Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 26. oktober 1998 med Rumænien
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/2001/3@2001-03-06/da
Indhold
Den 26. oktober 1998 undertegnedes i Oslo en luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Rumænien.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Rumæniens Regering og Kongeriget Danmarks Regering, i det efterfølgende omtalt som de »kontraherende parter«,
som er parter i Konventionen om International Civil Luftfart, som blev åbnet for undertegnelse i Chicago den 7. december 1944, og
som nærer ønske om at afslutte en overenskomst, i overensstemmelse med den nævnte konvention, med det hovedformål at etablere regelmæssig lufttrafik mellem og hinsides deres respektive lande;
er kommet overens om følgende:
I denne overenskomst skal
(a) »Konventionen« betyde Konventionen om International Civil Luftfart, åbnet for undertegnelse i Chicago den 7. december 1944, og indbefatte ethvert tillæg vedtaget i henhold til denne konventions artikel 90 og enhver ændring af tillæggene eller af konventionen i henhold til dennes artikel 90 og 94, så vidt som disse tillæg og ændringer er blevet vedtaget af begge kontraherende parter;
(b) udtrykket »luftfartsmyndigheder« betyde, for Rumæniens vedkommende, Transportministeriet, og for Kongeriget Danmarks vedkommende, Trafikministeriet, eller i begge tilfælde enhver person eller ethvert organ, som er bemyndiget til at udføre nogen funktion, som udøves af de nævnte myndigheder;
(c) udtrykket »udpeget luftfartsselskab« betyde et luftfartsselskab, som er blevet udpeget i overensstemmelse med denne overenskomsts artikel 3;
(d) udtrykkene »territorium« og »statsborgere« i relation til Rumænien og Danmark betyde Rumæniens og Danmarks territorier og statsborgere;
(e) udtrykkene »lufttrafik«, »international lufttrafik«, »luftfartsselskab« og »teknisk landing« have de betydninger, som er fastsat i konventionens artikel 96;
(f) »Overenskomst« betyde denne overenskomst, de til den knyttede tillæg, samt enhver ændring af overenskomsten eller tillæggene;
(g) udtrykket »Tillæg« betyde ethvert tillæg til denne overenskomst, eller overenskomsten som ændret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 17, stk. 2. Tillægget udgør en integreret del af denne overenskomst, og alle henvisninger til overenskomsten indbefatter henvisning til tillægget, medmindre andet er bestemt;
(h) udtrykket »takst« betyde de priser, som skal betales for befordring af passagerer, bagage og fragt, samt de betingelser hvorunder disse priser finder anvendelse, heri indbefattet priser samt betingelser for andre hjælpeserviceydelser, udført af luftfartsselskabet i forbindelse med lufttransport, samt indbefatte betaling og betingelser tilbudt agenturer, men undtaget betaling eller betingelser for befordring af post;
(i) udtrykket »brugerafgift« betyde en afgift afkrævet luftfartsselskaber af de kompetente myndigheder, eller tilladt afkrævet af dem, for tilvejebringelse af lufthavnsejendom eller faciliteter eller luftnavigations-faciliteter, indbefattet tilknyttede serviceydelser og faciliteter, til luftfartøjer, disses besætninger, passagerer og last;
(j) udtrykket »anførte ruter« betyde de i denne overenskomsts tillæg anførte ruter, på hvilke der vil blive drevet international rutelufttrafik af de kontraherende parters udpegede luftfartsselskaber;
(k) udtrykket »aftalt trafik« betyde den lufttrafik, som etableres eller planlægges etableret på de ruter som er anført i denne overenskomsts tillæg.
1. Hver kontraherende part tilstår den anden kontraherende part de følgende rettigheder vedrørende dens internationale lufttrafik:
(a) ret til at overflyve partens statsterritorium uden landing,
(b) ret til at foretage tekniske landinger på dens statsterritorium.
2. Hver kontraherende part tilstår den anden kontraherende part de rettigheder, som i det efterfølgende er anført i denne overenskomst, med det formål at drive international lufttrafik på de ruter som er anført i denne overenskomsts behørige tillæg. Sådan trafik og ruter kaldes i det efterfølgende henholdsvis »den aftalte trafik« samt »de anførte ruter«. Under udførelse af driften af den aftalte trafik på en anført rute, nyder hver kontaherende parts udpegede luftfartsselskaber, udover de rettigheder som er anført i denne artikels stk. 1, også retten til at foretage stop på den anden kontraherende parts statsterritorium på de pladser som er anført i denne overenskomsts tillæg, med det formål at tage ombord eller afsætte passagerer og fragt, herunder post.
3. Intet i denne artikels stk. 2 skal anses for at give et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab ret til på den anden kontraherende parts statsterritorium at optage passagerer, fragt og post, som befordres mod betaling eller vederlag, og som er bestemt for en anden plads på denne kontraherende parts statsterritorium.
1. Hver kontraherende part har ret til skriftligt overfor den anden kontraherende part at udpege et eller flere luftfartsselskaber, med det formål at drive den aftalte trafik på de angivne ruter, og til at tilbagekalde eller ændre sådanne udpegninger. Sådan udpegning danner genstand for en skriftlig underretning mellem de kontraherende parters luftfartsmyndigheder.
2. Ved modtagelse af en sådan udpegning skal den anden kontraherende part, under forbehold af denne artikels stk. 3 og 4, uden unødigt ophold tilstå et udpeget luftfartsselskab den behørige driftstilladelse.
3. En kontraherende parts luftfartsmyndigheder kan pålægge et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskab, at godtgøre overfor dem, at det er i stand til at opfylde de vilkår, som er fastsat under de love og forskrifter, som anvendes af sådanne myndigheder på driften af international lufttrafik i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen.
4. Hver kontraherende part er berettiget til at nægte at tilstå den driftstilladelse, som omtales i denne artikels stk. 2, eller til at pålægge sådanne betingelser som den måtte anse for påkrævet, for det udpegede luftfartsselskabs udøvelse af de rettigheder, der er angivet i denne overenskomsts artikel 2, i ethvert tilfælde, hvor den nævnte kontraherende part ikke finder det godtgjort, at effektiv kontrol med det pågældende luftfartsselskab beror hos den kontraherende part, som udpeger luftfartsselskabet eller hos dens statsborgere.
5. Når et luftfartsselskab er blevet således udpeget og bemyndiget, kan det påbegynde driften af lufttrafik på de i tillægget angivne ruter, forudsat at luftfartsselskabet opfylder alle denne overenskomsts gældende bestemmelser.
6. Hver kontraherende part er berettiget til ved skriftlig underretning mellem de kontraherende parters luftfartsmyndigheder at erstatte et luftfartsselskab, som den har udpeget med et andet luftfartsselskab. Det nyudpegede luftfartsselskab har samme rettigheder, og er underlagt de samme forpligtelser, som det luftfartsselskab, det træder i stedet for.
1. Hver kontraherende part er berettiget til at tilbageholde eller tilbagekalde en driftstilladelse, eller til at suspendere udøvelsen af rettighederne angivet i denne overenskomsts artikel 2 af et luftfartsselskab som er udpeget af den anden kontraherende part, eller til at pålægge sådanne betingelser, som den måtte anse for påkrævet, for udøvelsen af disse rettigheder:
(a) i ethvert tilfælde hvor den ikke finder det godtgjort, at effektiv kontrol med det pågældende luftfartsselskab beror hos den kontraherende part, som udpeger luftfartsselskabet, eller hos en sådan kontraherende parts statsborgere;
(b) i tilfælde hvor det pågældende luftfartsselskab undlader at efterkomme love og forskrifter hos den kontraherende part, som tilstår disse rettigheder; eller
(c) i tilfælde hvor det pågældende luftfartsselskab på anden vis undlader at drive virksomheden i overensstemmelse med de i henhold til denne overenskomst foreskrevne vilkår.
2. Medmindre øjeblikkelig tilbagekaldelse eller suspension af den driftstilladelse som er omhandlet i denne artikels stk. 1, eller pålæggelse af betingelserne deri, er af afgørende nødvendighed for at forhindre yderligere overtrædelser af love og forskrifter, udøves sådan ret kun efter konsultationer med den anden kontraherende part.
I sådant tilfælde holdes konsultationer indenfor tredive (30) dage fra den dato, hvor den anden kontraherende part modtager skriftlig anmodning derom.
1. En kontraherende part må ikke pålægge et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskab højere brugerafgifter end dem, som pålægges dens egne luftfartsselskaber, som udfører drift mellem de kontraherende parters statsterritorier.
Enhver afgift for luftnavigationsfaciliteter som pålægges international trafik udført af luftfartsselskaber, som er udpeget af en af de kontraherende parter, skal stå i rimeligt forhold til omkostningen for den service, som er blevet ydet til det pågældende luftfartsselskab, og opkræves under iagttagelse af de relevante retningslinier udstedt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).
2. Ved udførelse af driften af den aftalte trafik, er de samme ensartede vilkår gældende for begge kontraherende parters udpegede luftfartsselskabers anvendelse af lufthavne, såvel som alle andre faciliteter under deres kontrol.
3. Enhver takst som kan pålægges for anvendelse af lufthavnene samt luftnavigationsfaciliteterne på respektivt Rumæniens territorium og Danmarks territorium, opkræves ifølge det officielle niveau for takster fastsat ved de love og andre forskrifter, som er i kraft i disse stater, og som finder anvendelse på alle luftfartøjer, som indgår i drift af lignende international lufttrafik.
4. Hver kontraherende part skal opmuntre til konsultationer vedrørende brugerafgifter mellem dens kompetente opkrævende myndigheder og de luftfartsselskaber, som benytter de serviceydelser og faciliteter, som er tilvejebragt af disse opkrævende myndigheder, hvor det er praktisk muligt gennem disse luftfartsselskabers repræsenterende organisationer. Rimeligt varsel om nogen forslag til ændringer i sådanne afgifter bør gives til sådanne brugere, for at de kan tilkendegive deres mening derom før ændringerne udføres. Hver kontraherende part skal desuden opmuntre dens kompetente opkrævende myndigheder og sådanne brugere til at udveksle passende information vedrørende sådanne afgifter.
1. Luftfartøjer, som anvendes i driften af international lufttrafik af et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab, såvel som deres almindelige udstyr, beholdninger af brændstof og smøreolier og luftfartøjsforråd, herunder levnedsmidler, drikkevarer og tobak, såvel som andre produkter beregnet for salg til passagerer under flyvningen om bord i sådanne luftfartøjer, er fritaget for samtlige toldafgifter, undersøgelsesgebyrer og andre afgifter eller skatter, ved ankomsten til den anden kontraherende parts territorium, forudsat at sådant udstyr, forsyninger og forråd forbliver om bord i luftfartøjet indtil det tidspunkt hvor de genudføres.
2. Med undtagelse af afgifter baseret på ydet tjeneste, er det følgende også fritaget for de samme skatter og gebyrer:
(a) brændstof, smøreolier og fortærbare tekniske forråd, indført til eller leveret på en kontraherende parts statsterritorium, beregnet til forsyning af luftfartøjer anvendt i international lufttrafik af et udpeget luftfartsselskab, taget ombord på den anden kontraherende parts statsterritorium, selv når sådanne forråd er beregnet til brug på den del af rejsen, som udføres over det territorium, hvor de tages ombord;
(b) reservedele, herunder motorer, samt almindeligt luftfartøjsudtyr, indført på en kontraherende parts statsterritorium til vedligeholdelse eller reparation af luftfartøjer tilhørende de udpegede luftfartsselskaber, som driver international lufttrafik;
(c) luftfartøjsforråd, indført til eller leveret på den anden kontraherende parts statsterritorium, og taget ombord, indenfor de grænser som er fastsat af den nævnte kontraherende parts kompetente myndigheder, beregnet til brug om bord på luftfartøjer tilhørende de udpegede luftfartsselskaber, som driver international lufttrafik;
(d) fragt samt bagage i direkte transit, befordret af luftfartøjer tilhørende de udpegede luftfartsselskaber, som driver international lufttrafik;
(e) reklame- og promoveringsmaterialer som indføres på den anden kontraherende parts statsterritorium, forudsat at de bærer navnet på det respektive luftfartsselskab og distribueres gratis, i overensstemmelse med hver kontraherende parts gældende lov.
3. Udstyr og forråd anført i denne artikel punkt (a), (b) og (c) kan forlanges opbevaret under opsyn eller kontrol af toldmyndigheder.
4. Fritagelserne i medfør af denne artikels bestemmelser finder også anvendelse i situationer, hvor et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab har indgået ordninger med andre luftfartsselskaber om lån eller overførsel, på den anden kontraherende parts statsterritorium, af de ting som er specificeret i denne artikels stk. 1 og 2, forudsat at sådanne andre luftfartsselskaber på samme vis nyder sådanne fritagelser fra den anden kontraherende part.
5. Det almindelige luftfartøjsudstyr, såvel som de materialer og forråd som opbevares ombord på luftfartøjerne tilhørende de af hver kontraherende part udpegede luftfartsselskaber, kan kun udlosses på den anden kontraherende parts statsterritorium med denne kontraherende parts toldmyndigheders godkendelse. I så tilfælde kan de placeres under opsyn af de nævnte myndigheder op til det tidspunkt hvor de genudføres, eller på anden vis bortskaffes i overensstemmelse med toldbestemmelserne.
6. Hver kontraherende part tilstår den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber de samme privilegier som dens egne udpegede luftfartsselskaber nyder på dens statsterritorium med hensyn til moms eller lignende indirekte skat, struktureret som en generel punktskat i overensstemmelse med hver kontraherende parts nationale love.
1. Luftdygtighedsbeviser (certificates of airworthiness), kompetencebeviser (certificates of competence), samt licenser udstedt eller godkendt af en kontraherende part, og som stadig er gældende, anerkendes som gyldige af den anden kontraherende part med henblik på drift af de ruter og den lufttrafik, som er fastsat i den nærværende overenskomst, forudsat at de krav under hvilke sådanne beviser eller licenser blev udstedt eller godkendt er på niveau med eller højere end den minimumsstandard, som kan fastsættes i medfør af konventionen.
2. Imidlertid forbeholder hver kontraherende part retten til, med henblik på udførelse af flyvninger over dens statsterritorium, at nægte at anerkende kompetencebeviser og licenser tilstået dens egne statsborgere af den anden kontraherende part eller af nogen anden stat.
1. Passagerer i gennemrejse via en kontraherende parts territorium underkastes ikke mere end en meget forenklet told og indrejsekontrol.
2. En kontraherende parts love og forskrifter vedrørende indrejse, klarering, gennemrejse, immigration, pas, told, valuta og karantæne skal opfyldes af den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber, og af, eller på vegne af, passagerer, besætninger, fragt og post, ombord på luftfartøjer ved gennemrejse af, indrejse på, afrejse fra, og under ophold på en sådan kontraherende parts statsterritorium.
3. Ingen kontraherende part må tilstå præference til dens eget eller noget andet luftfartsselskab fremfor den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab i anvendelsen af de love og forskrifter, som vedrører denne artikels bestemmelser.
4. Hver kontraherende part tillader den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber at tage forholdsregler til, indenfor dens territorium, at sikre, at kun passagerer med påkrævede rejsedokumenter til indrejse på eller transit igennem denne anden kontraherende parts statsterritorium bliver befordret.
1. Der skal være rimelig og lige mulighed for begge kontraherende parters udpegede luftfartsselskaber til at drive den aftalte trafik på enhver rute angivet i denne overenskomsts tillæg.
2. Under udførelse af driften af den aftalte trafik på de ruter, som er angivet i denne overenskomsts tillæg, skal hver kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber tage hensyn til de interesser, som den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber har, således at den lufttrafik, som sidstnævnte luftfartsselskaber tilvejebringer på de samme ruter, enten i helhed eller dele deraf, ikke påvirkes på utilbørlig vis.
3. Den aftalte trafik, som tilvejebringes af et udpeget luftfartsselskab, skal bibeholde som sit primære formål tilvejebringelsen af kapacitet, som er tilstrækkelig til at opfylde de nuværende og med rimelighed forventede behov for befordring af passagerer, post og fragt, som kommer fra eller er beregnet på statsterritoriet tilhørende den kontraherende part, som har udpeget luftfartsselskabet.
4. De udpegede luftfartsselskabers ret til at befordre trafik mellem pladser på de anførte ruter, som befinder sig på den anden kontraherende parts statsterritorium, og pladser som befinder sig i tredielande, udøves i overensstemmelse med de generelle principper, at kapaciteten tilpasses til:
(a) trafikbehovene til og fra statsterritoriet tilhørende den kontraherende part som udpeger luftfartsselskabet;
(b) trafikbehovene for det område gennem hvilket den aftalte trafik passerer, efter at have taget lokal og regional lufttrafik i betragtning, såvel som
(c) gennemgående luftfartsdrifts behov.
Hver af de kontraherende parters luftfartsmyndigheder skal, på anmodning, tilstå den anden kontraherende parts luftfartsmyndigheder sådant periodisk eller andet statistisk materiale, som med rimelighed kan forlanges med henblik på at gennemgå udviklingerne på markedet. Sådant materiale skal indeholde al den information, som kræves for at fastslå den trafikmængde, som befordres af luftfartsselskaberne i den aftalte trafik.
1. Takster, som afkræves af de udpegede luftfartsselskaber for befordring mellem de to kontraherende parters respektive statsterritorier, skal være fastsat på rimelige niveauer, under behørig hensyntagen til alle relevante forhold, herunder driftsomkostninger, rimeligt afkast af investering, trafikkens karakteristika, brugernes interesser, og andre luftfartsselskabers takster.
2. De takster som omtales i denne artikels stk. 1 kan fastsættes i enighed mellem de kontraherende parters udpegede luftfartsselskaber, og sådan enighed skal, hvor det er muligt, opnås under anvendelse af de passende internationale instansers eller organisationers procedurer.
3. Taksterne fremlægges til godkendelse af de kontraherende parters luftfartsmyndigheder mindst tredive (30) dage før taksternes foreslåede ikrafttrædelsesdato. Denne tidsgrænse kan i særlige tilfælde forkortes, under forudsætning af de nævnte myndigheders samtykke.
4. Det kræves af udpegede luftfartsselskaber, at de fremlægger en foreslået takst for befordring mellem de kontraherende parters territorier hos begge kontraherende parters luftfartsmyndigheder, i en sådan form som disse luftfartsmyndigheder hver især måtte kræve. Den pågældende takst vil blive behandlet som værende blevet godkendt, medmindre en kontraherende parts luftfartsmyndigheder, indenfor tyve (20) dage fra modtagelse af fremlæggelsen, har forkyndt skriftlig meddelelse om misbilligelse af den foreslåede takst til den anden kontraherende parts luftfartsmyndigheder.
5. Ved godkendelse af takster kan en kontraherende parts luftfartsmyndigheder knytte til deres godkendelse sådanne udløbsdatoer, som de måtte finde passende. I tilfælde hvor en takst har en udløbsdag, forbliver den i kraft indtil den forfaldne udløbsdag, medmindre den trækkes tilbage af det/de pågældende luftfartsselskab eller luftfartsselskaber, eller medmindre en erstattende takst bliver fremlagt og godkendt forud for udløbsdagen. Anvendelse af den pågældende takst kan forlænges udover den oprindelige udløbsdag med de kontraherende parters luftfartsmyndigheders godkendelse. Imidlertid forlænges en takst ikke i kraft af dette stykke i mere end tolv (12) måneder efter den dag, hvor den ellers ville være udløbet.
6. De udpegede luftfartsselskaber har ret til selv at udbyde takster, der tilsvarer de godkendte takster opkrævet af et hvilket som helst luftfartsselskab mellem de samme pladser på ruter mellem de kontraherende parters statsterritorier. En sådan tilsvarende takst i overensstemmelse med dette stykke fremsendes med henblik på information til begge kontraherende parters luftfartsmyndigheder ikke senere end dens ikrafttrædelsesdag.
7. Hver kontraherende parts luftfartsmyndigheder kan, til enhver tid, anmode om konsultationer med den anden kontraherende parts luftfartsmyndigheder, vedrørende anvendelsen af denne artikels bestemmelser. Sådanne konsultationer afholdes indenfor tredive (30) dage fra modtagelse af anmodningen.
8. Hvis de kontraherende parters luftfartsmyndigheder ikke kan opnå enighed om en takst, som er fremlagt for dem i medfør af denne artikels stk. 3, bilægges tvisten i overensstemmelse med bestemmelserne i den nærværende overenskomsts artikel 18.
1. Hver kontraherende part tilstår den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber ret til fri og øjeblikkelig overførsel af lokalt driftsoverskud, indtjent på dens statsterritorium ved befordring af passagerer, bagage, fragt og post af denne anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab. Omveksling og overførsel er tilladt uden restriktioner, i overensstemmelse med denne anden kontraherende parts gældende love og andre forskrifter, til den valutakurs for gængse transaktioner som er i kraft på det tidspunkt sådanne indtægter fremlægges til omveksling og overførsel, og er ikke underlagt nogen afgifter udover dem, som normalt opkræves af banker for udførelse af sådan omveksling og overførsel.
2. I tilfælde, hvor der eksisterer en særlig betalingsoverenskomst mellem de kontraherende parter, udføres overførslen i overensstemmelse med denne overenskomsts bestemmelser.
3. I tilfælde, hvor en konvention om undladelse af dobbeltbeskatning eksisterer mellem de to kontraherende parter, er denne konventions bestemmelser gældende.
1. Hver kontraherende part tilstår de af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskaber, på grundlag af gensidighed, retten til på sit statsterritorium at opbygge samt opretholde kontorer såvel som eget eller lokalt forretningsmæssigt, teknisk, driftsmæssigt og administrativt personale, som måtte være fornødent for de anliggender, som vedrører udførelsen af den aftalte trafik på de anførte ruter. Etableringen af sådanne kontorer samt ansættelsen af ovenfor nævnte personale er underkastet love og andre forskrifter hos den kontraherende part, som tilstår sådanne rettigheder.
2. Hver kontraherende parts udpegede luftfartsselskaber har ret til at udstede deres egne dokumenter for befordring på deres internationale lufttrafik, samt at avertere og markedsføre salget af disse dokumenter på den anden kontraherende parts statsterritorium. Salg kan effektueres enten direkte, gennem deres egne kontorer, eller gennem salgs- og/eller rejseagenter, i overensstemmelse med denne anden kontraherende parts gældende love og andre forskrifter.
3. Salget af befordringsdokumenter på den anden kontraherende parts statsterritorium, som der er henvist til i stk. 2, kan effektueres i lokal valuta eller enhver anden frit vekselbar valuta. En kontraherende part må heller ikke begrænse et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskabs ret til at betale, i lokal eller nogen anden frit vekselbar valuta, dets lokalt påløbne omkostninger, i overensstemmelse med nationale love og forskrifter.
1. De af en kontraherende part udpegede luftfartsselskaber skal forelægge deres trafikprogram til den anden kontraherende parts luftfartsmyndigheders godkendelse mindst tredive (30) dage forud for påbegyndelsen af driften af den aftalte trafik. Trafikprogrammerne skal især indeholde tidstabellerne, frekvensen af den aftalte trafik, samt de typer luftfartøjer, der vil blive anvendt i sådan trafik.
2. Enhver ændring foretaget i et godkendt trafikprogram på et senere tidspunkt skal også forelægges for den anden kontraherende parts luftfartsmyndigheder til godkendelse.
1. Hver kontraherende part bekræfter, at dens forpligtelse overfor den anden kontraherende part til at beskytte den civile luftfarts sikkerhed mod ulovlig forstyrrelse udgør en integreret del af denne overenskomst. Hver kontraherende part skal især handle i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende luftfartssikkerhed i »Konventionen angående Lovovertrædelser og visse andre Handlinger begået ombord i Luftfartøjer«, undertegnet i Tokyo den 14. september 1963, »Konventionen om Bekæmpelse af Ulovlig Bemægtigelse af Luftfartøjer«, undertegnet i Haag den 16. december 1970, og »Konventionen til Bekæmpelse af Ulovlige Handlinger mod den Civile Luftfarts Sikkerhed«, undertegnet i Montreal den 23. september 1971.
2. De kontraherende parter skal efter anmodning tilstå hinanden al nødvendig bistand for at hindre ulovlig bemægtigelse af civile luftfartøjer og andre ulovlige handlinger rettet mod sådanne luftfartøjers sikkerhed, disses passagerer og besætning, lufthavne og luftnavigationsanlæg, og enhver anden trussel mod den civile luftfarts sikkerhed.
3. De kontraherende parter skal, i deres gensidige relationer, handle i overensstemmelse med de gældende bestemmelser vedrørende luftfartssikkerhed, som er fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart, og som er indføjet som tillæg til konventionen, i den udstrækning sådanne sikkerhedsbestemmelser er gældende for de kontraherende parter. Hver kontraherende part skal forlange, at de som driver luftfartsvirksomhed med luftfartøjer registreret hos pågældende kontraherende part, eller de som driver lufttransport med luftfartøjer, og som har deres primære forretningssted eller fast bopæl på partens statsterritorium, og de som driver lufthavne på dens statsterritorium, handler i overensstemmelse med sådanne bestemmelser vedrørende luftfartssikkerhed.
4. Hver kontraherende part anerkender, at luftfartsoperatører kan blive pålagt at overholde de bestemmelser vedrørende luftfartssikkerhed, som omhandles i denne artikels stk. 3, som er fastlagt af den anden kontraherende part for indflyvning til, udflyvning fra, eller under ophold indenfor den anden kontraherende parts statsterritorium. Hver kontraherende part skal sikre, at der indenfor dens statsterritorium anvendes passende forholdsregler for effektivt at beskytte luftfartøjet, og til at undersøge passagerer, besætning, håndbagage, bagage, fragt, post og luftfartøjsforråd, forud for samt under ombordstigning eller lastning. Hver kontraherende part skal også velvilligt overveje enhver anmodning fra den anden kontraherende part om rimelige særlige sikkerhedsforanstaltninger til imødekommelse af en særskilt trussel.
5. Ved ulovlig bemægtigelse af civile luftfartøjer, eller trussel herom, eller forekomst af andre ulovlige handlinger rettet mod sådanne luftfartøjers sikkerhed, disses passagerer og besætning, lufthavn eller luftnavigationsanlæg, skal de kontraherende parter bistå hinanden ved at lette udvekslingen af oplysninger og ved andre passende forholdsregler med henblik på hurtig og sikker afslutning på en sådan hændelse eller trussel herom.
Hver kontraherende part kan til enhver tid anmode om konsultationer vedrørende udførelse, fortolkning eller ændring af denne overenskomst, eller overholdelse af overenskomsten. Sådanne konsultationer, som kan finde sted mellem luftfartsmyndigheder, skal begynde indenfor en periode på tres (60) dage, regnet fra den dato da den anden kontraherende part modtager en sådan skriftlig anmodning, medmindre de kontraherende parter opnår enighed om noget andet.
1. Enhver ændring af denne overenskomst, som de kontraherende parter indgår enighed om, godkendes i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivninger, og træder i kraft på dagen for udveksling af den sidste diplomatisk note.
2. Ændringer i denne overenskomsts tillæg kan imidlertid foretages efter direkte aftale mellem de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder.
1. Såfremt der mellem de kontraherende parter opstår nogen tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst, skal de kontraherende parter i første instans søge at bilægge den ved direkte forhandling, eller, om nødvendigt, gennem diplomatiske kanaler.
2. Dersom det ikke lykkes de kontraherende parter at bilægge tvisten ved forhandling, kan de enes om at henvise tvisten til afgørelse af en voldgiftsmand, eller tvisten kan, efter anmodning fra en af de kontraherende parter, indbringes til afgørelse for en voldgiftsdomstol bestående af tre voldgiftsmænd, hvoraf hver kontraherende part udpeger én, og den tredje vælges af de to således udpegede. Hver af de kontraherende parter skal udpege en voldgiftsmand inden for et tidsrum af tres (60) dage fra den dato, hvor den ene kontraherende part ad diplomatiske kanaler har modtaget en anmodning fra den anden part om tvistens afgørelse ved en sådan voldgiftsdomstol, og den tredje voldgiftsmand skal udpeges indenfor et tidsrum af yderligere tres (60) dage. Hvis en af de kontraherende parter undlader at udpege en voldgiftsmand indenfor det angivne tidsrum, eller hvis den tredje voldgiftsmand ikke udpeges indenfor det angivne tidsrum, kan en af de kontraherende parter anmode præsidenten for Rådet i Organisationen for International Civil Luftfart om at udpege en eller flere voldgiftsmænd, alt efter hvad tilfældet påkræver. I alle tilfælde skal den tredje voldgiftsmand være statsborger i et tredje land, og skal fungere som formand for voldgiftsdomstolen, og skal bestemme stedet, hvor voldgiftssagen skal afholdes. Hvis præsidenten finder, at han er statsborger i et land, som ikke kan betragtes som neutralt i relation til tvisten, skal den længst siddende vice-præsident, som ikke på dette område er diskvalificeret, foretage udnævnelsen. Voldgiftsdomstolen skal nå sin afgørelse ved stemmeflerhed.
3. Hver kontraherende part skal bære udgifterne for den voldgiftsmand, som den har udnævnt, såvel som dens repræsentation ved voldgiftsproceduren. Formandens og alle andre udgifter skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.
4. De kontraherende parter forpligter sig til at efterkomme enhver kendelse afsagt i medfør af denne artikels stk. 2.
5. Hvis, og så længe som, en af de kontraherende parter undlader at efterkomme nogen afgørelse i medfør af denne artikels stk. 2, kan den anden kontraherende part begrænse, tilbageholde eller tilbagekalde enhver rettighed eller ethvert privilegium, som den har tilstået i medfør af denne overenskomst til den kontraherende part som er i overtrædelse, eller til et udpeget luftfartsselskab som er i overtrædelse.
Denne overenskomst og dens tillæg, samt enhver senere ændring heri, skal af de kontraherende parter tilsendes Organisationen for International Civil Luftfart.
1. Den nærværende overenskomst er gældende for en ubegrænset periode.
2. Hver kontraherende part kan når som helst give skriftlig meddelelse til den anden kontraherende part om sit ønske om at bringe denne overenskomst til ophør; sådan meddelelse skal samtidigt videregives til Organisationen for International Civil Luftfart. I så fald ophører overenskomsten tolv (12) måneder efter datoen for den anden kontraherende parts modtagelse af meddelelsen, medmindre meddelelsen om opsigelse bliver trukket tilbage inden udløbet af denne tidsfrist. Såfremt den anden kontraherende part undlader at anerkende modtagelsen, anses opsigelsen for at være modtaget fjorten (14) dage efter, at Organisationen for International Civil Luftfart har modtaget meddelelsen.
Denne overenskomst træder i kraft på den seneste dag, hvor en af de kontraherende parter ved note har underrettet den anden part om, at dens forfatningsmæssige krav eller love for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.
Ved sin ikrafttrædelse skal denne overenskomst træde i stedet for Luftfartsoverenskomsten mellem Folkerepublikken Rumænien og Kongeriget Danmark, undertegnet i Bukarest den 25. juni 1958.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, som af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Oslo den 26. oktober 1998, i to eksemplarer på dansk, rumænsk og engelsk, hver tekst med samme gyldighed. I ethvert tilfælde af fortolkningsdivergens lægges den engelske tekst til grund.
FOR KONGERIGET DANMARKS REGERING
Ib Andreasen
FOR RUMÆNIENS REGERING
Aleodor Marian Francu
1. Ruter, som skal drives af det/de af Kongeriget Danmarks regering udpegede luftfartsselskab eller luftfartsselskaber, i begge retninger:
Kolonne 1 Kolonne 2
Pladser i Danmark Pladser i Rumænien
2. Intet vil forhindre et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab i at betjene mellemliggende og/eller hinsides liggende pladser, forudsat at ingen femtefrihedsrettigheder udøves mellem disse pladser og den anden kontraherende parts statsterritorium.
3. Udøvelsen af femtefrihedsrettighed ville forudsætte overenskomst derom mellem de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder.
4. Under udførelsen eller udbudet af bemyndiget flyvning på de aftalte ruter, kan et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab indgå samarbejdsordninger vedrørende markedsføring, såsom fordeling af sæder (»blocked-space«) eller flyvninger med fælles kode (»code-sharing«), med et luftfartsselskab eller luftfartsselskaber fra hver af de kontraherende parter.
De ovenfor anførte bestemmelser er, imidlertid, underkastet den betingelse, at alle luftfartsselskaber i sådanne ordninger a) besidder de underliggende trafikrettigheder, og b) opfylder de krav som finder anvendelse på sådanne ordninger.
1. Ruter, som skal drives af det/de af Rumæniens regering udpegede luftfartsselskab eller luftfartsselskaber, i begge retninger:
Kolonne 1 Kolonne 2
Pladser i Rumænien Pladser i Danmark
2. Intet vil forhindre et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab i at betjene mellemliggende og/eller hinsides liggende pladser, forudsat at ingen femtefrihedsrettigheder udøves mellem disse pladser og den anden kontraherende parts statsterritorium.
3. Udøvelsen af femtefrihedsrettighed ville forudsætte overenskomst derom mellem de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder.
4. Under udførelsen eller udbudet af bemyndiget flyvning på de aftalte ruter, kan et af en kontraherende part udpeget luftfartsselskab indgå samarbejdsordninger vedrørende markedsføring, såsom fordeling af sæder (»blocked-space«) eller flyvninger med fælles kode (»code-sharing«), med et luftfartsselskab eller luftfartsselskaber fra hver af de kontraherende parter.
De ovenfor anførte bestemmelser er, imidlertid, underkastet den betingelse, at alle luftfartsselskaber i sådanne ordninger a) besidder de underliggende trafikrettigheder, og b) opfylder de krav som finder anvendelse på sådanne ordninger.
Under henvisning til artikel 3 af den i dag undertegnede Overenskomst om Lufttrafik (»Overenskomsten«) mellem Kongeriget Danmarks Regering og Rumæniens Regering, angående udpegningen af SAS Danmark A/S , har parterne indgået aftale om den følgende forståelse:
1. Uagtet bestemmelserne i overenskomstens artikel 3 og 4 kan SAS Danmark A/S , som samarbejder med SAS Norge ASA og SAS Sverige AB(publ) under betegnelsen Scandinavian Airlines System (SAS) , drive trafik i medfør af overenskomsten, med luftfartøjer, besætninger og udstyr tilhørende det ene af de to andre luftfartsselskaber eller dem begge. Under driften af trafikken under betegnelsen SAS , må trafikken ikke drives af SAS Danmark A/S som et særskilt firma.
2. I det omfang SAS Danmark A/S benytter luftfartøjer, besætninger og udstyr tilhørende de andre luftfartsselskaber, som deltager i Scandinavian Airlines System (SAS) , finder overenskomstens bestemmelser anvendelse på sådanne luftfartøjer, besætninger og udstyr på samme måde, som hvis de var luftfartøjer, besætninger og udstyr tilhørende SAS Danmark A/S , og de kompetente danske myndigheder og SAS Danmark A/S påtager sig det fulde ansvar herfor i henhold til overenskomsten.
Dette Memorandum of Understanding træder i kraft på den seneste dato, på hvilken en af de kontraherende parter har underrettet den anden part, at dens forfatningsmæssige krav eller love for dette Memorandum of Understandings ikrafttræden er blevet opfyldt.
Udfærdiget i Oslo den 26. oktober 1998 i to eksemplarer på engelsk.
FOR KONGERIGET DANMARKS REGERING
Ib Andreasen
FOR RUMÆNIENS REGERING
Aleodor Marian Francu
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 21 i kraft den 31. januar 2000.
Ved ikrafttrædelsen ophørte i medfør af artikel 21 luftfartsoverenskomsten af 25. januar 1958 med Rumænien, jf. bkg. 58 af 13. november 1959, Lovtidende C, med at være gældende.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 22. februar 2001 Mogens Lykketoft