Bekendtgørelse af rammeaftale af 7. november 2000 med Finland, Norge og Sverige vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/2001/10@2001-05-08/da
Indhold
Danmark har den 7. november 2000 i København undertegnet en rammeaftale med Finland, Norge og Sverige vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet.
Rammeaftalen har følgende ordlyd:
Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige (i det følgende kaldet parterne)
der konstaterer, at der inden for visse områder foreligger fælles behov for forsvarsmateriel, om hvilke det skønnes fordelagtigt at samarbejde,
der vurderer, at parterne kan få gavn af et øget samarbejde omfattende studier, forskning, udvikling, produktion, anvendelse, vedligeholdelse og anskaffelse inden for forsvarsmaterielområdet,
der støtter igangværende samarbejdsbestræbelser mellem de relevante nationale myndigheder og forsvarsmaterielindustrien i de fire lande,
der konstaterer, at denne rammeaftale er underkastet parternes nationale lovgivning og internationale forpligtelser,
er blevet enige om følgende:
Rammeaftalens intentioner er
gennem samarbejde at opnå økonomiske, tekniske og/eller industrielle fordele inden for forsvarsmaterielområdet for de fire lande,
at sikre en løbende klarlægning af mulige samarbejdsområder inden for forsvarsmaterielområdet gennem gensidig informationsudveksling om aktuel materielplanlægning,
at sikre et effektivt forsvarsmaterielsamarbejde mellem landenes myndigheder især inden for områderne studier, forskning, udvikling, produktion, anvendelse, vedligeholdelse og anskaffelse,
at udnytte landenes forsvarsindustrielle ressourcer på en effektiv måde samt virke for, at samarbejdet mellem landenes forsvarsindustrier udvides,
at udnytte mulighederne for fælles anskaffelse af forsvarsmateriel fra andre lande,
at samordne og effektivisere samarbejdet inden for materielområdet, såsom standardisering mv. for FN-opgaver og andre internationale forpligtelser.
Nærværende aftale skal regulere samarbejdet inden for forsvarsmaterielområdet mellem to eller flere af parterne.
For at sikre udvekslingen af klassificeret information skal der oprettes en sikkerhedsaftale.
For at realisere intentionerne i Artikel 1 vil der blive etableret en samarbejdsaftale på forsvarsmaterielområdet.
En ledelsesgruppe med repræsentanter for parterne er ansvarlig for gennemførelse og opfølgning af denne rammeaftale.
En gang årligt ved et af de ordinære nordiske forsvarsministermøder skal ledelsesgruppen afgive en statusrapport om udviklingen af landenes samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet.
Økonomiske forpligtelser ud over hver parts administrative omkostninger i udøvelse af virksomhed inden for rammeaftalen reguleres i separate aftaler.
Tvist vedrørende fortolkning og anvendelse af denne rammeaftale skal løses hurtigt og i en positiv atmosfære gennem forhandling mellem parterne.
Denne rammeaftale træder i kraft på datoen for underskrivelse af den sidste af parterne og gælder indtil videre. Aftalen kan opsiges gennem skriftlig meddelelse til depositaren; og i så fald ophører rammeaftalen 6 skriver seks måneder efter depositarens modtagelse af meddelelsen om opsigelsen.
Denne aftale erstatter den tidligere indgåede rammeaftale af 2. december 1994 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet.
Originaleksemplaret af denne aftale deponeres i det finske Forsvarsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftet kopi.
Oprettet i et eksemplar på henholdsvis det danske, finske, norske og svenske sprog, hvor hver tekst har samme gyldighed.
Rammeaftalen trådte i medfør af artikel 8 i kraft den 7. november 2000. I henhold til samme artikel erstatter denne aftale den tidligere indgåede rammeaftale af 2. december 1994 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 9 af 23. april 1998, Lovtidende C.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 26. april 2001 Mogens Lykketoft