Gelex

Bekendtgørelse af ændringer til Konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning

GældendeVersion 2002-03-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/ltc/2002/6@2002-03-05/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 18. april 1986, Lovtidende C, meddeles det, at den i Hamborg den 27. april 1979 udfærdigede konvention om maritim eftersøgning og redning i medfør af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) resolution MSC.70(69) af 18. maj 1998 er blevet ændret som følger :

Oversættelse

Den eksisterende tekst til bilaget til konventionen, undtagen stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 og 3.1.3 1) erstattes af følgende:

1.1 »Skal« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis ensartede anvendelse af alle deltagerlande er påkrævet af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.2 »Bør« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis ensartede anvendelse af alle deltagerlande anbefales af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.3 De i bilaget anførte udtryk anvendes i bilaget med følgende betydninger:

.1 »Eftersøgning«. En operation, der sædvanligvis koordineres af en redningscentral eller en redningsundercentral, der anvender det personel og de faciliteter, der er til rådighed, til at lokalisere personer i nød;

.2 »Redning«. En operation med henblik på at genfinde personer i nød, sørge for deres umiddelbare behov for lægehjælp eller andre behov og bringe dem i sikkerhed;

.3 »Eftersøgnings- og redningstjeneste«. Udførelsen af nødovervågnings-, kommunikations-, koordinerings- og eftersøgnings- og redningsfunktioner, herunder tilvejebringelse af lægelig rådgivning, umiddelbar lægehjælp, eller patientevakuering, ved hjælp af offentlige og private ressourcer, herunder samarbejdende fly, skibe og andre fartøjer og installationer;

.4 »Eftersøgnings- og redningsregion«. Et afgrænset område, der er forbundet med en redningscentral, og inden for hvilket der udføres eftersøgnings- og redningstjenester;

.5 »Redningscentral«. En enhed, der er ansvarlig for at arbejde for effektiv organisering af eftersøgnings- og redningstjenester og for at koordinere udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer inden for en eftersøgnings- og redningsregion;

.6 »Redningsundercentral«. En enhed, oprettet for at assistere en redningscentral i henhold til de af de ansvarlige myndigheder trufne særlige foranstaltninger, og som er underlagt den pågældende redningscentral;

.7 »Eftersøgnings- og redningsfacilitet«. Enhver mobil ressource, herunder udpegede eftersøgnings- og redningsenheder, der anvendes til at udføre eftersøgnings- og redningsoperationer;

.8 »Eftersøgnings- og redningsenhed«. En enhed sammensat af uddannet personel og udstyret med passende materiel til hurtig udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer;

.9 »Beredskabspost«. Ethvert anlæg, hvormed hensigten er at virke som formidler mellem en person, der anmelder et nødstilfælde, og en redningscentral eller redningsundercentral;

.10 »Alarmfase«. Et generelt udtryk, som, afhængigt af den enkelte situation, dækker såvel uvishedsfasen som beredskabsfasen eller nødfasen;

.11 »Uvishedsfase«. En situation, hvor der består uvished, for så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs sikkerhed;

.12 »Beredskabsfase«. En situation, hvor der næres frygt, for så vidt angår en persons, et skibs eller andet fartøjs sikkerhed;

.13 »Nødfase«. En situation, hvor der er en rimelig vished for, at en person, et skib eller andet fartøj er i alvorlig og umiddelbar fare og behøver øjeblikkelig assistance;

.14 »Områdekoordinator«. En person udpeget til at koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer i et bestemt område;

.15 »Generalsekretær«. Generalsekretæren i the International Maritime Organization.

Underskrift 1

Udenrigsministeriet, den 21. februar 2002 Per Stig Møller

Versioner

  1. 2002-03-05