Gelex

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn

GældendeVersion 1981-04-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1981/1@1981-04-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 53 af 9. maj 1974, Lovtidende C, om konventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn meddeles følgende:

Tyrkiet har tiltrådt konventionen med virkning fra den 25. juni 1973.

Suriname, der opnåede selvstændighed den 25. november 1975, tilkendegav i forbindelse hermed, at den af Nederlandene for Suriname tidligere meddelte tiltrædelse af konventionen opretholdtes. I tilslutning hertil har Suriname den 29. februar 1980 meddelt, at fra nævnte dato vil det af Nederlandene i medfør af konventionens artikel 18 tagne forbehold ikke være gældende for Suriname.

Endvidere har Frankrig meddelt, at konventionen tillige omfatter de oversøiske departementer Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og eunion samt de oversøiske territorier Comorerne, Ny Caledonien, Fransk Polynesien, Saint Pierre og Miquelon, De franske Sydpolarområder samt Wallis og Futuna.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 5. januar 1981 F.M. Eigil Jørgensen

Versioner

  1. 1981-04-15