Gelex

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 5. maj 1988 til Den europæiske Socialpagt

GældendeVersion 1997-10-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1997/13@1997-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I henhold til kgl. resolution af 5. august 1996 har Danmark

ratificeret tillægsprotokol af 5. maj 1988 til Den europæiske

Socialpagt, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 9.

juli 1965 og senere bekendtgørelser, senest nr. 70 af 8. august

1996, Lovtidende C.

Tillægsprotokollen har følgende ordlyd:

Tillægsprotokol til Den europæiske Socialpagt

Præambel Undertegnede medlemsstater af Europarådet

som er besluttet på, ved nye midler at udvide beskyttelsen af de sociale og økonomiske rettigheder, som er garanteret af Den europæiske Socialpagt, der blev åbnet for undertegnelse i Torino den 18. oktober 1961 (herefter benævnt som Pagten)

er blevet enige om følgende:

Afsnit I

gennemført på såvel det nationale plan som på det internationale plan og med alle egnede midler - at tilvejebringe forhold, hvorunder følgende rettigheder og grundsætninger kan iværksættes på effektiv måde:

1. Alle arbejdere har ret til lige muligheder og ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhvervsudøvelse uden forskelsbehandling på grund af køn.

2. Arbejdere har ret til information og høring.

3. Arbejdere har ret til at deltage i beslutninger om forbedring af arbejdsforhold og arbejdsmiljø.

4. Ældre personers ret til social beskyttelse.

Afsnit II

bundet af de forpligtelser, der er fastsat i følgende artikler:

Artikel 1

Ret til lige muligheder og ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhvervsudøvelse uden forskelsbehandling på grund af køn

1. Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af retten til lige muligheder og ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhvervsudøvelse uden forskelsbehandling på grund af køn, forpligter parterne sig til at anerkende denne ret og træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre eller fremme gennemførelsen heraf inden for følgende områder:

- adgang til beskæftigelse, beskyttelse mod afskedigelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

- erhvervsvejledning, uddannelse, omskoling og erhvervsmæssig revalidering;

- arbejdsvilkår og arbejdsforhold, herunder løn;

- karriereudvikling, herunder forfremmelse.

2. Bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel skal ikke anses for forskelsbehandling i den i stk. 1 nævnte betydning.

3. Stk. 1 i denne artikel er ikke til hinder for vedtagelse af særlige foranstaltninger med henblik på at fjerne faktiske uligheder.

4. Erhvervsmæssig virksomhed, der på grund af karakteren heraf eller de omstændigheder, den udøves under, kun kan varetages af personer af et bestemt køn, kan undtages fra denne artikels anvendelsesområde eller fra visse bestemmelser.

Artikel 2

Ret til information og høring

1. Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt i virksomheden forpligter parterne sig til at vedtage og fremme foranstaltninger,

- der i overensstemmelse med national lovgivning og praksis - gør det muligt for arbejdstagerne eller deres repræsentanter

a. at blive informeret regelmæssigt eller på et passende tidspunkt og på en forståelig måde om den økonomiske og finansielle situation i den virksomhed, hvor de er ansat, dog således at offentliggørelse af visse oplysninger, der kunne være til skade for virksomheden, kan nægtes eller gøres betinget af tavshedspligt, og

b. at blive hørt i god tid om påtænkte beslutninger, som er af væsentlig interesse for arbejdstagerne, særlig beslutninger, som kunne få væsentlige konsekvenser for beskæftigelsessituationen i virksomheden.

2. Parterne kan undtage virksomheder, der beskæftiger færre end et bestemt antal arbejdstagere, der fastsættes ved national lovgivning eller praksis, fra anvendelsesområdet for stk. 1 i denne artikel.

Artikel 3

Ret til at deltage i beslutninger om og forbedringer af arbejdsforhold og arbejdsmiljø

1. Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af arbejdstagernes ret til at deltage i beslutninger om og forbedringer af arbejdsforhold og arbejdsmiljø forpligter parterne sig til at vedtage og fremme foranstaltninger, der - i overensstemmelse med national lovgivning og praksis - gør det muligt for arbejdstagerne eller deres repræsentanter at bidrage:

a. til beslutninger om og forbedringer af arbejdsforhold, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsmiljø

b. til beskyttelse af sikkerhed og sundhed i virksomheden

c. til tilrettelæggelse af sociale og socio-kulturelle ydelser og faciliteter i virksomheden

d. til kontrol af overholdelsen af reglerne vedrørende disse forhold.

2. Parterne kan undtage virksomheder, der beskæftiger færre end et bestemt antal arbejdstagere, der fastsættes ved national lovgivning eller praksis, fra anvendelsesområdet for stk. 1 i denne artikel.

Artikel 4

Ældre personers ret til social beskyttelse

For at sikre en effektiv udøvelse af ældre personers ret til social beskyttelse forpligter de kontraherende parter sig til at gennemføre eller anspore enten direkte eller i samarbejde med offentlige eller private organisationer, passende forholdsregler, særlig:

1. At gøre det muligt for ældre mennesker så længe som muligt fuldt ud at forblive medlemmer af samfundet, ved

a) at de nødvendige midler stilles til rådighed, således at ældre mennesker har en passende levestandard og kan spille en aktiv rolle i det offentlige, sociale og kulturelle liv

b) at tilvejebringe informationer om hjælp og hjælpemidler til ældre mennesker og deres mulighed for at bruge dem.

2. At gøre det muligt for ældre mennesker frit at vælge deres egen livsstil og til at leve et uafhængigt liv i deres sædvanlige omgivelser så længe de ønsker og er i stand til det, ved

a) at tilvejebringe boliger der er egnede til deres behov og helbredstilstand eller passende støtte til tillempning af deres boliger

b) behovsbestemt sundhedsmæssig hjælp.

3. At garantere ældre mennesker, der bor på institutioner, passende hjælp, således at deres privatliv respekteres samt garantere dem medbestemmelse i afgørelser vedrørende leveforholdene på institutionen.

Afsnit III

Forpligtelser

1. Enhver part forpligter sig til:

a) at anse denne protokols afsnit I som en erklæring om de mål, som den vil forfølge ved alle egnede midler, som anført i indledningen til det nævnte afsnit;

b) at anse sig for bundet af en eller flere artikler i denne protokols afsnit II.

2. De kontraherende stater skal samtidig med deponeringen af deres ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument underrette Europarådets generalsekretær om, hvilken artikel eller hvilke artikler de udvælger i henhold til denne artikels stk. 1, b).

3. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren erklære, at den anser sig forpligtet af enhver af de artikler i protokollens afsnit II, som den ikke allerede har anerkendt i medfør af denne artikels stk. 1. Sådanne senere afgivne forpligtelser skal anses som udgørende en fast bestanddel af ratifikationen, godkendelsen eller tiltrædelsen og skal have samme virkning, regnet fra den 30. dag efter datoen for meddelelsen.

Afsnit IV

Kontrol med overholdelse af indgåede forpligtigelser

Parterne skal fremsende en rapport om anvendelsen af de bestemmelser i protokollens afsnit II, som de har anerkendt. Rapporten skal være indeholdt i den indberetning der skal afgives i medfør af pagtens artikel 21.

Afsnit V

Gennemførelsen af de indgåede forpligtelser

1. De relevante bestemmelser i artikel 1 til 4 i afsnit II af denne protokol kan gennemføres ved

a) love eller forskrifter

b) aftaler mellem arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer

c) en kombination af disse to metoder; eller

d) andre egnede midler.

2. Opfyldelsen af forpligtigelserne i artikel 2 og 3 i afsnit II af denne protokol skal anses for effektiv, såfremt de pågældende bestemmelser finder anvendelse på et overvejende flertal af de pågældende arbejdere.

Artikel 8

Forholdet mellem pagten og protokollen

1. Denne protokols bestemmelser medfører ingen begrænsning i pagtens bestemmelser.

2. Pagtens artikel 22 til 32 og artikel 36 skal gælde - mutatis mutandis - for denne protokol.

Artikel 9

Anvendelsesområde

1. Denne protokol, skal finde anvendelse på hver parts moderland. Enhver stat der undertegner pagten, kan samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af dens ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær angive, hvilket område der i denne henseende skal anses for dens moderland.

2. Enhver kontraherende stat kan samtidig med sin ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse af denne protokol eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at protokollen helt eller delvis skal udstrækkes til et eller flere i den nævnte erklæring nærmere angivne uden for moderlandet beliggende områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller for hvilke den påtager sig internationalt ansvar. Den skal i erklæringen nærmere angive den artikel eller de artikler i protokollens afsnit II, som den anerkender som bindende for de i erklæringen anførte områder.

3. Protokollen skal træde i kraft for det eller de i den førnævnte erklæring anførte områder fra den 30. dag efter den dato, generalsekretæren har modtaget meddelelse om en sådan erklæring.

4. Enhver part kan senere ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at den for så vidt angår et eller flere af de områder, til hvilke pagten er blevet udvidet i medfør af denne artikels stk. 2, anerkender som bindende en eller flere af de artikler som den ikke allerede har anerkendt for det eller de pågældende områder. Sådanne senere afgivne forpligtelser skal anses for at udgøre en fast bestanddel af den oprindelige erklæring med hensyn til det pågældende område og skal have samme virkning fra den 30. dag efter den dag, som generalsekretæren skal have underretning om en sådan meddelelse.

Artikel 10

Undertegnelse, ratifikation, godkendelse, tiltrædelse og ikrafttrædelse

1. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, som har undertegnet pagten. Den skal ratificeres, godkendes eller tiltrædes. Ingen af Europarådets medlemsstater kan ratificere, godkende eller tiltræde protokollen uden samtidig med eller efter ratifikation af pagten. Ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne pagt træder i kraft fra den 30. dag efter datoen for deponeringen af det tredie ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. For så vidt angår en stat, der har undertegnet og som ratificerer på et senere tidspunkt, træder protokollen i kraft fra den 30. dag efter datoen for statens deponering af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 11

Opsigelse

1. Ingen part kan opsige nærværende protokol, før der er forløbet fem år fra den dato, da protokollen trådte i kraft for den pågældende part, eller efter udløbet af enhver efterfølgende periode af to år, og i begge tilfælde med seks måneders varsel til Europarådets generalsekretær. En sådan opsigelse berører ikke protokollens gyldighed for de øvrige parter, forudsat at der til enhver tid er mindst tre sådanne parter.

2. Enhver part kan i medfør af de i foregående stykke omhandlede bestemmelser opsige en hvilken som helst artikel i protokollens afsnit II, som den har anerkendt, forudsat at antallet af de artikler, med hensyn til hvilke det pågældende land er forpligtet, aldrig må være mindre end en.

3. Enhver part kan opsige denne protokol eller en eller flere af de artikler, der indeholdes i protokollens afsnit II, på de i denne artikels stk. 1 fastsatte betingelser med hensyn til et område, på hvilket denne protokol finder anvendelse i medfør af en i henhold til artikel 9, stk. 2-4, afgivet erklæring.

4. Enhver part, som er bundet af både pagten og denne protokol, der opsiger pagten i medfør af pagtens artikel 37, stk. 1, vil betragtes som også at have opsagt protokollen.

Artikel 12

Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette ethvert af Europarådets medlemsstater samt det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om:

a. enhver undertegnelse

b. deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

c. ikrafttrædelsesdatoer for denne protokol i medfør af artikel 9 og 10

d. enhver anden handling, underretning eller meddelelse, der har relation til denne protokol.

Artikel 13

Tillæg

Tillægget til denne protokol udgør en fast bestanddel af protokollen.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtiget underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 5. maj 1988 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et eksemplar, der skal deponeres i Europarådets arkiv. Generalsekretæren skal fremsende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater.

Tillæg til protokollen

Socialpagtens område (personkreds)

1. Artiklerne 1-4 finder kun anvendelse på udlændinge, for så vidt disse er statsborgere i andre parters lande og lovligt opholder sig eller har fast arbejde på vedkommende parts område, dog således at disse artikler skal fortolkes under hensyn til bestemmelserne i artikel 18 og 19 i pagten.

Denne fortolkning skal ikke være til hinder for, at en part tilstår andre personer tilsvarende rettigheder.

2. Enhver part vil yde flygtninge - i den i Geneve-konventionen om flygtninges retstilling af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 omhandlede forstand - der lovligt opholder sig på dens område, en så gunstig behandling som muligt og under ingen omstændigheder stille dem mindre gunstigt, end hvad der følger af de forpligtelser, som den kontraherende part har påtaget sig i medfør af det nævnte instrument og i medfør af noget andet bestående internationalt instrument vedrørende sådanne flygtninge.

3. Enhver part vil yde statsløse personer - i den i New York-konventionen om statsløse personers retstilling af 28. september 1954 omhandlede forstand - der lovligt opholder sig på dens område, en så gunstig behandling som muligt og under ingen omstændigheder stille dem mindre gunstigt, end hvad der følger af de forpligtelser, som vedkommende part har påtaget sig i medfør af det nævnte instrument og i medfør af noget andet bestående internationalt instrument vedrørende sådanne statsløse personer.

Artikel 1

Det forudsættes at spørgsmål om social sikring såvel som andre bestemmelser, der relaterer sig til dagpenge ved arbejdsløshed, alderspension og efterlevelsespension, kan udelukkes fra denne artikels anvendelsesområde.

Artikel 1, stk. 4

Denne bestemmelse må ikke fortolkes således, at det kræves at parternes love eller anordninger skal indeholde krav om en liste over erhvervsmæssig virksomhed, der på grund af karakteren heraf eller de omstændigheder den udøves under, forbeholdes personer af et bestemt køn.

Artikel 2 og 3

1. I forbindelse med disse artikler betyder udtrykket »arbejdstagernes repræsentanter« personer, der af national lovgivning eller praksis anses som sådanne.

2. Udtrykket »national lovgivning og praksis« omfatter efter omstændighederne, ud over love og anordninger, kollektive aftaler, andre aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagernes repræsentanter, desuden sædvane og retspraksis.

3. I forbindelse med disse artikler skal udtrykket »virksomhed« forstås som immaterielle eller materielle enheder med eller uden retsevne dannet for at producere varer eller tjenesteydelser med henblik på økonomisk vinding og med evne til at bestemme sin egen markedspolitik.

4. Det forudsættes, at religiøse samfund og deres institutioner kan udelukkes fra disse artiklers anvendelsesområde, selv om disse institutioner er »virksomheder« i stk. 3's betydning. Institutioner, der udøver virksomhed, som er inspireret af visse idealer eller ledes af visse moralske begreber, idealer og begreber, som er beskyttet af national lovgivning, kan udelukkes fra disse artiklers anvendelsesområde i det omfang, det er nødvendigt at beskytte disse virksomheders formål.

5. Det forudsættes, at når de i art. 2 og 3 indholdte rettigheder anvendes af en virksomheds forskellige institutioner i en stat, anses den pågældende part at opfylde forpligtelserne i medfør af disse bestemmelser.

Artikel 3

Denne bestemmelse begrænser ikke statens beføjelser eller forpligtelser med hensyn til gennemførelse af bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligesom bestemmelsen ikke begrænser beføjelserne eller ansvaret hos de organer, der har tilsyn med anvendelsen heraf.

Begrebet »sociale og socio-kulturelle ydelser og faciliteter« skal forstås som sådanne, sociale og/eller kulturelle faciliteter for arbejdere, etableret af visse virksomheder, så som velfærdsforanstaltninger, sportspladser, puslerum, biblioteker, ferielejre for børn, osv.

Artikel 4, stk. 1

I forbindelse med nærværende stk. 1 referer udtrykket »så længe som muligt« til den ældre persons fysiske, psykiske, psykologiske og intellektuelle formåen.

Artikel 7

Det forudsættes, at arbejdere, der er undtaget i medfør af artikel 2, stk. 2 og artikel 3, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af berørte arbejdere.

Tillægsprotokollen trådte i kraft for Danmark den 26. september 1996 og omfatter ikke Færøerne og Grønland. Den er desuden ratificeret af Finland, Italien, Nederlandene, Norge og Sverige. Der er fremsat følgende erklæringer og forbehold:

Finland er omfattet af art. 1 til 4.

Italien forstår art. 4, stk. 2, litra a) som programmatisk.

Nederlandenes ratifikation omfatter Kongeriget i Europa og Aruba. Kongeriget i Europa er omfattet af art. 1, 2 og 3 i afsnit II, og Aruba er omfattet af art. 1 i afsnit II.

Norge har taget forbehold for Svalbard, Jan Mayen og De norske Antarktiske Territorier.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 6. marts 1997 Niels Helveg Petersen

Versioner

  1. 1997-10-01