Gelex

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/1/2004 af 21. september 2004 om accept af bidrag fra tredjelande til EU's militæroperation i Bosnien-Hercegovina (2004/732/FUSP)

GældendeVersion 2004-09-21
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2004/732@2004-09-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Bidrag fra tredjelande
    2. Artikel 2 Ikrafttræden
  2. ANNEX

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina, særlig artikel 11, stk. 2, vedrørende tredjelandes deltagelse, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) På anmodning af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og i overensstemmelse med mandatet fra EU's Militærkomité har EU's øverstbefalende for operationen og EU's øverstbefalende for styrken ledet styrkeopbygnings- og bemandingskonferencerne den 15. september 2004.

(2) I forlængelse af henstillingen fra EU-operationens øverstbefalende om bidrag fra tredjelande vedtog EU's Militærkomité den 20. september 2004 at anbefale Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at acceptere disse.

(3) Det Europæiske Råd i København vedtog den 12. og 13. december 2002 en erklæring, hvori det hed, at Berlin plus-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gjaldt for de EU-medlemsstater, der også enten var NATO-medlemmer eller partnere i partnerskab for fred, og som derfor havde indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1 Bidrag fra tredjelande

På baggrund af styrkeopbygnings- og bemandingskonferencerne accepteres bidrag fra de i bilaget nævnte tredjelande til EU's militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

Artikel 2 Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft den dag, den vedtages.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2004. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne A. Hamer Formand

ANNEX

Argentina

Bulgarien

Canada

Chile

Marokko

New Zealand

Norge

Rumænien

Schweiz

Tyrkiet

Versioner

  1. 2004-09-21