Bekendtgørelse om overenskomst af 24. november 1989 med Cameroun om konsolidering af gæld
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1990/14@1990-02-21/da
Indhold
Den 24. november 1989 undertegnedes i Yaounde en overenskomst mellem
Danmark og Cameroun om konsolidering af Camerouns statsgaranterede
gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de
retningslinier for restrukturering af Camerouns gæld (Agreed Minute
on the Consolidation of the Debt of the Republic of Cameroon), om
hvilke der blev tilvejebragt enighed under multilaterale
forhandlinger, som fandt sted i Paris den 24. maj 1989.
Aftalen - der er den første moratorieaftale med Cameroun - dækker konsolideringsperioden 1. april 1989 til 31. marts 1990, hvor Danmark forpligter sig til at gældsomlægge 100% af hovedstolen for kommercielle kreditter og afdragene i nævnte periode på to udviklingslån, der daterer sig fra 1978 og 1982. Endvidere gældsomlægges 85% af kontraktsrenterne på de kommercielle kreditter i konsolideringsperioden. De resterende 15% skal betales ved normal forfaldstid. Tilbagebetalingen skal ske i 8 lige store halvårlige betalinger i tiden mellem 1996 og 1999.
Den i aftalen involverede gæld andrager ca. 40 mio. DKK og moratorierenten er aftalt til 10,25%, idet dog bemærkes, at afdragene på udviklingslånene er rentefrie.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 8. februar 1990 Uffe Ellemann-Jensen