Gelex

Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2004 af 19. juli 2004 om fastsættelse for produktionsåret 2003/04 af den endelige støtte for tørret foder

GældendeVersion 2004-07-19fra 2003-04-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2004/1326@2004-07-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 603/95 af 21. februar 1995 om den fælles markedsordning for tørret foder, særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 603/95 fastsættes det, hvor stor en støtte der for produktionsåret 2003/04 skal udbetales til forarbejdningsvirksomhederne for henholdsvis kunsttørret foder og soltørret foder inden for de maksimale garantimængder, der er anført i artikel 4, stk. 1 og 3, i nævnte forordning.

(2) De meddelelser, som medlemsstaterne sender til Kommissionen efter artikel 15, litra a), andet led, i Kommissionens forordning (EF) nr. 785/95 af 6. april 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 603/95 om den fælles markedsordning for tørret foder, viser, at den maksimale garantimængde er overskredet for kunsttørret foder, mens den ikke er overskredet for soltørret foder.

(3) Det bør derfor besluttes, at støtten som fastsat ved forordning (EF) nr. 603/95 skal nedsættes efter artikel 5 i samme forordning for kunsttørret foder. For soltørret foder bør der udbetales fuld støtte.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Tørret Foder —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den støtte, der efter Rådets forordning (EF) nr. 603/95 ydes for tørret foder, og som for kunsttørret foder er anført i artikel 3, stk. 2, i nævnte forordning, og for soltørret foder i artikel 3, stk. 3:

a) nedsættes for produktionsåret 2003/04 for kunsttørret foder til 66,45 EUR/t i alle medlemsstaterne

b) udbetales for produktionsåret 2003/04 fuldt ud for soltørret foder.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2004. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen

Versioner

  1. 2004-07-19