Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konvention af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1996/76@1996-08-21/da
Indhold
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 64 af 18. juni 1975, Lovtidende C, meddeles, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den europæiske konvention af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning:
Tyrkiet .................... 28. januar 1979 Østrig ..................... 1. juli 1980 Nederlandene ............... 1. januar 1988 Island ..................... 7. november 1993 Spanien .................... 3. december 1994
Der er taget forbehold og afgivet erklæringer som følger:
Tyrkiet:
Tyrkiet anser sig ikke for bundet til at gennemføre bestemmelserne i denne konvention i forhold til den græsk-cypriotiske administration, der ikke er forfatningsretsligt berettiget til alene at repræsentere Cypern.
Ad art. 15, stk. 3: Anmodninger om fuldbyrdelse og anden kommunikation skal ske gennem diplomatiske kanaler.
Ad art. 19, stk. 2: Tyrkiet forbeholder sig ret til at forlange, at anmodninger og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til tyrkisk.
Ad art. 44, stk. 4: Tyrkiet forbeholder sig ret til at fuldbyrde en sanktion, der omfatter samme grad af fratagelse af frihed som i den anmodende stat, selvom varigheden af en sådan sanktion overstiger maximumslængden af en lignende sanktion ifølge tyrkisk lov.
Ad art. 61, stk. 1: Tyrkiet tager forbehold som foreskrevet i Bilag I, a og e.
Østrig:
Bilag I, stk a): Østrig afslår fuldbyrdelse af domforældelse for fiskale eller religiøse lovovertrædelser, hvorved forstås afgifter, skat, told, enerettigheder og udenlandsk valuta, eller af regler vedrørende eksport, import, transit og rationering af varer.
Bilag I, stk b): Østrig afslår fuldbyrdelse af en sanktion, som alene kunne have været behandlet af en administrativ myndighed.
Bilag I, stk c): Østrig afslår fuldbyrdelse af en europæisk straffedom, som er afsagt i den begærende stat på et tidspunkt, da retsforfølgningen efter østrigsk lov ville have været udelukket p.g.a. forældelse.
Bilag I, stk d): Østrig afslår fuldbyrdelse af udeblivelsesdomme og »ordonnances penales«.
Bilag I, stk e) Østrig vil afstå fra at anvende art. 8, hvor Østrig har kompetance og vil kun i disse sager anerkende handlinger, der afbryder eller udsætter en forældelse, som om de var foretaget i den begærende stat.
Nederlandene:
Konventionen og dens tillæg er gældende for Nederlandenes europæiske område.
Ad art. 19, stk. 2: Anmodninger og bilag, hvis ikke allerede udfærdiget på hollandsk, fransk, engelsk eller tysk, skal være ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog.
Ad art. 37 og 41: En person dømt i udlandet skal ikke have mere omfattende rettigheder til anke, end hvad der ville være anvendt ifølge nederlandsk lov i forhold til personer, der er retsforfulgt og dømt i Nederlandene i første instans.
Ad art. 45, stk. 1: Bøder eller konfiskering af pengebeløb i valuta, der ikke daglig fastsættes i forhold til hollandsk gylden på børsen i Amsterdam, skal udtrykkes ved hjælp af særlige trækningsrettigheder i den omtalte valuta på den sidste arbejdsdag i den måned, hvor den anmodende stat pålagde sanktionens implementering.
Ad art. 61, stk. 1a: Nederlandene forbeholder sig ret til at afvise fuldbyrdelse af en "ordonnance penale'» eller en dom afsagt in absentia af myndighederne i den anmodende stat på et tidspunkt, hvor indledning af retsforfølgning for forbrydelsen ville være udelukket på grund af forældelse ifølge hollandsk lov.
Ad art. 61, stk. 1b: Nederlandene accepterer udelukkende Sektion I af Kapitel III.
Ad art. 62, stk. 1: Nederlandene indsætter i konventionens Bilag II følgende retslige bestemmelser: Enhver ulovlig handling hvor Loven om trafikregulering kan anvendes.
Ad art. 64, stk. 4: Når konventionen af 26. september 1968 om fuldbyrdelse af straffedomme mellem Nederlandene, Belgien og Luxembourg træder i kraft, vil den udelukke anvendelsen af den herværende konvention vedrørende forhold mellem Nederlandene, Belgien og Luxembourg.
Island:
Ad art. 19, stk. 2: Anmodninger og bilag skal være ledsaget af en oversættelse til islandsk eller engelsk.
Ad art. 62, stk. 1: "Ordonnances Penales«» er ifølge islandsk lov "Logreglustjorasektir«».
Ad art. 64, stk. 3: Konventionen skal ikke finde anvendelse mellem Island og de andre nordiske lande, der er deltagere i konventionen, undtagen i tilfælde hvor fuldbyrdelse af en straffedom ikke er reguleret ved nordisk lovgivning vedrørende fuldbyrdelse.
Spanien:
Ad art. 19, stk. 2: Anmodninger og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til spansk.
Ad art. 44, stk. 4: Spanien forbeholder sig ret til at fuldbyrde en sanktion, der omfatter samme grad af fratagelse af frihed som i den anmodende stat, selvom om varigheden af en sådan sanktion overstiger maximumslængden af en lignende sanktion ifølge spansk lov. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor spansk lov tillader idømmelse af en sanktion af mindst samme varighed som pålagt af den anmodende stat for den samme forbrydelse, men som er af en mere alvorlig art. Sanktionen kan, hvis dens varighed og formål betinger det, fuldbyrdes i en institution oprettet til sanktioner af en anden art.
Ad art. 61, stk. 1: Spanien forbeholder sig ret til:
a. at afvise fuldbyrdelse, hvis dommen anses for at have sammenhæng med skattemæssige eller religiøse forbrydelser.
b. at afvise fuldbyrdelse hvis handlingen i følge spansk lov kun kunne have været behandlet administrativt.
c. at afvise fuldbyrdelse af en europæisk straffedom, som myndighederne i den anmodende stat afgav på et tidspunkt, hvor strafferetslig behandling af forbrydelsen ifølge spansk lov ville være omfattet af forældelsesfristen.
d. at afvise fuldbyrdelse af domme afgivet in absentia.
e. at afvise anvendelsen af bestemmelserne i artikel 8, hvor denne har fortrinsret og i disse tilfælde kun anerkende ligeværdighed af handlinger, der afbryder eller suspenderer tidsfrister opnået i den anmodende stat.
Ad. art. 63: Konventionen finder anvendelse på domme afsagt i kriminalretten eller af undersøgelsesdommere og i sanktioner eller løsladelser af forebyggende art.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 8. august 1996 F. M. H. Wøhlk