Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1946 om lægeundersøgelse af søfarende. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1981/36@1981-06-04/da
Indhold
Ved kgl. resolution af 19. maj 1980 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Seattle i 1946 vedtagne konvention nr. 73 om lægeundersøgelse af søfarende.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
KONVENTION
nr. 73 angående lægeundersøgelse af søfarende
Artikel 1
1. Nærværende konvention finder anvendelse på ethvert søgående skib, uanset om det er i offentlig eller privat eje, der anvendes til erhvervsmæssig transport af ladning eller passagerer, og som er registreret som hjemmehørende i et område, for hvilket nærværende konvention er i kraft.
2. Det skal ved national lovgivning bestemmes, hvilke skibe der skal betragtes som søgående skibe.
3. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på:
a. Skibe under 200 registertons brutto.
b. Træskibe af primitiv konstruktion, såsom »Dhows« og »Junks«.
c. Fiskerbåde.
d. Fartøjer, der anvendes i flodmundinger.
Artikel 2
Nærværende konvention finder, uden at det derved er hensigten at foregribe noget med hensyn til de forholdsregler, der bør træffes for at sikre, at nedennævnte personer er ved godt helbred og ikke kan ventes at ville udsætte andre om bord ansatte personers helbred for fare, anvendelse på enhver person, der er ansat i en hvilken som helst stilling om bord undtagen:
a. Lodser (der ikke hører til besætningen).
b. Personer, der er beskæftiget om bord af anden arbejdsgiver end rederen, bortset fra radiotelegrafister, der er ansat af et telegrafselskab.
c. Havnearbejdere (longshoremen), der følger med skibet, og som ikke hører til besætningen.
d. Personer, der er beskæftiget i havne, og som sædvanligvis ikke er beskæftiget til søs.
Artikel 3
1. Ingen, på hvem nærværende konvention finder anvendelse, må påmønstres et skib, der omfattes af konventionen, medmindre han fremlægger en attest, der fastslår den pågældendes egnethed til det arbejde, hvorved han skal beskæftiges til søs, udstedt af en praktiserende læge, eller, forsåvidt angår en attest, der udelukkende vedrører hans syn, af en person, der er autoriseret af vedkommende kompetente myndighed til at udstede en sådan attest.
2. Dog kan i et tidsrum af 2 år, regnet fra datoen for nærværende konventions ikrafttræden i vedkommende område, en person påmønstres et sådant skib, såfremt han fremlægger bevis for, at han har været påmønstret et søgående skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, under en væsentlig del af de to forudgående år.
Artikel 4
1. Vedkommende kompetente myndighed skal efter forhandling med de pågældende reder- og sømandsorganisationer foreskrive karakteren af den lægeundersøgelse, der skal finde sted, samt hvilke enkeltheder, der skal medtages i lægeattesten.
2. Ved fastsættelsen af reglerne angående lægeundersøgelsens karakter skal der tages passende hensyn til den persons alder, der skal undersøges, og arten af det arbejde, den pågældende skal udføre.
3. Lægeattesten skal navnlig fastslå,
a. at vedkommendes hørelse og syn og, for så vidt angår personer, der skal gøre tjeneste på dækket (undtagen visse specialuddannede mandskabsmedlemmer, hvis egnethed til det arbejde, de skal udføre, ikke vil kunne påvirkes af mangelfuld farvesans), at vedkommendes farvesans er tilfredsstillende, og
b. at vedkommende ikke lider af nogen sygdom, der kan forventes forværret af tjeneste til søs, eller gøre ham uegnet til sådan tjeneste, eller som kan forventes at betyde en fare for andre ombordværende personers helbredstilstand.
Artikel 5
1. Lægeattesten skal være gældende for en periode af ikke over 2 år regnet fra udstedelsesdagen.
2. I det omfang, en lægeattest angår farvesansen, skal den være gældende for en periode af ikke over 6 år regnet fra udstedelsesdagen.
3. Hvis en lægeattests gyldighedsperiode udløber under en rejse, skal attesten forblive i kraft indtil rejsens afslutning.
Artikel 6
1. I påtrængende tilfælde kan vedkommende kompetente myndighed tillade, at en person påmønstres for en enkelt rejse uden at opfylde de i foranstående artikler opstillede krav.
2. I sådanne tilfælde skal aftalens vilkår og betingelser være de samme som for søfarende i samme kategori, der er i besiddelse af lægeattest.
3. Påmønstring i medfør af denne artikel vil ikke ved en senere lejlighed kunne betragtes som forudgående tjeneste i den i artikel 3 omhandlede forstand.
Artikel 7
Vedkommende kompetente myndighed kan bestemme, at en i en foreskreven form udfærdiget erklæring om, at den krævede lægeattest er udstedt, vil kunne anerkendes i stedet for en lægeattest.
Artikel 8
Der skal træffes foranstaltninger til at sætte en person, hvem attest efter stedfunden undersøgelse er nægtet, i stand til at begære ny undersøgelse af en eller flere for dette øjemed tilkaldte læger, der skal være uafhængige af enhver reder eller enhver reder- eller sømandsorganisation.
Artikel 9
Vedkommende kompetente myndighed kan efter forhandling med reder- og sømandsorganisationerne fritage sig for enhver af de funktioner, der er tillagt den i nærværende konvention, ved at overlade arbejdet eller dele deraf til en organisation eller myndighed, der udøver lignende funktioner med hensyn til søfarende i almindelighed.
Artikel 10
De officielle ratifikationer af denne konvention skal meddeles direktøren for Det internationale Arbejdsbureau til registrering.
Artikel 11
1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos direktøren.
2. Den træder i kraft 6 måneder efter den dag, da 7 af nedennævnte lande, hvoriblandt mindst 4 lande hver med en handelsflåde på mindst 1 million registertons brutto, har ladet deres ratifikationer indregistrere:
Amerikas forenede Stater, Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Indien, Irland, Italien, Jugoslavien, Kina, Norge, Polen, Portugal, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tyrkiet. Denne bestemmelse er indsat for at lette og tilskynde medlemsstaterne til en hurtig ratifikation af konventionen.
3. Derefter træder konventionen i kraft for hvert enkelt medlem 6 måneder efter den dag, på hvilken vedkommende medlems ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 12
1. Ethvert medlem, der har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter udløbet af en periode på 10 år fra den dag, da konventionen trådte i kraft, ved at sende meddelelse herom til registrering hos direktøren for Det internationale Arbejdsbureau. Sådan opsigelse har først gyldighed 1 år efter den dag, på hvilken den er registreret hos direktøren.
2. Ethvert medlem, der har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i nærværende artikels stykke 1 omtalte 10 års periode gør brug af opsigelsesretten efter nærværende artikel, skal være bundet for en ny periode på 10 år og kan derefter opsige denne konvention ved udløbet af hver periode på 10 år på de i nærværende artikel fastsatte betingelser.
Artikel 13
1. Direktøren for Det internationale Arbejdsbureau skal udsende meddelelse til alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om registering af alle ratifikationer og opsigelser, der er tilstillet ham af organisationens medlemmer.
2. Samtidig med, at direktøren til organisationens medlemmer udsender meddelelse om registrering af den sidste ratifikation, der udkræves for at sætte konventionen i kraft, skal han henlede medlemmernes opmærksomhed på den dato, på hvilken konventionen vil træde i kraft.
Artikel 14
Direktøren for Det internationale Arbejdsbureau skal til registrering i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt meddele generalsekretæren for De forenede Nationer nøjagtige oplysninger om alle de af direktøren i overensstemmelse med reglerne i de foranstående artikler registrerede ratifikationer og opsigelser.
Artikel 15
Ved udløbet af hver periode på 10 år fra denne konventions ikrafttræden at regne skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd for den almindelige konference forelægge en beretning om anvendelsen af nærværende konvention og bestemme, om der er anledning til at optage spørgsmålet om konventionens fuldstændige eller delvise revision på konferencens dagsorden.
Artikel 16
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer nærværende konvention, og den nye konvention ikke indeholder anden bestemmelse,
a. skal et medlems ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uden hensyn til den i ovenstående artikel 12 fastsatte frist, dog under forudsætning af, at den nye, reviderede konvention er trådt i kraft,
b. skal nærværende konvention ophøre at stå åben for medlemmernes ratifikationer fra den dag at regne, da den nye, reviderede konvention træder i kraft.
2. Dog forbliver nærværende konvention i dens nuværende form og indhold i kraft for de medlemmer, der har ratificeret denne, men som ikke har ratificeret den nye, reviderede konvention.
Artikel 17
De engelske og franske udgaver af denne konventions tekst er lige autentiske.
(Underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 17. august 1955.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 28. juli 1980, hvorefter konventionen i medfør af artikel 11, stk. 3, for Danmarks vedkommende vil træde i kraft den 28. januar 1981.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Algeriet, Angola, Argentina, Belgien, Bulgarien, Canada, Djibouti, Finland, Frankrig, Guinea-Bissau, Italien, Japan, Jugoslavien, Kina, Nederlandene, Norge, Panama, Peru, Polen, Portugal, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Sverige, Tunesien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik og Uruguay.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 20. marts 1981 Kjeld Olesen