Bekendtgørelse af noteveksling af 14. juni 1993 og 1. marts 1994 med Storbritannien om ændring af aftalememorandum af 2. december 1982 med Storbritannien om Storbritanniens fakturering og opkrævning af afgifter pålagt af Danmark i forbindelse med fælles finansiering af visse luftfartstjenester i Grønland og på Færøerne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1995/70@1995-06-21/da
Indhold
Ved noteveksling af 14. juni 1993 og 1. marts 1994 i København er
der mellem Danmark og Storbritannien vedtaget følgende ændring af
aftalememorandum af 2. december 1982 om Storbritanniens fakturering
og opkrævning af afgifter pålagt af Danmark i forbindelse med fælles
finansiering af visse luftfartstjenester i Grønland og på Færøerne,
jvf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 61 af 17. august 1984,
Lovtidende C.
Notevekslingen har følgende ordlyd:
UDENRIGSMINISTERIET
Verbalnote
Udenrigsministeriet har den ære at henvise til aftalen om fælles finansiering af luftfartstjenester mellem den internationale civile luftfartstjenester mellem den internationale luftfartsorganisation (ICAO) og Kongeriget Danmarks regering og til beslutningen i ICAO's råd af 9. juli 1992 om at foreslå ændringer til nævnte aftale med henblik på dækning af de fulde omkostninger af faciliteter og tjenesteydelser stillet til rådighed af ICAO til administration af nævnte aftale, via et administrativt gebyr, der skal udgøre en del af den nævnte brugerafgift, der opkræves af de britiske civile luftfartsmyndigheder på vegne af Danmarks regering.
Som følge heraf vil det være nødvendigt at ændre betingelserne i aftalememorandum mellem vore to lande af 2. december 1982, og jeg har derfor den ære at foreslå, at aftalememorandummet ændres ved tilføjelse af følgende nye punkt 3.3.:-
»3.3. Uanset bestemmelsen i punkt 3.2. fremsender de britiske myndigheder til ICAO den del af beløbene, som fastsættes af ICAO's Råd, udgørende gebyret for ICAO's administration af aftalen.«
Hvis ovenstående kan godkendes af Deres regering , har ministeriet den ære at foreslå, at dette brev og svaret herpå skal udgøre en ændring til aftalememorandum af 2. december 1982, som vil få virkning med hensyn til afgifter opkrævet på og efter den 1. januar 1993.
Underskrift 1
København, den 14. juni 1993 DEN BRITISKE AMBASSADE KØBENHAVN Note nr. 16 Den britiske ambassade har den ære at henvise til verbalnoter af 14. juni 1993 og 3. februar 1994 med forslag om visse ændringer til aftalememorandum af 2. december 1982. Den britiske ambassade har netop modtaget bekræftelse på, at de forslag, der var indeholdt i verbalnoten af 14. juni 1993, kan godkendes af den britiske regering, og at ændringerne vil få virkning med hensyn til afgifter opkrævet på og efter den 1. januar 1993. Den britiske ambassade København 1. marts 1994
Underskrift 2
Udenrigsministeriet, den 8. juni 1995 Niels Helveg Petersen