Gelex

Bekendtgørelse om overenskomst af 17. december 2001 med Cameroun om konsolidering af gæld

GældendeVersion 2002-07-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/2002/22@2002-07-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Ved brevveksling imellem Udenrigsministeriet og Camerouns regering hhv. den 17. december 2001 og den 5. marts 2002 er der indgået en overenskomst imellem Danmark og Cameroun om konsolidering af Camerouns gæld til den danske stat. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinjer for omlægning af Camerouns gæld (Agreed Minute on the Consolidation of the Debt of the Republic of Cameroun) som der opnåedes enighed om under multilaterale forhandlinger i Paris den 24. januar 2001.

Aftalen vedrører tilbagebetalingen af 4 danske statslån, tilbagebetalingen af eksportkreditter på et år eller mere ydet før den 31. december 1988, tilbagebetalingen af hovedstol og renter som følge af tidligere bilaterale konsolideringsaftaler fra 1993, 1995, 1996 og 1998.

For statslånene eftergives restancer pr. 31. december 2000 på ca. 10,2 mio. kr. samt afdrag på 65,8 mio. kr. som forfalder imellem 1. januar 2001 og 31. december 2003.

For eksportkreditterne eftergives restancer pr. 31. december 2000 samt afdrag som forfalder imellem 1. januar 2001 og 31. december 2003, i alt ca. 234,3 mio. kr.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 18. juli 2002 Per Stig Møller

Versioner

  1. 2002-07-30