Bekendtgørelse af ændringsaftale af 15. september 1989 til aftale af 15. marts 1971 med Finland, Island, Norge og Sverige om kulturelt samarbejde
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1990/87@1990-09-26/da
Indhold
Den 24. januar 1990 har Danmark godkendt en i København den 15.
september 1989 undertegnet aftale mellem Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige om ændring af aftale af 15. marts 1971 om kulturelt
samarbejde, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 22.
marts 1972, Lovtidende C.
Aftalen har følgende ordlyd:
AFTALE
om ændring af aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om kulturelt samarbejde
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
som gennem aftale af den 13. juni 1983 og den 6. maj 1985 har ændret aftalen af den 15. marts 1971 mellem de nordiske lande om kulturelt samarbejde, og
som finder det hensigtsmæssigt at ændre i aftalen,
er blevet enige om følgende:
I
Artikel 5, punkt d, i aftalen får følgende nye ordlyd:
virksomheden på medieområdet, som omfatter radio, TV, film, videogrammer og andre elektroniske medier - herunder produktion og distribution - med hensyn til de kulturelle aspekter,
virksomheden inden for arkiver, biblioteker, museer samt anden kulturel formidlingsvirksomhed,
virksomheden på kulturværnområdet,
II
Aftalen træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen.
Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse.
III
Originalteksten til denne aftale deponeres i det finske udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i København den 15. september 1989 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.
For Danmarks regering:
Ole Vig Jensen (Kulturminister)
For Finlands regering:
Christoffer Taxell (Undervisningsminister)
For Islands regering:
Svavar Gestsson (Undervisnings- og kulturminister)
For Norges regering:
Hallvard Bakke (Statsråd)
For Sveriges regering:
Gøran Persson (Skoleminister)
Ændringsaftalen trådte i medfør af punkt II i kraft den 1. juni 1990.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 13. september 1990 Uffe Ellemann-Jensen