Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/2002/21@2002-07-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Den 13. april 2000 undertegnedes i Mexico City en overenskomst mellem Danmark og Mexico om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger:

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Mexicos regering, herefter omtalt som de kontraherende parter,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige vilkår for investeringer i begge stater og styrke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

I denne overenskomst

(1) skal udtrykket »investering« omfatte enhver form for aktiver, som er investeret i overensstemmelse med loven i den kontraherende parts land, i hvilket investeringen er foretaget, og det skal alene dække de investeringer, som er indgået med det formål at etablere varige økonomiske relationer med et foretagende, f.eks. investeringer, som giver mulighed for at udøve aktiv indflydelse på administrationen deraf. Investeringer skal i særdeleshed, men ikke udelukkende, omfatte:

a) materiel og immateriel ejendom, løsøre og fast ejendom, som erhverves eller benyttes til finansielle formål, såvel som enhver anden rettighed såsom leasing-kontrakter, realkredit, tilbageholdelses- og panterettigheder, forlods og kautionskrav og alle andre lignende rettigheder,

b) et firma eller en virksomhed, eller andele, aktier eller andre former for deltagelse i et firma eller en virksomhed,

c) geninvesteret udbytte,

d) fordringer på penge, andre aktiver samt til en hvilken som helst kontrakt af finansiel værdi undtagen

i) fordringer på penge, som alene stammer fra kommercielle kontrakter vedrørende salg af varer eller tjenesteydelser,

ii) betalingshenstand i forbindelse med kommercielle transaktioner som f.eks. varefinansiering,

iii) kreditter med en løbetid på mindre end tre år

fra en investor på den kontraherende parts territorium til en investor på den anden kontraherende parts territorium. Undtagelsen vedrørende kreditter med en løbetid på mindre end tre år skal imidlertid ikke gælde for kreditter, der er ydet af en kontraherende parts investor til et selskab i den anden kontraherende part, som er ejet eller kontrolleret af den førstnævnte investor.

e) industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsrettigheder, patenter, varenavne, teknologi, varemærker, goodwill, know-how og alle andre lignende rettigheder,

f) koncessioner eller andre rettigheder, som er tildelt ved lov eller kontrakt.

En betalingsforpligtelse fra eller tildelingen af kredit til en kontraherende part eller en statslig virksomhed betragtes ikke som en investering.

(2) En ændring i den måde, hvorpå midler investeres, påvirker ikke deres karakter som investering, forudsat at en sådan ændring er omfattet af førnævnte definition.

(3) Udtrykket »udbytte« skal betyde det beløb, som investeringen afkaster, omfattende især, men ikke udelukkende, fortjeneste, renter, kapitalgevinster, dividender, royalties eller honorarer.

(4) Udbytte, og i tilfælde af reinvesteringsbeløb, der hidhører fra reinvesteringen, skal nyde samme beskyttelse som investeringen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst.

(5) Udtrykket »investor« skal for begge kontraherende parters vedkommende betyde:

a) Fysiske personer, der er statsborgere i et af de lande, der er kontraherende parter, i overensstemmelse med denne parts lovgivning.

b) Enhver enhed repræsenteret eller organiseret i overensstemmelse med og anerkendt som en juridisk person i henhold til den kontraherende parts lovgivning, og som har sæde i den kontraherende parts territorium, såsom selskaber, firmaer, sammenslutninger, finansieringsinstitutioner, fonde eller lignende enheder, uanset om deres aktiviteter er rettet mod overskudsgivende virksomhed.

(6) Udtrykket »territorium« betyder hver kontraherende parts territorium og omfatter søterritoriale områder, der støder op til landets territoriale farvande, d.v.s. den eksklusive økonomiske zone og den kontinentale sokkel, i den udstrækning, hvor den kontraherende part kan udøve suveræne rettigheder eller jurisdiktion i disse områder i henhold til folkeretten.

(1) Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love tillade investeringer fra den anden kontraherende parts investorer og fremme sådanne investeringer, herunder repræsentationskontorer.

(2) Investeringer fra investorer fra hver af de kontraherende parter skal til enhver tid nyde fuld beskyttelse og sikkerhed på den anden kontraherende parts territorium. Ingen kontraherende part må på nogen arbitrær eller diskriminerende måde skade den anden kontraherende parts investorers forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling af investeringer på sit territorium.

(3) Hver kontraherende part skal overholde en hvilken som helst anden skriftlig forpligtelse, den måtte have påtaget sig vedrørende investeringer på sit territorium fra den anden kontraherende parts investorer. Tvister, som opstår på baggrund af sådanne forpligtelser, skal afgøres i overensstemmelse med kontraktens betingelser.

(1) Hver kontraherende part skal behandle investorer fra den anden kontraherende part og deres investeringer retfærdigt og rimeligt.

(2) Hver kontraherende part skal på sit territorium give investeringer foretaget af den anden kontraherende parts investorer en behandling, som på ingen måde er mindre gunstig end den, der gives dens egne investorer eller investorer fra noget tredjeland, idet den mest gunstige behandling lægges til grund.

(3) Hver kontraherende part skal på sit territorium give investeringer vedrørende forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling foretaget af den anden kontraherende parts investorer en behandling, som på ingen måde er mindre gunstig end den, der gives egne investorer eller investorer fra noget tredjeland, idet den mest gunstige behandling lægges til grund.

Bestemmelserne i denne aftale vedrørende tilståelsen af en ikke mindre gunstig behandling end den, der gives investorer fra nogen af de kontraherende parter eller noget tredjeland, skal ikke udlægges som en forpligtelse for den ene kontraherende part til at tilbyde investorer fra den anden kontraherende part fordelene ved nogen behandling, præference eller privilegier, der hidrører fra:

a) medlemskab af enhver eksisterende eller fremtidig regional økonomisk organisation, frihandelsområde eller toldunion, i hvilken nogen af de kontraherende parter er eller måtte blive part, eller

b) enhver international overenskomst eller ordning, som helt eller fortrinsvis vedrører beskatning, eller enhver national lovgivning, som helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.

(1) Investeringer fra de kontraherende parters investorer må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med tilsvarende virkning som nationalisering eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) på den anden kontraherende parts territorium, medmindre det sker af hensyn til almenvellet, på et ikke-diskriminatorisk grundlag, efter behørig retspleje og mod betaling af erstatning i overensstemmelse med nedenstående nr. 2 og 3.

(2) Erstatning skal

a) betales uden forsinkelse. I tilfælde af, at udbetalingen af erstatning forsinkes, skal erstatningen udbetales som et beløb, der er beregnet i en frit konvertibel valuta.

b) svare til den rimelige markedsværdi af den eksproprierede investering umiddelbart før ekspropriationen. Den rimelige markedsværdi skal ikke dække over en ændring i værdien på grund af, at ekspropriationen blev kendt på en sådan måde, at den havde indflydelse på værdien af investeringen.

Kriteriet for værdiansættelsen skal bl.a. omfatte markedsværdien, den investerede kapital, genanskaffelsesværdien, værdiforøgelsen, de løbende afkast samt goodwill. Andre relevante værdikriterier kan overvejes til bestemmelse af en rimelig markedsværdi.

c) inkludere renter til den kommercielle sats fastsat på markedsbasis for valutaen fra ekspropriationsdatoen frem til datoen for den faktiske betaling.

d) være fuldt ud realisabel og frit omsættelig

(3) Rimelig retspleje indebærer retten til for investor fra den kontraherende part, som hævder at være påvirket af ekspropriationen af den anden kontraherende part, at få prøvet sagen omgående ved sidstnævntes domsmyndighed eller anden kompetent og uafhængig myndighed, incl. værdien af investeringen og betalingen af erstatningen i overensstemmelse med reglerne i denne artikel.

(1) Hver kontraherende part skal med hensyn til investeringer på sit territorium af den anden kontraherende parts investorer tillade overførsel ind og ud af sit territorium af:

a) startkapitalen og enhver yderligere kapital til vedligeholdelse og udvikling af en investering;

b) den investerede kapital eller provenuet fra salg eller likvidation af hele eller dele af en investering;

c) renter, dividender, fortjenester og andet realiseret udbytte;

d) betalinger, som udgør afdrag på gæld vedrørende investeringer, og forfaldne renter;

e) licensafgifter eller gebyrer;

f) ikke-anvendte indtægter og andre indkomster tilhørende udenlandske ansatte, som har arbejde i forbindelse med en investering;

g) erstatning, genindsættelse i tidligere rettigheder, skadesløsholdelse eller anden afgørelse, jf. artikel 5.

(2) Overførsler af betalinger i henhold til stk. (1) i denne artikel skal ske uden forsinkelse og i en frit konvertibel valuta.

(3) Overførsler skal foretages til markedsvekselkursen gældende på overførselsdagen med hensyn til loco-transaktioner i den valuta, hvori overførslen sker.

(4) Uanset stk. 1 til 3 i denne artikel kan en kontraherende part udsætte eller forhindre en overførsel ved rimelige, ikke-diskriminatoriske og bona fide foranstaltninger:

a) i tilfælde af konkurs, insolvens eller andre retlige uoverensstemmelser, som er indtruffet for at beskytte kreditorernes rettigheder,

b) som vedrører eller sikrer overensstemmelse med love og forskrifter:

i) om udstedelse, handel med og omsætning af værdipapirer, futures-forretninger og derivativer,

ii) vedrørende indberetning om og registrering af overførsler eller

c) i forbindelse med kriminelle handlinger eller retskendelser eller dekreter i administrative- og domsforhandlinger.

(5) I tilfælde af alvorlige betalingsbalanceproblemer eller fare derfor kan hver kontraherende part temporært, men kun i en periode på højst 12 måneder, begrænse overførsel af overskud fra salg eller likvidation af hele eller en del af en investering. Disse begrænsninger skal pålægges på et rimeligt, ikke-diskriminatorisk og bona fide grundlag.

(1) Hvis en kontraherende part eller en af denne udpeget agent effektuerer betaling under en skadesløsholdelse, garanti eller forsikringsaftale mod en ikke-kommerciel risiko vedrørende en investering foretaget af en kontraherende parts investor i den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte kontraherende part anerkende overdragelsen af enhver rettighed fra denne investor til førstnævnte kontraherende part eller dennes udpegede agent gennem subrogation.

(2) I tilfælde af en tvist må imidlertid kun investoren eller en privatejet juridisk person, til hvem den kontraherende part eller dennes agent har overført sine rettigheder, indlede eller deltage i en procedure ved en national domstol eller indgive sagen til international voldgift i overensstemmelse med betingelserne i artikel 8 i denne overenskomst.

(1) Dette afsnit vedrører tvister mellem en kontraherende part og en investor fra den anden kontraherende part, der angår den kontraherende parts påståede brud på en forpligtelse efter denne aftale, der forårsager tab eller skade for investoren eller dennes investering. En juridisk person fra den ene kontraherende part, der er ejet eller kontrolleret af en statsborger fra den anden kontraherende part (herefter benævnt »udenlandsk ejet virksomhed«), må ikke anlægge voldgiftssag efter dette afsnit.

(2) Såfremt en investor fra en kontraherende part eller en udenlandsk ejet virksomhed sætter en retssag i gang ved en national domstol, kan tvisten kun indbringes for voldgift under dette afsnit, hvis den kompetente nationale domstol ikke har afsagt dom i første instans om sagens indhold. Det førnævnte gælder ikke for administrativ rekurs over for de administrative myndigheder, der fuldbyrder foranstaltningerne, som hævdes at være et brud.

(3) Såfremt en investor fra en kontraherende part rejser et krav ved voldgift, kan hverken investor eller den udenlandsk ejede virksomhed igangsætte eller fortsætte en sag ved en national domstol; dette gælder dog ikke for retssager om afhjælpning, anerkendelse eller anden ekstraordinær oprejsning, der ikke indebærer betaling af skadeserstatning, ved en administrativ ret efter sagsøgers lovgivning.

(1) En tvist skal, om muligt, bilægges ved forhandling eller konsultation. Såfremt tvisten ikke bilægges, kan investor vælge at indbringe tvisten til afgørelse enten for:

a) den kontraherende parts kompetente domstole eller administrative retter, eller

b) i overensstemmelse med nogen anvendelig tidligere aftalt tvistbilæggelsesprocedure, eller

c) i overensstemmelse med denne artikel for enten:

i) det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (»Centret«), etableret i henhold til Konventionen om Bilæggelse af Investeringstvister mellem Stater og Statsborgere fra andre Stater (ICSID-konventionen), såfremt begge kontraherende parter er parter i ICSID-konventionen, eller

ii) Centret under reglerne for Additional Facility for iværksættelse af retsskridt af centrets sekretariat, såfremt kun én kontraherende part er part i ICSID-konventionen, eller

iii) en ad hoc voldgiftsret i henhold til voldgiftsreglerne for FN’s Kommission for International Handelsret.

(2) De anvendelige voldgiftsregler i nr. (1), c) af denne artikel skal gælde for voldgift med de undtagelser, der følger af dette afsnit.

(3) En tvist må indbringes til afgørelse i henhold til nr. (1), c) af denne artikel på betingelse af, at seks måneder er forløbet siden de begivenheder, der gav anledning til kravet, indtraf og på betingelse af, at investor mindst tres dage forinden, men ikke senere end fire år fra datoen, hvor investor først fik eller burde have fået kendskab til begivenheden, som forårsagede tvisten, har givet skriftlig meddelelse til den kontraherende part om sin hensigt om at indbringe et krav om voldgift.

Hver kontraherende part giver herved sit uforbeholdne samtykke til forelæggelse af en tvist for international voldgift i overensstemmelse med dette afsnit.

(1) Med mindre parterne i tvisten bliver enige om noget andet, skal voldgiftsdomstolen bestå af tre medlemmer. Hver part i tvisten skal udpege et medlem og disse to medlemmer skal opnå enighed om det tredje medlem som deres formand.

(2) Såfremt en voldgiftsdomstol ikke inden 90 dage fra datoen for klagens indbringelse for voldgift er blevet nedsat, enten fordi en part i tvisten undlod at udpege et medlem, eller de valgte medlemmer ikke kan opnå enighed om en formand, skal generalsekretæren for ICSID, på begæring af nogen af tvistens parter, indbydes til efter sit skøn at udpege medlemmet eller medlemmerne, der endnu ikke er blevet udnævnt. Ikke desto mindre skal ICSID’s generalsekretær ved udnævnelse af en formand sikre, at formanden ikke er statsborger i et af de kontraherende parters lande.

(1) En konsolideringsdomstol nedsat i henhold til denne artikel skal oprettes efter UNCITRAL’s voldgiftsregler og skal gennemføre sagerne i henhold til disse regler, med undtagelse af de modifikationer, der følger af dette afsnit.

(2) Sagerne skal konsolideres i følgende tilfælde:

a) når en investor indbringer et krav på vegne af en udenlandsk ejet virksomhed, som han ejer eller kontrollerer, og samtidig en anden investor eller andre investorer, der deltager i samme investering uden at kontrollere den, rejser sag på egne vegne som følger af de samme brud på denne aftale, eller

b) når to eller flere krav, der hidrører fra samme retlige eller faktiske omstændigheder, indbringes for voldgift.

(3) Konsolideringsdomstolen bestemmer, hvem der skal afgøre kravene og vil gennemgå sådanne krav under et, medmindre den bestemmer, at nogen af parternes interesser vil blive skadet.

Enhver voldgift under dette afsnit skal, på begæring af nogen af parterne i tvisten, nedsættes i en stat, der er part i New York-Konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser (New York-Konventionen). Krav indbragt for voldgift under dette afsnit skal anses for at hidrøre fra et kommercielt forhold eller transaktion med henblik på artikel 1 i New York-Konventionen.

En kontraherende part skal ikke kunne gøre gældende i sit forsvar, modkrav, modregning eller på ethvert andet grundlag, at skadesløsholdelser eller anden kompensation helt eller delvist for påståede tab eller skader er blevet modtaget eller vil bliver modtaget af investoren i medfør af en kompensationsgaranti eller forsikringsaftale.

En domstol nedsat under dette afsnit skal afgøre tvisten i overensstemmelse med denne aftale og anvendelige regler og principper fra International Ret.

(1) Voldgiftskendelser kan håndhæves på følgende måder:

a) en erklæring om, at den kontraherende part har forsømt sine forpligtelser i henhold til nærværende overenskomst;

b) økonomisk kompensation, som skal inkludere renter fra tidspunktet for tab eller skade til betalingstidspunktet;

c) naturalopfyldelse i egnede tilfælde, forudsat at den kontraherende part kan vælge at yde økonomisk kompensation i de tilfælde, hvor naturalopfyldelse ikke er praktisk mulig; og

d) med parternes indforståelse: en hvilken som helst anden form for godtgørelse.

(2) Voldgiftskendelser skal være endelige og bindende udelukkende for parterne i tvisten og kun med hensyn til den pågældende sag.

(3) Den endelige kendelse offentliggøres kun, såfremt begge parter i tvisten har erklæret sig skriftligt indforstået.

(4) Voldgiftsretten skal ikke påbyde en kontraherende part at betale bodserstatning.

(5) Hver kontraherende part skal, på sit territorium, sørge for effektiv håndhævelse af voldgiften i overensstemmelse med denne artikel og skal ufortøvet efterkomme en sådan voldgiftskendelse, i hvilken den er part.

(6) En investor kan begære fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse i henhold til ICSID-konventionen eller New York-konventionen.

(1) Hvis der opstår en tvist mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne overenskomst, bør de kontraherende parter så vidt muligt bilægge en sådan tvist gennem forhandlinger.

(2) Hvis en sådan tvist ikke kan bilægges inden for seks måneder fra tvistens begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver af de kontraherende parter forelægges for en voldgiftsdomstol.

(3) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på følgende måde:

a) Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift skal hver kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal udpeges inden for tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre medlemmer.

b) Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de angivne perioder, kan enhver af de kontraherende parter i mangel af anden aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han også er forhindret i at udføre nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.

c) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst samt principperne i folkeretten. Den skal træffe sin afgørelse ved flertalsafgørelse. Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

d) Voldgiftsdomstolens afgørelser er endelige og bindende for begge kontraherende parter.

e) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget voldgiftsmedlem ved domstolen og for sin medvirken i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

f) En kontraherende part må ikke indlede retsskridt i henhold til dette afsnit vedrørende en tvist, der angår krænkelse af en investors rettigheder, medmindre den anden kontraherende part har undladt at følge eller opfylde den kendelse, der er afsagt i en tvist, som en investor har anlagt i henhold til afsnit 1 i dette kapitel. I tilfælde deraf kan voldgiftsretten, som er etableret i henhold til dette afsnit, såfremt den er anmodet derom af en kontraherende part, hvis investor har været part i en tvist:

i) erklære, at undladelsen af at følge eller opfylde den endelige kendelse er en krænkelse af den anden kontraherende parts forpligtelser i henhold til denne overenskomst;

ii) anmode om, at den anden kontraherende part følger eller opfylder den endelige kendelse.

Enhver af de kontraherende parter kan foreslå den anden part at konsultere om en hvilken som helst sag, der vedrører anvendelsen af denne overenskomst. Konsultationerne skal efter forslag fra en af de kontraherende parter afholdes på et sted og et tidspunkt, der er opnået enighed om gennem diplomatiske kanaler.

Bestemmelserne i denne overenskomst skal omfatte alle investeringer foretaget af den ene kontraherende parts investorer på den anden kontraherende parts territorium før eller efter overenskomstens ikrafttrædelse. Den skal imidlertid ikke omfatte uoverensstemmelser eller tvister, som er opstået før dens ikrafttræden.

Ved ikrafttrædelsen af denne overenskomst eller på et hvilket som helst senere tidspunkt kan bestemmelserne i denne overenskomst ændres på en sådan måde, som de kontraherende parter er enige om. Sådanne ændringer skal træde i kraft, når de kontraherende parter har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige krav for ikrafttrædelse er blevet opfyldt.

Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bestemmelserne i denne overenskomst kan udvides til at omfatte Færøerne og Grønland i henhold til aftale herom ved noteveksling mellem de kontraherende parter.

Denne overenskomst træder i kraft tredive dage efter den dato, hvor de kontraherende parters regeringer skriftligt har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige krav for denne overenskomsts ikrafttrædelse er blevet opfyldt.

(1) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter forblive i kraft, med mindre den ene kontraherende part skriftligt meddeler den anden kontraherende part sin hensigt om at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får virkning et år efter notifikationsdatoen.

(2) For så vidt angår investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i artiklerne 1 til 12 forblive i kraft i yderligere en tiårsperiode fra denne dato.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Mexico City den 13. april 2000 på dansk, spansk og engelsk, idet alle tekster skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have forrang.

For Kongeriget Danmarks Regering For Republikken Mexicos Regering

Peter Branner Hermino Blanco

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i kraft den 23. september 2000 i medfør af artikel 22.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 18. juli 2002 Per Stig Møller

Versioner

1. 2002-07-30