Bekendtgørelse om overenskomst af 24. oktober 1996 med Uganda om dansk bidrag til Fonden for Multilateral Gældslettelse i Uganda
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/1997/22@1997-10-01/da
Indhold
Den 24. oktober 1996 er der i Kampala indgået en overenskomst mellem Danmark og Uganda, ifølge hvilken den danske regering yder Uganda økonomisk bistand til et beløb af 200 millioner kroner som bidrag til Fonden for Multilateral Gældslettelse.
Formålet med fonden er snarest muligt at reducere Ugandas gæld til Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Den Afrikanske Udviklingsbank. Ved at nedbringe gælden til de multilaterale institutioner vil den ugandiske regering blive i stand til at øge ressourceanvendelsen på de sociale og andre højt prioriterede sektorer.
Overenskomsten trådte i kraft den 24. oktober 1996 og løber i 4 år.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 6. marts 1997 Poul Nielson