Gelex

Noteveksling med Sverige angaaende danske og svenske Skibes Ret til Kystfart henholdsvis i Sverige og Danmark. Stockholm, 21. November 1925

GældendeVersion 1925-11-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/treaty/retsinfo/1925/21850@1925-11-21/da

Indhold
  1. Indledning

KGL. DANSKE GESANDTSKAB.

Hr. Udenrigsminister

I en Note af Dags Dato har Deres Excellence henledt min Opmærksomhed paa, at de svenske og danske Delegerede paa Konferencer i Stockholm den 25./28. Juni og i København den 4./7. September d. A. vedrørende gensidig Anerkendelse af Skibes Maalebreve har gjort Spørgsmaalet om en Revision af den ved Deklarationen af 16. April 1858 trufne Aftale om Kystfart i Danmark og Sverige for de to Landes Skibe til Genstand for Overvejelse, samt at de Delegerede er kommet overens om at henstille til deres respektive Regeringer, at der foretages en Ændring i nævnte Deklarations Bestemmelser, saaledes at Størrelsen af de Fartøjer, som skal have Ret til i det andet Land at drive Kystfart, bestemmes paa Grundlag af de i Sverige nugældende Maaleregler, og saaledes at der uanset, at disse Maaleregler ikke stemmer overens med de i Danmark anvendte, gennemføres fuld Ligestilling med Hensyn til danske Fartøjers Ret til at drive Kystfart i Sverige og svenske Fartøjers Ret til at drive Kystfart i Danmark.

Deres Excellence har samtidig udtalt, at den svenske Regering er villig til i dette Øjemed og i Overensstemmelse med de Delegeredes Forslag at træffe en Aftale med den danske Regering derhen, at den i nævnte Deklaration omhandlede Ret til Kystfart i Sverige, respektive i Danmark skal tilkomme henholdsvis danske og svenske Fartøjer - uanset om disse er maskindrevne eller ikke - hvis Størrelse, opmaalt og beregnet i Overensstemmelse med de i Sverige gældende Maaleregler, overstiger 30 Reg. Tons netto.

I Besvarelse heraf har jeg den Ære efter min Regerings Ordre at meddele Deres Excellence, at den kgl. Regering er enig med den kgl. svenske Regering i, at den i Deklarationen omhandlede Ret til Kystfart i Danmark og i Sverige, skal tilkomme henholdsvis svenske og danske Fartøjer i Overensstemmelse med foranstaaende.

Den danske Regering er endvidere enig med den svenske Regering i, at nævnte Note tillige med nærværende skal udgøre den mellem de to Regeringer i den omhandlede Henseende trufne Aftale.

Modtag, Hr. Udenrigsminister, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

ERIK SCAVENIUS.

Hans Excellence,

Hr. Udenrigsminister Østen Unden,

etc. etc. etc.

Det kgl. svenske Udenrigsdepartement.

Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg. Nr. 7 af 16. Januar 1926

(Lovtid. A, pag. 18).

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat den 12. December 1925 under Nr. 1037 i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recuil des Traites, vol. XLII, 139).

Versioner

  1. 1925-11-21