andel med mere end 50 procent af en signatars løbende investeringsandel.

11) Eventuelle tilbageværende ikke tildelte investeringsandele efter anvendelse af pkt. 10 skal fordeles blandt signatarerne i forhold til de investeringsandele, der ellers ville have været gældende efter en eventuel ny fastsættelse under iagttagelse af pkt. 8 og 9.

12) Efter anmodning fra en signatar kan rådet tildele denne signatar en nedsat investeringsandel i forhold til den andel, der er fastsat i henhold til pkt. 1-7 samt 9-11, såfremt en sådan nedsættelse fuldstændigt overtages ved frivillig accept af forhøjede investeringsandele fra andre signatarers side. Rådet skal vedtage fremgangsmåder, der sikrer en retfærdig fordeling af den frigjorte andel eller de frigjorte andele blandt de signatarer, der ønsker at forhøje deres andele.

Artikel VI

Økonomiske reguleringer mellem signatarer

1) Ved hver fastsættelse af investeringsandele efter den første fastsættelse ved denne overenskomsts ikrafttræden skal der foretages økonomiske reguleringer mellem signatarerne gennem organisationen på grundlag af en vurdering foretaget i henhold til pkt. 2. Beløbene for disse økonomiske reguleringer skal med hensyn til enhver signatar fastsættes ved med den nævnte vurdering at sammenholde den eventuelle forskel mellem enhver signatars nye investeringsandel og denne signatars investeringsandel forud for fastsættelsen.

2) Vurderingen skal foretages på følgende måde:

a) Fra de oprindelige anskaffelsesudgifter i forbindelse med al ejendom, således som den er opført i organisationens regnskaber på reguleringsdatoen herunder alt kapitaliseret udbytte og alle kapitaliserede udgifter, fradrages summen af:

i) den samlede amortisering som opført i organisationens regnskaber på datoen for reguleringen;

ii) lån og andre mellemværender, der skal udredes af organisationen på datoen for reguleringen.

b) De i henhold til stk. a) opnåede resultater reguleres ved at tillægge eller fradrage yderligere et beløb, der udgør henholdsvis ethvert manglende beløb eller ethvert overskydende beløb vedrørende organisationens betaling af godtgørelse for anvendelse af kapital fra denne overenskomsts ikrafttræden til ikrafttrædelsesdatoen for vurderingen med hensyn til det kumulative beløb, der skyldes i henhold til denne overenskomst, efter den sats eller de satser for godtgørelse for anvendelse af kapital, som var i kraft i de perioder, i hvilke de pågældende satser gjaldt, som fastsat af rådet i henhold til artikel VIII. Med henblik på at vurdere det beløb, der udgør et manglende beløb eller et overskydende beløb vedrørende betalingen, skal den godtgørelse, der skyldes, beregnes på månedlig basis og vedrøre nettobeløbet for de i stk. a) beskrevne faktorer.

3) Betalinger, der skal foretages af eller til signatarer i henhold til denne artikel, skal ske til en af rådet fastsat dato. Til ethvert beløb, som henstår ubetalt efter denne dato, skal der lægges rente efter en sats, der skal fastsættes af rådet.

Artikel VII

Betaling af brugsafgifter

1) De brugsafgifter, der er fastsat i henhold til artikel 19 i konventionen, skal betales af signatarerne eller dertil bemyndigede telekommunikationsorganer i overensstemmelse med ordninger vedtaget af rådet. Disse ordninger skal så nært som praktisk muligt følge de anerkendte internationale fremgangsmåder for afregning for telekommunikation.

2) Medmindre der er truffet anden bestemmelse af rådet, skal signatarerne og de dertil bemyndigede telekommunikationsorganer være forpligtet til at fremskaffe oplysninger til organisationen for at gøre det muligt for organisationen at opgøre al brug af INMARSAT- satellitafsnittet samt fastsætte investeringsandelene. Rådet skal vedtage fremgangsmåderne for fremsendelsen af oplysningerne til organisationen.

3) Rådet skal iværksætte eventuelle passende sanktioner i tilfælde, hvor beløb, der skal betales som brugsafgifter, har henstået ubetalt i fire måneder eller mere efter forfaldsdatoen.

4) Til ethvert beløb, der henstår ubetalt efter den af rådet fastsatte planmæssige dato for betalingen, skal der lægges rente efter en sats, der fastsættes af rådet.

Artikel VIII

Indtægter

1) De indtægter, som indtjenes af organisationen. skal normalt, i det omfang disse indtægter tillader det, anvendes i følgende prioritetsorden, medmindre rådet træffer anden bestemmelse:

a) Til dækning af drifts-, vedligeholdelses- og administrationsudgifter.

b) Til tilvejebringelse af sådanne driftsmidler som rådet måtte anse for nødvendige.

c) Til i forhold til deres respektive investeringsandele til signatarer at udbetale beløb, der udgør en tilbagebetaling af kapital svarende til den sum til dækning af amortisering, der er fastsat af rådet og opført i organisationens regnskaber.

d) Til udbetaling til en signatar, der er udtrådt af organisationen, eller hvis medlemskab er bragt til ophør, af de beløb, der måtte tilkomme en sådan signatar i henhold til artikel XIII.

e) Til udbetaling af det til rådighed værende overskud til signatarerne kumulativt i forhold til deres respektive investeringsandele som godtgørelse for anvendelse af kapital.

2) Ved fastsættelsen af satsen for godtgørelse for anvendelse af signatarernes kapital skal rådet medregne en godtgørelse for de til investering i INMARSAT knyttede risici og, idet det tager hensyn til en sådan godtgørelse, fastsætte satsen så nært som muligt ved prisen for penge på verdensmarkederne.

3) I det omfang de af organisationen indtjente indtægter er utilstrækkelige til at dække organisationens drifts-, vedligeholdelses- og administrationsomkostninger kan rådet beslutte sig til at dække underskuddet ved at anvende organisationens driftsmidler, ved aftaler om overtræk, ved optagelse af et lån, ved at kræve, at signatarerne yder kapitalbidrag i forhold til deres respektive løbende investeringsandele eller ved en hvilken som helst kombination af sådanne foranstaltninger.

Artikel IX

Afvikling af mellemværender

1) Afviklingen af mellemværender mellem signatarerne og organisationen for så vidt angår økonomiske transaktioner i henhold til artiklerne III, VI, VII og VIII skal ordnes på en sådan måde, at de midler, der overføres mellem signatarerne og organisationen, såvel som de midler, der er til organisationens rådighed ud over de driftsmidler, som af rådet er fastsat som nødvendige, holdes så lavt som praktisk muligt.

2) Alle betalinger mellem signatarerne og organisationen i henhold til denne overenskomst skal ske i enhver valuta, der frit kan omsættes, og som kan accepteres af kreditoren.

Artikel X

Gældsfinansiering

1) Organisationen kan efter rådets beslutning indgå aftaler om overtræk med henblik på at dække økonomiske underskud, medens man afventer modtagelsen af tilstrækkelige indtægter eller kapitalbidrag.

2) Under ganske særlige omstændigheder kan organisationen efter rådets beslutning optage lån med det formål at finansiere en virksomhed, som organisationen har påtaget sig i overensstemmelse med artikel 3 i konventionen, eller at indfri en forpligtelse, som organisationen har pådraget sig. De udestående beløb vedrørende sådanne lån skal betragtes som kontraktmæssige kapitalforpligtelser for så vidt angår bestemmelserne i artikel IV.

Artikel XI

Ansvar

1) Såfremt det, som følge af en bindende kendelse afsagt af en kompetent voldgiftsdomstol eller som følge af en ordning, der er tiltrådt eller bifaldet af rådet, kræves, at organisationen skal dække et krav, herunder eventuelle omkostninger eller udgifter i forbindelse dermed, fremkommet som følge af en handling, der er foretaget af organisationen, eller en forpligtelse, der er påført den i henhold til konventionen eller denne overenskomst, skal signatarerne, i det omfang kravet ikke dækkes gennem erstatning, forsikring eller andre økonomiske aftaler, til organisationen betale det beløb, der i forbindelse med et sådant krav henstår udækket, i forhold til deres respektive investeringsandele den dag, da ansvaret opstod, uanset ethvert loft, der måtte være fastsat ved eller i henhold til artikel IV.

2) Såfremt det, som følge af en bindende kendelse afsagt af en kompetent voldgiftsdomstol eller som følge af en ordning, der er indgået eller bifaldet af rådet, kræves, at en signatar i sin egenskab af signatar skal dække et krav, herunder eventuelle omkostninger eller udgifter i forbindelse dermed, fremkommet som følge af en handling, der er foretaget af organisationen, eller en forpligtelse, der er påført den i henhold til konventionen eller denne overenskomst, skal organisationen holde signataren skadesløs i det omfang hvori signataren har dækket kravet.

3) Såfremt et sådant krav gøres gældende over for en signatar, skal den pågældende signatar som betingelse for organisationens betaling ufortøvet underrette organisationen om kravet samt give organisationen lejlighed til at give råd vedrørende eller at føre forsvaret eller foretage andre dispositioner i forbindelse med kravet og, i den udstrækning loven tillader det i den jurisdiktion. hvori kravet fremsættes, at træde ind som part i sagen enten sammen med en sådan signatar eller i dennes sted.

4) Såfremt det kræves, at organisationen skal holde en signatar skadesløs i henhold til nærværende artikel skal signatarerne, i det omfang godtgørelsen ikke dækkes gennem erstatning forsikring eller andre økonomiske aftaler til organisationen betale det beløb der i forbindelse med den krævede godtgørelse henstår udækket, i forhold til deres respektive investeringsandele den dag, da ansvaret opstod. uanset ethvert loft, der måtte være fastsat ved eller i henhold til artikel IV.

Artikel XII

Fritagelse for ansvar i forbindelse med tilvejebringelse af telekommunikationstjenester

Hverken organisationen eller en signatar i sin egenskab af signatar eller en overordnet eller funktionær hos nogen af disse, eller et medlem af en signatars bestyrelse eller en repræsentant i noget af organisationens organer, der handler under udførelsen af deres opgaver, skal være ansvarlig over for nogen signatar eller for organisationen for tab eller skade opstået som følge af, at telekommunikationstjenester, der er tilvejebragt eller skal tilvejebringes i henhold til konventionen eller denne overenskomst, ikke er til rådighed, er udsat for forsinkelse eller, er behæftet med fejl.

Artikel XIII

Afvikling ved udtræden eller ophør

1) Inden tre måneder efter den dato, på hvilken en signatars udtræden eller en signatars medlemskabs ophør i henhold til artikel 29 eller 30 i konventionen får virkning, skal rådet underrette signataren om den af rådet foretagne vurdering af signatarens økonomiske stilling i forhold til organisationen på den dato, da signatarens udtræden eller signatarens medlemskabs ophør får virkning, samt om de foreslåede betingelser for afvikling i henhold til pkt. 3. En sådan underretning skal indeholde en opgørelse over:

a) Det beløb, der af organisationen skal betales til signataren. beregnet ved at multiplicere den investeringsandel, som signataren havde på datoen for sin udtræden eller sit medlemskabs ophør, med det beløb, der er fastsat ved den i henhold til artikel VI foretagne vurdering gældende fra den pågældende dato.

b) Et eventuelt beløb, der skal betales til organisationen af signataren, og som udgør dennes andel af kapitalbidrag til kontraktmæssige forpligtelser der udtrykkeligt er godkendt forud for modtagelsen af meddelelsen om beslutningen om at udtræde eller, alt efter omstændighederne, forud for datoen for et medlemskabs ophør, tillige med den foreslåede plan for betalingen.

c) Eventuelle andre beløb, som signataren måtte skylde organisationen på datoen for sin udtræden eller for medlemskabets ophør.

2) Ved den i henhold til pkt. 1 foretagne vurdering kan rådet beslutte sig til helt eller delvis at fritage signataren for dennes forpligtelse til at betale sin andel af de kapitalbidrag til kontraktmæssige forpligtelser, der udtrykkeligt er godkendt, samt forpligtelser, der opstår som følge af handlinger eller undladelser forud for modtagelsen af meddelelsen om beslutningen om at udtræde eller, alt efter omstændighederne, forud for datoen for et medlemskabs ophør.

3) Med forbehold af signatarens betaling af eventuelle beløb, som denne måtte skylde i henhold til pkt. 1, stk. b) og c), skal organisationen under hensyntagen til artikel VIII tilbagebetale de i pkt. 1, stk. a) og b), omhandlede beløb til signataren inden for et tidsrum, der svarer til det tidsrum, i løbet af hvilket de tilbageværende signatarer vil få deres bidrag tilbagebetalt, eller tidligere, såfremt rådet måtte beslutte sig dertil. Rådet skal fastsætte satsen for den rente, der skal betales til eller af signataren med hensyn til eventuelle beløb, der fra tid til anden måtte henstå til afregning.

4) Medmindre rådet træffer anden bestemmelse, skal en afvikling i henhold til nærværende artikel ikke fritage signataren for dennes forpligtelse til at bidrage med sin andel i eventuelle ikke- kontraktmæssige forpligtelser for organisationen, der måtte opstå som følge af handlinger eller undladelser forud for datoen for modtagelsen af meddelelsen om beslutningen om at udtræde eller, alt efter omstændighederne, forud for den dato, på hvilken medlemskabets ophør får virkning.

5) Signataren skal ikke miste eventuelle rettigheder, som denne har erhvervet i sin egenskab af signatar, når sådanne rettigheder i øvrigt ville fortsætte efter den dato, da signatarens udtræden eller signatarens medlemskabs ophør får virkning, og når signataren ikke har modtaget erstatning for disse rettigheder ved afviklingen i henhold til nærværende artikel.

Artikel XIV

Godkendelse af jordstationer

1) For at kunne bruge INMARSAT-satellitafsnittet skal alle jordstationer være godkendt af organisationen i overensstemmelse med kriterier og fremgangsmåder, der er fastsat af rådet i henhold til artikel 15, pkt. c. i konventionen.

2) Enhver anmodning om en sådan godkendelse skal fremsendes til organisationen af den signatar, som er udpeget af den deltager, inden for hvis område jordstationen på land er beliggende eller vil få sin beliggenhed, eller af den deltager eller den signatar, der er udpeget af den deltager, under hvis myndighed jordstationen på et skib eller på en konstruktion, der opererer på havet, er godkendt, eller af et dertil bemyndiget telekommunikationsorgan, for så vidt der er tale om jordstationer beliggende i et område eller på et skib eller en konstruktion, der opererer på havet, som ikke henhører under nogen deltagers jurisdiktion.

3) Enhver af de i pkt. 2 omhandlede ansøgere skal med hensyn til de jordstationer, for hvilke ansøgeren har fremsendt en anmodning, være ansvarlig over for organisationen for, at sådanne stationer retter sig efter de fremgangsmåder og normer, der er fastsat af organisationen, medmindre den deltager, der har udpeget signataren, påtager sig dette ansvar, når det er en signatar, der har fremsendt anmodningen.

Artikel XV

Brug af INMARSAT-satellitafsnittet

1) En eventuel anmodning om brug af INMARSAT-satellitafsnittet skal fremsendes til organisationen af en signatar eller af et dertil bemyndiget telekommunikationsorgan såfremt der er tale om et område der ikke hører under en deltagers jurisdiktion.

2) Tilladelse til brug skal gives af organisationen i overensstemmelse med de kriterier og fremgangsmåder der er fastsat af rådet i henhold til artikel 15. pkt. c. i konventionen.

3) Enhver signatar eller ethvert dertil bemyndiget telekommunikationsorgan, der har opnået tilladelse til brug af INMARSAT-satellitafsnittet. skal være ansvarlig for opfyldelsen af alle de af organisationen fastsatte betingelser for så vidt angår sådan brug, medmindre den deltager, der har udpeget signataren, når det er en signatar, der har fremsendt en anmodning påtager sig ansvaret for givne tilladelser med hensyn til alle eller nogle af de jordstationer, som ikke ejes eller drives af en sådan signatar.

Artikel XVI

Afgørelse af tvister

1) Tvister, der opstår mellem signatarerne indbyrdes eller mellem signatarerne og organisationen, i forbindelse med rettigheder og forpligtelser i henhold til konventionen eller denne overenskomst, bør afgøres ved forhandling mellem de stridende parter. Såfremt der ikke inden for eet år efter det tidspunkt, da en part i tvisten har anmodet om en afgørelse, er nået en afgørelse, og såfremt der ikke mellem de stridende parter er aftalt en særlig fremgangsmåde for afgørelse af tvister, skal tvisten henvises til voldgiftsbehandling i overensstemmelse med tillægget til konventionen efter anmodning fra enhver af de stridende parter.

2) Medmindre der på anden måde er truffet gensidig aftale derom, skal tvister opstået mellem organisationen og en eller flere signatarer i forbindelse med overenskomster, der er afsluttet mellem dem, henvises til voldgiftsbehandling i overensstemmelse med tillægget til konventionen efter anmodning fra en af de stridende parter inden for et tidsrum af eet år fra det tidspunkt, da en af de deltagende parter har anmodet om en afgørelse.

3) En signatar, der ophører med at være signatar, skal vedblive at være bundet af nærværende artikel med hensyn til tvister i forbindelse med rettigheder og forpligtelser opstået som følge af, at den pågældende har været signatar af denne overenskomst.

Artikel XVII

Ikrafttræden

1) Denne overenskomst skal træde i kraft for en signatar på den dato, da konventionen i overensstemmelse med artikel 33 i konventionen træder i kraft for den respektive deltager.

2) Denne overenskomst skal vedblive at være i kraft, så længe konventionen er i kraft.

Artikel XVIII

Ændringer

1) Ændringer af denne overensomst kan foreslås af enhver deltager eller signatar.

Ændringsforslag skal fremsendes til direktoratet, der skal underrette de øvrige deltagere og signatarer. Der kræves tre måneders varsel før behandlingen af et ændringsforslag i rådet. I løbet af dette tidsrum skal direktoratet afæske alle signatarer udtalelser om deres synspunkter og cirkulere disse. Rådet skal behandle ændringsforslag inden seks måneder efter udsendelsen. Forsamlingen skal tidligst seks måneder efter rådets godkendelse behandle ændringsforslaget. Dette tidsrum kan i ethvert særligt tilfælde afkortes af forsamlingen ved en selvstændig (ikke proceduremæssig) beslutning.

2) Såfremt ændringen bekræftes af forsamlingen efter rådets godkendelse, skal den træde i kraft et hundrede og tyve dage efter, at depositaren har modtaget meddelelse om dens godkendelse fra to tredjedele af de signatarer, der på tidspunktet for forsamlingens bekræftelse var signatarer og på det tidspunkt havde mindst to tredjedele af de samlede investeringsandele. Kun den pågældende deltager vil kunne fremsende meddelelse til depositaren om godkendelse af en ændring, og fremsendelsen skal tilkendegive deltagerens godkendelse af ændringen. Ved sin ikrafttræden skal ændringen blive bindende for alle signatarer, herunder dem, der ikke har godkendt den.

Artikel XIX

Depositar

1) Depositaren for denne overenskomst skal være generalsekretæren i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation.

2) Depositaren skal omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater samt alle signatarer om:

a) Enhver undertegnelse af denne overenskomst.

b) Denne overenskomsts ikrafttræden.

c) Vedtagelsen af enhver ændring af denne overenskomst og ændringens ikrafttræden.

d) Enhver meddelelse om udtræden.

e) Enhver suspension eller ethvert medlemskabs ophør.

f) Andre meddelelser og kommunikationer i forbindelse med denne overenskomst.

3) Ved denne overenskomsts ikrafttræden skal depositaren fremsende en bekræftet kopi til De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET I LONDON den tredje september nitten hundrede og seksoghalvfjerds på det engelske, franske, russiske og spanske sprog, idet alle tekster er lige autentiske, i et enkelt originaleksemplar, der skal deponeres hos depositaren, som skal sende en bekræftet kopi til regeringen i hver af de stater, der var indbudt til at deltage i den internationale konference om oprettelsen af et internationalt maritimt satellitsystem, til regeringen i enhver anden stat, der undertegner eller tiltræder konventionen, samt til hver signatar.

TILLÆG

Investeringsandele forud for den første fastsættelse på grundlag af brug

a) Begyndelsesinvesteringsandelene for signatarerne for nedenstående stater skal være følgende: Amerikas forenede Stater........ 17,00 Det forenede Kongerige ......... 12,00 USSR, Den bjelorussiske SSR og Den ukrainske SSR............... 11,00 Norge........................... 9,50 Japan........................... 8,45 Italien......................... 4,37 Frankrig........................ 3,50 Forbundsrepublikken Tyskland.... 3,50 Grækenland...................... 3,50 Nederlandene.................... 3,50 Canada.......................... 3,20 Spanien......................... 2,50 Sverige......................... 2,30 Danmark......................... 2,10 Australien...................... 2,00 Indien.......................... 2,00 Brasilien....................... 1,50 Kuwait.......................... 1,48 Polen........................... 1,48 Argentina....................... 0,75 Belgien......................... 0,75 Finland......................... 0,75 Den tyske demokratiske Republik. 0,74 Singapore....................... 0,62 New Zealand..................... 0,44 Bulgarien....................... 0,33 Cuba............................ 0,33 Indonesien...................... 0,33 Iran............................ 0,33 Chile........................... 0,25 Peru............................ 0,25 Schweiz......................... 0,25 Liberia......................... 0,10 Algeriet........................ 0,05 Ægypten......................... 0,05 Ghana........................... 0,05 Irak............................ 0,05 Thailand........................ 0,05 Tyrkiet......................... 0,05 Den forenede Republik Cameroun.. 0,05 I alt...........................101,45

udpeget af en af de foran anførte stater, kan forud for konventionens og driftsoverenskomstens ikrafttræden acceptere en højere begyndelsesandel end den i pkt. a) anførte, såfremt:

i) andre signatarer accepterer en tilsvarende lavere begyndelsesandel eller

ii) konventionen og driftsoverenskomsten ikke er trådt i kraft fireogtyve måneder efter at disse dokumenter blev åbnet for undertegnelse.

De pågældende signatarer skal underrette depositaren, der skal udarbejde og fordele en revideret liste over begyndelsesandelene til alle de lande, der er optaget på listen over begyndelsesinvesteringsandele.

c) En signatar for et land, der ikke er opført i pkt. a), skal ved undertegnelsen af driftsoverenskomsten forud for dennes ikrafttræden over for depositaren angive sin begyndelsesandel, der skal svare til signatarens projekterede forholdsmæssige brug af INMARSAT- satellitafsnittet. Depositaren skal føje den nye signatar og dennes begyndelsesandel til på listen over begyndelsesandele i pkt. a). Den reviderede liste skal sendes til alle de stater, der er optaget på listen. Den nye signatars begyndelsesandel skal senere være genstand for rådets godkendelse eller regulering. Såfremt rådet regulerer andelen, skal rådet forholdsmæssigt regulere alle signatarernes begyndelsesandele og senere alle signatarernes investeringsandele.

d) Ved driftsoverenskomstens ikrafttræden skal signatarernes investeringsandele fastsættes ved at regulere signatarernes begyndelsesandele forholdsmæssigt, således at summen af alle investeringsandelene udgør 100 procent.

e) Begyndelsesandelen for enhver signatar, der ikke er optaget på listen i pkt. a), og som undertegner driftsoverenskomsten efter dens ikrafttræden samt for enhver signatar der er optaget på listen over begyndelsesandele, men for hvilken signatar driftsoverenskomsten ikke er trådt i kraft seksogtredive måneder efter, at den blev åbnet for undertegnelse, skal fastsættes af rådet og skål optages i en revideret liste over samtlige signatarers begyndelsesandele.

f) Når en ny deltager indtræder i organisationen eller når en deltager udtræder af organisationen eller en deltagers medlemskab bringes til ophør, skal samtlige signatarers investeringsandele fastsættes ved en forholdsmæssig regulering af samtlige signatarers begyndelsesandele, således at summen af alle investeringsandelene udgør 100 procent.

d) Investeringsandele på 0,05 procent, der er fastsat i overensstemmelse med pkt. 8 i artikel V i driftsoverenskomsten, skal ikke forhøjes i henhold til pkt. c), d), e) og f) i dette tillæg.

Konventionen og den dertil knyttede driftsoverenskomst trådte i medfør af konventionens artikel 33, stk. 1, og driftsoverenskomstens artikel XVII, stk. 1, i kraft den 16. juli 1979 for Danmark og følgende andre lande:

Algeriet, Amerikas forenede Stater, Australien, Belgien, Den bielorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Brasilien, Bulgarien, Canada, Finland, Grækenland, Indien, Italien, Japan, Folkerepublikken Kina, Kuwait, Nederlandene, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Singapore, Sovjetunionen, Spanien, Storbritannien, Sverige, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik og Ægypten.

For nedenstående lande trådte konventionen og driftsoverenskomsten i kraft på de vedføjede datoer:

Argentina................ 2. oktober 1979 Frankrig................ 18. oktober 1979 Irak.................... 21. juli 1980 Forbundsrepublikken Tyskland................ 23. oktober 1979.

Underskrift 1

Udenrigsmisisteriet, den 27. oktoker 1980 KJELD OLESEN

Versioner

  1. 1981-02-13