Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1980/93@1981-02-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ved kongelig resolution af 30. juni 1977 har Danmark ratificeret den i Helsingfors den 22. marts 1974 undertegnede konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet.

Konventionen har følgende ordlyd:

Bilag A.

KONVENTION OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET I ØSTERSØOMRÅDET.

DE I DENNE KONVENTION DELTAGENDE STATER,

SOM ER KLAR OVER de uundværlige økonomiske, sociale og kulturelle værdier, som havmiljøet i Østersøområdet og dets levende ressourcer udgør for de kontraherende parters befolkninger,

SOM BETÆNKER Østersøområdets hydrografiske og økologiske særpræg og dets levende ressourcers følsomhed over for forandringer i miljøet,

SOM BEMÆRKER SIG den hurtige udvikling af menneskelig aktivitet i Østersøområdet, den betragtelige befolkning, der lever inden for dets afvandingsområde, og de kontraherende parters høje grad af urbanisering og industrialisering, såvel som deres intensive landbrug og skovbrug,

SOM BEMÆRKER SIG med alvorlig bekymring den voksende forurening af Østersøområdet, der stammer fra mange kilder, såsom udledninger gennem floder, flodmundinger, udløb og rørledninger, dumpning og normal drift af skibe, såvel som gennem luftbårne forurenende faktorer,

SOM ER KLAR OVER, at det er de kontraherende parters ansvar at beskytte og forbedre værdierne i havmiljøet i Østersøområdet til gavn for deres befolkninger,

SOM ERKENDER, at beskyttelsen og forbedringen af havmiljøet i Østersøområdet er opgaver, der ikke effektivt kan løses ved nationale bestræbelser alene, men at også et nært regionalt samarbejde og andre egnede internationale forholdsregler til udførelsen af disse opgaver er stærkt påkrævet,

SOM BEMÆRKER SIG, at de relevante nyere internationale konventioner, selv efter at de er trådt i kraft for de respektive kontraherende parter, ikke dækker alle særlige krav til beskyttelse og forbedring af havmiljøet i Østersøområdet,

SOM BEMÆRKER SIG betydningen af videnskabeligt og teknologisk samarbejde om beskyttelsen og forbedringen af havmiljøet i Østersøområdet, i særdeleshed imellem de kontraherende parter,

SOM ØNSKER at udbygge det regionale samarbejde i Østersøområdet, hvis muligheder og krav blev bekræftet ved undertegnelsen af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne, Gdansk 1973,

SOM ER KLAR OVER den betydning, regionalt mellemstatligt samarbejde har for beskyttelsen af havmiljøet i Østersøområdet som en integreret del af det fredelige samarbejde og den gensidige forståelse mellem alle europæiske stater,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Konventionsområde

Ved »Østersøområdet« forstås i denne konvention den egentlige Østersø med Den botniske Bugt, Den finske Bugt og indsejlingen til Østersøen afgrænset af breddeparallellen gennem Skagen i Skagerrak ved 57grd 44' 8" N. Det indbefatter ikke de kontraherende parters indre territoriale farvande.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention betyder:

1. Forurening' - tilførsel ved mennesket, direkte eller indirekte, af stoffer eller energi til havmiljøet, herunder flodmundinger, der har sådanne ødelæggende virkninger, at den menneskelige sundhed bringes i fare, at levende ressourcer og livet i havet skades, at den retmæssige anvendelse af havet, herunder fiskeri, hindres, at brugskvaliteten af havvand skades, og at rekreative værdier forringes;

2. Landbaseret forurening' - forurening af havet som følge af udledninger fra Land til havet gennem vand, luft eller direkte fra kysten, herunder udløb fra rørledninger;

3. a) »Dumpning«:

(i) enhver tilsigtet bortskaffelse i havet af affald og andre stoffer fra skibe, luftfartøjer, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på havet;

(ii) enhver tilsigtet bortskaffelse i havet af skibe, luftfartøjer, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på havet;

b) »Dumpning« indbefatter ikke:

(i) bortskaffelse i havet af affald eller andre stoffer, der skyldes eller hidrører fra normal drift af skibe, luftfartøjer, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på havet og disses udstyr, med undtagelse af affald eller andre stoffer, som transporteres af eller til skibe, luftfartøjer, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på havet, der fungerer med det formål at bortskaffe sådanne stoffer, eller som hidrører fra behandlingen af sådant affald eller andre stoffer på sådanne skibe, luftfartøjer, platforme eller konstruktioner;

(ii) anbringelse af stoffer med andet formål end blot at bortskaffe dem, forudsat at sådan anbringelse ikke strider mod denne konventions formål;

4. Skibe og luftfartøjer' - vandbårne eller luftbårne fartøjer af hvilken som helst type. Dette udtryk omfatter hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer, hvad enten de fremdrives ved egen kraft eller ikke, og faste eller-flydende platforme;

5. Olie' - enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter;

6. Skadeligt stof' - ethvert farligt, skadeligt eller andet stof, som, hvis det tilføres havet, vil kunne forårsage forurening;

7. Hændelse' - en begivenhed, der medfører faktisk eller sandsynlig udledning i havet af et skadeligt stof eller spildevand, der indeholder et sådant stof.

Artikel 3

Grundlæggende principper og forpligtelser

1. De kontraherende parter skal enkeltvis eller i fællesskab tage alle egnede lovgivningsmæssige, administrative eller andre relevante forholdsregler med henblik på at forebygge og bekæmpe forurening og at beskytte og forbedre havmiljøet i Østersøområdet.

2. De kontraherende parter skal bestræbe sig mest muligt på at sikre, at gennemførelsen af denne konvention ikke resulterer i stigende forurening af havområder uden for Østersøområdet.

Artikel 4

Anvendelse

1. Denne konvention skal finde anvendelse på beskyttelsen af havmiljøet i Østersøområdet, som omfatter vandet og havbunden, herunder deres levenderessourcer og andre former for liv i havet.

2. Hver kontraherende part skal, med forbehold af suveræne rettigheder med hensyn til deres ydre territorialfarvand, gennemføre bestemmelserne i denne konvention inden for sit ydre territorialfarvand, gennemføre bestemmelserne i denne konvention inden for sit ydre territorialfarvand gennem

sine nationale myndigheder.

3. Medens bestemmelserne i denne konvention ikke finder anvendelse på indre territoriale farvande, som henhører under hver kontraherende parts suverænitet forpligter de kontraherende parter sig med forbehold af deres suveræne rettigheder til at sikre at denne konventions formål vil blive opfyldt i disse farvande.

4. Denne konvention skal ikke finde anvendelse på noget krigsskib, marinehjælpeskib, militært luftfartøj eller andet skib og luftfartøj, som ejes eller anvendes af en stat, så længe de udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.Hver kontraherende part skal imidlertid gennem vedtagelse af egnede forholdsregler, som ikke skader sådanne af den ejede eller anvendte skibes og luftfartøjers drift eller driftssikkerhed, sikre, at sådanne skibe og luftfartøjer handler på en måde, som, så vidt det er rimeligt og muligt, er i overensstemmelse med denne konvention.

Artikel 5

Farlige stoffer

De kontraherende parter forpligter sig til at modvirke, at farlige stoffer som anført i denne konventions bilag 1 tilføres Østersøområdet, hvad enten de er luftbårne, vandbårne eller transporteres på anden måde.

Artikel 6

Principper og forpligtelser vedrørende landbaseret forurening

1. De kontraherende parter skal tage alle egnede forholdsregler til at kontrollere og mindske landbaseret forurening af havmiljøet i Østersøområdet.

2. De kontraherende parter skal især tage alle egnede forholdsregler til at kontrollere og strengt begrænse forureningen med skadelige stoffer og materialer, som er nævnt i denne konventions bilag II. Med henblik herpå skal de blandt andet i egnede tilfælde samarbejde om udformningen og vedtagelsen af særlige programer, retningslinier, normer eller bestemmelser vedrørende udledninger, miljøkvaliteter og produkter, der indeholder sådanne stoffer og materialer, og deres anvendelse.

3. De i denne konventions bilag II anførte stoffer og materialer må ikke tilføres havmiljøet i Østersøområdet i væsentlige mængder uden forudgående særlig tilladelse, som kan fornys periodisk, fra vedkommende nationale myndighed.

4. Vedkommende nationale myndighed underretter den i denne konventions artikel 12 omhandlede kommission om udledningens mængde, kvalitet og udtømningsmåde, såfremt den mener, at væsentlige mængder af de i denne konventions bilag II anførte stoffer og materialer blev udledt.

5. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at udarbejde og vedtage fælleskriterier for meddelelse af udledningstilladelser.

6. Ved kontrol med og mindskelse af forureningen i Østersøområdet med skadelige stoffer skal de kontraherende parter ud over bestemmelserne i denne konventions artikel 5 bestræbe sig på at nå de mål og an vende de kriterier, som er opstillet i denne konventions bilag III.

7. Hvis udledning fra et vandløb, der løber igennem to eller flere kontraherende parters områder eller danner en grænse imellem dem, vil kunne forårsage forurening af havmiljøet i Østersøområdet, skal vedkommende kontraherende parter i fællesskab tage egnede forholdsregler med henblik på at forebygge og bekæmpe sådan forurening.

8. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at anvende de bedst mulige midler med henblik på at mindske den luftbårne forurening af Østersøområdet med skadelige stoffer.

Artikel 7

Forebyggelse af forurening fra skibe

1. Med henblik på at beskytte Østersøområdet mod forurening ved tilsigtet, uagtsom eller hændelig udledning af olie, skadelige stoffer bortset fra olie, og ved udtømning af kloakspildevand og affald fra skibe, skal de kontraherende parter tage forholdsregler som angivet i denne konventions bilag IV.

2. De kontraherende parter skal udforme og anvende ensartede krav vedrørende kapacitet og placering af anlæg til modtagelse af rester af olie, skadelige stoffer bortset fra olie, herunder kloakspildevand og affald, under hensyntagen til blandt andet særlige behov i passagerskibe og »combination carriers«.

Artikel 8

Lystfartøjer

Udover at gennemføre de bestemmelser i denne konvention, som vil være egnede til anvendelse på lystfartøjer, skal de kontraherende parter tage særlige forholdsregler med henblik på at bekæmpe lystsejladsens skadelige virkninger på havmiljøet i Østersøområdet. Forholdsreglerne skal blandt andet omfatte passende anlæg til modtagelse af affald fra lystfartøjer.

Artikel 9

Forebyggelse af dumpning

1. I henhold til denne artikels stk. 2 og 4 skal de kontraherende parter forbyde dumpning i Østersøområdet.

2. Dumpning af klapmaterialer skal underkastes forudgående særlig tilladelse fra vedkommende nationale myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konventions bilag V.

3. Hver kontraherende part påtager sig at sikre, at denne artikels bestemmelser overholdes af skibe og luftfartøjer:

a) som er indregistreret inden for dens territorium eller fører dens flag;

b) som inden for dens territorium eller territorialfarvand laster stoffer med henblik på dumpning;

eller

c) antages at foretage dumpning inden for dens ydre territorialfarvand.

4. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, når menneskeliv bringes i fare, eller et skibs eller luftfartøjs sikkerhed til søs trues af fuldstændig ødelæggelse eller fuldstændigt tab af skibet eller luftfartøjet, eller i ethvert tilfælde som udgør en fare for menneskeliv, hvis dumpning viser sig at være den eneste måde, hvorpå truslen kan afværges, og hvis det er overvejende sandsynligt, at skaden som følge af en sådan dumpning vil være mindre end det ellers ville være tilfældet. En sådan dumpning skal foretages således, at sandsynligheden for fare for menneskeliv eller livet i havet mindskes.

5. Dumpning i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 4 skal indberettes og behandles i overensstemmelse med denne konventions bilag IV og skal ligeledes straks indberettes til den i denne konventions artikel 12 omhandlede kommission i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 4 i denne konventions bilag V.

6. I tilfælde af dumpning, som formodes at være i strid med denne artikels bestemmelser, skal de kontraherende parter samarbejde om undersøgelse af sagen i overensstemmelse med regel 2 i denne konventions bilag IV.

Artikel 10

Undersøgelse og udnyttelse af havbunden og dens undergrund

Hver kontraherende part skal tage alle egnede forholdsregler med henblik på at forhindre forurening af havmiljøet i Østersøområdet som følge af undersøgelse eller udnyttelse af dens del af havbunden og dennes undergrund eller af enhver hermed forbundet aktivitet på havbunden eller dennes undergrund. Den skal ligeledes sikre, at der forefindes udstyr til at iværksætte en øjeblikkelig bekæmpelse af forureningen i det pågældende område.

Artikel 11

Samarbejde om bekæmpelse af havforurening

De kontraherende parter skal tage forholdsregler og samarbejde som angivet i denne konventions bilag VI med henblik på at undgå eller mindske forurening af Østersøområdet med olie eller andre skadelige stoffer.

Artikel 12

Institutionelle og organisatoriske rammer

1. Kommissionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, herefter kaldet »kommissionen«, oprettes herved med henblik på denne konvention.

2. Kommissionens formandskab skal gives til hver kontraherende part efter tur i alfabetisk rækkefølge efter staternes navne på det engelske sprog.

Formanden skal fungere i en to-års periode og kan ikke i sin formandsperiode virke som repræsentant for sit land.

Såfremt formandskabet bliver ledigt, skal den kontraherende part, som har formandskabet for kommissionen, udnævne en efterfølger, som skal forblive på posten, indtil den kontraherende parts formandsperiode udløber.

3. Kommissionen skal holde møde mindst een gang årligt efter indkaldelse fra formanden. Efter anmodning fra en kontraherende part skal formanden, forudsat at anmodningen støttes af en anden kontraherende part, så snart som muligt indkalde til et ekstraordinært møde på et af formanden fastsat tidspunkt og sted dog ikke senere end halvfems dage fra datoen for anmodningens fremsættelse.

4. Der skal indkaldes til kommissionens første møde af depositarregeringen, og det skal afholdes inden halvfems dage fra datoen for denne konventions ikrafttræden.

5. Hver kontraherende part skal have een stemme i kommissionen. Medmindre denne konvention bestemmer andet, skal kommissionen træffe sine beslutninger enstemmigt.

Artikel 13

Kommissionens pligter

Det er kommissionens pligt:

a) bestandig at overvåge gennemførelsen af denne konvention;

b) at fremsætte rekommandationer vedrørende forholdsregler i forbindelse med denne konventions formål;

c) at foretage en løbende gennemgang af indholdet af denne konvention, herunder dens bilag, og at anbefale de kontraherende parter sådanne ændringer i denne konvention, herunder dens bilag, som måtte være nødvendige, herunder ændringer i listen over stoffer og materialer, såvel som vedtagelsen af nye bilag;

d) at definere kriterier for forureningskontrol, målsætninger for begrænsningen af forureningen og målsætninger i forbindelse med forholdsregler, især i henhold til denne konventions bilag III;

e) i nært samarbejde med egnede regeringsorganer og under hensyntagen til denne artikels pkt. f) at fremme yderligere forholdsregler til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, og med henblik herpå,

(i) fra til rådighed stående kilder modtage, behandle, resumere og udsende relevante videnskabelige, teknologiske og statistiske oplysninger; og

(ii) fremme videnskabelig og teknologisk forskning;

f) når det findes hensigtsmæssigt, at søge kompetente regionale og andre internationale organisationers bistand i et samarbejde om videnskabelig og teknologisk forskning såvel som anden relevant aktivitet i forbindelse med denne konventions målsætninger;

g) at påtage sig sådanne andre funktioner, som måtte være hensigtsmæssige i henhold til denne konventions bestemmelser.

Artikel 14

Administrative bestemmelser for kommissionen

1. Kommissionens arbejdssprog er engelsk.

2. Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden.

3. Kommissionens kontor, herefter kaldet »sekretariatet«, skal være beliggende i Helsingfors.

4. Kommissionen udnævner en eksekutivsekretær og træffer bestemmelse om udnævnelsen af sådant andet personel, som måtte findes fornødent, og fastlægger eksekutivsekretærens pligter og vilkår.

5. Eksekutivsekretæren er kommissionens øverste administrative embedsmand og udfører de funktioner, som er nødvendige for administrationen af denne konvention, kommissionens arbejde og andre opgaver, som overdrages eksekutivsekretæren af kommissionen og dens forretningsorden.

Artikel 15

Finansielle bestemmelser for kommissionen

1. Kommissionen vedtager selv sit finansregulativ.

2. Kommissionen vedtager et årligt eller toårigt budget over foreslåede udgifter og budgetoverslag for den derefter følgende regnskabsperiode.

3. Budgettets samlede beløb, herunder eventuelle af kommissionen vedtagne tillægsbudgetter, betales af de kontraherende parter med lige store andele, medmindre kommissionen enstemmigt træffer anden beslutning.

4. Hver kontraherende part betaler udgifterne i forbindelse med sine repræsentanters, eksperters og rådgiveres deltagelse i kommissionen.

Artikel 16

Videnskabeligt og teknologisk samarbejde

1. De kontraherende parter påtager sig, direkte eller i egnede tilfælde gennem kompetente regionale eller andre internationale organisationer, at samarbejde om videnskabelig, teknologisk og anden forskning og at udveksle materiale såvel som andre videnskabelige oplysninger, for så vidt angår denne konvention.

2. Med forbehold af denne konventions artikel 4, stk. 1, 2 og 3, påtager de kontraherende parter sig, direkte eller i egnede tilfælde gennem kompetente regionale eller andre internationale organisationer, at samarbejde om videnskabelig, teknologisk og anden forskning og at udveksle materiale såvel som andre videnskabelige oplysninger, for så vidt angår denne konvention.

2. Med forbehold af denne konventions artikel 4, stk. 1,2 og 3, påtager de kontraherende parter sig, direkte eller i egnede tilfælde gennem kompetente regionale eller andre internationale organisationer, at fremme studier, at påtage sig, støtte eller bidrage til programmer beregnet på at udforme metoder og midler til vurdering af forureningens art og omfang, veje, udsathed, farer og afhjælpning i Østersøområdet, og især at udforme alternative metoder til behandling, bortskaffelse og tilintetgørelse af sådanne materialer og stoffer, som vil kunne forårsage forurening af havmiljøet i Østersøområdet.

3. De kontraherende parter påtager sig, direkte eller i egnede tilfælde gennem kompetente regionale eller andre internationale organisationer, og på grundlag af oplysninger og materiale, som er erhvervet i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, at samarbejde om udformningen af sammenlignelige observationsmetoder, om udførelsen af forundersøgelser og om opstillingen af komplementære eller fælles overvågningsprogrammer.

4. Organisationen og omfanget af arbejde i forbindelse med gennemførelsen af de i de foregående stykker omhandlede opgaver skal i hovedsagen fastlægges af kommissionen.

Artikel 17

Skadesansvar

De kontraherende parter påtager sig så hurtigt som muligt i fællesskab at udforme og godkende regler i forbindelse med skadesansvar som følge af handlinger eller undladelser i strid med denne konvention, herunder blandt andet ansvarsbegrænsning, kriterier og fremgangsmåder ved fastlæggelsen af ansvar og til rådighed stående retsmidler.

Artikel 18

Bilæggelse af tvister

1. I tilfælde af en tvist mellem kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal de kontraherende parter søge en forhandlingsløsning. Hvis sagens parter ikke kan nå til enighed, skal de anmode om bona officia hos eller i fællesskab anmode om mægling ved en tredje kontraherende part, en kvalificeret international organisation eller en kvalificeret person.

2. Hvis sagens parter ikke har været i stand til at løse deres tvist ved forhandling eller har været ude af stand til at nå til enighed om de ovennævnte forholdsregler, skal sådanne tvister efter indbyrdes aftale afgøres af en ad hoc voldgiftsdomstol, en permanent voldgiftsdomstol eller Den internationale Domstol.

Artikel 19

Sikring af visse friheder

Intet i denne konvention må fortolkes som en krænkelse af friheden til sejlads, fiskeri, videnskabelige havundersøgelser og anden retmæssig anvendelse af det åbne hav, eller af rettigheden til fredelig gennemsejling af det ydre territorialfarvand.

Artikel 20

Bilagenes status

De til denne konvention knyttede bilag udgør en integreret del af konventionen.

Artikel 21

Forhold til andre konventioner

Denne konventions bestemmelser skal være uden præjudice for de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i henhold til tidligere indgåede traktater såvel som traktater, der måtte blive indgået i fremtiden, til fremme og udvikling af de almindelige havretlige principper, som denne konvention hviler på, og i særdeleshed bestemmelser vedrørende forebyggelse af forurening af havmiljøet.

Artikel 22

Revision af konventionen

Med de kontraherende parters samtykke eller efter anmodning fra kommissionen kan der indkaldes til en konference med det formål at foretage en almindelig revision af denne konvention.

Artikel 23

Ændringer i konventionens artikler

1. Hver kontraherende part kan foreslå ændringer i denne konventions artikler. Ethvert sådant ændringsforslag skal forelægges depositarregeringen og af denne meddeles alle kontraherende parter, som skal underrette depositarregeringen om deres godkendelse eller forkastelse af ændringen så snart som muligt efter modtagelse af meddelelsen.

Ændringen skal træde i kraft halvfems dage efter, at depositarregeringen har modtaget underretning om godkendelse af den pågældende ændring fra alle kontraherende parter.

2. Med de kontraherende parters samtykke eller efter anmodning fra kommissionen kan der indkaldes til en konference med det formål at ændre denne konvention.

Artikel 24

Ændringer i bilagene og vedtagelse af bilag

1. Enhver af en kontraherende part foreslået ændring i bilagene skal meddeles de øvrige kontraherende parter af depositarregeringen og overvejes i kommissionen. Hvis ændringen vedtages af kommissionen, skal den meddeles de kontraherende parter og anbefales til godkendelse.

2. En sådan ændring skal anses for at vær godkendt ved udløbet af en af kommissionen fastsat periode, medmindre en af de kontraherende parter inden for denne periode har fremsat indsigelse mod ændringen. Den godkendte ændring skal træde i kraft på en kommissionen fastsat dato.

Den af kommissionen fastsatte periode skal forlænges i en yderligere periode seks måneder og datoen for ændringens ikrafttræden udsættes tilsvarende, hvis kontraherende part i særlige tilfælde mod udløbet af den af kommissionen fastsat periode underretter depositarregeringen at den agter at godkende forslaget, men at forfatningsmæssige krav til en sådan godkendelse endnu ikke er opfyldt i vedkommende stat.

3. Et bilag til denne konvention kan vedtages i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser.

4. Depositarregeringen skaludnerrette alle kontraherende parter om enhver ændring i eller om vedtagelse af et nyt bilag, som træder i kraft i henhold til denne artikel, og om datoen, på hvilken en sådan ændring eller nye bilag træder i kraft.

5. Enhver indsigelse i henhold til denne artikel skal fremsættes ved skriftlig meddelelse til depositarregeringen, som skal underrette alle kontraherende parter og eksekutivsekretæren om enhver sådan meddelelse og datoen for dens modtagelse.

Artikel 25

Forbehold

1. Der kan ikke tages forbehold over for denne konventions bestemmelser.

2. Bestemmelsen i denne artikels stk. 1 forhindrer ikke en kontraherende part i for en periode på ikke over et år midlertidigt at ophæve anvendelsen af et bilag til denne konvention eller en del deraf eller en ændring deri, efter at vedkommende bilag eller ændringen deri er trådt i kraft.

3. Hvis en kontraherende part efter denne konventions ikrafttræden påberåber sig bestemmelserne i denne artikels stk. 2, skal den, på det tidspunkt, da kommissionen vedtager en ændring i et bilag eller et nyt bilag, give de øvrige kontraherende parter meddelelse om de bestemmelser, som vil blive midlertidigt ophævet i henhold til denne artikels stk. 2.

Artikel 26

Undertegnelse, ratifikation, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention står åben for undertegnelse i Helsingfors den 22. marts 1974 for de Østersøstater, der deltog i den diplomatiske konference om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, som afholdtes i Helsingfors fra den 18. til den 22. marts 1974. Denne konvention er åben for tiltrædelse af enhver anden stat, som er interesseret i at opfylde denne konventions mål og formål, forudsat at vedkommende stat indbydes af alle de kontraherende parter.

2. Denne konvention skal ratificeres eller godkendes af de stater, som har undertegnet den.

3. Ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos Finlands regering, som vil udføre depositarregeringens pligter.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne konvention træder i kraft to måneder efter deponeringen af det syvende ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

Artikel 28

Udtræden

1. Når som helst efter udløbet af fem år fra datoen for denne konventions ikrafttræden kan enhver kontraherende part udtræde af denne konvention ved skriftlig meddelelse til depositarregeringen.

Udtrædelsen får virkning for vedkommende kontraherende part den enogtredivte december i det år, der følger efter året, i hvilket depositarregeringen modtog meddelelse om udtrædelsen.

2. I tilfælde af meddelelse om udtrædelse fra en kontraherende part skal depositarregeringen indkalde til et møde mellem de kontraherende parter med henblik på at overveje udtrædelsens virkning.

Artikel 29

Sprog

Denne konvention er blevet udfærdiget i eet eksemplar på engelsk. Officielle oversættelser til dansk, finsk, tysk, polsk, russisk og svensk skal udarbejdes og deponeres sammen med det undertegnede originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET I HELSINGFORS den toogtyvende marts nitten hundrede og fireoghalvfjerds.

2. december 1980. Nr. 93.

Bilag I.

Farlige stoffer

Beskyttelsen af Østersøområdet mod forurening med de nedenfor anførte stoffer kan ske ved anvendelse af egnede tekniske midler, ved udstedelse af forbud mod eller ved fastsættelse af regler for transport, handel, håndtering, anvendelse og endelig deponering af produkter, der indeholder disse stoffer.

1. DDT (1,1,1-Trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan) og dets derivater DDE og DDD.

2. PCB (Polychlorerede biphenyler).

Bilag II.

Skadelige stoffer og materialer

Følgende stoffer og materialer er opført med henblik på denne konventions artikel 6.

Listen gælder for stoffer og materialer, som tilføres havmiljøet i vandbåren tilstand. De kontraherende parter skal endvidere bestræbe sig på at anvende de bedst mulige midler til at hindre skadelige stoffer og materialer i at blive tilført Østersøområdet i luftbåren tilstand.

A. Overvejelse vedrørende disse stoffer er særligt påtrængende.

1. Kviksølv, cadmium og deres forbindelser.

B. 2. Antimon, arsen, beryllium, chrom, kobber, bly, molybdæn, nikkel, selen, tin, vanadium, zink og deres forbindelser, såvel som elementært phosphor.

3. Phenoler og deres derivater.

4. Phthalsyre og dens derivater.

5. Cyanider.

6. Svært nedbrydelige halogenerede carbonhydrider.

7. Polycycliske aromatiske carbonhydrider og deres derivater.

8. Svært nedbrydelige giftige organiske siliciumforbindelser.

9. Svært nedbrydelige pesticider, herunder phosphorholdige og tinholdige pesticider, herbicider, slimbekæmpelsesmidler (slimicider) og kemiske stoffer til konservering af træ, tømmer, træmasse, cellulose, papir, huder og tekstiler, som ikke falder ind under bestemmelserne i denne konventions bilag I.

10. Radioaktive materialer.

11. Syrer, baser og overfladeaktive stoffer i høje koncentrationer eller store mængder.

12. Olie og affald fra petrokemisk og anden industri, som indeholder fedtopløselige stoffer.

13. Stoffer med skadelig virkning for smag og/eller lugt i produkter fra havet, der anvendes til menneskelig føde, eller virkning på smag, lugt, farve, gennemsigtighed eller andre egenskaber i vandet, som alvorligt forringer dets rekreative værdier.

14. Materialer og stoffer, som kan flyde, forblive svævende eller synke, og som kan være til alvorlig gene for enhver retmæssig anvendelse af havet.

15. Ligninstoffer i industrielt spildevand.

16. De chelatdannende stoffer EDTA (Ethylendinitrilotetraeddikesyre eller ethylendiamintetraeddikesyre) og DTPA (Diethylentriaminpentaeddikesyre).

Bilag III.

Mål, kriterier og forholdsregler i forbindelse med forebyggelse af

landbaseret forurening

I overensstemmelse med bestemmelserne i denne konventions artikel 6 skal de kontraherende parter bestræbe sig på at nå de mål og at anvende de kriterier og forholdsregler, der er anført i dette bilag, med henblik på at kontrollere og mindske den landbaserede forurening af havmiljøet i Østersøområdet.

1. Kommunalt spildevand skal behandles på passende måde, således at mængden af organiske stoffer ikke medfører skadelige ændringer i iltindholdet i Østersøområdet, og mængden af næringsstoffer ikke medfører en skadelig eutrofiering af Østersøområdet.

2. Kommunalt spildevand skal ligeledes behandles på passende måde for at sikre, at den hygiejniske kvalitet, og især den epidemiologiske og toksikologiske sikkerhed i recipienten, bevares på et niveau, som ikke medfører skade for den menneskelige sundhed, og på en sådan måde, at der med den givne sammensætning af spildevandet ikke dannes nogen væsentlig mængde af de skadelige stoffer, som er anført i denne konventions bilag I og II.

3. Forurening med industriaffald skal begrænses på en passende måde med henblik på at mindske mængden af skadelige stoffer, organiske stoffer og næringsstoffer.

4. De i dette bilags stk. 3 nævnte midler skal især omfatte en begrænsning af produktionen af affaldsstoffer ved hjælp af fremstillingsmetoder, recirkulation og genanvendelse af procesvand, udvikling af vandbesparelser og forbedring af betingelserne for vandbehandling. Ved behandlingen af spildevand skal mekaniske, kemiske, biologiske og andre foranstaltninger, efter spildevandets kvalitet og behovet for at bevare eller forbedre kvaliteten i recipienten, tages i anvendelse.

5. Udtømning af kølevand fra atomkraftværker eller andre former for industrier, som anvender store mængder vand, skal foretages på en sådan måde, at forureningen af havmiljøet i Østersøområdet begrænses mest muligt.

6. Kommissionen definerer kriterier for forureningskontrol, målsætninger for begrænsning af forurening og målsætninger vedrørende forholdsregler, herunder fremstillingsmetoder og affaldsbehandling, med henblik på at begrænse forureningen af Østersøområdet.

Bilag IV.

Forebyggelse af forurening fra skibe

Regel 1

De kontraherende parter skal i passende omfang samarbejde og bistå hinanden med i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation at tage initiativet til at udforme:

a) internationale regler for sejlads med skibe med stor dybgang i snævre og grunde farvande i internationalt farvand i Østersøområdet og i indsejlingerne til Østersøen for at forhindre kollissioner, strandinger og grundstødninger;

b) en international radiomeldetjeneste for såvel store skibe, der besejler Østersøområdet, som for skibe lastet med en væsentlig mængde af et skadeligt stof.

Regel 2

De kontraherende parter skal, medmindre andet følger af denne konvention, artikel 4, stk. 4, i passende omfang bistå hinanden med efterforskningen af overtrædelser af den gældende lovgivning om foranstaltninger til forebyggelse af forureningen, som har fundet sted, eller som formodes at have fundet sted inden for Østersøområdet. Denne bistand kan omfatte, men er ikke begrænset til, kompetente myndigheders kontrol af oliejournaler, journaler for skadelige stoffer, skibsdagbøger og maskindagbøger, udtagning af olieprøver med henblik på analytisk identifikation, og gennemførelse af et system for mærkning af olierester.

Regel 3

Definitioner

I dette bilag betyder:

1. Skib' - et fartøj af hvilken som helst type, som bruges i havmiljøet, herunder hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og faste eller flydende platforme.

2. Administration' - den regering, under hvis myndighed skibet drives. For et skib, som er berettiget til at føre et lands flag, er administrationen i dette lands regering. For faste eller flydende platforme, som drives med henblik på undersøgelse og udnyttelse af den del af havbunden og dennes undergrund, som støder op til en kyststrækning, over hvilken kyststaten udøver højhedsret med hensyn til undersøgelse og udnyttelse af deres naturressourcer, er administrationen denne kyststats regering.

3. a) »Udtømning« i forbindelse med skadelige stoffer eller udløb, som indeholder sådanne stoffer, - enhver udledning, uanset hvordan den er forårsaget, fra et skib. herunder enhver udstrømning, bortskaffelse, overløb, udsivning, udpumpning, emission eller tømning.

b) »Udtømning« indbefatter ikke:

(i) dumpning som defineret i konventionen om forebyggelse af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, udfærdiget i London den 29. december 1972; eller

(ii) udledning af skadelige stoffer, som stammer direkte fra undersøgelsen, udnyttelsen og lignende behandling til søs af undersøiske mineralforekomster; eller

(iii) udledning af skadelige stoffer med henblik på videnskabelig forskning vedrørende forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol.

4. Nærmeste kyst'- Udtrykket »fra nærmeste kyst« betyder fra den basislinie, hvorfra det pågældende territoriums ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.

5. Udtrykket »jurisdiktion« skal ved anvendelse eller fortolkning af dette bilag fortolkes efter til enhver tid gældende international ret.

Regel 4

Olie

De kontraherende parter skal så tidligt som muligt og ikke senere end den 1. januar 1977 eller på denne konventions ikrafttrædelsesdato, alt efter hvilken dato, der er den seneste, bringe bestemmelserne i denne regel, stk. A til D, i anvendelse for metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe i Østersøområdet.

A. Definitioner

I denne regel betyder:

1. Olie' - enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter (undtagen petrokemikalier, som er omfattet af dette bilag, regel 5). Olie omfatter endvidere de stoffer, som er nævnt i dette bilag, tillæg I, uden at dette skal forstås som en indskrænkning i denne definition.

2. Olieholdig blanding' - en blanding, som indeholder olie.

3. Oliebrændstof' - enhver slags olie, der bruges som brændstof i fremdrivnings- og hjælpemaskineri i det skib, som har sådan olie om bord.

4. Olietankskib' - et skib bygget eller indrettet til primært at føre olie i bulk i sine lastrum, herunder »combination carriers«, og et hvilket som helst kemikalietankskib som defineret i dette bilag, regel 5, når det fører en ladning eller partladning af olie i bulk.

5. Combination carrier' - et skib bygget til at føre enten olie eller faste ladninger i bulk.

6. Ren ballast' - ballast i en tank, som siden dens sidste anvendelse til føring af olielast er blevet renset således, at udløb herfra ikke vil frembringe synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kystlinier eller frembringe slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kystlinier, såfremt det udtømmes fra et stilleliggende skib i ren og rolig sø på en klar dag. Hvis ballasten udtømmes gennem et af administrationen godkendt system til overvågning og kontrol af udtømning og det godtgøres, at systemet virker således, at udløbets olieindhold ikke er større end 15 p.p.m., skal ballasten anses som værende ren, uanset om der er synlige spor.

7. Adskilt ballast' - ballastvand, som er tilført en tank, der er fuldstændig adskilt fri lastolie- og oliebrændstofsystemet, og som permanent anvendes til føring af ballast eller til føring af ballast eller ladninger, som ikke består af olie eller skadelige stoffer som defineret forskellige steder i dette bilags regler.

B. Kontrol med udtømning af olie

1. a) Medmindre andet følger af denne regel, stk. C, er enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra et hvilket som helst olietankskib eller et hvilket som helst ikke-olietankskib på 400 brutto register tons og derover forbudt i Østersøområdet;

b) sådanne skibe skal bevare alt olieaffald og slam, snavset ballast- og tankskyllevand om bord, så længe de befinder sig i Østersøområdet, og udtømning må kun ske i modtageanlæg.

2. a) Medmindre andet følger af denne regel, stk. C, er enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra et ikkeolietankskib på mindre end 400 brutto register tons forbudt i Østersøområdet, undtagen i de tilfælde, hvor enten udløbets olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15 p.p.m., eller hvor følgende betingelser alle er opfyldt;

(i) skibet gør fart gennem vandet;

(ii) udløbets olieindhold er mindre end 100 p.p.m.; og

(iii) udtømningen sker så langt som muligt fra land, og i intet tilfælde mindre end 12 sømil fra nærmeste kyst;

b) intet stof, der udtømmes i havet, må indeholde kemikalier eller andre stoffer i sådanne mængder eller koncentrationer, at der er risiko for at skade havmiljøet, og ikke kemikalier eller andre stoffer tilført med henblik på at omgå denne regels betingelser for udtømning;

c) olierester, som ikke kan udtømmes i havet i overensstemmelse med dette stykke, pkt. 2 a), skal forblive om bord eller udtømmes i modtageanlæg.

3. Dette stykke finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast.

4. Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under havoverfladen i umiddelbar nærhed af et skib eller i dets kølvand, bør de kontraherende parter inden for rimelighedens grænser straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel overtrædelse af denne regel. Undersøgelserne bør i særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart, om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt relevante registrerede olieudtømninger.

C. Undtagelser

Denne regel, stk. B, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a) udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger, når dette er nødvendigt af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet; eller

b) udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets udstyr;

(i) under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå eller mindske udtømningen, og

(ii) medmindre skibets reder eller fører har forårsaget skaden, enten forsætligt eller ved grov fejl eller forsømmelse, og med viden om, at der var fare for skade; eller c) udtømning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med administrationens godkendelse og med henblik på at bekæmpe bestemte forureningshændelser for at mindske forureningsskaden. Enhver sådan udtømning skal godkendes af den kontraherende part, inden for hvis jurisdiktion udtømningen forventes at ville finde sted.

D. Særlige bestemmelser for boreplatforme og andre platforme

Faste eller flydende boreplatforme, som drives med henblik på undersøgelse, udnyttelse og anden dermed forbunden behandling til søs af havbundens mineralforekomster, og andre platforme skal følge de bestemmelser i denne regel, som gælder for ikke-olietankskibe på 400 brutto register tons og derover, med følgende tilføjelser;

a) de skal føre en af administrationen godkendt journal over enhver handling, som medfører udtømning af olie eller olieholdige blandinger; og

b) medmindre andet følger af denne regel, stk. C, må olie eller olieholdige blandinger kun udtømmes i havet, hvis udløbets olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15 p.p.m.

E. Modtageanlæg i Østersøområdet

De kontraherende parter forpligter sig til at sikre, at der senest den 1. januar 1977 er oprettet anlæg til modtagelse og behandling af alt snavset ballast- og tankskyllevand fra olietankskibe ved alle olieterminaler og i alle reparationshavne i Østersøområdet. Endvidere skal alle havne i området være udstyret med tilstrækkelige modtageanlæg for andre rester og olieholdige blandinger fra alle skibe. Sådanne anlæg skal være tilstrækkelige til at opfylde skibenes behov, uden at forsinke dem unødigt.

Regel 5

Skadelige, flydende stoffer i bulk

De kontraherende parter skal så tidligt som muligt og ikke senere end den 1. januar 1977 eller en dato ikke senere end 1 år efter denne konventions ikrafttrædelsesdato, alt efter hvilken dato, der er den seneste, fastsætte en dato, fra hvilken denne regel, stk. A til G, vedrørende udtømning af skadelige, flydende stoffer i bulk fra skibe i Østersøområdet, bringes i anvendelse.

A. Definitioner

I denne regel betyder:

1. Kemikalietankskib' - et skib bygget eller indrettet til primært at føre ladning bestående af skadelige, flydende stoffer i bulk, og herunder et »olietankskib« som defineet i dette bilag, regel 4, når sidstnævnte fører ladning eller partladning bestående af skadelige, flydende stoffer i bulk.

2. Ren ballast' - ballast i en tank, som siden dens sidste anvendelse til føring af ladning indeholdende et stof, som kan henføres under kategori A, B, C eller D, er blevet fuldstændig renset og tømt for resterne efter en sådan rensning samt tømt i overensstemmelse med de i denne regel fastsatte bestemmelser herom.

3. Adskilt ballast' - ballastvand, som er tilført en tank, der permanent anvendes til føring af ballast eller til føring af ballast eller ladninger, som ikke består af olie eller skadelige, flydende stoffer som defineret forskellige steder i dette bilags regler, og som er fuldstændig adskilt fra lasten og oliebrændstofsystemet.

4. Flydende stoffer' - de stoffer, hvis damptryk ikke overstiger 2,8 kp/cm2 temperatur på 37,8 C.

5. Skadeligt, flydende stof' - et hvilket som helst stof opført i tillæg III til dette bilag eller midlertidigt omfattet af bestemmelserne i denne regel, stk. B, pkt. 4, som henhørende under kategori A, B, C eller D.

B. Klassifikation og katalogisering af skadelige, flydende stoffer

1. I denne regel skal skadelige, flydende stoffer opdeles i følgende fire kategorier:

a) Kategori A - skadelige, flydende stoffer, som, såfremt de udtømmes i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast. vil frembyde en stor fare enten for havenes ressourcer eller for den menneskelige sundhed eller alvorligt skade rekreative værdier eller være til alvorlig gene for anden retmæssig anvendelse af havet og derfor berettige til iværksættelse af omfattende foranstaltninger til forebyggelse af forurening;

b) Kategori B - skadelige, flydende stoffer, som, såfremt de udtømmes i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, vil frembyde fare enten for havenes ressourcer eller for den menneskelige sundhed eller skade rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig anvendelse af havet og derfor berettige til iværksættelse af særlige foranstaltninger til forebyggelse af forurening;

c) Kategori C - skadelige, flydende stoffer, som, såfremt de udtømmes i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, vil frembyde mindre fare enten for havenes ressourcer eller for den menneskelige sundhed eller medføre mindre skade på rekreative værdier eller være til mindre gene for anden retmæssig anvendelse af havet og derfor berettige særlige forholdsregler;

d) Kategori D - skadelige, flydende stoffer, som, såfremt de udtømmes i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, vil frembyde en målelig fare enten for havenes ressourcer eller for den menneskelige sundhed eller medføre minimal skade på rekreative værdier eller være til minimal gene for anden retmæssig anvendelse af havet og derfor berettige til iværksættelse af forholdsregler.

2. Retningslinier til brug ved klassificeringen af skadelige, flydende stoffer er givet i dette bilag, tillæg II.

3. I tillæg III til dette bilag er anført en liste over skadelige, flydende stoffer, som føres i bulk, og som allerede er klassificeret, og på hvilke bestemmelserne i denne regel finder anvendelse.

4. Såfremt det er hensigten at føre et flydende stof i bulk, og dette stof ikke er klassificeret i dette stykke, pkt. 1, eller vurderet som anført i denne regel, stk. C, pkt. 1, skal de kontraherende parter, som berøres af denne transport, foretage og enes om en midlertidig vurdering af transporten efter retningslinierne anført i dette stykke, pkt. 2. Indtil fuld enighed er opnået mellem de berørte parter, skal stoffet transporteres under de strengeste af de foreslåede betingelser.

C. Andre flydende stoffer

1. De i dette bilag, tillæg IV, anførte stoffer er blevet vurderet og anset for at falde uden for de i denne regel, stk. B, pkt. 1, definerede kategorier A, B, C og D, da de ikke på nuværende tidspunkt skønnes at frembyde fare for den menneskelige sundhed, havenes ressourcer, rekreative værdier eller for anden retmæssig anvendelse af havet, såfremt de udtømmes i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast.

2. Denne regel finder ikke anvendelse på udtømning fra rendestene eller udtømning af ballastvand eller andre stoffer eller blandinger, som kun indeholder de i dette bilag, tillæg IV, anførte stoffer.

3. Denne regel finder ikke anvendelse på udtømning i havet af ren ballast eller adskilt ballast.

D. Udtømning af skadelige, flydende stoffer

Nedenstående bestemmelser finder anvendelse ved udtømning af skadelige, flydende stoffer, medmindre andet følger af denne regel, stk. E;

1. Udtømning i havet af stoffer, som i henhold til denne regel, stk. B, pkt. 1 a) er henført under kategori A, eller af stoffer midlertidigt henført under kategori A, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, som indeholder sådanne stoffer, er forbudt. I tilfælde af skylning af tanke, som indeholder sådanne stoffet, eller blandinger, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et modtageanlæg, der er stillet til rådighed af de kontraherende parter i henhold til denne regel, stk. H, indtil stofkoncentrationen i udløbet til anlægget er den samme eller er under den i dette bilag, tillæg III, kolonne IV, foreskrevne restkoncentration for det pågældende stof, eller indtil tanken er tom. Såfremt den rest, der herefter er tilbage i tanken, fortyndes med vand i en mængde. som er mindst 5 pct. af tankens totale rumindhold, kan den udtømmes i havet, når endvidere følgende betingelser alle er opfyldt;

a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft;

b) udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering; og

c) udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde på mindst 25 meter.

2. Udtømning i havet af stoffer, som i henhold til denne regel, stk. B, pkt. 1 b). er henført under kategori B, eller af stoffer midlertidigt henført under kategori B, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, som indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser aller er opfyldt:

a) Tanken skal efter losning være skullet med en vandmængde, som udgør mindst 0,5 pct. af tankens totale rumindhold, og resterne herfra skal være udtømt i et modtageanlæg, indtil tanken er tom;

b) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egne kraft;

c) fremgangsmåderne og foranstaltningerne ved udtømning og skylning skal være godkendt af administrationen og sikre, at udløbets koncentration og hastighed er sådan, at stofkoncentrationen i skibets kølvand højst er 1 p.p.m.;

d) udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering; og

e) udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde på mindst 25 meter.

3. Udtømning i havet af stoffer, som i henhold til denne regel, stk. B, pkt. 1 c), er henført under kategori C, eller af stoffer midlertidigt henført under kategori C, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, som indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft;

b) fremgangsmåderne og foranstaltningerne ved udtømning skal være godkendt af administrationen og sikre, at udløbets koncentration og hastighed er sådan, at stofkoncentrationen i skibets kølvand er højst 1 p.p.m.;

c) den maksimale lastmængde, som udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimalemængde, som er godkendt efter de i dette stykke, pkt. 3 b), omhandlede fremgangsmåder, og må i intet tilfælde overstige enten 1 kubikmeter eller 1/3.000 af tankens lasteevne i kubikmeter, hvis dette er mere end 1 kubinmeter;

d) udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandindtagenes placering; og

e) udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde på mindst 25 meter.

4. Udtømning i havet af stoffer, som i henhold til denne regel, stk. B, pkt. 1 d). er henført under kategori D, eller af stoffer midlertidigt henført under kategori D, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, som indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt;

a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det drives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft;

b) sådanne blandinger må ikke have en koncentration, der overstiger 1 del stof til 10 dele vand; og

c) udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.

5. Udluftning foretaget efter en af administrationen godkendt fremgangsmåde kan benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. Hvis efterfølgende skylning af tanken er nødvendig, skal udtømningen i havet af det herved fremkomme tankskyllevand ske i henhold til dette stykke, eet af punkterne 1, 2, 3 eller 4.

6. Udtømning i havet af stoffer, som ikke er klassificeret, midlertidigt anført eller vurderet i henhold til denne regel, stk. C, pkt. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, som indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

E. Undtagelser

Denne regel, stk. D, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde;

a) udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer, når dette er nødvendigt af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet; eller

b) udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer som følge af skade på et skib eller dets udstyr:

(i) under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå eller mindske udtømningen; og

(ii) medmindre skibets reder eller fører har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov fejl eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for skade; eller

c) udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer, når dette sker med administrationens godkendelse og med henblik på bekæmpelse af bestemte forureningshændelser for at mindske forureningsskaden. Enhver sådan udtømning skal godkendes af den kontraherende part, inden for hvis jurisdiktion udtømningen forventes at ville finde sted.

F. Kontrolforanstaltninger

1. De kontraherende parter skal udpege eller godkende inspektører med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i dette stykke.

Kategori A-stoffer

2 a) Hvis en tank er delvis losset eller losset uden at være renset, skal dette indføres i journalen for skadelige stoffer;

b) indtil tanken er renset, skal enhver efterfølgende pumpning eller omladning i forbindelse med denne tank indføres i journalen for skadelige stoffer.

3. Hvis tanken skal skylles;

a) skal udløbet fra tankskylningen udtømmes fra skibet i et modtageanlæg, under alle omstændigheder indtil udtømningens stofkoncentration målt ved analysering af udløbsprøver udtaget af inspektøren er faldet til den restkoncentration, som i dette bilag, tillæg III, er angivet for det pågældende stof. Når den fastsatte restkoncentration er nået, skal resterende tankskyllevand udtømmes i modtageanlægget, indtil tanken er tom. Oplysninger herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer og attesteres af inspektøren; og

b) kan denne blanding, efter fortynding af den i tanken tilbageværende rest med en vandmængde på mindst 5 pct. af tankens rumindhold, udtømmes i havet i overensstemmelse med denne regel, stk. D, pkt. 1 a), b) og c). Oplysninger herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer.

4. Såfremt modtagerlandets regering finder det godtgjort, at det er umuligt at måle udløbets stofkoncentration, uden at dette medfører unødig forsinkelse for skibet, kan vedkommende land godkende en alternativ fremgangsmåde som svarende til dette stykke, pkt. 3 a), såfremt;

a) en forrensning af denne tank og dette stof er godkendt af administrationen, og det pågældende land finder det godtgjort, at en sådan fremgangsmåde opfylder bestemmelserne i denne regel, stk. D, pkt. 1, for så vidt angår den foreskrevne restkoncentration;

b) en inspektør, som er behørigt godkendt af vedkommende land, i journalen for skadelige stoffer attesterer, at;

(i) tanken med tilhørende pumpe- og rørsystem er tømt, og at den i tanken tilbageværende ladningsmængde ikke er større end den mængde, der i dette punkt, litra (ii), er fastsat for forrensning;

(ii) forrensning er udført i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som af administrationen er godkendt for den pågældende tank og det pågældende stof; og

(iii) tankskyllevandet fra en sådan forrensning er udtømt i et modtageanlæg, og tanken er tom;

c) udtømning i havet af tilbageværende rester af en hvilken som helst art sker i henhold til dette stykke, pkt. 3 b), og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer.

Kategori B-stoffer

5. Uanset det tilsyn eller den godkendelse ved en godkendt eller udpeget inspektør. som den kontraherende part måtte anse for nødvendig, skal skibsføreren, når det drejer sig om kategori B- stoffer, påse, at følgende bestemmelser er opfyldt;

a) hvis en tank er delvis losset eller losset uden at være renset, skal dette indføres i journalen for skadelige stoffer;

b) indtil tanken er renset, skal enhver efterfølgende pumpning eller omladning i forbindelse med denne tank indføres i journalen for skadelige stoffer;

c) hvis tanken skal skylles, skal udløbet fra tankskylningen indeholde en vandmængde på mindst 0,5 pct. af tankens totale rumindhold og skal endvidere udtømmes fra skibet i et modtageanlæg, indtil tanken med tilhørende pumpe- og rørsystem er tom. Oplysning herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer;

d) hvis tanken skal renses yderligere og tømmes til søs, skal skibsføreren:

(i) sikre, at fremgangsmåden ved udtømningen er i overensstemmelse med den i denne regel, stk. D, pkt. 2 c), omhandlede godkendte fremgangsmåde, samt at oplysninger herom indføres i journalen for skadelige stoffer; og

(ii) endvidere sikre, at enhver udtømning i havet sker i overensstemmelse med denne regel, stk. D, pkt. 2, samt at oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer;

e) såfremt der efter losning af kategori B-stoffer skal forblive nogen rester af tankskyllevand om bord, indtil skibet er uden for Østersøområdet, skal skibsføreren indføre oplysning herom i journalen for skadelige stoffer.

Kategori C-stoffer

6. Uanset det tilsyn eller den godkendelse ved en godkendt eller udpeget inspektør, som den kontraherende part måtte anse for nødvendig, skal skibsføreren, når det drejer sig om kategori C- stoffer, påse, at følgende bestemmelser er opfyldt:

a) hvis en tank er delvis losset eller losset uden at være renset, skal oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer;

b) hvis tanken skal renses til søs:

(i) skal tankens lastrørsystem tømmes, og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer;

(ii) må den tilbageværende mængde af stof i tanken ikke være større end den maksimale mængde, som for det pågældende stof tillades udtømt i havet i henhold til denne regel, stk. D, pkt. 3 c). Oplysning herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer; og

(iii) når det er hensigten at udtømme den tilbageværende stofmængde i havet, skal dette ske i henhold til de godkendte fremgangsmåder, og stoffet skal fortyndes som krævet for en sådan udtømning. Oplysning herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer; eller

(iv) såfremt tankskyllevandet ikke udtømmes i havet, og der foretages en indenbords flytning fra tanken af den pågældende tanks skyllevand, skal oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer; og

(v) skal enhver efterfølgende udtømning i havet af sådant tankskyllevand ske i henhold til denne regel, stk. D, pkt. 3;

c) hvis tanken skal renses i havn:

(i) skal tankskyllevandet enten udtømmes i et modtageanlæg og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer; eller

(ii) skal tankskyllevandet forblive om bord og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer med angivelse af anbringelse og disponering af tankskyllevandet;

d) såfremt der efter losning af kategori C-stoffer i Østersøområdet skal forblive nogen rester af tankskyllevand om bord, indtil skibet er uden for området, skal skibsføreren indføre oplysning herom i journalen for skadelige stoffer.

Kategori D-stoffer

7. Skibsføreren skal påse, at følgende bestemmelser vedrørende kategori D-stoffer er opfyldt:

a) Hvis en tank er delvis losset eller losset uden at være renset, skal oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer:

b) hvis tanken skal renses til søs;

(i) skal tankens lastrørsystem tømmes og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer;

(ii) skal stoffet, når det er hensigten at udtømme den tilbageværende stofmængde i havet, fortyndes som krævet for en sådan udtømning. Oplysning herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer;

(iii) såfremt tankskyllevandet ikke udtømmes i havet, og der udføres en indenbords flytning fra tanken af den pågældende tanks skyllevand, skal oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer; og

(iv) skal enhver efterfølgende udtømning i havet af sådant tankskyllevand ske i henhold til denne regel, stk. D, pkt. 4;

c) hvis tanken skal renses i havn;

(i) skal tankskyllevandet enten udtømmes i et modtageanlæg og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer; eller

(ii) skal tankskyllevandet forblive om bord og oplysning herom indføres i journalen for skadelige stoffer med angivelse af anbringelse og disponering af tankskyllevandet.

Udtømning fra en sloptank

8. Rester, som forbliver om bord i en sloptank, herunder rester fra pumperumsrendestene, og som indeholder kategori A-stoffer eller kategori B-stoffer, skal udtømmes i et modtageanlæg i henhold til denne regel, stk. D, eet af punkterne 1 eller 2. Oplysning herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer.

9. Rester, som forbliver om bord i en sloptank, herunder rester fra pumperumsrendestene, og som indeholder en større mængde af kategori C-stoffer end den i denne regel, stk. D, pkt. 3 c), angivne totale maksimummængde, skal udtømmes i et modtageanlæg. Oplysning herom skal indføres i journalen for skadelige stoffer.

G. Journal for skadelige stoffer

1. I ethvert skib, der omfattes af denne regel, skal der forefindes en journal for skadelige stoffer enten som en del af skibsdagbogen eller i anden form og affattet som angivet i dette bilags tillæg V.

2. Journalen skal udfyldes for hver tank for sig, når en af følgende handlinger, som berører skadelige, flydende stoffer, finder sted i skibet;

(i) lastning;

(ii) losning;

(iii) flytning af last;

(iv) flytning af last, rester af last eller blandinger, som indeholder last, til en sloptank;

(v) rensning af lasttanke;

(vi) flytning fra sloptank;

(vii) indtagning af ballast i lasttanke;

(viii) flytning af snavset ballastvand;

(ix) udtømning i havet i henhold til denne regel, stk. D.

3. I tilfælde af en udtømning som defineret i bilag VI til denne konvention og denne regel, stk. E, af et skadeligt, flydende stof eller af en blanding indeholdende et sådant stof, skal oplysning herom, hvad enten udtømningen er tilsigtet eller utilsigtet, indføres i journalen for skadelige stoffer, med angivelse af, under hvilke omstændigheder udtømningen er sket og begrundelsen herfor.

4. En inspektør, udpeget eller godkendt af en kontraherende part til at føre tilsyn med en af denne regel omfattet handling, skal efter inspektion af et skib indføre oplysning herom i journalen for skadelige stoffer.

5. Enhver handling omfattet af dette stykke, pkt. 2 og 3, skal straks indføres i journalen for skadelige stoffer, således at alle indførelser i journalen vedrørende den omhandlede handling er afsluttet. Enhver indførelse skal underskrives af den eller de skibsofficerer, der har ansvaret for den pågældende handling, og hver side skal underskrives af skibsføreren, når skibet er bemandet. Indførelserne i journalen for skadelige stoffer skal ske på det officielle sprog i det land, hvis flag skibet er berettiget til at føre, og, medmindre skibet går i indenrigsfart, tillige på engelsk eller fransk. Indførelserne på det officielle nationale sprog i det land, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal have forret i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser.

6. Journalen for skadelige stoffer skal opbevares således, at den straks kan fremlægges i tilfælde af inspektion, og skal opbevares om bord, undtagen når skibet er ubemandet og under bugsering. Journalen skal opbevares indtil 2 år efter sidste indførelse.

7. En kontraherende parts kompetente myndighed har ret til at efterse journalen for skadelige stoffer om bord i et af denne regel omfattet skib, såfremt skibet ligger i den pågældende parts havn, og må tage en afskrift af enhver indførelse i journalen og har ret til at forlange, at skibsføreren attesterer afskriftens rigtighed. Enhver sådan afskrift, som er blevet attesteret af skibsføreren som værende en nøjagtig afskrift af en indførelse i skibets journal for skadelige stoffer, skal i enhver retssag kunne fremlægges som bevis for kendsgerninger, der er angivet i indførelsen. Eftersyn af journalen for skadelige stoffer og eventuel afskrift heraf skal af den efter dette stykke dertil kompetente myndighed udføres så hurtigt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse for skibet.

H. Modtageanlæg

1. De kontraherende parter skal efter nedenstående retningslinier

drage omsorg for tilvejebringelse af modtageanlæg i det omfang,d et

er nødvendigt for de skibe, som anløber deres havne, terminaler eller

reparaitonshavne i Østersøområdet.

a) laste- og lossehavne og terminaler skal have anlæg, som er tilstrækkelige til, uden unødig forsinkelse af skibe, at modtage sådanne resterog blandigner, som indeholder skadelige, flydende stoffer, og som måtte blive tilovers i de skibe, der fører dem, som følge af anvendelsen af denne regel; og

b) skibsreparationshavne, hvor der foretages reparationer af kemikalietankskibe, skal have anlæg som er tilstrækkelige til at modtage rester og landinger, somindeholder skadelige, flydende stoffer.

2. Enhver kontraherende part skal bestemme, hvilke anlægstyper der for opfyldelse af bestemmelserne i dette stykke, pkt. 1, skal tilvejebringes i de af dens laste- og lossehavne, terminaler og skibsreparationshavne der er beliggende i Østersøområdet.

Regel 6

Farlige stoffer i emballeret form

A. De kontraherende parter skal snarest muligt anvende fornødne ensartede regler for transport af farlige stoffer i emballeret form eller i containere, transportable tanke, automobiltankvogne og jernbanetankvogne. B. Når det påtænkes at laste eller losse visse stoffer, som af kommissionen er udpeget som farlige stoffer, skal skibsføreren, rederen eller dennes repræsentant mindst 24 timer i forvejen underrette vedkommende havnemyndighed.

C. Hændelser med farlige stoffer skal indberettes i henhold til denne konvention, bilag VI.

Regel 7

Kloakspildevand

De kontraherende parter skal bringe bestemmelserne i denne regel, stk. A til D, i anvendelse på udtømning af kloakspildevand fra skibe i Østersøområdet.

A. Definitioner

I denne regel betyder;

1. Nyt skib' - et skib;

a) for hvilket byggekontrakt er oprettet, eller, i mangel af byggekontrakt, et skib, hvis køl er lagt, eller som er på lignende konstruktionsstadium, på eller efter datoen for denne konventions ikrafttræden; eller

b) hvis aflevering er fastsat til 3 år eller mere efter datoen for denne konventions ikrafttræden.

2. Eksisterende skib' - et skib, som ikke er et nyt skib.

3. Kloakspildevand' -

a) afløbsstoffer eller andet affald fra enhver form for toiletter, urinaler eller WC-afløb;

b) afløbsstoffer fra hospitalsrum (apotek, sygelukaf, o.s.v.) udledt fra vaskekummer, vaskebaljer og afløb anbragt i sådanne rum;

c) afløbsstoffer fra steder, hvor der findes levende dyr; eller

d) andet spildevand, når det er blandet med afløbsstoffer som ovenfor defineret.

4. Sumptank' - en tank, som anvendes til opsamling og opbevaring af kloakspildevand.

B. Anvendelse

1. Denne regel finder anvendelse på: a) nye skibe, godkendt tll befordring af over 100 personer, fra den 1. januar 1977;

b) eksisterende skibe, godkendt til befordring af over 400 personer, fra den 1. januar 1978, og

c) andre skibe, som omhandlet i litra (i), (ii) og (iii), fra en dato fastsat af de kontraherende parter efter anbefaling fra kommissionen:

(i) skibe på 200 brutto register tons og derover;

(ii) skibe på mindre end 200 brutto register tons, som er godkendt til befordring af over 10 personer;

(iii) skibe, som ikke har en målt brutto registertonnage, og som er godkendt til befordring af over 10 personer.

For sådanne nye skibe må den nævnte dato ikke fastsættes til senere end den 1. januar 1979. For sådanne eksisterende skibe må den nævnte dato ikke fastsættes til senere end 10 år efter den dato, som er fastsat for nye skibe.

2. En kontraherende part kan i indtil 10 år efter denne konventions ikrafttrædelsesdato undtage et bestemt skib fra at opfylde bestemmelserne i dette stykke, pkt. 1 b), såfremt den finder det godtgjort, at det pågældende skib ellers må undergå urimelige konstruktionsmæssige ændringer.

C. Udtømning af kloakspildevand

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne regel, stk. D, er udtømning af kloakspildevand i havet forbudt, medmindre;

a) skibet udtømmer findelt og desinficeret kloakspildevand ved anvendelse af et af administrationen godkendt system, og udtømningen sker i en afstand af mindst 4 sømil fra nærmeste kyst, eller skibet udtømmer kloakspildevand, som ikke er findelt eller desinficeret, i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst under forudsætning af, at det kloakspildevand, som har været opbevaret i sumptanke, ikke udtømmes på een gang, men udtømmes med moderat udløbshastighed, og kun når skibet gør mindst 4 knobs fart, eller

b) skibet anvender et af administrationen godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, og

(i) anlæggets afprøvningsresultat er anført i et dokument, som opbevares om bord;

(ii) samt at udløbet ikke frembringer synlige, i vandet flydende, faste stoffer og ikke frembringer misfarvning af det omgivende vand; eller

c) skibet befinder sig i et farvand, der er under et lands jurisdiktion og foretager udtømningen af kloakspildevand i overensstemmelse med eventuelle af dette land fastsatte mindre strenge bestemmelser.

2. Når kloakspildevand blandes med affald eller spildevand, for hvilket der gælder forskellige regler for udtømning, skal de strengeste af disse regler anvendes.

D. Undtagelser

Denne regel, stk. C, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde;

a) når udtømning af kloakspildevand fra et skib er nødvendig af hensyn til et skibs og de ombordværendes sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet; eller

b) når udtømning af kloakspildevand er en følge af skade på et skib eller dets udstyr, under forudsætning af, at der før og efter skadens indtræden er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå eller mindske udtømningen.

E. Modtageanlæg

1. Hver kontraherende part skal drage omsorg for, at der i dens havne og terminaler i Østersøområdet tilvejebringes anlæg til modtagesel af kloakspildevand. Sådanne anlæg skal være tilstærkkelsige til at opfylde behovet for de skibek som måtte gøre brug af dem, uden at forsinke dem unødigt.

2. for at modtageanlæggenes rørledninger skal kunne tilsluttes skibenes udtømningsledninger, skal begge ledninger udstyres med standardkoblinger i overensstemmelser med følgende tabel: Standarddimensioner for flanger til udtømningsledningers koblingsled

Emne Dimension Ydre diameter 210 mm Indre diameter I henhold til rørets ydre diameter Boltringens diameter 170 mm Flangeudskæringer 4 huller,-18 mm i diameter, anbragt med lige store mellemrum på en boltring af ovenstående diameter, udskåret til flangeomkredsen. Udskæringens bredde skal være 18 mm. Flangetykkelse 16 mm Bolte og møtrikker: antal og diameter 4, hver på 16 mm i diameter og i passende længde.

Flangen skal være konstrueret til rør med indre diameter op til 100 mm og skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, som har en glat overflade. Flangen med tilhørende pakning skal kunne holde til et arbejdstryk på 6 kg/cm2

I skibe med konstruktionsdybgang på 5 m og derunder kan den indre diameter af udtømningsledningens koblingsled være 38 mm.

Regel 8

Affald

De kontraherende parter skal så tidligt som muligt og ikke senere end den 1. januar 1976 eller på ikrafttrædelsesdatoen for denne konvention, alt efter hvilken dato, der er den seneste, bringe denne regel, stk. A til D, i anvendelse for bortskaffelse af affald fra skibe i Østersøområdet.

A. Definitioner

I denne regel betyder;

»Affald« - enhver form for levnedsmiddel-, husholdnings- og driftsaffald, med undtagelse af frisk fisk og dele heraf, frembragt ved skibets normale drift, og som bliver fortløbende eller periodisk bortskaffet. Affald omfatter ikke de stoffer, som er defineret eller anført i dette bilags øvrige regler.

B) Bortskaffelse af affald

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne regel, stk. C og D;

a) forbydes bortskaffelse i havet af følgende:

(i) alle genstande fremstillet af plaststoffer, bl. a. syntetisk tovværk, syntetiske fiskegarn og plast-skraldeposer; og

(ii) al anden affald, herunder papirprodukter, klude, glas, metal, flasker, ler-varer, dunnage samt forings- og indpakningsmaterialer;

b) bortskaffelse i havet af levnedsmiddelaffald skal ske så langt fra land som muligt og i intet tilfælde mindre end 12 sømil fra nærmeste kyst.

2. Når affald blandes med andre udtømningsstoffer, for hvilke der gælder forskellige bestemmelser for bortskaffelse eller udtømning, skal de strengeste af bestemmelserne følges.

C. Særlige bestemmelser for faste og flydende platforme

1. Med forbehold af bestemmelserne i dette stykke, pkt. 2, forbydes bortskaffelse af de af denne regel omfattede stoffer fra faste eller flydende platforme, som drives med henblik på undersøgelse, udnyttelse og lignende behandling til søs af havbundens mineralforekomster, samt bortskaffelse fra alle skibe fortøjet til eller inden for en afstand af 500 m fra en sådan platform.

2. Bortskaffelse i havet af levnedsmiddelaffald fra sådanne faste eller flydende platforme og fra skibe fortøjet til eller beliggende inden for en afstand af 500 m fra en sådan platform kan tillades, såfremt affaldet har passeret en findeler eller kværn, og såfremt platformen befinder sig mindst 12 sømil fra land. Sådant findelt eller kværnet levnedsmiddelaffald skal kunne passere et net, hvis maskestørrelse er højst 25 mm.

D. Undtagelser

Denne regel, stk. B og C, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde;

a) bortskaffelse af affald fra et skib, når dette er nødvendigt af hensyn til et skibs og de ombordværendes sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet; eller

b) udstrømning af affald som følge af skade på et skib eller dets udstyr under forudsætning af, at der før og efter skadens indtræden er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå eller mindske udstrømningen; eller

c) tab af syntetiske fiskegarn eller syntetisk materiale til reparation af sådanne garn ved et ulykkestilfælde under forudsætning af, at alle rimelige forholdsregler er blevet iagttaget for at undgå et sådant tab.

E. Modtageanlæg

Hver kontraherende part skal drage omsorg for, at der i dens havne eller terminaler i Østersøområdet tilvejebringes anlæg til modtagelse af affald. Sådanne anlæg skal være tilstrækkelige til at opfylde behovet for de skibe, som måtte gøre brug af dem, uden at forsinke dem unødigt.

Bilag IV - Tillæg I.

Liste over olier(* 1)

Asphalt solutions

Blending Stocks

Roofers Flux

Straight Ruu Residue

Oils

Clarified

Crude Oil

Mixtures contaiuting crude oil

Diesel Oil

Fuel Oil No. 4

Fuel Oil No. 5

Fuel Oil No. 6

Residual Fuel Oil

Road Oil

Transformer Oil

Aromatic Oil (excluding vegetable oil)

Lubricating Oils and Blending Stocks

Mineral Oil

Motor Oil

Penetrating Oil

Spindle Oil

Turbine Oil

Distillates

Straight Run

Flashed Feed Stocks

Gas Oil

Cracked

Gasolene Blending Stocks

Alkylates - fuel

Reformates

Polymer - fuel

Gasolenes

Casinghead (natural)

Automotive

Aviation

Straight Run Fuel Oil No. 1 (Kerosene)

Fuel Oil No. 1-D

Fuel Oil No. 2

Fuel Oil No. 2-D

Jet Fuels

JP-1 ( Kerosene)

JP-3

JP-4

JP-5 (Kerosene, Heavy)

Turbo Fuel

Kerosene

Mineral Spirit

Naphtha

Solvent

Petroleum

Heartcut Distillate Oil

Bilag IV - Tillæg II.

Retningslinier for klassifikation af skadelige, flydende stoffer

Kategori A

Stoffer, som bioakkumuleres, eller som kan frembringe en fare for livet i havet eller den menneskelige sundhed; eller som er stærkt giftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 4, defineret ved en TLm under 1 p.p.m.); og dertil visse stoffer, som er jævnt giftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 3, defineret ved en TLm på 1 eller derover, men under 10 p.p.m.), når der lægges særlig vægt på yderligere faktorer i fareprofilen eller på særlige egenskaber ved stoffet.

Kategori B

Stoffer, som bioakkumuleres med en kort retentionsperiode på 1 uge eller derunder; eller som kan frembringe fordærvelse af føden i havet; eller som er jævnt giftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 3, defineret ved en TLm på 1 p.p.m. eller derover, men under 10 p.p.m.); og dertil visse stoffer, som er let giftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 2, defineret ved en TLm på 10 p.p.m. eller derover, men under 100 p.p.m.). når der lægges særlig vægt på yderligere faktorer i fareprofilen eller på særlige egenskaber ved stoffet.

Kategori C

Stoffer, som er let giftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 2, defineret ved en TLm på 10 eller derover, men under 100 p.p.m.); og dertil visse stoffer, som er praktisk talt ugiftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 1, defineret ved en TLm på 100 p.p.m. eller derover, men under 1.000 p.p.m.), når der lægges særlig vægt på yderligere faktorer i fareprofilen eller til særlige egenskaber ved stoffet.

Kategori D

Stoffer, som er praktisk talt ugiftige for livet i havet (udtrykt ved Fareklasse 1, defineret ved en TLm på 100 p.p.m. eller derover, men under 1.000 p.p.m.); eller som forårsager en aflejring på havbunden med et højt biokemisk iltforbrug (BI5); eller som er yderst farlige for den Menneskelige sundhed med en LD5A på mindre end 5 mg/kg; eller som bevirker en let forringelse af rekreative værdier på grund af nedbrydelighedsforhold, lugt, giftige eller irriterende egenskaber, som muligvis indvirker på anvendelsen af strandene; eller som er let farlige for den menneskelige sundhed, med en LD5A på 5 mg/kg eller derover, men under 50 mg/kg, og som bevirker en let forringelse af rekreative værdier.

Andre flydende stoffer (for anvendelsen af regel 5, stk. D)

Stoffer bortset fra stoffer, der er kategoriseret i kategorierne A, B, C og D ovenfor.

Acetalaldehyd 1089 C Eddikesyre 1842 C Eddikesyreanhydrid 1715 C Acetone 1090 D Acetonecyanhydrin 1541 A 0.05 Acetylchlorid 1717 C Acrolein 1092 A 0.05 Acrylsyre (* 2) -- C Acrylonitril 1093 B Adipinsyredinitril -- D Alkylbenzensulfonater -- (Lige kæde) C (Forgrenet kæde) B Allylalkohol (2-Propenol) 1098 B Allylchlorid (3-Chlorpropen) 1100 C Alun (15 pct. opløsning) KAl(SO4)2, 12HAO -- D Aminoethylethanolamin (N-(2-Hydroxyethyl)ethylendiamin) (* 2) -- D Ammoniak (28 pct. vandig opløsning) 1005 B Isopentylacetat (Isoamylacetat) 1104 C Pentylacetat (Amylacetat) 1104 C 1-Pentanol (Amylalkohol) -- D Anilin 1547 C Benzen 1114 C Benzylalkohol -- D Benzylchlorid 1738 B Butylacetat 1123 D sec- Butylacetat 1124 D Butylacrylat -- D Butylbutyrat (* 2) -- B Butylenglycol(er) -- D Butylinethacrylat -- D Butyraldehyd (Butanal) 1129 B Smørsyre (Butansyre) -- B Calciumhydroxid (opløsning) -- D Campherolie 1130 B Carbondisulfid 1131 A 0.005 Carbontetrachlorid (Tetrachlormethan) 1846 B Kaliumhydroxid (Kaustisk potaske) 1814 C Chloreddikesyre 1750 C Chloroform (Trichlormethan) 1888 B Chlorhydriner (rå) (* 2) -- D Chloropren (2-Chlor-1,3-butadien) (* 2) 1991 C Chlorsulfonsyre 4-Chlortoluen (para- Chlortoluen) -- B Citronsyre (10-25 pct.) -- D Creosot (Blanding af phenoler) 1334 A 0.05 Cresoler (Methylphenoler) 2076 A 0.05 Cresylsyre (Blanding af cresoler) 2022 A 0.05 Crotonaldehyd (2-Butenal) 1143 B Cumen (Isopropylbenzen) 1918 C Cyclohexan 1145 C Cyclohexanol . -- D Cyclohexanon 1915 D Cyclohexylamin (* 2) -- D para- Cymen (4-Isopropyltoluen) (* 2) 2046 D Decahydronaplithalen (Decalin) 1147 D Decan (* 2) -- D Diacetonealkohol (4-Hydroxy-4-methyl-2- pentanon) (* 2) 1148 D Dibenzylether (* 2) -- C Dichlorbenzener 1591 A 0.05 2,2'-Dichlordieethylether 1916 B Dichlorpropen- dichlorpropan- blanding (D. D. Jorddesin- fektionsmiddel) 2047 B Diethylamin 1154 C Diethylbenzen (bld. af isomere) 2049 C Diethylether 1155 D Diethylentriamin (Bis(2-aminoethyl)amin) (* 2) 2079 C Diethylenglycolmonoethylether (Carbitol) -- C Diethylketon (3-Pentanon) 1156 D Diisobutylen (2,4,4-Trimethylpenten) (* 2) 2050 D Diisobutylketon (2,6-Dimethyl-4-heptanon) 1157 D Diisopropanolamin (Bis(2-hydroxypropyl) amin) -- C Diisopropylamin 1158 C Diisopropylether (* 2) 1159 D Dimethylamin (40 pct. vandig opløsning) 1160 C Dimethylethanolamin (2-(Dimethylantino)ethanol) (* 2) 2051 C Dimethylformamid ( N,N -Dimethylformamid) -- D 1,4-Dioxan (* 2) 1165 C Diphenyl/ Diphenyloxid blandinger (Diphenyl/Diphenyletherbland.) (* 2) -- D Dodecylbenzen -- C Epichlorhydrin (2-Chlormethyloxiran) 2023 B 2-Ethoxyethylacetat (* 2) 1172 D Ethylacetat 1173 D Ethylacrylat 1917 D 3-Octanon (Ethylamylketon) (* 2) -- C Ethylbenzen 1175 C Ethylcyclohexan -- D Ethylenchlorhydrin (2-Chlorethanol) 1135 D Ethylencyanhydrin (2-Cyanoethanol) (* 2) -- D Ethylendiamin 1604 C Ethylendibromid (1,2-Dibromethan) 1605 B Ethylendichlorid (1,2-Dichlorethan) 1184 B Ethylenglycolmonoethylether (Cellosolve, 2-Ethoxyethanol) 1171 D 2-Ethylhexylacrylat (* 2) -- D 2-Ethylhexylalkohol (2-Ethylhexanol) -- C Ethyllactat (* 2) 1192 D 2-Ethyl-3-propylacrolein (* 2) -- B Formaldehyd - (37-50 pct. opløsning) (Formalin) 1198 C Myresyre 1779 D Furfurylalkohol -- C Heptansyre (* 2) -- D Hexamethylendiamin (* 2) 1783 C Saltsyre 1789 D Flussyre (40 pct. vandig opløsning) 1790 B Hydrogenperoxid (mere end 60 pct.) 2015 C Isobutylacrylat -- D Isobutylalkohol (2-Methylpropanol) 1212 D Isobutylmethacrylat -- Isobutyraldehyd (2-Methylpropanal) 2045 C Isooctan (* 2) -- D Isopentan (2-Methylbutan) -- D Isophoron (3,5,5-Trimethyl-2 -cyclohexen-1-on) -- D Isopropylamin 1221 C Isopropylcyclohexan -- D Isopren (2-Methyl-1,3,-butadien) 1218 D Mælkesyre (2-Hydroxypropansyre) -- D Mesityloxid (4-Methyl-3-penten-4-on) (* 2) 1229 C Methylacetat 1231 D Methylacrylat 1919 C -4-Methyl-2-pentanol (Methylamylalkohol) -- D Methylenchlorid (Dichlormethan) 1593 B 2-Methyl-5-ethylpyridin (* 2) -- B Methylmethacrylat 1247 D 2-Methylpenten (* 2) -- D a- Methylstyren (1 -Methyl-1-phenylethen) (* 2) -- D Chlorbenzen (phenylchlorid) 1134 B Ethanolamin (2-Aminoethanol) -- D Monoisopropanolamin ( 1-Amino-2-propanol) -- C 2-Methylaminoethanol (Monomethylethanolamin) -- C Nitrobenzen (Mononitrobenzen) -- C Isopropylamin -- C Morpholin (* 2) 2054 C Naphthalen (smeltet) 1334 A 0.05 Naphthensyrer (* 2) (Cyclopentancarboxylsyrer) (* 2) -- A 0.05 Salpetersyre (90 pct.) 2031/2032 C 2-Nitropropan -- D 2-Nitrotoluen ( o -Nitrotoluen) 1664 C Nonylalkohol (Nonanol) (* 2) -- C Nonylphenol -- C Octanol -- C Oleum (rygende svovlsyre) 1831 C Oxalsyre (10-25 pct.) -- D Pentachlorethan 1669 B Pentan *** C Perchlorethylen (Tetrachlorethen) 1897 B Phenol (Fenol) 1671 B Phosphorsyre (Forforsyre) 1805 D Phosphor (Fosfor) 1338 A 0.005 Phthalsyreanhydrid (smeltet) -- C ÅD2 -Propiolacton (* 2) -- B Propionaldehyd (Propanal) 1275 D Propionsyre (Propansyre) 1848 D Propionsyreanhydrid -- D Propylacetat (* 2) 1276 C Propylalkohol (Propanol) 1274 D Propylamin 1277 C Pyridin 1282 B Siliciumtetrachlorid 1818 D Natriumdichromat (opløsning) -- C Natriumhydroxid 1824 C Natriumpentachlorphenolat (opløsning) -- A 0.05 Styren monomer (Vinylbenzen) 2055 C Svovlsyre 1830/1831 C 1832 Talg, (Tælle) -- D Tetraethylbly 1649 A 0.05 Tetrahydrofuran 2056 D Tetrahydronaphthalen (Tetralin) 1540 C Tetramethylbenzen -- D Tetramethylbly 1649 A 0.05 Titantetrachlorid (Titan(IV)chlorid) -- D Toluen (Methylbenzen) 1294 C Toluendiisocyanat (* 2) 2078 B Trichlorethan -- C Trichlorethylen (Triclilorethen) 1710 B Triethanolamin (2,2',2'»-Trihydroxy-triethylamin) -- D Triethylamin 1296 C Trimethylbenzen (* 2) -- C Tricresylphosphat (* 2) -- B Terpentin (vegetabilsk) 1299 B Vinylacetat (Ethenylacetat) 1301 C Vinylidenchlorid (1,1-Dichlorethen) (* 2) 1303 B Xylener Xylener (blandinger af isomere) (Dimethylbenzener) 1307 C

Bilag IV - Tillæg IV

Liste over andre flydende stoffer der føres i bulk

Stof

Acetonitril (Methylcyanid)

2-Methyl-2-butanol (Tertiær amylalkohol)

Butylalkohol (Butanol)

Butyrolacton

Calciumchlorid (opløsning)

Amerikansk olie

Citron juice

Kokosnødolie

Torskelevertran

Isodecylalkohol (2-Decanol)

Decylalkohol ( 1-Decanol)

Decyloctylalkohol

Dibutylether

Diethanolamin (2,2«-Dihydroxy-diethylamin)

Diethylenglycol (2,2'-Dihydroxydiethylether.)

Dipenten (Cinen)

Dipropylenglycol (2-2'-Dihydroxydiisopi-opylether)

Ethanol

Ethylenglycol

Fede alkohnler (C12-C20)

Glycerol

Heptan

Heptener (blanding af isomere)

Hexan

Ligroin (Blanding af carbonhydrider, opløsningsmiddel)

Methanol

4-Methylpentylacetat (Methylamylacetat)

Methylethylketon (2-Butanon)

Mælk

Melasse

Olivenolie

Polypropylenglycol

Isopropylacetat

Isopropylalkohol (2-Propanol)

Propylenglycol ( 1,2-Propandiol)

Propylenxoid

Propylentetramer

Propylentrimer

Sorbitol

Svovl (flydende)

Tridecanol

Triethylenglycol (Ethylenglycolbis(2-hydroxyethyl)ether)

Triethylentetrainin ( N,N »-Bis(2-aminoethyl)ethylendiamin)

Tripropylenglycol (Propylenglycolbis(2-hydroxyisopropyl)ether)

Vand

Vin

Bilag IV - Tillæg V

Journal for skadelige stoffer for skibe, som fører skadelige, flydende stoffer i bulk.

Skibets navn......................................................

Hver tanks kapacitet i kubikmeter.................................

På rejse fra............................til.......................

a) Lastning

1. Dato og sted for lastning

2. Ladningens (ladningernes) betegnelse(r) og kategori(er)

3. Tankens (tankenes) nummer

b) Flytning af last

4. Dato for flytning

5. Tankens (tankenes) nummer

(i) Fra

(ii) Til

6. Blev tanken(e) i 5 (i) tømt?

7. Hvis ikke, da restladningens størrelse

c) Losning

8. Dato og sted for losning

9. Tankens (tankenes) nummer

10. Blev tanken(e) tømt?

11. Hvis ikke, da restladningens størrelse i tanken(e)

12. Skal tanken(e) renses?

13. Mængde flyttet til sloptank

14. Sloptankens nummer

d) Indtagning af ballast i lasttanke

15. Tankens (tankenes) nummer

16. Dato og skibets position ved påbegyndelse af ballastindtagning

e) Rensning af lasttanke

Kategori A-stoffer

17. Tankens (tankenes) nummer

18. Dato og sted for rensning

............................................ Underskrift (fører)

19. Rensningsmetode(r)

20. Beliggenhed af benyttet modtageanlæg

21. Stofkoncentration i udløb, da udtømning til modtageanlæg ophørte

22. Restmængde i tank

23. Fremgangsmåde og vandmængde fyldt i tank ved afsluttende rensning 24. Sted og dato for udtømning i havet

25. Fremgangsmåde og udstyr anvendt ved udtømning i havet

Kategori B-, C- og D-stoffer

26. Anvendt fremgangsmåde ved skylning

27. Forbrugt vandmængde

28. Dato og sted for udtømning i havet

29. Fremgangsmåde og udstyr anvendt ved udtømning i havet

f) Flytning af snavset ballastvand

30. Tankens (tankenes) nummer

31. Dato og skibets position ved påbegyndelse af udtømning i havet

32. Dato og skibets position ved afslutning af udtømning i havet

33. Skibets fart(er) under udtømning

34. Mængde udtømt i havet

35. Mængde af snavset vand flyttet til sloptank(e) (sloptankens (sloptankenes) nummer)

36. Dato og havn for udtømning i modtageanlæg (hvis sådanne forefandtes)

g) Flytning fra sloptank/bortskaffelse af rest

37. Sloptankens (sloptankenes) nummer

38. Mængde bortskaffet fra hver tank

39. Metode for bortskaffelse af rest;

(a) Modtageanlæg

(b) Blandet med last

(c) Flyttet til anden (andre) tank(e) (sloptankens (sloptankenes) nummer)

(d) Anden metode

40. Dato og havn for bortskaffelse af rest

h) Hændelig eller anden særlig udtømning

41. Dato og tidspunkt for begivenheden

42. Skibets sted eller position på tidspunktet for begivenheden

43. Omtrentlig mængde, stoffets betegnelse og kategori

44. Omstændigheder ved udtømning eller udstrømning og almindelige bemærkninger

......................................... Underskrift (fører)

Bilag V.

Undtagelser fra det almindelige forbud

mod dumpning af affald og andre

stoffer i Østersøområdet

Regel 1

I henhold til denne konventions artikel 9, stk. 2, finder forbudet

mod dumpning ikke anvendelse på bortskaffelse til søs af

klapmateriale, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1. At materialet ikke indeholder væsentlige mængder og koncentrationer af de af kommissionen definerede stoffer som angivet i denne konventions bilag I og II.

2. At dumpningen sker efter særlig tillelse forud meddelt af vedkommende nationale myndighed, enten

a) inden for den kontraherende parts ydreterritorialfarvand, eller

b) uden for det ydre - territorialfarvand, når det er nødvendigt, efter forudgående samråd i kommissionen.

Når den kontraherende part meddeler sådanne tilladelser, skal det ske

som anført i dette bilag, regel 3.

Regel 2

1. Den i denne konventions artikel 9, stk. 2, angivne nationale myndighed skal:

a. meddele e i dette bilag, regel 1, nævnte særlige tilladelser;

b. føre jorunal over arten og mængden af stof, som tillades dumpet, med angivelse af dumpningssedet, tidspunktet for dumpningen og dumpningsmetoden.

c. indsamle til rådighed stående oplysnigner om arten og mængden af stof, som i den senere tid og indtilikrafttrædelsestidspunktet for denne konvention er dumpet i Østersøområdet, såfremt der er muligehde for, at det pågældende dumpede stof kan forurene vandet eller organismerne i Østersøområdet eller indfanges i fiskegrej eller på anden måde foranledige skade, samt indsamle oplysnigner om dumpningsstedet, tidspunktet for dumpningen og dumpningsmetoden.

2. Vedkommende nationale myndighed skal i henhold til dette bilag, regel 1, meddele sælrige tilladelser til dumpning af stof, som med henblik på dumpning i Østersøområdet er:

a) lastet på dens territorium,

b) lastet af et fartøj eller luftfartøj, som er indregistreret inden for dens territorium eller fører dens flag, såfremt lastningen finder sted i et land, som ikke har tiltrådt denne konvention.

3. Når tilladelser meddeles i henhold til ovenstående pkt. 1 a), skal vedkommende nationale myndighed overholde bestemmelserne i dette bilag, regel 3, og kan endvidere opstille yderligere kriterier, forholdsregler og krav, som den måtte anse for at være af betydning.

4. Enhver kontraherende part skal meddele de i dette bilag, regel 2, stk. 1 c), anførte oplysninger til kommissionen og, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, til andre kontraherende parter. Fremgangsmåden ved og formen for sådanne meddelelser fastsættes af kommissionen.

Regel 3

Ved meddelelse af de i dette bilag, regel 1, anførte særlige tilladelser skal vedkommende nationale myndighed tage hensyn til følgende;

1. Mængde klapmateriale, som skal dumpes.

2. Indhold af de i denne konventions bilag I og II anførte stoffer.

3. Beliggenhed (f. eks. dumpningsområdets geografiske placering angivet i længde og bredde, vanddybden og afstanden fra land) og dens forbindelse til områder af særlig betydning (f. eks. rekreative områder, ynglepladser; reservater, fiskepladser o.s.v.).

4. Hvis dumpningen sker uden for det ydre territorialfarvand tillige vandets egenskaber, nemlig;

a) hydrografiske egenskaber (f.eks. temperatur, saltholdighed, tæthed, kontur);

b) kemiske egenskaber (f.eks. pH-værdi, opløst ilt, næringsstofindhold);

c) biologiske egenskaber (f.eks. primær produktion og produktion fra havbundens dyreliv).

Materialet skal omfatte fyldestgørende oplysninger om årlige gennemsnitsværdier for og sæsonmæssige afvigelser i de i dette stykke omhandlede egenskaber.

5. Forekomst og virkninger af andre dumpninger, som kan have fundet sted i dumpningsområdet.

Regel 4

Indberetninger udfærdiget i henhold til denne konventions artikel 9, stk. 5, skal indeholde følgende oplysninger:

1. Dumpningsstedet, det dumpede stofs egenskaber samt iværksatte bekæmpelsesforanstaltninger:

a) beliggenhed (f.eks. geografiske placering, angivet i længde og bredde, af stedet for den hændelige dumpning, vanddybden og afstanden fra land);

b) dumpningsmetode;

c) såvel mængde og sammensætning af dumpet stof som dettes fysiske egenskaber (f.eks. opløselighed og tæthed), kemiske og biokemiske egenskaber (f.eks. iltforbrug og næringsstofindhold) og biologiske egenskaber (f.eks. tilstedeværelse af virus, bakterier, gærsvampe, parasitter);

d) giftighed;

e) indhold af de i denne konventions bilag I og II anførte stoffer;

f) spredningsegenskaber (f.eks. påvirkning fra strøm og vind, vandret udflydning og lodret opblanding);

g) vandets egenskaber (f.eks. temperatur, pH-værdi, redoxforhold, saltholdighed og lagdeling);

h) bundens egenskaber (f.eks. topografi, geologiske egenskaber og redoxforhold);

i) iværksatte bekæmpelsesforanstaltninger og iværksatte eller planlagte opfølgende foranstaltninger.

2. Almindelige overvejelser og betingelser: a) mulige virkninger på rekreative værdier (f. eks. flydende eller strandede stoffer. grumsende virkning, ubehagelig lugt, misfarvning og skummende virkning);

b) mulige virkninger på livet i havet, fiske- og skaldyrskulturer, fiskelagre og fiskepladser, tanghøstning og tangkulturer; og

c) mulige virkninger på anden anvendelse af havet (f.eks. forringelse af vandets kvalitet til industrielt brug, nedbrydning af bygningsdele under vandet, gene for sejlads fra genstande, der flyder i vandet, indvirkning på fiskeri eller sejlads og på beskyttelse af områder af særlig betydning ud fra videnskabelige eller bevaringsmæssige hensyn).

Bilag VI

Samarbejde ved bekæmpelse af

havforurening

Regel 1

I dette bilag betyder;

1. Skib« -- et fartøj af hvilken som helst type, som bruges i havmiljøet, herunder hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og faste eller flydende platforme.

2. Administration' -- den regering, under hvis myndighed skibet drives. For et skib, som er berettiget til at føre et lands flag, er administrationen dette lands regering. For faste eller flydende platforme, som drives med henblik på undersøgelse og udnyttelse af den del af havbunden og dennes undergrund, som støder op til en kyststrækning, over hvilken kyststaten udøver højhedsret med hensyn til undersøgelse og udnyttelse af deres naturressourcer, er administrationen denne kyststats regering.

3. a) ,Udtømning' i forbindelse med skadelige stoffer eller udløb, som indeholder sådanne stoffer, -- enhver udledning, uanset hvordan den er forårsaget, fra et skib, herunder enhver udstrømning, bortskaffelse, overløb, udsivning, udpumpning, emission eller tømning.

b) ,Udtømning' indbefatter ikke:

(i) dumpning som defineret i konventionen om forebyggelse af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, udfærdiget i London den 29. december 1972; eller

(ii) udledning af skadelige stoffer, som stammer direkte fra undersøgelsen, udnyttelsen og lignende behandling til søs af undersøiske mineralforekomster; eller

(iii) udledning af skadelige stoffer med henblik på videnskabelig forskning vedrørende forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol.

Regel 2

De kontraherende parter forpligter sig til til stadighed at kunne bekæmpe spild af olie og andre farlige stoffer på havet. Dette indebærer, at de skal være i besiddelse af passende udstyr samt skibe og mandskab, som er egnet til brug i såvel kystfarvande som på det åbne hav.

Regel 3

Medmindre andet følger af denne konvention, artikel 4, stk. 4, skal de kontraherende parter, enten enkeltvis eller ved samarbejde, udforme og anvende en overvågningstjeneste i Østersøområdet med henblik på at kunne stedbestemme og overvåge olie og andre farlige stoffer, som udledes i havet.

Regel 4

I tilfælde af tab over bord af farlige stoffer i emballeret form, containere, transportable tanke, automobiltank-vogne eller jernbanetankvogne skal de kontraherende parter samarbejde om bjærgningen af sådan emballage, containere eller tanke, med henblik på at mindske skaden på omgivelserne.

Regel 5

1. De kontraherende parter skal udvikle og anvende et system til modtagelse, kanalisering og afsendelse af indberetninger om væsentligt spild af olie eller andre farlige stoffer, som iagttages på havet, samt om enhver hændelse, som forårsager eller vil kunne forårsage væsentlig forurening.

2. De kontraherende parter skal anmode skibsførere og førere af luftfartøjer om straks at indberette væsentligt spild af olie eller andre farlige stoffer, som iagttages på havet. Indberetningerne skal afgives i henhold til ovennævnte system og skal så vidt muligt indeholde følgende data: tidspunkt, position, vind-, sø- og strømforhold samt art, udstrækning og mulige kilde til det iagttagne spild.

3. En skibsfører eller en anden person, som har kommando over et skib, der er indblandet i en hændelse som anført i denne regel. stk. 1, skal straks og så fyldestgørende som muligt indberette i henhold til dette system og til dette bilags tillæg.

4. Enhver kontraherende part påtager sig at udstede instrukser til sine inspektionsskibe og luftfartøjer og til andre relevante myndigheder om at indberette alle iagttagelser eller hændelser som angivet i denne regel, stk. 1, til partens myndigheder. Indberetningerne skal så vidt muligt indeholde de i denne regel, stk. 2, henholdsvis stk. 3, anførte data samt så vidt muligt oplysninger om spredning eller afdrift af det pågældende spild.

5. Når som helst en kontraherende part er bekendt med en ulykke eller med tilstedeværelsen af spild af olie eller andre farlige stoffer i Østersøområdet, som kan udgøre en alvorlig trussel mod Østersøområdets havmiljø eller mod kysten eller mod en anden kontraherende parts dermed forbundne interesser, skal den straks sende alle relevante oplysninger til den kontraherende part, som kan blive berørt af forureningen og såfremt det drejer sig om en søulykke, til pågældende skibs administration.

Regel 6

Enhver kontraherende part skal anmode førere af skibe under dens flag om i tilfælde af en hændelse og på forespørgsel fra vedkommende myndigheder at give sådanne detaljerede oplysninger om skib og ladning, som er relevante i forbindelse med foranstaltninger, som iværksættes for at forhindre eller bekæmpe havforurening, samt om at samarbejde med disse myndigheder.

Regel 7

1. a) De kontraherende parter skal så snart som muligt enten bilateralt eller multilateralt træffe aftale om de dele af Østersøområdet, i hvilke de vil iværksætte bekæmpelse eller bjærgning i tilfælde af væsentligt spild af olie eller andre farlige stoffer eller i tilfælde af hændelser, som forårsager eller som vil kunne forårsgage forurening i Østersøområdet. Sådanne aftaler skal ikke have forret for andre aftaler, som om samme emne er indgået mellem kontraherende parter skal informere hinanden om sådanne indgåede aftaler.

De kontraherende pater kan om nødvendigt anmode kommissionen om bistand ved indgåelse af aftaler.

b) Den kontraherende part, inden for hvis område der opstår en situation som anført i dette bilag, regel 1, skal foretage fornøden bedømmelse af situationen og tage passende forholdsregler for at undgå eller mindske deraf følgende forurenende virkning og skal holde drivende dele af spildet under observation, indtil forholdsregler ikke længere er påkrævet.

2. Såfremt sådant spild driver eller vil kunne drive ind i et område, i hvilket en anden kontraherende part er ansvarlig for iværksættelse af forholdsregler som nævnt i denne regel, pkt. 1 a), skal denne part straks underrettes om situationen og om iværksatte forholdsregler.

Regel 8

En kontraherende part, som har brug for bistand til bekæmpelse af spild på havet af olie eller andre farlige stoffer, er berettiget til at tilkalde bistand fra andre kontraherende parter, idet henvendelse først rettes til de parter, som sandsynligvis også vil kunne blive berørt af spildet. De kontraherende parter, som i henhold til denne regel bliver anmodet om bistand, skal bestræbe sig mest muligt på at yde denne bistand.

Regel 9

1. De kontraherende parter skal oplyse de andre kontraherende parter og kommissionen om følgende:

a) deres nationale organisation for bekæmpelse af spild på havet af olie og andre farlige stoffer;

b) nationale bestemmelser og andre anliggender, som direkte omhandler bekæmpelse på havet af forurening med olie og andre farlige stoffer;

c) vedkommende myndigheder, som er ansvarlige for modtagelse og videresendelse af indberetninger om havforurening med olie eller andre farlige stoffer;

d) vedkommende myndigheder, som er ansvarlige for sager vedrørende gensidig bistand, information og samarbejde mellem de kontraherende parter i henhold til dette bilag;

e) forholdsregler iværksat i henhold til dette bilag, regel 8.

2. De kontraherende parter skal udveksle oplysninger om forsknings- og udviklingsprogrammer samt om resultater og erfaringer vedrørende bekæmpelse af forurening på havet med olie og andre farlige stoffer.

Regel 10

De i dette bilag, regel 9, pkt. 1 d) omhandlede myndigheder skal oprette direkte forbindelse med hinanden og samarbejde i operationelle sager.

Bilag VI - Tillæg

Bestemmelser vedrørende indberetninger om hændelser i forbindelse med

farlige stoffer

Regel 1

Indberetningspligt

1. En skibsfører eller en anden person, som har kommando over et skib, der er indblandet i en hændelse som anført i dette bilag, regel 3, skal straks og så fyldestgørende som muligt indberette som angivet i dette tillæg.

2. Såfremt det i denne regel, stk. 1, omhandlede skib forlades, eller såfremt en indberetning fra et sådant skib er ufuldstændig eller ikke kan fremskaffes, skal skibets reder, befragter, korresponderende reder eller den, der har ledelsen af skibets drift, eller disses agenter, i så vid udstrækning som muligt overtage de forpligtelser, som i henhold til dette tillæg er pålagt skibsføreren.

Regel 2

Indberetningsmåde

1. Enhver indberetning skal ske over radio, når dette er muligt, men i alle tilfælde ad den vej, som er hurtigst på tidspunktet for indberetningen. Indberetninger, som sendes over radio, skal gives højst mulig prioritet.

2. Indberetninger skal adresseres til vedkommende person eller myndighed som anført i denne konvention, bilag VI. regel 9, Pkt. 1 c).

Regel 3

Hændelser, som skal indberettes

Der skal indberettes, når en hændelse medfører;

a) en udtømning, som ikke er tilladt i henhold til denne konvention; eller

b) en udtømning, som er tilladt i henhold til denne konvention, fordi;

(i) den finder sted af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet; eller

(ii) den finder sted som følge af skade på skibet eller dets udstyr; eller c) en udtømning af et farligt stof for at bekæmpe en bestemt forureningshændelse eller for at muliggøre videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol; eller

d) sandsynlighed for en udtømning som anført i denne regel, pkt. a), b) eller c).

Regel 4

Indberetningens indhold

1. Enhver indberetning skal i almindelighed indeholde følgende oplysninger: a) skibets identitet;

b) tidspunktet og datoen for hændelsen;

c) skibets geografiske position, da hændelsen indtraf;

d) de herskende vind-, sø- og strømforhold på tidspunktet for hændelsen; og

e) de relevante oplysninger om skibets tilstand.

2. Enhver indberetning skal særskilt indeholde følgende oplysninger:

a) en tydelig anagivelse eller beskrifelse af de omhandlede farlige stoffer, herunder, om muligt, den korrekte tekniske betegnelse på stofferne (handelsenavne bør ikke anvendes i stedet for den korrekte teknsike betegnelse);

b) en angivelse af eller et skøn over mængder, kncentrationer og sandsynlige tilstande af de farlige stoffer, som er udtømt eller som sandsynligvis vil live udtømt i havet;

c) såfremt det er relevant, en beskrivelse af emballage og af identifikationsmærker; og

d) om muligt, navn på modtager, afskiber eller farbikant.

3. Enhver indberetning skal tydeligt angive, om det farlige stof, som er udtømt eller som sandsynligvis vil blive udtømt, er olie, et skadeligt flydende stof, et skadeligt fast stof eller et skadeligt luftformigt stof, og om stoffet blev ført eller føres i bulk, i emballeret form, containere, transportable tanke. automobiltankvogne eller jernbanetankvogne.

4. Enhver indberetning skal om nødvendigt suppleres med enhver anden relevant oplysning, som modtageren af indberetningen anmoder om, eller som af indberetningens udfærdiger skønnes relevant.

Regel 5

Supplerende indberetning

Enhver, som i henhold til dette bilag er forpligtet til at indsende indberetning, skal, når det er muligt;

a) supplere den første indberetning med nødvendige oplysninger om den videre udvikling; og

b) svare så fyldestgørende som muligt, såfremt berørte lande anmoder om supplerende oplysninger om hændelsen.

Bilag B -- Resolution 1.

Andre staters anvendelse af særlige regler for skibe, der besejler Østersøområdet

KONFERENCEN,

SOM ER KLAR OVER nødvendigheden af at beskytte det sårbare Østersøområde mod forurening,

SOM BEMÆRKER SIG den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, og navnlig dens bestemmelser vedrørende Østersøen som et særligt område,

SOM HAR VEDTAGET teksten til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, der blandt andet indeholder yderligere bestemmelser vedrørende beskyttelsen af Østersøområdet mod forurening fra skibe, og som pålægger de kontraherende parter at anvende de i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, indeholdte bestemmelser vedrørende Østersøområdet,

SOM ERKENDER vigtigheden af, at disse bestemmelser anvendes også af skibe, der fører andre staters flag,

ANMODER de deltagende stater om at bestræbe sig på at få andre stater og skibe, der fører andre staters flag, til at handle i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser om beskyttelsen af Østersøområdet, ANMODER ENDVIDERE de deltagende stater om at opfordre befragtere af deres nationalitet til i certepartierne at indføje en klausul om at det pågældende skib, som har kurs mod en havn i Østersøområdet. skal overholde de samme bestemmelser om beskyttelse af Østersøområdet som et skib, der fører en kontraherende parts flag.

OPFORDRER Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation til at vedtage en rekommandation om, at andre stater end de kontraherende parter skal anvende særlige regler for skibe, der besejler Østersøområdet.

Bilag B -- Resolution 2 Anlæg til modtagelse af rester af olie og andre skadelige stoffer, kloakspildevand og affald

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET teksten til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet,

SOM BEMÆRKER SIG, at de kontraherende parter i konventionens bilag IV er blevet enige om at anvende den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, med hensyn til bestemmelserne i forbindelse med bevarelsen af Østersøområdet, navnlig de bestemmelser, der vedrører forbud mod udtømning og bestemmelser vedrørende tilvejebringelse af modtageanlæg.

SOM ENDVIDERE BEMÆRKER SIG, at bilagene I, II, IV og V i 1973- konventionen indeholder bestemmelser vedrørende de kontraherende parters forpligtelser til at tilvejebringe modtageanlæg, hvis kapacitet kan dække behovet hos de skibe, der anvender dem, uden at forsinke disse skibe unødigt.

SOM LIGELEDES BEMÆRKER SIG, at de kontraherende parter i artikel 7 i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet er blevet enige om at udforme og anvende ensartede krav til kapacitet og placering af modtageanlæg,

TILRÅDER de kontraherende parter at overveje følgende rekommandationer ved udformningen af ensartede krav til kapacitet og placering af anlæggene i henhold til denne konventions artikel 7, stk. 2:

1. Anlæg til modtagelse af olierester og olie-

holdige blandinger

a) Ballastvand og tankskyllevand fra tank.

skibe

Der skal tilvejebringes anlæg ved alle terminaler og ankerpladser, hvor olie i bulk normalt lastes i skibe eller overføres fra et skib til et andet, såvel som i reparationsværfter for tankskibe og ved tankrensningsanlæg.

Kapaciteten skal fastlægges af de kompetente nationale myndigheder efter samråd med repræsentanter for bl.a. olieselskaber og skibsredere, under hensyntagen til den mængde ballastvand, der normalt forefindes i de skibe, som lægger til ved disse pladser.

Der skal tilvejebringes rørledningsforbindelser til oplagringstanke ved olieterminaler på alle kajer, hvor olie lastes. Sådanne rørledningers dimensioner skal tilpasses den største pumpekapacitet i tankskibe, som normalt lægger til ved terminalen.

b) Ballastvand og tankskyllevand fra skibe

bortset fra tankskibe

Der skal tilvejebringes anlæg ved bunkerstationer, hvor skibe med kombinerede olie/ballasttanke lægger til for at laste brændstof, og ved reparationsværfter. Kapaciteten skal fastlægges af de kompetente nationale myndigheder efter samråd med repræsentanter for blandt andet olieselskaber og skibsredere.

c) Lastvand, slam, brugt smøreolie og lignende

olierester fra skibe

Der skal tilvejebringes anlæg ved alle havne, hvor søgående skibe normalt lægger til, og ved reparationsværfter og tankrensningsanlæg.

Anlæggene skal være enten rørforbindelser til oplagringstanke, pramme eller automobiltankvogne i tilstrækkeligt antal og med tilstrækkelig kapacitet.

Anlæggenes samlede kapacitet skal dække behovet for alle skibe, som normalt lægger til ved havnen, under hensyntagen især til skibe, som ved deres ankomst har afsluttet en lang rejse.

2. Anlæg for rester af skadelige, flydende stoffer

i bulk, bortset fra olie

Der skal tilvejebringes anlæg ved alle terminaler for deri lastede eller lossede stoffer.

For stoffer under kategori A for Østersøområdet skal anlæggenes mindstekapacitet svare til den samlede mængde tankskyllevand, der skal bruges til fuldstændig rensning af tankene i alle skibe, som skal skylles på den korteste tid, der er nødvendig til destruktion, adskillelse og/eller bortskaffelse af ovennævnte mængde spildevand i anlæggets oplagringstanke.

For stoffer under kategori B og C for Østersøområdet skal anlæggenes mindstekapacitet svare til den samlede mængde tankskyllevand til passende rensning af tankene i alle skibe, som skal skylles på den korteste tid, der er nødvendig til destruktion, adskillelse og/eller bortskaffelse af ovennævnte mængde spildevand i anlæggets oplagringstanke.

De kompetente nationale myndigheder skal fastlægge mindstekapaciteten efter samråd med repræsentanter for blandt andet skibsredere, terminaler og industrier.

3. Anlæg for farlige stoffer i emballeret form

eller i fragtcontainere eller i transportable

tanke

Der skal tilvejebringes anlæg i større havne.

4. Anlæg for kloakspildevand

Der skal tilvejebringes anlæg i alle havne. Sådanne anlæg skal enten være rørforbindelser til det kommunale kloaksystem eller til en oplagringstank, pram eller automobiltankvogne i tilstrækkeligt antal og med tilstrækkelig kapacitet.

De kompetente nationale myndigheder skal fastlægge mindstekapaciteten efter samråd med blandt andet havnemyndigheder og repræsentanter for skibsredere, især under hensyntagen til skibe i regelmæssig fart, som f.eks. passagerskibe.

5. Anlæg for affald

Der skal tilvejebringes anlæg i alle havne. Sådanne anlæg skal f.eks. være containere på kajen eller lastvogne, som indsamler affald fra kajen, og pramme.

Bilag B - - Resolution 3.

Handelsskibes sejlads gennem indsejlingerne

til Østersøen

KONFERENCEN,

SOM ER KLAR OVER den nære forbindelse mellem skibenes sikre sejlads og forebyggelse af forurening fra skibe,

SOM LIGELEDES ER KLAR OVER den bydende nødvendighed af at beskytte det sårbare Østersøområde mod forurening,

SOM BEMÆRKER SIG, at store skibes sejlads gennem indsejlingerne til Østersøen på grund af risikoen for grundstødning eller kollision udgør en mulig forureningsfare i indsejlingerne og på grund af den kraftige strøm ligeledes en forureningsfare i hele Østersøområdet,

SOM ENDVIDERE BEMÆRKER SIG, at den danske regering overvejer at tilvejebringe en transitrute mellem Skagen og Gedser med en mindste vanddybde på 17 meter, idet denne dybde er den største, der kan opnås uden uddybning i området nordøst for Gedser,

SOM LIGELEDES BEMÆRKER SIG, at nævnte transitrute adskillige steder vil være vanskelig at besejle.

INDSER, at sejladsens sikkerhed øges gennem udarbejdelse af særlige regler for sejlads med dybgående skibe på nævnte transitrute,

BEMÆRKER SIG resolution 5 vedtaget af den internationale konference om havforurening, London 1973,

OPFORDRER Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation til at vedtage en rekommandation vedrørende regler for sejlads med dybgående skibe på transitruten mellem Skagen og Gedser,

ANBEFALER, at sådanne regler omfatter følgende;

a) skibe over 40.000 tons dødvægt, som gennemsejler transitruten, skal

(i) ikke gennemsejle området, medmindre de har en fri dybde under kølen på mindst meter,

(ii) deltage i det radiopositionsmeldesystem, der drives af Danmarks regering,

(iii) i visse områder i Storebælt (Hatterrev, Vengeancegrund og i den smalle rute øst for Langeland) vise det signal, som foreskrives i regel 28 i de internationale søvejsregler, 1972, for skibe, der er hæmmet af deres dybgang,

b) skibe med en dybgang på meter eller derover skal endvidere

(i) være udstyret med et VHF-anlæg,

(ii) have en DECCA-modtager om bord, som kan udnytte DECCA-kæden i området eller andet elektronisk positionsbestemmelsesudstyr med samme nøjagtighed, når det anvendes i området,

(iii) gøre brug af lods under gennemsejlingen,

(iv) tage særlig hensyn til lodsens anbefalinger, når han anser opankring for at være nødvendig på grund af vind-, sø og strømforhold i relation til skibets bygning og dybgang og til vandstanden,

ANMODER alle deltagende stater om at støtte den inden for Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation udfoldede aktivitet på dette område.

Bilag B -- Resolution 4.

Tilvejebringelse af et ensartet positionsmeldesystem for handelsskibe i Østersøområdet

KONFERENCEN,

SOM ER KLAR OVER nødvendigheden af at beskytte Østersøområdet mod forurening fra skibe,

SOM LIGELEDES ER KLAR OVER risikoen for alvorlig forurening af Østersøområdet i tilfælde af hændelser med olietankskibe eller skibe, som transporterer- en væsentlig mængde skadelige stoffer,

SOM MENER, at et radiopositionsmeldesystem, der om nødvendigt udvides til at give skibene meddelelse om farer ved sejlads, vil forbedre sejlsikkerheden og derved begrænse risikoen for hændelser,

SOM ENDVIDERE MENER, at beredskabet til indsættelse mod forurening forårsaget af skibsulykker vil drage nytte af en almindelig sporing af ovennævnte skibe under deres sejlads,

SOM BETÆNKER resolutionen om regler for sejlads gennem indsejlingerne til Østersøen,

SOM BEMÆRKER SIG resolution 5 vedtaget af den internationale konference om havforurening, London 1973,

ANMODER de deltagende stater om at udvikle og anvende et ensartet radiopositionsmeldesystem for større olietankskibe i fart i Østersøområdet såvel som for skibe lastet med en væsentlig mængde af visse skadelige stoffer, idet dette system bør koordineres med det radiopositionsmeldesystem, som for øjeblikket drives af Danmarks regering på transitruten fra Skagen til Gedser via Storebælt,

ANMODER ENDVIDERE de deltagende stater om at bistå hinanden med så hurtigt som muligt gennem Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation at tage initiativ til at anbefale en almindelig anvendelse af ovennævnte radiomeldesystem.

Bilag B -- Resolution 5.

Skibes sikre sejlads

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET teksten til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet,

SOM ER KLAR OVER den nære forbindelse mellem skibenes sikre sejlads og forebyggelse af forurening fra skibe,

SOM BEMÆRKER SIG, at denne konventions regel 1, bilag IV, indeholder bestemmelser vedrørende de kontraherende parters forpligtelse til at samarbejde og bistå hinanden med gennem Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation at tage initiativ til at udforme internationale regler for sejlads med dybgående skibe i snævre og grunde farvande i internationalt farvand i Østersøområdet,

ANMODER de deltagende stater om at undersøge behovet for en forbedret information om eksisterende trafiksepareringsplaner og ,deep draught routes' i området, behovet for nye sådanne separeringer og ruter såvel som behovet for lodsassistance under lange sejladser og andre foranstaltninger til forøget sikkerhed for sejladsen. Undersøgelserne bør omfatte sejlads med skibe, som transporterer en væsentlig mængde skadelige stoffer.

Bilag B -- Resolution 6.

Anvendelse af artikel 21 i fremtidige traktater

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET teksten til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet,

ER ENIG OM, at anvendelsen af konventionens artikel 21 i fremtidige traktater ikke skal fortolkes således, at de i henhold til denne konvention pålagte forpligtelser til at træffe foranstaltninger til at beskytte og forbedre havmiljøet, ikke i alle tilfælde skal overholdes.

Bilag B -- Resolution 7.

Interimkommission

KONFERENCEN,

SOM ER KLAR OVER, at der nødvendigvis vil gå en vis periode mellem undertegnelsen af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet og konventionens ikrafttræden,

SOM TAGER HENSYN TIL det presserende behov for at fremskynde det igangværende arbejde og at forberede det senere arbejde i kommissionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet,

1. ANBEFALER, at der nedsættes en arbejdsgruppe, kaldet interimkommissionen, som skal bestå af repræsentanter for stater, som har underskrevet konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet.

2. ANBEFALER endvidere, at interimkommissionen skal have følgende opgaver;

a) forberede udkast til forretningsorden og finansregulativ for den fremtidige kommission;

b) undersøge de videnskabelige problemer, som skal behandles af den fremtidige kommission, foretage en fornyet gennemgang af det foreliggende videnskabelige materiale; og

c) overveje alle andre spørgsmål, som forelægges den af medlemsregeringerne.

3. ANMODER interimkommissionen om at aflægge beretning om resultatet af sit arbejde til kommissionen på kommissionens første møde.

4. BEMÆRKER med glæde den finske regerings ønske om at invitere interimkommissionen til dens første møde i Finland før den 30. september 1974.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 20. juli 1977 i udenrigsministeriet i Helsingfors.

Konventionen trådte i medfør af dens artikel 27 i kraft den 3. maj 1980.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret konventionen;

Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Den tyske demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen og Sverige.

Forbehold:

Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Polen og Sovjetunionen har benyttet sig af adgangen i konventionens artikel 25 til at udsætte ikrafttrædelsen af konventionens bilag IV i 1 år at regne fra konventionens ikrafttrædelse den 3. maj 1980.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 2. december 1980 KJELD OLESEN

Versioner

1. 1981-02-13 · til 2011-09-05