Bekendtgørelse om Danmarks og andre landes stilling til protokollen af 24. november 1977, som ændrer konventionen af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1981/3@1981-04-15/da
Indhold
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 12 af 13. februar 1980, Lovtidende C, af Danmarks ratifikation af protokollen af 24. november 1977, som ændrer konventionen af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret, bekendtgøres følgende:
Danmark har ved en erklæring af 9. juli 1980 til Europarådets generalsekretær i henhold til artikel 6, stk. 3, 2. afsnit, i konventionen, som ændret ved ovennævnte protokol, meddelt, at en person, der også er statsborger hos en anden kontraherende part, som ikke kræver obligatorisk militærtjeneste, for at blive fritaget for aftjening af dansk værnepligt skal have haft bopæl på denne parts territorium fra det fyldte 18. år til det fyldte 26. år.
Storbritannien har med virkning fra den 4. august 1980 afgivet erklæring om, at ændringsprotokollens gyldighed udstrækkes til at omfatte Bailiwick of Jersey, Bailiwick of Guernsey og Øen Man.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 13. januar 1981 F. M. Eigil Jørgensen