Gelex

Rådets forordning (EF) nr. 1300/2005 af 3. august 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 27/2005 for så vidt angår sild, makrel, hestemakrel, tunge og fartøjer, der udøver ulovligt fiskeri

GældendeVersion 2005-08-03fra 2005-08-13
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/1300@2005-08-03/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG
  4. 2) a) Særlige betingelser
  5. 3) a)
  6. 9.
  7. 9.1.9.1.1. a)
  8. 9.2.9.2.1.9.2.2.
  9. 9.3.9.3.1. a)
  10. 9.6.9.6.1.9.6.2.
  11. 9.7.9.7.1. a)
  12. i)
  13. ii)
  14. 9.8.9.8.1.9.8.2.
  15. 9.9.9.9.1.9.9.2.
  16. 9.10.9.10.1.9.10.2.
  17. i)
  18. ii)
  19. iii)
  20. iv)
  21. v)
  22. 9.12.9.12.1. a)
  23. 9.13.9.13.1.9.13.2.
  24. 9.13.9.13.1. a)
  25. i)
  26. ii)
  27. iii)
  28. DEL I DET NORDØSTLIGE ATLANTERHAV Fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
  29. a)
  30. b)
  31. c)
  32. d)
  33. e)
  34. f)
  35. Tillæg 5 til bilag III

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 27/2005 fastsættes der for 2005 fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2) Den Internationale Østersøfiskerikommission (IBSFC) vedtog i september 2004 en anbefaling om at øge fiskerimulighederne for sild med 10000 t for 2004 i forvaltningsenhed 3, hvilket skulle give Finland mulighed for at fange yderligere 8199 t sild. Anbefalingen blev imidlertid ikke indarbejdet i fællesskabslovgivningen. Som følge heraf overfiskede Finland sin kvote med 7856 t i 2004, fordi landet ikke fik tildelt den ekstra fangstmængde. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2005 af 19. maj 2005 om tilpasning af fiskekvoter for 2005 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 847/96 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år blev den finske sildekvote for 2005 reduceret med 7856 t på grund af overfiskning. Den finske sildekvote i underområde 30-31 bør derfor forhøjes med 7856 t, fordi reduktionen skyldtes, at IBSFC’s anbefaling ikke var blevet indarbejdet i fællesskabslovgivningen. Denne ændring forhøjer ikke den mængde sild, som Finland kan fange i 2005.

(3) Den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for makrel i forvaltningsområde IIa (ikke EF-farvande), Vb (EF-farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII og XIV bør omfatte EF-farvande og internationale farvande i afsnit Vb for at undgå fejlrapportering. Forvaltningsområdet bør derfor ændres.

(4) TAC’en for hestemakrel i forvaltningsområde Vb (EF-farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII og XIV bør omfatte EF-farvande og internationale farvande i afsnit Vb for at undgå fejlrapportering. Forvaltningsområdet bør derfor ændres.

(5) På baggrund af ny videnskabelig rådgivning kan TAC’en for almindelig tunge øges til 900 t i forvaltningsområde IIIa, IIIb, c, d (EF-farvande). TAC’en bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(6) For at give mulighed for at veje sild, makrel og hestemakrel efter transport fra landingshavnen bør der gennemføres supplerende foranstaltninger i 2005.

(7) I overensstemmelse med konklusionerne af fiskerikonsultationerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge om 2005 har parterne adgang til at fiske 50000 t af deres respektive sildekvoter for Nordsøen i den anden parts farvande af område IVa og IVb. Disse mængder kan efter behov øges med 10000 t. Ved brev af 29. juni 2005 har Norge anmodet om en sådan forøgelse. Fællesskabet har fremsat en lignende anmodning den 20. juli 2005. Det er derfor hensigtsmæssigt at gennemføre disse ændringer i fællesskabslovgivningen.

(8) I maj 2005 vedtog Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) en anbefaling om at opføre en række fartøjer på listen over fartøjer, der bevisligt har udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. I februar 2004 blev der vedtaget en anbefaling om, hvilke foranstaltninger der skal anvendes over for sådanne fartøjer. Anbefalingerne bør gennemføres i EF-retten.

(9) På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at dispensere fra den periode på seks uger, der er nævnt i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber.

(10) Forordning (EF) nr. 27/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I A, I B og III til forordning (EF) nr. 27/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. august 2005. På Rådets vegne J. Straw Formand

ANNEX

BILAG

I bilagene til forordning (EF) nr. 27/2005 foretages følgende ændringer:

1) I bilag IA foretages følgende ændringer: Oplysningerne om arten sild i underområde 30-31 affattes således: Art Sild Clupea harengus Område Underområde 30-31 HER/3D30.; HER/3D31 Finland 60327 Sverige 11529 EF 71856 TAC 71856 Analytisk TAC, hvor artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 ikke finder anvendelse.

2) I bilag I B foretages følgende ændringer:

2) a) Særlige betingelser

Oplysningerne om arter sild i område IV nord for 53° 30′ N erstattes af følgende: Inden for ovennævnte kvoter må der højst tages nedennævnte mængder i de angivne områder: Norske farvande syd for 62° N (HER/*04N-) EF 60000 Art Sild Clupea harengus Zone IV nord for 53° 30′ N HER/4AB Danmark 95211 Tyskland 57215 Frankrig 20548 Nederlandene 56745 Sverige 5443 Det Forenede Kongerige 70395 EF 305557 Norge 60000 TAC 535000 Analytisk TAC, hvor artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 ikke finder anvendelse.

b) Særlige betingelser

Oplysningerne om arten makrel i område IIa (ikke EF-farvande), Vb (EF-farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII og XIV affattes således: Inden for ovennævnte kvoter må der højst tages nedennævnte mængder i de angivne områder og kun i perioderne fra 1. januar til 15. februar og fra 1. oktober til 31. december: IVa (EF-farvande) MAC/*04A-C Tyskland 4175 Spanien 0 Frankrig 2784 Irland 13918 Nederlandene 6089 Det Forenede Kongerige 38274 EF 65240 Norge 8500 Færøerne 1002 Art Tunge Scomber scombrus Område IIa (ikke EF-farvande), Vb (EF-farvande og internationale farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII, XIV MAC/2CX14- Tyskland 13845 Spanien 20 Estland 115 Frankrig 9231 Irland 46149 Letland 85 Litauen 85 Nederlandene 20190 Polen 844 Det Forenede Kongerige 126913 EF 217477 Norge 8500 Færøerne 3322 TAC 420000 Analytisk TAC, hvor artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 ikke finder anvendelse.

c)

Oplysningerne om arter almindelig tunge i område IIIa, IIIb, c, d (EF-farvande) erstattes af følgende: Art Tunge Solea solea Område IIIa, IIIb, c, d (EF-farvande) SOL/3A/BCD Danmark 755 Tyskland 44 Nederlandene 73 Sverige 28 EF 900 TAC 900 Analytisk TAC, hvor artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.

d)

Oplysningerne om hestemakrelarter i område Vb (EF-farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII og XIV affattes således: Art Hestemakrelarter Trachurus spp. Område Vb (EF-farvande og internationale farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII og XIV JAX/578/14 Danmark 12088 Tyskland 9662 Spanien 13195 Frankrig 6384 Irland 31454 Nederlandene 46096 Portugal 1277 Det Forenede Kongerige 13067 EF 133223 Færøerne 4955 TAC 137000 Analytisk TAC, hvor artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.

3) I bilag III foretages følgende ændringer:

3) a)

Punkt 9 affattes således:

9. Landings- og vejningsprocedurer for sild, makrel og hestemakrel

9.

9.1.9.1.1. Anvendelsesområde Følgende procedurer gælder ved EF-fartøjers og tredjelandsfartøjers landing i EF af over 10 t sild, makrel og hestemakrel, eller en kombination heraf, pr. landing fanget:

9.1.9.1.1. a)

for så vidt angår sild, i ICES-underområde I, II, IV, VI og VII og ICES-afsnit IIIa og Vb

b)

for så vidt angår makrel og hestemakrel, i ICES-underområde III, IV, VI og VII og ICES-afsnit IIa.

9.2.9.2.1.9.2.2.

Udpegede havne Landinger som omhandlet i punkt 9.1 er kun tilladt i udpegede havne. Hver medlemsstat sender Kommissionen ændringer af den liste over udpegede havne, der i 2004 blev indsendt, og hvor der kan landes sild, makrel og hestemakrel, og ændringer af inspektions- og overvågningsprocedurer for sådanne havne, herunder betingelser og vilkår for registrering og rapportering af mængder af enhver af de arter og bestande, der er omhandlet i punkt 9.1.1, i hver landing. Sådanne ændringer meddeles senest 15 dage, før de træder i kraft. Kommissionen sender disse oplysninger og en liste over de havne, der er udpeget af tredjelande, til alle de berørte medlemsstater.

9.3.9.3.1. Anløb af havn Føreren af et fiskerfartøj som omhandlet i punkt 9.1.1 eller dennes repræsentant skal mindst 4 timer inden indsejling i landingshavnen oplyse myndighederne i den medlemsstat, hvor landingen skal finde sted, om følgende:

9.3.9.3.1. a)

den havn, han agter at anløbe, og fartøjets navn og registreringsnummer

b)

forventet tidspunkt for ankomst til den pågældende havn

(c) ombordværende mængde fisk i kg levende vægt pr. art

d)

det forvaltningsområde, hvor fangsten er taget, jf. bilag I til denne forordning.

9.4.9.4.1. Losning Den pågældende medlemsstats myndigheder skal kræve, at losningen først påbegyndes, når der er givet tilladelse til det.

9.5.9.5.1. Logbog Uanset punkt 4.2 i bilag IV til forordning (EØF) nr. 2807/83 skal føreren af et fiskerfartøj straks ved ankomsten i havn forelægge den eller de relevante logbogsblade, som myndighederne i landingshavnen anmoder om. De ombordværende mængder, som er meddelt forud for landingen, jf. punkt 9.3.1, litra c), skal svare de mængder, der registreres i logbogen efter landingens afslutning. Uanset artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2807/83 er den tilladte tolerance i forbindelse med den i logbogen registrerede vurdering af, hvor stor en mængde fisk i kg der er om bord, 8 %.

9.6.9.6.1.9.6.2.

Vejning af fersk fisk Alle købere af fersk fisk skal sørge for, at alle modtagne mængder vejes på anlæg, der er godkendt af myndighederne. Fisken skal vejes, inden den sorteres, forarbejdes, oplagres, transporteres fra landingshavnen eller sælges videre. Vejeresultatet anføres i landingsopgørelser og salgsnotaer. Ved bestemmelse af vægten må der højst fratrækkes 2 % for vandindhold.

9.7.9.7.1. Vejning af fersk fisk efter transport Uanset punkt 9.6.1 kan medlemsstaterne give tilladelse til, at fersk fisk først vejes efter transporten fra landingshavnen, såfremt fisken transporteres til et bestemmelsessted på medlemsstatens område, der højst ligger 60 km fra landingshavnen, og:

9.7.9.7.1. a)

der følger en kontrollør med den tankbil, fisken transporteres i fra landingsstedet til det sted, hvor fisken vejes, eller

b)

myndighederne på landingsstedet godkender transporten af fisken på følgende betingelser:

i)

umiddelbart før tankbilen forlader landingshavnen, skal køberen eller dennes repræsentant udlevere en skriftlig erklæring til myndighederne, hvori fiskearten og navnet på det fartøj, hvorfra fisken er landet, tankbilens individuelle identifikationsnummer og oplysninger om, hvor fisken skal vejes, og tankbilens forventede ankomsttidspunkt til bestemmelsesstedet er anført

ii)

chaufføren skal under transporten af fisken opbevare en kopi af den erklæring, der er nævnt i nr. i), og udlevere den til modtageren af fisken på bestemmelsesstedet.

9.8.9.8.1.9.8.2.

Faktura Ud over at opfylde forpligtelserne i artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2847/93 skal forarbejderen eller køberen af de landede mængder fersk fisk til myndighederne i den pågældende medlemsstat indsende en kopi af fakturaen eller et tilsvarende dokument, jf. artikel 22, stk. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag. Alle fakturaer og dokumenter skal indeholde de oplysninger, der kræves efter artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2847/93, og navn og registreringsnummer på det fartøj, som fisken er landet fra. Fakturaer og dokumenter skal indsendes på begæring eller senest 12 timer, efter at vejningen har fundet sted.

9.9.9.9.1.9.9.2.

Vejning af frosset fisk Alle købere eller indehavere af frosset fisk skal sørge for, at de landede mængder vejes, inden fisken forarbejdes, oplagres, transporteres fra landingshavnen eller sælges videre. Taravægt, som repræsenterer vægten af kasser, plastemballage eller andet, som den vejede fisk er pakket i, kan fratrækkes vægten af de landede mængder fisk. Som et alternativ kan vægten af frosset fisk, der er pakket i kasser, bestemmes ved at gange den gennemsnitlige vægt af en repræsentativ prøve, forstået på den måde, at man vejer kassens indhold, dvs. uden kasse eller plastemballage, uanset om eventuel is på fiskens overflade er smeltet eller ej. Hvis medlemsstaterne ændrer deres prøveudtagningsmetoder, som blev godkendt af Kommissionen i 2004, skal de meddele Kommissionen ændringerne, så de kan blive godkendt. Ændringer skal godkendes af Kommissionen. Vejeresultatet anføres i landingsopgørelser og salgsnotaer.

9.10.9.10.1.9.10.2.

Vejeanlæg Anvendes der offentlige vejeanlæg, skal vejeren udstede en vejeseddel til køberen med angivelse af dato og tidspunkt for vejningen og tankbilens identifikationsnummer. En kopi af vejesedlen skal vedhæftes fakturaen, der indleveres til myndighederne, jf. punkt 9.8. Anvendes der private vejeanlæg, skal de være godkendt, kalibreret og plomberet af myndighederne og være omfattet af følgende bestemmelser:

a)

Vejeren skal føre en pagineret vejelogbog, som indeholder oplysning om følgende:

i)

navn og registreringsnummer på det fartøj, som fisken er landet fra

ii)

tankbilernes identifikationsnummer, hvis der er blevet transporteret fisk fra landingshavnen før vejning

iii)

fiskeart(er)

iv)

hver landings vægt

v)

dato og tidspunkt for vejningens påbegyndelse og afslutning.

b)

Foregår vejningen på et transportbånd, skal der synligt være monteret en tæller, der registrerer den samlede kumulerede vægt. Den samlede kumulerede vægt skal registreres i den paginerede logbog, som er nævnt i litra a).

c)

Vejelogbogen og kopier af de skriftlige erklæringer, der er omhandlet i punkt 9.7.1, litra b), nr. ii), skal opbevares i tre år.

9.11. Myndighedernes adgang Myndighederne skal til enhver tid have fuld adgang til vejeanlæg, vejelogbøger, skriftlige erklæringer og alle steder, hvor der forarbejdes og opbevares fisk.

9.12.9.12.1. Krydskontrol Myndighederne skal foretage administrativ krydskontrol af alle landinger ved at sammenholde følgende:

9.12.9.12.1. a)

de mængder pr. art, der er angivet i forhåndsmeddelelsen om landing, jf. punkt 9.3.1, og de mængder, der er registreret i fartøjets logbog

b)

de mængder pr. art, der er registreret i fartøjets logbog og landingsopgørelsen eller fakturaen eller et tilsvarende dokument som nævnt i punkt 9.8.

c)

de mængder pr. art, der er registreret i landingsopgørelsen og fakturaen eller et tilsvarende dokument som nævnt i punkt 9.8.

9.13.9.13.1.9.13.2.

Fuld inspektion Medlemsstaternes myndigheder skal sørge for, at mindst 15 % af de landede mængder fisk og mindst 10 % af antallet af landinger underkastes fuld inspektion, som mindst skal omfatte følgende: Al inspektion som omhandlet i punkt 9 skal dokumenteres. Dokumentationen skal opbevares i tre år.

9.13.9.13.1. a)

Kontrol af vejningen af fartøjets fangst pr. art. Ved fartøjer, der pumper deres fangst i land, overvåges vejningen af hele den mængde, som fartøjer, der er udvalgt til inspektion, losser. Ved frysertrawlere tælles alle kasser. Der vejes en repræsentativ prøve af kasser/paller for at finde kassernes/pallernes gennemsnitsvægt. Der udtages også prøver af kasserne efter en godkendt metode for at finde fiskens gennemsnitlige nettovægt (uden emballage og is).

b)

Ud over den krydskontrol, der er nævnt i punkt 9.12, sammenholdes følgende:

i)

de mængder pr. art, der er registreret i vejelogbogen, og de mængder pr. art, der er registreret på fakturaen eller et tilsvarende dokument som nævnt i punkt 9.8.

ii)

de skriftlige erklæringer, som myndighederne har modtaget i henhold til punkt 9.7.1, litra b), nr. i), og de skriftlige erklæringer, som modtageren af fisken opbevarer i henhold til punkt 9.7.1, litra b), nr. ii)

iii)

tankbilernes identifikationsnummer, som fremgår af de skriftlige erklæringer, jf. punkt 9.7.1, litra b), nr. i), og vejelogbøgerne.

c)

Hvis losningen afbrydes, skal der indhentes ny tilladelse, før den kan genoptages.

d)

Kontrol af, at fartøjet er tømt for al fisk, når det har afsluttet losningen.

b)

Følgende indsættes som del I:

DEL I DET NORDØSTLIGE ATLANTERHAV Fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

I tillæg 5 findes en liste, som Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) har opstillet over fartøjer, der bevisligt har udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (UUU-fartøjer). Følgende foranstaltninger gælder for disse fartøjer: Så snart NEAFC vedtager en ny liste, ændrer Kommissionen listen, så den bliver i overensstemmelse med NEAFC-listen.

a)

UUU-fartøjer, der anløber havn, må hverken lande eller omlade i havn og skal inspiceres af myndighederne. Inspektionen skal omfatte fartøjets dokumenter, logbøger, fiskeredskaber, fangsten om bord og andet, der har med fartøjets aktiviteter i NEAFC’s regulerede område at gøre. Inspektionsresultaterne skal straks sendes til Kommissionen.

b)

Fiskerfartøjer, forsyningsskibe, moderskibe og fragtskibe, der fører en medlemsstats flag, må ikke på nogen måde bistå UUU-fartøjer eller deltage i omladninger eller fælles fiskeri med fartøjer på listen.

c)

Der må ikke leveres forsyninger, brændstof eller andre tjenesteydelser til UUU-fartøjer i havn.

d)

UUU-fartøjer må ikke fiske i EF-farvande, og det er forbudt at befragte dem.

e)

Det er forbudt at importere fisk fra UUU-fartøjer.

f)

Medlemsstaterne nægter UUU-fartøjer ret til at sejle under deres flag og tilskynder importører, transportvirksomheder og andre berørte parter til at afholde sig fra at forhandle med disse fartøjer og fra at omlade fisk, de har fanget.

c)

Følgende indsættes som tillæg 5:

Tillæg 5 til bilag III

Liste over fartøjer, som ifølge NEAFC bevisligt har udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri Fartøjets navn Flagstat FONTENOVA Panama IANNIS Panama LANNIS I Panama LISA Commonwealth of Dominica KERGUELEN Togo OKHOTINO Commonwealth of Dominica OLCHAN Commonwealth of Dominica OSTROE Commonwealth of Dominica OSTROVETS Commonwealth of Dominica OYRA Commonwealth of Dominica OZHERELYE Commonwealth of Dominica

Versioner

  1. 2005-08-03