Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1996/59@1996-08-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 14. maj 1987, og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 80 af 8. august 1991, Lovtidende C, meddeles, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte:

Tyskland ................... 1. februar 1992 Bahamas .................... 1. marts 1992 Den Slovakiske Republik (succession) ............... 1. januar 1993 Den Tjekkiske Republik (succession) ............... 1. januar 1993 Norge ...................... 1. april 1993 Portugal ................... 1. oktober 1993 Ungarn ..................... 1. november 1993 Island ..................... 1. december 1993 Slovenien .................. 1. januar 1994 Trinidad og Tobago ......... 1. juli 1994 Bulgarien .................. 1. oktober 1994 Polen ...................... 1. marts 1995 Kroatien ................... 1. maj 1995 Irland ..................... 1. november 1995 Ukraine .................... 1. januar 1996

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger:

Tyskland:

Med henvisning til konventionens indledning, fastslår Tyskland, at konventionens anvendelse skal fremme ikke blot den sociale rehabilitering af dømte personer, men også skal øge retssikkerheden. I overensstemmelse hermed vil Tyskland tage beslutning om overførelse af dømte personer i hvert enkelt tilfælde med henblik på den straffende hensigt, der ligger til grund for Tysklands straffelov.

Ad art. 2, stk. 2, 2. sætning: Tyskland fortolker konventionens tekst således, at der med konventionen skabes rettigheder og pligter udelukkende mellem de kontraherende parter, og at krav eller subjektive rettigheder ikke tilfalder dømte personer og at sådanne krav og rettigheder ikke skal skabes.

Ad art. 3, stk. 1: Tyskland vil kun påtage sig at sørge for fuldbyrdelse af retsfølge på følgende betingelser:

a) at retsfølgen blev afsagt i en retslig behandling, der er i overensstemmelse med den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder og dens tillægsprotokoller, hvor disse er i kraft for Tyskland.

b) at samme dom eller beslutning med tilsvarende retslig følge ikke er blevet afsagt over den dømte for den samme forbrydelse i Tyskland.

c) at fuldbyrdelsen af retsfølgen ikke er ophævet af tysk lov på grund af forældelse eller ikke ville blive ophævet efter tilsvarende tilegnelse af fakta.

Tyskland vil kun overføre fuldbyrdelse af domme til andre medlemslande, hvis Tyskland har garanti for at

a) den dømte er anklaget, dømt og tilbageholdt til fuldbyrdelse af en straf eller forvaring eller underlagt anden form for restriktion af hans personlige frihed i kraft af en anden forbrydelse begået før overgivelsen, end den der ligger til grund for overførelsen og kun i følgende tilfælde

aa) hvis Tyskland samtykker

bb) hvis den overførte person ikke har forladt fuldbyrdelseslandets territorium indenfor 45 dage fra hans endelige løsladelse og har haft mulighed derfor, eller hvis han efter at have forladt et sådant territorium, er vendt tilbage dertil.

Ad art. 3, stk. 3: Tyskland vil kun påtage sig at udføre retsfølger på betingelse af, at en tysk ret erklærer, at den dom, der er afsagt i et andet land, for værende mulig at udføre. I overvejelsen over hvorvidt betingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, vil retten tage udgangspunkt i de fakta og de retlige konklusioner der ligger i dommen.

Ad art. 3, stk. 4: Begrebet statsborger dækker alle tyskere i henhold til art. 116, stk. 1 i den tyske forfatning.

Ad art. 4: Tyskland vil se bort fra oplysninger nævnt i art. 4, stk. 2 til 5, hvis en anmodning om overførelse af fuldbyrdelse ifølge kompetente tyske myndigheder er udelukket a priori. Tyskland opfatter forpligtelsen til at oplyse dømte personer kun eksisterer, hvor det er foreneligt med national lov og i særdeleshed, at den dømte person ikke har nogen ret til at få oplyst officielle interne procedurer.

Ad art. 5, stk. 3: Anmodninger kan også formidles til og fra justitsministerierne i de tyske delstater i Tyskland.

Ad art. 7, stk. 1: Ifølge tysk lov kan samtykke ikke trækkes tilbage.

Ad art. 8, stk. 1: Tyske myndigheder vil træffe foranstaltninger til at fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen, hvis, og så snart som, den dømte person undslipper varetægt eller på anden måde forsøger at undgå at afsone dommen efter at fuldbyrdelseslandets myndigheder har overtaget den dømte person, og før fuldbyrdelsen af retsfølgen er overstået. Derfor, hvis en dømt person antræffes på tysk territorium før udløbet af halvdelen af den tid, der stadig mangler at blive afsonet af den dom, som er afsagt eller ændret i fuldbyrdelseslandet, vil Tyskland gå ud fra, at han er undsluppet og tilbageholde ham for yderligere udspørgen, med mindre fuldbyrdelseslandet har, udover hvad der er formålet med artikel 15, viderebragt oplysning om, at den dømte person er blevet prøveløsladt eller at fuldbyrdelsen er afbrudt af andre grunde.

Ad art. 12: Med henblik på Tysklands føderale struktur, hvor kompetencen i forbindelse med benådning ligger hos delstaterne, forbeholder Tyskland sig ret til kun at overføre fuldbyrdelsen af domme til andre medlemslande på betingelse af og på grundlag af en generel eller individual erklæring fra fuldbyrdelseslandet, hvis benådning i fuldbyrdelseslandet kun finder sted i enighed med den tyske benådningsmyndighed.

Ad art. 16, stk. 2: Tyskland forbeholder sig ret til at afslå at give tilladelse til gennemrejse i henhold til bestemmelserne i artikel 16, stk. 2, a og b.

Ad art. 17, stk. 3: Anmodninger om overførelse og bilag hertil skal, hvis de ikke allerede er udfærdiget på tysk, ledsages af en oversættelse til tysk eller til et af Europarådets officielle sprog.

Bahamas:

Ad art. 3, stk. 3: Bahamas vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk. 1b, når Bahamas er fuldbyrdelsesland.

Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås enhver person, der er bahamansk statsborger eller personer der har opnået varig opholdstilladelse gennem ægteskab med en bahamansk statsborger.

Ad art. 5, stk. 2: Anmodninger kan formidles til og fra: The Attorney General, Post Office Box N-3007, Nassau.

Ad art. 5, stk. 3: Bahama vil tillade, at meddelelser og retslige dokumenter formidles gennem diplomatiske kanaler.

Ad art. 17, stk. 3: Bahama erklærer, at anmodninger om overførelse og bilag skal være ledsaget af en oversættelse til engelsk.

Den Slovakiske Republik:

Ad art. 3, stk. 1a: I forhold til denne konvention, forstår Den Slovakiske Republik også begrebet statsborger, som en statsløs person eller en person fra en anden stat, hvis vedkommende har fast bopæl på slovakisk territorium.

Norge:

Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås en person der er statsborger i fuldbyrdelseslandet, eller en person, der har bopæl i den pågældende stat, eller i tilfælde af overførelse en person der har nære bånd til samme stat.

Ad art. 9, stk. 4: Norge forbeholder sig retten til at anvende præventiv tilbageholdelse eller hospitalsindlæggelse af personer med mentale forstyrrelser.

Ad art. 17, stk. 3: Norge erklærer, at anmodninger om overførelse og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til norsk, engelsk, dansk eller svensk.

Ad art. 20: Konventionen omfatter også Bouvet Island, Peter I's Island og Queen Maud Land.

Portugal:

Ad art. 3, stk. 1: Udførelse af en udenlandsk dom vil ske på grundlag af en portugisisk domstols erklæring på baggrund af undersøgelse og forudgående bekræftelse om, at dommen kan fuldbyrdes.

Ad art. 3, stk. 3: Portugal vil anvende reglerne i art. 9, stk. 1a, når Portugal er fuldbyrdelsesland.

Ad art. 3, stk. 4: Ved begrebet statsborger forstås enhver portugisisk statsborger, uanset hvordan statsborgerskabet er opnået.

Ad art. 10, stk. 2: Ved tilpasningen af en udenlandsk retsfølge vil Portugal afhængig af sagen og i overensstemmelse med portugisisk lovgivning ændre den udenlandske retsfølge eller reducere dens varighed, hvis denne overstiger maximumsstraffen efter Portugals lovgivning.

Ad art. 16, stk. 1: Portugal vil acceptere gennemtransport af udlændinge og statsløse personer, der normalt er bosiddende i fuldbyrdelseslandet.

Ad art. 16, stk. 7: Portugal forlanger at blive underrettet om tilfælde af gennemrejse med fly over sit territorium.

Ad art. 17, stk. 3: Portugal erklærer, at anmodninger om overførelse og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til portugisisk eller fransk.

Ungarn:

Ad art. 3, stk. 4: I forhold til konventionen forstås der ved begrebet statsborger også ikke-statsborgere med fast bopæl i den udførende stat.

Ad art. 16: Ungarn anmoder om underretning i tilfælde af gennemrejse med fly af domfældte. Gennemrejse med fly vil ikke blive tilladt, hvis den overførte person er ungarsk statsborger i henhold til erklæring angående artikel 3, stk. 4.

Ad art. 17, stk. 3: Hvis anmodninger om overførelse og bilag ikke er affattet på enten ungarsk eller engelsk skal de være ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog. Dog i de tilfælde, hvor en stat under denne artikel har erklæret, at den ønsker anmodninger om overførelse og bilag ledsaget af en oversættelse til dens eget sprog eller til et sprog andet end engelsk og fransk, vil Ungarn gensidigt kræve, at anmodninger fra en sådan stat om overførelse og bilag hertil skal være affattet på ungarsk eller skal være ledsaget af en oversættelse til ungarsk.

Island:

Ad art. 3, stk. 4: I forhold til denne konvention forstås der ved begrebet statsborger en person, der er statsborger i Island eller personer, der har fast bopæl på islandsk territorium.

Ad art. 9, stk. 4: Island forbeholder sig retten til at anvende præventiv tilbageholdelse eller hospitalsindlæggelse af personer med mentale forstyrrelser.

Ad art. 17, stk. 3: Island kræver, at anmodninger om overførelse og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til islandsk, engelsk, dansk, norsk eller svensk.

Bulgarien:

Ad art. 3, stk. 3: Bulgarien erklærer at i overenstemmelse med gældende lov, vil Bulgarien anvende den fremgangsmåde, der er bestemt i konventionens artikel 9, stk. 1a og artikel 10.

Ad art. 7, stk. 1: Bulgarien erklærer, at en persons samtykke ikke kan trækkes tilbage efter, at de ansvarlige myndigheder for overførelsen har truffet beslutning.

Ad art. 17, stk. 3: Bulgarien erklærer, at anmodninger om overførelse og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til et af Europarådets officielle sprog.

Polen:

Ad art. 17, stk. 3: Anmodninger om overførelser og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til et af Europarådets officielle sprog eller til polsk.

Kroatien:

Ad art. 3, stk. 3: Kroatien erklærer at ved udførelsen af interne sanktioner inden for dets territorium vil Kroatien forpligtige sig til at anvende reglerne i konventionens artikel 9, stk. 1b og artikel 11. Dette vil dog ikke udelukke anvendelsen af fremgangsmåden i konventionens artikel 10, når et andet fuldbyrdelsesland er uvillig til at anvende reglerne i artikel 9, stk. 1b og artikel 11, og når det er nødvendigt for den pågældende overførelse. I et sådant tilfælde skal sanktionen tilpasses gennem en domstolsafgørelse, som anført i bestemmelserne i artikel 10, stk. 2.

Irland:

Grundet mangel på fængselspladser, vil Irland ved beslutninger om overførelse til Irland

a) forbeholde sig ret til begrænse overførelse til Irland i forhold til overførelser fra Irland med hensyntagen til rådighed over fængselsplads, og

b) primært overveje graden af ansøgerens nære bånd til Irland.

Ad art. 3, stk. 3: Irland vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk. 1b, når Irland er fuldbyrdelsesland.

Ad art. 3, stk. 4: Begrebet statsborger forstås i forhold til Irland i denne konvention som en person, der er statsborger i Irland eller enhver person, hvis overførelse til Irland bliver anset for passende med hensyn til de nære bånd, vedkommende har til Irland.

Ad art. 9, stk. 4: I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 4 kan Irland anvende konventionen i forhold til personer, der er tilbageholdt på hospitaler eller andre institutioner gennem afgørelser taget af domstole og nævn i vedkommendes jurisdiktion.

Desuden har følgende afgivet erklæring:

Spanien:

Spanien vil undlade at anvende reglerne i art. 9, stk. 1b, når Spanien er fuldbyrdelsesland.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 8. august 1996 F.M. H. Wøhlk

Versioner

1. 1996-08-21