Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1981/6@1981-04-15/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Den 11. november 1980 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding. Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding.

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland;

der ønsker at afslutte en ny overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

a) I Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

(i) indkomstskatten (the income tax);

(ii) selskabsskatten (the corporation tax);

(iii) kapitalvindingsskatten (the capital gains tax);

(iv) olieindkomstskatten (the petroleum revenue tax);

(v) frigørelsesafgiften (the development land tax);

(herefter omtalt som "Det forenede Kongeriges skat");

b) for Danmarks vedkommende indkomstskatterne til staten og til kommunerne,

(herefter omtalt som "dansk skat").

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes af en af de kontraherende stater som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

a) udtrykket "Det forenede Kongerige" betyde Storbritannien og Nordirland og omfatte ethvert område uden for Det forenede Kongeriges territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge Det forenede Kongeriges lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Det forenede Kongeriges rettigheder med hensyn til havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster kan udøves;

b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og i overensstemmelse med dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket "statsborger" betyde:

(i) for så vidt angår Det forenede Kongerige, enhver, der er statsborger i Det forenede Kongerige og dets kolonier, eller enhver britisk undersåt, der ikke er i besiddelse af dette statsborgerskab i et andet land eller område inden for det britiske statssamfund, forudsat i begge tilfælde, at han har opholdstilladelse i Det forenede Kongerige, og enhver juridisk person, interessentskab og kommanditselskab eller sammenslutning, hvis retlige stilling som sådan har hjemmel i gældende lovgivning i Det forenede Kongerige;

(ii) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har indfødsret i Danmark, og enhver juridisk person, interessentskab og kommanditselskab eller forening, der består i kraft af den i Danmark gældende lovgivning;

d) udtrykket "skat" betyde Det forenede Kongeriges skat eller dansk skat, alt efter sammenhængen;

e) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Det forenede Kongerige eller Danmark, alt efter sammenhængen;

f) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

g) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

h) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

i) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

j) udtrykket "kompetent myndighed" betyde, for så vidt angår Det forenede Kongerige, "the Commissioners of Inland Revenue" eller deres befuldmægtigede stedfortrædere og, for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket 6 8en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling efter udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a-e nævnte virksomheder, forudsat, at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal et foretagende, i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 i denne artikel, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4 i denne artikel, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan alle indkomster, fradrag, indtægter eller udgifter, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være henregnet til et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er blevet det, medregnes til dette foretagendes fortjeneste eller tab og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de således medregnede poster omfatter indkomster, fradrag, indtægter eller udgifter, som skulle have været henregnet til foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, som er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater rådføre sig med hinanden med henblik på at indgå en overenskomst om regulering af fortjenester eller tab i begge kontraherende stater.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte oppebåret fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

3. Så længe en fysisk person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, efter Det forenede Kongeriges lovgivning er berettiget til en skattegodtgørelse (tax-credit) for så vidt angår udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, finder stykke 2 i denne artikel ikke anvendelse på udbytte, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige. Under disse omstændigheder skal følgende bestemmelser i dette stykke finde anvendelse:

a) (i) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter litra b) i dette stykke er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår sådant udbytte, kan skat også pålægges i Det forenede Kongerige i henhold til lovgivningen i Det forenede Kongerige på grundlag af summen af udbyttet eller værdien heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 15 pct.

(ii) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter litra c) i dette stykke er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår sådant udbytte, kan skat også pålægges i Det forenede Kongerige i henhold til lovgivningen i Det forenede Kongerige på grundlag af summen af udbyttet eller værdien heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 5 pct.

(iii) Medmindre bestemmelserne i litra a) (i), a) (ii) og d) i dette stykke finder anvendelse, skal udbytte oppebåret fra et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for enhver skat i Det forenede Kongerige, som kan pålægges udbytte.

b) En person, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, er, medmindre bestemmelserne i litra c) og d) i dette stykke finder anvendelse, og forudsat, at han er den retmæssige ejer af udbyttet, berettiget til den hertil svarende skattegodtgørelse, som en fysisk person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige ville have været berettiget til, hvis han havde modtaget dette udbytte, samt til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger hans skattetilsvar til Det forenede Kongerige.

c) Bestemmelserne i litra b) i dette stykke finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab, som enten alene eller sammen med et eller flere forbundne selskaber direkte eller indirekte behersker mindst 10 pct. af stemmeretten i det selskab, som udbetaler udbyttet. Under disse omstændigheder er et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, under forudsætning af, at det er den retmæssige ejer af udbyttet, berettiget til en skattegodtgørelse lig med halvdelen af den skattegodtgørelse, som en fysisk person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, ville have været berettiget til, hvis han havde modtaget dette udbytte, samt til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger dets skattetilsvar til Det forenede Kongerige. Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses to selskaber for at være forbundne, hvis det ene behersker direkte eller indirekte mere end 50 pct. af stemmeretten i det andet selskab, eller et tredje selskab behersker mere end 50 pct. af stemmeretten i dem begge.

d) Bestemmelserne i litra b) i dette stykke finder ikke anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer er fritaget for skat i Danmark for så vidt angår udbyttet. Under disse omstændigheder kan udbyttet beskattes i Det forenede Kongerige og i henhold til lovgivningen i Det forenede Kongerige med en sats, der ikke overstiger 15 pct.

4. Sålænge en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, efter dansk lovgivning er berettiget til en skattegodtgørelse for så vidt angår udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, finder stykke 2 i denne artikel ikke anvendelse på udbytte, som en person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, oppebærer fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark. Under disse omstændigheder skal følgende bestemmelser i dette stykke finde anvendelse:

a) En person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og som modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, er, medmindre bestemmelserne i litra c) og d) finder anvendelse og forudsat, at han er den retmæssige ejer af udbyttet, berettiget til den hertil svarende skattegodtgørelse, som en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, ville have været berettiget til, hvis han havde modtaget dette udbytte, samt til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger hans skattetilsvar til Danmark.

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, efter litra a) i dette stykke er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår sådant udbytte, kan skat også pålægges i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på grundlag af summen af udbyttet eller værdien heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 15 pct.

c) Bestemmelserne i litra a) i dette stykke finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og som direkte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. Under disse omstændigheder skal udbyttet være fritaget for enhver skat i Danmark, som kan pålægges udbytte.

d) Bestemmelserne i litra a) i dette stykke finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er fritaget for skat i Det forenede Kongerige for så vidt angår udbyttet. Under disse omstændigheder kan udbyttet beskattes i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark med en sats, der ikke overstiger 15 pct.

5. Udtrykket "udbytte" omfatter i skattemæssig henseende i Det forenede Kongerige enhver ydelse, som efter lovgivningen i Det forenede Kongerige behandles som en udlodning, og omfatter i skattemæssig henseende i Danmark enhver ydelse, som efter lovgivningen i Danmark behandles som en udlodning.

6. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2, 3 eller 4 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men omfatter ikke indkomst, der er omhandlet i artikel 10. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten af en eller anden grund overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Ingen bestemmelse i nogen af de kontraherende staters lovgivning, som kun vedrører rente, der betales til et selskab, der ikke er hjemmehørende i den pågældende stat, kan anvendes på en sådan måde, at det kan kræves, at en sådan rente, der betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal behandles som en udlodning, der er foretaget af det selskab, der betaler renten.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der oppebæres og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm eller film og bånd til brug for radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, af en eller anden grund overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller et luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som professionel kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker eller sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en professionel kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, samt enhver livrente, der udbetales til en sådan person, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelsen i stykke 1 i denne artikel kan pensioner, der betales i henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

3. Udtrykket "livrente" betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter for livstid eller for et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere udbetalingen mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, som der er skattepligtig heraf, og som ikke er udtrykkeligt behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i Det forenede Kongerige om indrømmelse af nedslag i Det forenede Kongeriges skat for skat, der er pålignet i et statsområde uden for Det forenede Kongerige (hvilket ikke skal indvirke på det heri indeholdte almindelige princip):

a) skal dansk skat, som efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - opkræves af fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster fra kilder i Danmark (såfremt indkomsten består af udbytte dog ikke skat, der opkræves af den fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt), tillades fradraget i enhver i Det forenede Kongerige beregnet skat af samme fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster, hvoraf den danske skat er beregnet;

b) såfremt indkomsten består af udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og som direkte eller indirekte behersker mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal der ved beregningen af nedslaget (foruden til enhver dansk skat, som der kan gives nedslag for efter litra a) i dette stykke) også tages hensyn til den danske skat, som skal svares af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

2. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Det forenede Kongerige, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Det forenede Kongerige.

b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Det forenede Kongerige.

c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Det forenede Kongerige, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Det forenede Kongerige.

3. Ved anvendelsen af stykke 1 og 2 i denne artikel skal fortjeneste, indkomst og kapitalvinding, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med denne overenskomst, anses for at hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.

Artikel 23

Ikke-diskriminiering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer fysiske personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at overveje foranstaltninger til at imødegå misbrug af overenskomstens bestemmelser.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 26

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 27

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Det forenede Kongerige eller Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør i enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 28

Forskellige bestemmelser

1. I tilfælde, hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og en fysisk person i henhold til gældende lovgivning i Det forenede Kongerige kun er skattepligtig af den nævnte indkomst, for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Det forenede Kongerige, og ikke for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der efter denne overenskomst skal gives i Danmark, kun omfatte den del af indkomsten, der er overført til eller modtaget i Det forenede Kongerige.

2. Udtrykket "politisk underafdeling" omfatter, i forhold til Det forenede Kongerige, Nordirland.

3. Bidrag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, men som ikke er statsborger i denne stat, betaler til en pensionsordning, der er oprettet i og skattemæssigt anerkendt i den anden kontraherende stat, kan fritages for skat i den førstnævnte stat, såfremt:

a) den fysiske person betalte bidrag til pensionsordningen, før han blev hjemmehørende i den førstnævnte stat; og

b) pensionsordningen er anerkendt af den kompetente myndighed i denne stat som svarende til en pensionsordning, der er skattemæssigt anerkendt i denne stat.

I så fald skal skattefritagelsen gives på samme måde, som om pensionsordningen var anerkendt som sådan af denne stat, og bidrag til pensionsordningen, der ydes af det foretagende, der betaler den pågældendes løn, skal ikke anses for skattepligtig indkomst for denne.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da der i Det forenede Kongerige og Danmark er truffet den sidste af de foranstaltninger, som er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft henholdsvis i Det forenede Kongerige og i Danmark, og skal derefter have virkning:

a) i Det forenede Kongerige:

(i) for så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskat, for ethvert skatteår der begynder den 6. april 1978 eller senere;

(ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert finansår der begynder den 1. april 1978 eller senere;

(iii) for så vidt angår olieindkomstskat, for enhver skattepligtsperiode der begynder den 1. januar 1978 eller senere; og

(iv) for så vidt angår frigørelsesafgift, (development land tax), for enhver konstateret frigørelsesværdi der fremkommer den 1. januar 1978 eller senere:

b) i Danmark, for så vidt angår indkomst, der ansættes for kalenderåret 1978 og følgende år.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel finder anvendelse, skal overenskomsten mellem Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat undertegnet i London den 27. marts 1950, som ændret ved protokollen undertegnet i London den 7. juli 1966 og ved de supplerende protokoller undertegnet i London den 18. december 1968 og i København den 8. februar 1973 (herefter betegnet som "1950-overenskomsten"), ophøre med at have gyldighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne overenskomst og herefter ophøre med at have virkning for så vidt angår skatter, hvorpå denne overenskomst i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel finder anvendelse.

3. I tilfælde, hvor en bestemmelse i 1950-overenskomsten ville have givet en større skattebegunstigelse, skal enhver sådan bestemmelse fortsætte med at have virkning:

a) i Det forenede Kongerige for ethvert skatteår eller finansår; og

b) i Danmark for ethvert skatteår, der, i begge tilfælde, begynder før den 1. januar 1981.

4. Denne overenskomst berører ingen af de gældende aftaler, der udvider 1950-overenskomsten i overensstemmelse med dennes artikel XX.

5. Aftalen af 18. december 1924 mellem Det forenede Kongerige og Danmark vedrørende gensidig indkomstskattefritagelse i visse tilfælde af fortjeneste, der hidrører fra skibsfartsvirksomhed, ophører med at have gyldighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne overenskomst.

Artikel 30

Opsigelse

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der begynder efter året 1983, at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

a) i Det forenede Kongerige:

(i) for så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskat, for ethvert skatteår der begynder den 6. april eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet;

(ii) for så vidt angår selskabsskat og frigørelsesafgift, for ethvert finansår der begynder den 1. april eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet;

(iii) for så vidt angår olieindkomstskat, for enhver skattepligtsperiode der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet;

b) i Danmark, for så vidt angår indkomst, der ansættes for det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet, og senere år.

2. Opsigelsen af denne overenskomst skal ikke have den virkning, at nogen traktat eller aftale, som er ophævet ved denne overenskomst eller ved traktater, der tidligere er indgået mellem de kontraherende stater, skal træde i kraft igen.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 11. november 1980 i to eksemplarer på dansk og engelsk, således at begge tekster har samme gyldighed.

For regeringen i Kongeriget Danmark:

For the Government of the Kingdom of Denmark:

Kjeld Olesen

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af artikel 29 i kraft den 17. december 1980.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 12. februar 1981 KJELD OLESEN

Versioner

1. 1981-04-15